Vile sogn

(Nautrup-Sæby-V. kom.) omgives af Glyngøre, Nautrup og Harre so. samt Harre vig, Lysen Bredning og Salling sund. De noget bakkede, men ikke særligt højtliggende jorder (Bjørnshøje 41 m) er en del sandede, og hedearealer havde tidl. stor udbredelse. Ml. Salling sund og Lysen Bredning strækker Langerodde sig frem mod sv. Ved skellet til Nautrup so. den inddæmmede og tørlagte Harre Vejle.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 834 ha. Befolkning 26/9 1960: 202 indb. fordelt på 56 husstande (1801: 159, 1850: 230, 1901: 353, 1930: 235, 1955: 201).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byen: Vile (1268 Welø, 1524 Wille; u. 1793) m. kirke, skole (opf. 1901) og forsamlingshus (indret. 1947). – Saml. af gde og hse: Kybe (1695 Kiv) m. feriehjem for K.F.U.M. i Salling (opf. 1937); Sønderhse m. fyr; Norupgde (1524 Naarvpp); Strandgd. (1683 Strandgaard). – Gårde: Vestergd. (1469 Wæstergardh); Tangelev (1610 Tanglaff); Skyldal (*1412 Skylddall).

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

V. so., der sa. m. Nautrup, Sæby og Glyngøre so. udgør én sognekom. og sa. m. Nautrup so. ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Åsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 294. lægd og har sessionssted i Skive.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den højtliggende kirke består af romansk skib og kor samt sen. tilbygget tårn mod v. og våbenhus mod s. Kor og skib er af granitkvadre på skråkantsokkel. Romanske vinduer er bev. mod ø. og n. (genåbnet ved sidste restaurering). N.døren er tilmuret. Korbuen, med profilerede kragsten, er den oprindelige. Kirken har bjælkeloft. V.tårnet er en sengotisk tilføjelse, overvejende af rå kamp; tårnet har gavle mod n. og s., og underrummet, med fladt loft, er med en rundbue sat i forbindelse med skibet. Våbenhuset, af mursten, har på gavlen årst. 1795 og bogstaverne TTMT – ØG (Th. Thomsen og Marie Thomsen til Østergård). Kirken, der restaureredes 1947–48 (arkt. S. Vig-Nielsen), er delvis hvidkalket og har overalt tegltag. – På alterbordet, der er nymuret af gamle kvadre, står et nyt egetræskors. Et alterbillede fra 1920 (Kristus i Gethsemane), kopi efter Carl Bloch ved H. Mølgaard Andersen, hænger nu i skibet, og en tidl. altertavle er henlagt på loftet. Alterstagerne bærer årst. 1702. Romansk granitdøbefont af vestjy. (tybo-) type med fire kors på kummen (Mackeprang. D. 160. 187). Lille dåbsfad fra o. 1700. Prædikestolen, m. malerier af Kristus og evangelisterne, er vistnok fra 1800t. Nye lukkede stolestader. Orgel på to stemmer (Joh. P. Andreasen, Ringkøbing). Senmiddelald. klokke uden indskr. (Uldall. K. 132).

Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.

Sønderhuse kaldtes tidl. også Langerhuse efter beliggenheden ved Langerodde.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Skove: Spredte mindre bevoksninger.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: 28 høje, hvoraf de 13 nordligst i so. danner den smukke gruppe Bjørnshøje; 5 af disse er anselige; det sa. gælder de to lidt sydligere liggende Kongenshøj og Store Brokhøj. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 54 høje. I en stenkiste i en høj er foruden brændte s. 188 ben fundet en dåse, 3 halsringe, 8 armringe, 2 ankelringe m.m. fra bronzealderen. – Køkkenmøddinger har ligget ved Harre nor og ved s.kysten.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Kr. Bahnson i Aarb. 1886. 291.