Frøslev sogn

(F.-Mollerup kom.) omgives af Elsø, Lødderup, Vejerslev og Mollerup so. samt Nørre hrd. (Ø. Jølby, Dragstrup og Erslev so.). Grænsen til Nørre hrd. dannes af Lyngbro bæk, langs hvilken der findes brede, delvis opdyrkede enge. Ellers er terrænet mest jævnt bakket, mod sø. temmelig fladt, og næsten overalt med gode, lerede jorder over højtliggende kridtundergrund. Gennem so. går en landevej fra Præstbro til Hvidbjerg.

Areal i alt 1955: 1174 ha. Befolkning 1/10 1955: 628 indb. fordelt på 173 husstande (1801: 193, 1850: 430, 1901: 526, 1930: 604).

I so. ligger byen: Frøslev (*1412 Frøsløff; u. 1793) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1957, udv. 1961, arkt. E. Sejersen, Nykøbing) m. bibl. (opret. 1949; 2400 bd.), forsamlingshus (opf. 1900, ombyg. 1954), idrætsplads, Frøslev-Mollerup Spare- og Laanekasse (opret. 1875; 31/3 1960: indskud 2,4 mill. kr., reserver 124.000 kr.), mølle, maskinstat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Frøslevvang m. kalkbrud og kalkovn; Andrup (*1441 Andropp). – Gårde: Frøslevgd. (*1419 Frøsløff gordh; udstykket); Benthinesminde; Tøttrupgd. (10,1 tdr. hartk., s. 695 82 ha; ejdv. 310, grv. 161); Pusgd. (1664 Pustgrd); Dalgd. (1688 Nør Dahlgaard); Bondehøjgd.; Østergd.; Vestergd.; Glintborg.

F. so., der sa. m. Mollerup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lødderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 261. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Den blytækte kirke har kor og skib af granitkvadre fra romansk tid samt tårn og våbenhus fra middelalderens slutn., bygget af munkesten, tårnet dog med anvendelse af kvadre fra skibets nedbrudte v.gavl. Korets ø.- og n.vinduer er opr., og i flere andre vinduer er anv. romanske vindueskvadre. Den tilmurede n.dør har glat, forsænket tympanonfelt under rundbuestik; portalen flankeres af to slanke søjler med grove terningkapitæler og -baser. Den udvidede s.- dør, foran hvilken våbenhuset er rejst, synes at have haft en tilsvarende udsmykning. Sammenlignet med Viborg-egnens beslægtede romanske søjleportaler er n.portalen både grov og primitiv; på Mors når denne type kun ringe udbredelse (Mackeprang. JG. 105). En romansk billedkvader med livfuldt løverelief er anbragt i våbenhusets sokkel. I det indre er væggene i vid udstrækning kvadersatte. Triumfbuen har til begge sider høj sokkel med rundstavsprofil under skråkant samt hjørnestave i den smalle korbues vanger: på buens nordøstre sokkelsten er indhugget en fugl, på sdr. vanges sokkel en hestesko (Aarb. 1896. 249). Det svære v.tårn har sadeltag med kamløse gavle, af hvilke den østre er prydet med hængestavsdelte højblændinger. I klokkestokv. findes to fladbuede glamhuller til hver side, i den stærkt skalmurede s.- mur dog kun en enkelt, stor åbning, i hvilken klokken er ophængt. Tårnrummet, der står i forb. med skibet ved en smal, spidsbuet arkade, er dækket af et krydshvælv, der forløber i murene. Våbenhuset har glat, ommuret gavl i s. – 1904 konstateredes kalkmalerier fra slutn. af 1500t. fl. st. i kor og skib; de blev atter overkalkede. – Romansk alterbord af granitkvadre, muret op ad korets ø.væg; i alterbordets monolitplade tomt relikviegemme uden dækplade. Sjælden lutheransk fløjaltertavle fra o. 1580 med net barok staffering fra 1702; i storfeltet opmalet korsfæstelsesbillede. På tavlens gesims står to udskårne våbenskjolde for alterets stiftere Otto Huitfeldt og Anne Kaas til Frøslevgård. Alterkalk fra 1793. Alterstager med indgraverede initialer og årst. 1585. Særegen romansk døbefont med primitive ansigtsmasker på kummens sider og brede tovstave om skaftet. Dåbsfad med bebudelsesscene, ty. arbejde fra o. 1575. På skibets n.væg er ophængt et triumfkrucifiks fra o. 1500 med nyere staffering. Stor karnapformet prædikestol af Næssund-type med malet årst. 1600; i storfelterne opr. malerier af de fire evangelister og to hellige mænd. Til prædikestolen er der adgang gennem triumfmuren. Lukkede stolestader fra o. 1575–1625 med dobbelte trekantgavle; ældst er de østl. stader, foran hvilke der står gotiserende foldeværkspaneler. Skriftestol fra o. 1600 i koret, med ny staffering. Harmonium under prædikestolen. Fregatrigget kirkeskib »N. Børresen«, sandsynligvis skænket af Niels Børresen til Frøslevgård, † 1764 (Henningsen. KK. 151). Klokke 1860. – Ligkapel fra 1913 på kgd. Gravsten over bl.a. to børn af Jens Wandborg, † 1775 og 1779, samt over danneqvinde Karen Hvistendahl, † 1798. Kisteplader over pastor Lauritz Henrich Hjorth, † 1835, og datter, † 1833, samt over Benthe Marie Juul, † 1843, og dennes ægtefælle kancelliråd Frederik Juul, † 1858. En dobbelt gravramme over Jens Pedersøn, som boede og døde på Frøslevgård 1666, og Sophie Rolandsdatter, død sst. 1646, er nu på Dueholm.

