Højelse sogn

(H. kom.) omgives af Køge bugt, Køge kbst., Præstø a. (Lellinge so. i Bjæverskov hrd.), Ejby so., samt Tune hrd. (K. Skensved og Jersie so.). Fra den lave strandsøkyst ved Køge bugt hæver terrænet sig op til en bølget moræneflade, der kun i den midterste del er noget småbakket. Jorderne er overalt gennemgående frugtbare. En mindre ås strækker sig forbi Ølby og St. Salby, og mod s. hæver Køge ås sin stedvis skovklædte ryg (Åsen). I åspartiet ved L. Salby flere grusgrave. I øvrigt er so. skovløst. Det gennemskæres af jernbanen Roskilde-Køge, hovedvej 2 og en landevej ml. Solrød og Yderholm kro ved vejen Køge-Ringsted.

Areal i alt 1955: 2680 ha. Befolkning 1/10 1955: 2519 indb. fordelt på 719 husstande (1801: 709, 1850: 996, 1901: 1145, 1930: 1777). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 679 levede af landbrug m.v., 1039 af håndværk og industri, 156 af handel, 129 af transportvirksomhed, 75 af administration og liberale erhverv, 256 af aldersrente, formue pension olgn., medens 34 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Højelse (1314 Ølsy litlæ, 1464 Høgheølsye; u. 1791–92 og 1802) m. kirke, præstegd. og nv.f. byen skole; Ølby (*1231 Ølby; u. 1791 og 1797–98) m. skole ø.f. byen (opf. 1954) m. kom.bibl., privat plejehjem under Østifternes Åndssvageforsorg (»Den gamle Skole«), tegnestiftfabr. (Kepo), frostboks; St. Salby (1262 Salby, *1396 Salby gamlle; u. 1799) m. skole.; L. Salby (*1391 Salbythorp; u. 1799) m. frugtplantage og grusgrave; Assendrup (1360 Ascerthorp; u. 1794 og 1796); L. Skensved (*1268 Skiæntzwet litle; u. 1795 og 1799) stat.by – bymæssig bebyggelse m. 1955: 445 indb. fordelt på 128 husstande – m. Højelse kom.kontor, alderdomshjem for Kirke Skensved, Ølsemagle og Højelse (opf. 1938, 32 pl.), afholdshotel, filialer af Andelsbanken, Kjøge Bank og Køge Sparekasse, håndkøbsudsalg fra Havdrup apotek, L. Skensved og Omegns Foderstofforening med store siloanlæg, pektinfabrik, støberimaskinfabr., maskinsnedkeri; Ølby Lyng, parcelbebyggelse med rensningsanlæg og industri: Kemisk Værk Køge og gummifabrikken Codan; en del af denne fabriks arbejderby (resten i Ølsemagle so.) – bymæssig bebyggelse med 1955: 822 indb. fordelt på 250 husstande; fordelingen efter erhverv i de bymæssige bebyggelser i so. tilsammen var 1950 flg.: 64 levede af landbrug m.v., 670 af håndværk og industri, 99 af handel, 94 af transportvirksomhed, 38 af administration og liberale erhverv, 129 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 19 ikke havde givet oplysning om erhverv. – Saml. af gde og hse: Kirkeskov; Vilgestrup (1493 Wilkenstrop, Wilkendzstrop, 1495 Wilgistorp; u. 1800). – Gårde: hovedgd. Gl. Lellingegdår under Vallø Stift (46,3 tdr. hartk., 200 ha; ejdsk. 800, grv. 479); Essetoftegård (13,3 tdr. hartk., 60 ha; ejdsk. 275, grv. 145); Assenbjerggård (12,7 tdr. hartk., 61 ha; ejdsk. 290, grv. 152); Bjørnholm; Vestervang; Vilkestrupgård.

H. so., der udgør én sognekom. og sa.m. Lellinge so. i Fakse, Bjæverskov og Stevns herreders provsti, Præstø amt, ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ejby so., dog under amtets 4. folketingsopstillingskr. (Køge). So. udgør 2. udskrivningskr., lægderne 414 a og b og har sessionssted i Køge.

