Dall sogn

(Ferslev-D.-Volsted kom.) omgives af Nøvling og Ferslev so., samt Hornum hrd. (Ellidshøj, Svenstrup og Hasseris so.). Det storformede terræn kulminerer mod ø. i et af smeltevandsdale gennemskåret landskab, der danner et strøg fra s. til n. gennem Poulstrup. Her når Svalebakke 71 m, og her ligger den lille Poulstrup sø (området her købt af Ålborg kom.), omgivet af smukke lyngbakker, der er et besøgt udflugtssted for ålborgenserne. Mod v. begrænses bakkelandet af en lav, flad grusterrasse, hvori Østerå, der danner skel til Hornum hrd., løber mod n. Terrassefladen er bunden af en tidl. tunneldal, hvori smeltevandet fra isen førtes mod s. De noget sandede jorder er i v. jævnt gode, og der er kun lidt skov.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).
s. 1006

Areal i alt 1955: 1323 ha. Befolkning 1/10 1955: 338 indb. fordelt på 85 husstande (1801: 162, 1850: 194, 1901: 296, 1930: 369).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Dall (*1453 Daall, 1463 Dall; u. 1795) m. kirke, skole og 3 grusgrave; Poulstrup (1449 Powelstrop; u. 1795) m. kalkbrud og kridtværk. Findelstrup (*1434 Fiennelstrup, *1488 Findelstrup), gde. – Gårde: Finstrupgd. (1582 Findstrup) (11,7 tdr. hartk., 90 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 290, grv. 161); Skudshale (10,3 tdr. hartk., 133 ha; ejdv. 450, grv. 233). Lykkedals mølle.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

D. so., der sa. m. Ferslev so. og Volsted so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum og Hornum herreders provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ferslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 381. lægd og har sessionssted i Ålborg.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk, men betydeligt ombygget tårn i v. samt våbenhus mod s. fra 1886. Den romanske bygn., der er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, har af opr. enkeltheder kun bev. den retkantet afsluttede s.dør, som stadig er i brug, et tilmuret rundbuevindue i korets ø.mur samt den runde korbue, som har profilerede kragsten. I koret er der i sengotisk tid indbygget et krydshvælv, mens skibet har et 1886 fornyet bjælkeloft. Tårnet, hvis underrum åbner sig med en rundbue mod skibet, er i sin kerne sengotisk, men det præges som i øvrigt hele kirken stærkt af en radikal restaurering 1886 (arkt. F. Uldall), hvor også våbenhuset nyopførtes. Sengotisk †kalkmalerier i korhvælvet, som fandtes 1886, bevaredes ikke, og der blev i stedet malet en dek. af S. Simonsen. – Fra alterbordet, der er bygget af granitkvadre, men skjules af en moderne bræddekasse, er en kvader m. helgengrav nu i Nationalmuseet. Altertavlen er et maleri fra 1886 af A. Dorph, Kristus på korset. Kalk fra 1631. Et jernstel til alterlys, sikkert fra sengotisk tid, er i Nationalmuseet. Romansk granitfont m. tovstav om kummens rand og klokkeformet fod m. hjørneblade (Mackeprang. D. 197). Lille, ottekantet, nederlandsk dåbsfad, givet 1689 af Anna Christensdatter Schønning. Prædikestolen er et sobert snedkerarb. fra 1886. Karakterfuldt, sengotisk korbuekrucifiks fra beg. af 1500t. En †klokke, 1640 af C. V(oillardi), er omstøbt i ny tid.

Erik Horskjær redaktør

Findelstrup er navnet på et nedlagt torp i Dall søndermark. Efter udskiftningen 1796 flyttede 3 af byens gde ud på denne mark og overtog navnet.

Peter Skautrup professor, dr. phil.

Finstrupgd. var en gl. selvejergd., som i slutn. af middelalderen kom under Viborg bispestol og 1536 blev krongods. Den solgtes 1583 til Bjørn Andersen på Vitskølkloster, men kom 1602 ved magelæg tilbage til kronen, som 1661 afhændede den til Vibeke Thott, enke efter Holger Rosenkrantz til Ørup. O. 1662 i selveje. Nuv. ejer Rich. Winther.

Peter Skautrup professor, dr. phil.

Skudshale er en gl. selvejergd. Herredsfogderne boede her i 1600t. Gden lå i Dall by, men blev udflyttet kort efter 1796. Nuv. ejer Aage Winther.

Peter Skautrup professor, dr. phil.

Skove: I Poulstrup på tidl. hede 67 ha plantage m.v., der tilh. Ålborg kommune.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: En høj, Ulvgrav høj, der engang har rummet en jættestue, samt 14 høje, deribl. de 4 Furdal høje, hvoraf to er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: 17 høje, foruden 3, der har indeholdt stenalders kamre.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Kr. Værnfelt. Lidt Himmerlandshistorie (Dall So.). HimmerlKjær. XXX. 1941. 1–59. Sa. En Mordsag fra Dall, HimmerlKjær. XXXIII. 1944. 203–210.