På kgd. er begr. smed, maskinfabrikant Andreas Vestergaard, † 1918.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 798–808.

Frøslevgård nævnes 1418, da det oplyses, at Jes Ovesen til Tødsøgård skrev sig til den, engang i 1300t. Ca. 1400 tilhørte den Tage Nielsen (Bild) og måske også hans broder Peder Nielsen. Brødrene var g. m. deres kusiner, søstrene Cecilie og Elisabeth Esgesdatter (Bild). Tage Nielsens søn Jens Tagesen skrev sig til F. 1416, og Peder Nielsens søn Jens Pedersen Frost 1419. Jens Tagesens moder Cecilie Esgesdatter overlevede imidlertid både sin mand og sin søn, og 1422 skødede hun sin andel i F. til Jens Pedersen Frost, som formodentlig derefter var eneejer af gården. Den gik i arv til hans datter Else, først g. m. Niels Kat og siden med Albert Skeel, og hendes søn af første ægteskab Jep Nielsen Kat, der skrev sig til F. 1453. Mul. har Nis Svenningsen (Vinter) haft en andel i gden; han skrev sig 1441 »aff F.«. Albert Skeel skrev sig til gården 1455, men den arvedes derefter af Else Jensdatters søsterdatter Kirsten Nielsdatter Skram og hendes mand Erik Styggesen (Rosenkrantz) († 1535), som ejede gården 1482. s. 696 If. en meget populær folkevise skal Erik Styggesen have bortført Kirsten Skram (se Danmarks gl. Folkeviser nr. 167, C. Molbech. Om de gl. da. Folkeviser, i Hist.-biogr. Saml. 47 anm. og V. S. Skeel. Optegnelser om familien Skeel. 1871. 44f.). Deres datter Berete Eriksdatter (Rosenkrantz) († ca. 1537) ægtede Hans Johansen Lindenov († ca. 1536), hvis søn Anders Lindenov († 1562) skrev sig til F. Med hans datter Kirsten Lindenov arvede Steen Bille til Vandås ca. 1/3 af F., som han 1574 mageskiftede til kronen. Resten af gården synes Anders Lindenovs arvinger at have solgt til Otte Huitfeldt, som i hvert fald ejede den 1579, og som allr. året før havde fået livsbrev på kronens part af F. Hans økonomi var dårlig, og hovedkreditoren Ove Lunge († 1601) omtales 1599 som ejer af 2/3 af gården, og året efter fik han ved mageskifte kronens tredjedel af F. Efter hans død arvedes den af sønnen rigsmarsk Jørgen Lunge († 1619) og af dennes datter Ide Lunge, g. m. Otte Skeel († 1644). Den tilfaldt så deres datter Birgitte Skeel († 15 år gl. 1659) og hendes søster Vibeke Skeel, som 1660 ægtede baron Jens Juel. 1671 solgte han den (12 tdr. hartk.) til Tage Høg til Voergård, som stærkt forgældet afhændede den til Enevold Berregaard 1686. Ved dom af 1687, stadfæstet ved højesteret 1689, omstødtes handelen, men Berregaard fik udlæg i F., som han beholdt, til han 1701 solgte den (24 og 207 tdr. hartk.) til Hans Hansen, forp. på Kokkedal. Han pantsatte den 1717 til Enevold Berregaard, som 1723 satte den til tvangsauktion og selv købte den (24 og 47 tdr. hartk.) for 2740 rdl., men 1724 solgte den til by- og herredsfoged Rasmus Jørgensen i Nykøbing. Denne pantsatte F. til Peder Mads Jensen til Ulstrup, som 1728 satte den til auktion og købte den for 2000 rdl. Han døde 1737, og hans enke Helvig Brockenhuus Selle ægtede n.å. Jørgen Christian Poulstrup, byfoged i Thisted, der 1742 solgte den til brødrene Peder og Søren Nielsen Børgesen. Peder Børgesen († 1748) testamenterede sin halvpart til Søren Børgesen († 1754), der testamenterede gården til sin fætter Niels Mortensen Børgesen († 1764). Den tilhørte derefter til 1773 hans enke Karen Jensdatter Hvistendahl († 1798) og svigersøn Jens Vandborg († 1811), i hvis tid F. brændte 1786. Hans enke Anna Dorthea Børgesen og børn skødede 1812 F. (24 tdr. hartk.), underlagt ufri jord (7), gods (214) og Frøslev og Mollerup sognes konge- og kirketiender for 150.000 rdl. til hans søn Jens Hvistendahl Vandborg, der 1817 solgte den til Niels Stenild til Voergård († 1819) og kbmd. Frederik Juul i Hobro, der blev eneejer og døde 1858 som kancelliråd. Fra ham gik den over til svigersønnen Niels Steenild Mortensen († 1862), hvis enke Anne Hedvig Juul († 1870) siden giftede sig med Jacob Cornelius Schade († 1884), hvis anden hustru og enke Benthe Marie Juul 1889 solgte den (18 tdr. hartk.) for 132.000 kr. til Niels Poulsen. Han afhændede den 1898 til V. Mørck, men måtte 1904 igen overtage den og solgte den 1906 for 97.500 kr. til Niels Christensen Veje. Denne skødede 1913 F. til Jens Christian Markvorsen og kbmd. Jens Hejlskov i Nykøbing, der solgte den til Kr. Frøslev i Vodstrup, men handelen gik tilbage, hvorpå gården udparcelleredes, og hovedparcellen kom til Morten Bach Sørensen. 1917 overdrog han gården til Søren Krogh, som 1921 solgte den til Johannes E. Nørgaard. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Poul Rasmussen og August F. Schmidt. Frøslev og Mollerup Sognes Historie. 1955. 82–118. Mogens Lebech i DSlHerreg. NyS. II. 1945. 418–23. Jakob Lykke. Hr. Otto Huitfeldt til Frøslevgaard, AarbMors. 1920. 26–40.

