Stenmagle sogn

(S.kom.) omgives af Kirke Flinterup so. samt Holbæk amt (Stenlille, Undløse, Ugerløse og St. Tåstrup so. i Merløse hrd.). Langs sogneskellet mod n. og ø. løber Åmose å, langs v.grænsen Sandlyng å. I s. når so. omtrent til Gyrstinge sø, og her ligger i fortsættelse af sødalen (se Gyrstinge so.) en slynget ås med flere isolerede smårygge (Åsbanke 43 m). I øvrigt er so.s sydl. halvdel et temmelig uregelmæssigt bakkeland, der fremtræder dels med en småkuperet overflade og dels som enkeltbakker på en mere jævn flade; højeste punkt Stenbjerg (62 m) i Nordskov. Enkeltbakkerne genfindes i forstørret og renere form ved Assentorp, hvor de rager o. 15 m op over en udjævnet flade, der fortsætter sig jævnt over i Åmosen. De højeste fladbakker er Maglebjerg (44 m), Kastmosebjerg (45 m) og Sønderbjerg (48 m). Flere af bakkerne har stejlsider, der bærer præg af afgnavning af en vandstrøm, der i slutn. af istiden har spulet hen over den jævne flade i retning af Åmosen. De til Åmose å grænsende dele af so. ligger delvis hen som moser (Flagsmose, Maglelyng, Garbølle mose og Kongemose), hvori store tørvegrave breder sig, mens andre partier ved afdræning og udgrøftning er omdannet til ager (fx. Eskemose). Den nordl. del af so. har en jordbund af sandet el. stenet moræne og smeltevandssand, mens der s.f. jernbanen findes moræneler. Grænsen mellem de to jordbundstyper har karakter af en israndslinie. Til so. hører en del af Nordskov samt bevoksninger på Maglelyng. So. gennemskæres af landevejene Holbæk-Sorø og Stenlille-St. Merløse samt jernbanen Høng-Tølløse med stat. i Nyrup.

Areal i alt 1950: 3363 ha. Befolkning 7/11 1950: 1794 indb. fordelt på 511 husstande (1801: 760, 1850: 1369, 1901: 1708, 1930: 1805). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1022 levede af landbrug m.m., 343 af håndværk og industri, 83 af handel og omsætning, 48 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv og 149 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 24 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Stenmagle (*1231 Stensløs, o. 1370 Stenløsæ maglæ; u. 1796) m. kirke, præstegd., for- og hovedskole, missionshus (Bethania, opf. 1894), forsamlingshus, s. 746 kom.kontor, vindml., andelsmejeri og andelsfryseri (opf. 1952); Assentorp (*1213 Ascendorp, *1291 Ascerthorp, udtales Asserup; u. 1797) m. for- og hovedskole m. bibl. (1916; 1380 bd.); Vanløse (*1100t. Wendløsæ, 1320 Vanløsæ; u. 1802) m. for- og hovedskole og teglværk; Nyrup stationsby (*1198 Nytorp; u. 1796) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 326 indb. fordelt på 98 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 følgende: 37 levede af landbrug m.m., 136 af håndværk og industri, 38 af handel og omsætning, 24 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv og 29 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. baptistkirke (opf. 1898, arkt. J. Knudsen Pedersen), alderdomshjem (opf. 1953, arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen), hotel, vandværk (anl. 1906), filial af Banken for Ringsted og Omegn, halmvarefabrik (opf. 1953), cementvarefabrik, møbelfabrik, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Ostrup (1611 Owedstrup; u. 1796); en del af Kyringe (1329 Kykringæ; u. 1797) (resten i St. Tåstrup so., Holbæk amt). – Saml. af gde og hse: Stenmagle Huse; Kannikeskov; Garbølle; Langtved; Holtehuse; Engkrog; Kragebjerg. – Gde: Nyrupgd. (tidl. Marienlund; 12,6 tdr. hartk., 113 ha; ejdsk. 293, grv. 143); Ledbjerggd. (6,5 tdr. hartk., 81 ha; ejdsk. 175, grv. 97); Fuglebjerggd.; Sandtoftegd.; Vanløsegd.; Nyrødsgd.

S. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Stenlille so. (i Holbæk amt, Merløse hrd., Ars og Løve hrd.s provsti) eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pedersborg so. og udgør 2. udskrivningskr., 47. lægd. So. har sessionssted i Sorø.

Kirkens romanske del, kor og skib, er opf. af rå kamp m. detaljer af kridt; korets ø.vindue er i brug, n.vinduet og to af skibets seks spores. Skibets tre hvælv er fra 1400t., korets måske fra o. 1500; på sa. tid blev korbuen udvidet og gavlene forsynet m. kamtakker (korets ommuret 1862). Sakristi i n., tårn i v. (begge hvælvede) og våbenhus foran s.døren er alle sengotiske og af munkesten. Et sengotisk (sen. udv.) kapel foran n.døren blev 1894 afløst af en gotiserende munkestensbygn. (F. C. C. Hansen). Rundbuede støbejernsvinduer fra 1862, da murene rensedes.