Den højtliggende kirke (viet Skt. Mikael) består af romansk skib med langhuskor, udbygning i s. og sakristi i n. Af den romanske bygn., der er opf. af kridtkvadre, står kun skibets langmur, nu uden opr. enkeltheder, idet to vinduer mod s. i senromansk tid er udvidet. I første halvdel af 1300t. fik skibet to krydshvælv, hvis konsoller til dels er formet som menneskehoveder, og i v. tilføjedes tårnets to nedre stokv., bæltemuret af kridt og munkesten. Tårnrummet åbner sig ved en bred arkade mod skibet og har i v. en tilmuret spidsbuedør. Dets hvælv er sen. indsat, og mellemstokv. synes at have tjent som magasinrum med luge mod v. Trappehuset er ført helt op til klokkestokværket. O. 1450 fortrængtes det opr. kor af et bæltemuret langhuskor på to fag krydshvælv og med blændingsgavl. Tårnet er som nævnt forhøjet o. 1500 og har fornyede gavle. Det sengotiske sakristi af munkesten ved korets n.side har samtidigt krydshvælv og blændingsgavl, og det ligeledes sengotiske sydkapel er også af munkesten. Det har indvendig to ulige store krydshvælv og er afskilret i to rum, hvoraf det vestre bruges som våbenhus, mens det østl. ved en spidsbuet arkade er forbundet med skibet. Hele bygn. er gulkalket, og nuv. åbninger og største parten af blændingsgavlene hidrører fra en hovedistandsættelse 1878–81 (arkt. Zeltner). – I langhusets tre østl. hvælv er der gode gotiske kalkmalerier fra o. 1450 fra sa. værksted som bl.a. Tybjerg i Præstø a., afdækket og rest. af Kornerup 1870 og genrest. 1931 (E. Lind). Malerierne er meget motivrige, og kendt er især den særdeles drastiske dommedagsfremstilling og fremstillingen af Adam og Eva efter uddrivelsen fra paradiset. – Altertavlen nyklassisk 1795 m. maleri, Kristus og de små børn, af F. Storch 1863. Det ældre maleri, Opstandelsen af H. Hansen 1795, er ophængt i kirken. Alterkalk 1671, sygekalk 1794. Et gotisk røgelseskar i Nationalmuseet. Lyseslukker af sølv 1716. Moderne granitfont. Kirkens romanske font står i Grøndalskirken i Kbh. Prædikestol i højrenæssance, 1595, med fornøjelige hjørnehermer. Klokker: 1) 1517, af Johannes Fastenowe; s. 1213 2) 1618, Hartvig Quellichmeier med våben for Arenfelt, Holck og Krafse. – Epitafier: 1) Marmortavle over sgpr. Klaus Hansøn, † 1695, og hustru, som »levede med trende præster her på steden«; 2) sgpr. Mathias Bircherod, † 1750. Mindetavle over sgpr. Andrup Peder Kruuse, † 1847. Gravsten: Fra 1600t. er tre helt udslidte gravsten foruden en over Citzel Nielsdatter, † 1609, og en over Anne Jørgensdatter, † 1636. Kisteplade over Birgitte Bille, † 1639. I skibet er 1921 fundet en romansk grav.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1237–53.

På kgd. er begr. provst Manderup Kruuse, † 1846 (sgpr. her 1787–1846).

Vilgestrup har fra slutn. af 1600t. til beg. af 1900t. undertiden været kaldt Skensvedtorp el. Torpegårde.

Om Gl. Lellingegård jf. IV. 124. 1734 påbegyndtes på Lellinge opførelsen af en ca. 16 m lang og 10 m bred kirkebygning som tilbygning til en 1733 opf. frøkenklosterbygning. Men allr. ca. 1735 nedbrødes kloster og kirke (før denne endnu var færdig); materialerne derfra anvendtes ved opførelsen af stiftsbygningen på Vallø 1736. Tavlen fra bygn. i Lellinge opsattes her, skønt den bar årst. 1733. Murene nedreves til kælderen, og hvælvingerne i denne blev stående; der opførtes andre mure på soklerne, og det tidl. kloster omdannedes da til hovedbygning på Lellingegd. Denne ombyggedes 1861; if. resol. af 1860 skulle kælderen benyttes; disse hvælvinger må dog være nedrevne ved denne lejlighed. Hvorfor klosteret først er opf. i Lellinge, vides ikke; mulig har dronn. Sophie Magdalene tænkt selv at ville bo på Vallø, og først da denne tanke opgaves, har hun flyttet klosteret til Vallø (se Arch. 1903–04. 371–72. AarbPræstø. 1916. 48–52.). Af den ældre bindingsværksbygn. er nu kun bevaret en sandsten med udhugne ornamenter og navnetrækket A. S.

Straks ø.f. Gl. Lellingegaard lige ved Aaen ligger en anselig Banke, omgivet af Lavninger. Den kaldes Borgering og kunde synes velegnet for en middelald. Borg. Der er dog ikke fundet Beviser for, at en saadan har eksisteret paa Stedet. (A. Petersen. Vallø. 252).

Tæt sø.f. Gl. Lellingegaard samt i Bakkeskrænten paa den sydl. Side af Aaen er fundet sortglaserede og røde Mursten, formodentlig stammende fra en Teglværkstomt.

Skove: Mod s. i so. det skovklædte højdeparti Åsen og Lindet (95 ha, resten se s. 1100), der langs åløbet danner smukke partier. På Holmebanke to mindesmærker, jf. beskrivelsen af skovene under Køge kbst.

Fredede oldtidsminder: Ved Ølby 2 ret store høje, hvoraf navnlig Nordhøj er anselig; ved St. Salby Holmehøj. – Sløjfet: En høj i Ølby og en i St. Salby. – Fra en af højene i Ølby stammer et ret rigt gravfund fra ældre bronzealder, en egekistegrav med kvindeudstyr, halskrave, bælteplade, dolk og 125 små bronzerør, der øjensynlig har siddet på et snoreskørt. På en mark i Højelse findes en jernalderboplads med knusesten, vævevægte af brændt ler og en roterende kværn.

Højelse bystævne lå på en åben plads s.f. byens nuv. gadekær, hvor der under et træ var stillet en kreds af sten. én for hver bymand. Flere af stenene er blevet anvendt i stensætningen ved det nærliggende gadekær.

Genforeningssten i Lille Skensved rejst 1921.

På Ølby mark har været en hellig kilde (Schmidt. DH. 116).

I Højelse so. fødtes ca. 1654 skolemanden Peder Høyelse, 1869 forfatterinden Marie Christoffersen.

Litt.: Østsjællandske Aarbøger. 1906. 3–26. 1908. 55–78. 100–02. N. P. Nielsen. Margrethe af Øleshøue. 1910. S. Det gamle Højelse. 1919. Sa. Lundagergaard i Højelse. 1940. P. Herbo. Højelse Sogns Fattigvæsen, AarbKbhAmt. 1943. 55–76. Østsjællands Folkeblad 2/3 1955 (om pektinfabrikken).