Hovedbygn., der er opf. 1786 efter en brand, er en trefløjet bygn. i ét stokv. med midterkarnap og gavlkvist. Såvel midterfløjen som de ganske korte sidefløje er af røde mursten.

Benthinesminde, en afbyggergård fra Frøslevgård, er oprettet 1846 af Frederik Juul (opkaldt efter hans hustru Benthe Marie Møller), der overdrog den til sin søn Peder Juul. Han solgte den (14 tdr. hartk.) 1875 for 130.000 kr. til sin ovenn. svigersøn Jacob Cornelius Schade, hvis enke Benthe Marie Juul overtog gården efter mandens død 1884. Den købtes ved tvangsauktion 1902 af Johan Knudsen til Blistrup, der s.å. solgte den til Christian Madsen. Han afhændede den 1908–09 til ejendomshandlere, der udstykkede gården. Hovedparcellen solgtes 1910 (55 ha) til Jens Hansen, der 1916 skødede den til H. Østergaard; nuv. ejer P. B. Østergaard.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 549.

Peder Nielsen i Andrup nævnes 1441; Jens Brun 1482.

I so. har ligget gdene Løvsgaard (1688 Løfsgaard), 1688 omtalt som øde, og Ødedamsgård (1688 Ødedambsgaard).

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men der har været 22 høje, hovedsagelig i dets sydvestl. del; v.f. Vestergård lå gruppen Firhøje (1638 Firhøye).

I Frøslev-Mollerup var H. B. Lillelund sgpr. 1869–78, Fr. Nygaard 1878–82, P.J. Munch 1896–1912.

I anlægget i Frøslev (anl. 1890) er 1919 rejst et mindesmærke for smed og maskinfabr., sognefoged Andreas Vestergaard (1841–1918), der var foregangsmand i so.

Litt.: Poul Rasmussen og Aug. F. Schmidt. Frøslev og Mollerup Sognes Historie. 1955. Kr. Søndergaard. Morsingsk Bondeliv o. 1860–75, AarbMors. 1923. 38–54. AarbThisted. 1927. 270–73 (om degne).