Overhvidtede gotiske kalkmalerier, Erasmus’ martyrium, Skt. Jørgen, henimod 1500. – Alterbord af munkesten med forsidemaleri, nadveren, o. 1700. Altertavlen er et maleri sign. Chr. Dalsgaard 1865 (Maria og Elisabeth). Alterstager o. 1650; en senmiddelald. jernstage i Nationalmus. Gotisk røgelseskar over fonten, der er et bruskbarokt arbejde i eg, o. 1650, med evangelistfigurer i skaftets nicher; resterne af den gl. romanske granitfont er i cellen i Sorø klosters port. Tindåbsfad som i Alsted. Velbev., sengotisk korbuekrucifiks, 1500–25, med fire svævende engle. Den ene sidefigur i cellen i Sorø klosters port. Prædikestol i renæssance, 1606, med hjørneknægte og arkadefelter: evangelistmalerierne heri er fra slutn. af 1600t. Rester af stoleværk, o. 1625–50, er bev. som panel. Degnestol 1533 med elegant gotisk rankeværk og Gyldenstierne og Rønnow-våben. Sengotisk dørfløj ml. kor og sakristi. Klokker: 1. Støbt 1590 af Borchard Quellichmeyer, 2. 1614. – Gravsten: 1. Figursten 1629 over to sgpr. med sekundær indskr. over sgpr. Anders Julius, † 1728, og hustruer, 2. Degn Mads Henriksen Dorph, † 1736 og hustru. Under nordkapellet romansk grav af kampesten.

Litt.: Danm.Kirk. V. Sorø a. 402–11,

I Vanløse har i middelalderen ligget en mindre hovedgd. 1320 nævnes Johannes Pætærson de Vanløsæ. 1339 omtales Ingefrid af V., 1355 Boecius Jensen, 1366 Peder Magnussen, 1378 Boecius Daresuen, hvis enke Else nævnes af V. 1388. Endelig nævnes 1411 Niels Jensen af V.

Skove: Sydligst i so. en mindre del af Nordskov på højt og bakket terræn, Stenbjerg således 62 m o. h. Bøgen er hovedtræarten. Skoven hører til Sorø Akademis 2. skovdistrikt. Herudover findes der kun nogle småskove (s.f. Marielund og ved Ledbjerggård).

If. præsteindberetn. 1755 skal en gd., Holtegd., forhen have ligget på Holte Banke ml. Stenmagle og Assentorp.

Sognet har i ældre tid hørt til Merløse hrd. (Holbæk amt). – Om en strid i slutn. af middelalderen ml. Sorø kloster og Roskildebispen om præstegården i Stenmagle se Hist. Tidsskr. 8. Rk. I. 1907–08. 262–83.

Fredede oldtidsminder: Under S. 3 langdysser og en høj, der antagelig indeholder et stenkammer; de 2 af langdysserne, hvoraf den ene er 75 m lang, ligger tæt sammen i en have ved landevejen nær Stenlille. Under Nyrup runddyssen Sortedys med 2 kamre, en langdysse og et anseligt dyssekammer. Under Ostrup 2 langdysser og et forstyrret dyssekammer. Under Kyringe en langdysse med dæksten og en høj. – Sløjfet: 2 langdysser, 15 andre dysser og stengrave, en høj. – Ved Fuglebjerggård og Engkrogen er fundet oldsager, der tyder på tilstedeværelse af bopladser, samtidige med Bromme (allerødtid).

Den til so. hørende del af Åmosen (jf. ovf. s. 415) er meget rig på oldsager; her findes adsk. bopladser fra maglemosekulturen (Maglelyng, Kongemosen), ertebollekulturen og yngre stenalder (Kongemosen, fra beg. af perioden); flere steder er fundet mange bensager, navnlig lystertænder af ben fra maglemosekulturen, rimeligvis fiskepladser, således i Assentorp og Sandlyng moser; der er også fundet mange enkelte sager, således lerkar fra yngre stenalder. Et mærkeligt fund, fra Garbølle mose, er en trææske med runeindskrift. Også den øvr. del af so. er rig på oldtidsfund, navnlig er der mange bopladser fra yngre stenalder, således på toppen af de sandede bakker, der ligger n. og s.f. Assentorp. Ved Stenmagle Møllegård er fundet en sølvarmring fra vikingetiden.

Litt.: AarbSorø. 1922. 43-49. J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. VIII. 1931. 179-241. A. Bæksted i Acta Archæologica. 1947.