Fruering sogn

(F.-Vitved kom.) omgives af Århus a. (Hvilsted so. i Hads hrd.), Voer hrd. (Hylke so.), Skanderborg kbst. og Vitved so. En stor enklave i Voer hrd. ml. Hylke og Vedslet so., mod ø. begrænset af Århus a. So.s hoveddel skilles fra Skanderborg kbst. ved Holtsbæk, der løber til Skanderborg sø gennem en af de korte, men dybe dale, hvorigennem smeltevandet ledtes til denne fra den østjy. israndslinie, som stod ml. Loddenhøj (122 m) og Hvolbæk Storhøj (115 m), hvor bl.a. en smuk stenbestrøning (m. skuresten) viser israndens beliggenhed. Ø.f. isranden afløses det storbakkede landskab af et kuperet terræn (højeste punkt 132 m) m. mange afløbsløse huller, og mod s. har en tunneldal skåret sig ned. Denne udmunder ved Rødemølle (rødfarvet jord af okkerudskillelser), hvor den mul. har forb. m. den smeltevandsterrasse (hedeslette), der bræmmer søen ml. Skårup og Vestermølle. Gennem so. går en vej fra Skanderborg til Odder. – Enklaven, der er skilt fra so. ved en gren af Hylke so. (Tammestrup Øde), er et stærkt erosionspræget bakkeland, der gennem lave engdrag afvandes af Gjesing å. I denne del ligger en del skov (Gjesing skov, Hedeskov, Sparkærhoved), og gennem det går landevejen Horsens-Århus.

Areal i alt 1960: 2526 ha. Befolkning 26/9 1960: 1103 indb. fordelt på 341 husstande (1801: 658, 1850: 1015, 1901: 1098, 1930: 1176, 1955: 1159).

I so. byerne: Fruering (*1520 Ringh, Ryngj, 1573 Ring, Ringbye, 1664 Fruering, Ring; u. 1781) m. kirke, præstegd. og filialbibl.; Virring (*1311 Werringh; u. 1779) m. centralskole for F.-Vitved kom. (opf. 1962; arkt. Strange Nielsen), bibl. (i skolen; opret. 1951; 3500 bd.), forsamlingshus (opf. 1896), kom.kontor, Fruering-Vitved Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1962 var indskuddene 1,4 mill. kr., reserverne 122.000 kr.), filial af Banken for Skanderborg og Omegn og andelsmejeri (Skovkilde, opret. 1885); Svinsager (*1319 Suinszagger marck; u. 1783); Hvolbæk (1573 Huolbeck; u. 1778), m. forsamlingshus og telf.central; Skårup (1573 Skarup, Skarrup; u. 1782); Gjesing (1305 Gesing mark; u. 1797) m. forskole (opf. 1916), filialbibl., forsamlingshus (opf. 1924) og andelsmejeri (Gjesing-Skovby, opret. 1895). – Saml. af gde og hse: L. Virring; Virring Hede; Nedergde. – Gårde: hovedgd. Sophienlund (10,0 tdr. hartk., 127 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 550, grv.239); hovedgd. s. 526 Herschendsgave (13,1 tdr. hartk., 161 ha, hvoraf 67 skov; ejdv.490, grv. 214); Vestermølle (1573 Wester Mølle; 8,6 tdr. hartk., 83 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 450, grv. 159); Lykkesholm; Kejlstrupgd.; Hedemølle (1573 Hie Mølle); Rødemølle (1573 Røe Mølle); en del af Lethenborg (se Hylke so.).

F. so., der sa. m. Vitved so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 59. retskr. (Skanderborg) og har tingsted i Skanderborg, under 41. politikr. (Silkeborg), 35. lægekr. (Skanderborg), under Skanderborg amtstuedistr. m. amtstue i Skanderborg, 42. skattekr. (Skanderborg), 14. skyldkr. (Skanderborg amtskr.), 1. vurderingskr. (Skanderborg) og under a.s 2. folketingsopstillingskr. (Skanderborg). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 193. og 194. lægd og har sessionssted i Skanderborg.

Den anselige, hvidkalkede kirke, der ligger på en bakke i byens sdr. udkant, var i middelalderen indv. til Vor Frue. Bygn. består af romansk skib, senromansk? kor samt sengotisk v.-tårn og våbenhus i s. Skibet er opf. af frådsten og rå kamp. Af opr. enkeltheder ses indvendig i s. to små vinduer; af n.døren ses ikke spor i det pudsede og kalkede murværk, medens s.døren er udv. og fremtræder m. fladbuet afdækning. Til skibet har sikkert opr. sluttet sig et smallere kor; dette er tidl. afløst af det nuv., der er af sa. bredde som skibet, opf. af kamp og munkesten over en høj sokkel af granitkvadre m. skråkant og hjørnehoveder, der – ligesom en sekundært anbragt monolitoverligger fra et romansk vindue – kan stamme fra det ældre kor. To rundbuede døre i henh. n.- og s.væggen umiddelbart op mod triumfmuren står nu som indvendige blændinger. Et dørsæt på dette sted er et yderst usædvanligt træk i en alm. sognekirkes kor, og deres tilstedeværelse må rejse det spørgsmål, om kirken ikke på en el. anden måde har været knyttet til klosterstiftelserne i Ring (tidl. i so., nu Hylke so.) el. på Kalvø i Skanderborg sø. I skibets n.væg ses i v.faget et smalt og ret lavtsiddende, nu blændet, gotisk vindue m. spærstikafdækning og spidsbue i lysningen. I 1500t. er i koret indbygget to fag, i skibet fire fag krydshvælv m. halvstens ribber; formentlig ved sa. lejlighed er korbuen udv. og ændret til spidsbuet form. Tårnet er opf. af munkesten og kamp; på gavlene og under langsidernes tagfod findes cirkelblændinger. Tårnrummet, der nu tjener som materialrum, har i n. fladbuet yderdør i smukt, spidsbuet spejl samt bred, rundbuet arkade mod skibet, der dog nu er blændet ved smal spærremur. Våbenhuset er opf. af munkesten i munkeskifte. Fra nyere tid stammer de svære støttepiller langs kirkens mure. Kirken står nu m. nyromanske vinduer. Muret alterbord, dækket af panel, der til dels er fra 1700t. Statelig renæssance-altertavle fra 1600t.s begyndelse, formentlig skåret af snedkeren Oluf Olufsen, der boede på Hedemølle i so.; i storfeltet nadvermaleri, if. signatur penslet af Mogens Fogh 1743, der også har malet topstykkets korsfæstelsesbillede; på tavlens bagside er ophængt fri kopi af Leonardo da Vincis nadverbill., udf. 1862 af lærer Niels Jensen i Boes. Alterkalke fra 1701 og 1934, den ældste »omgjort« af Martinus Trøner, der ligeledes 1701 skænkede kirkens oblatæske. Alterstager 1702, if. indskr. skænket af sgpr. Hans Lønborg og hustru Inger Maria Trøner. Den bægerformede, romanske granitdøbefont er prydet m. arkader og dyrerelieffer. Dåbsfad 1693, skænket af ovenn. Hans Lønborg til minde om hans første hustru Maria Rosenmeyer, † 1689 i barselseng. Prædikestol i renæssance fra o. 1600, if. indskr. indsat af Morten Jørgensen i Rindelev; lydhimmel 1648. Nyt, lukket stoleværk. I skibet er ophængt lille krucifiks, skåret af Gunnar Hansen 1948. Orgel m. façade i nybarok i skibets v.ende. Klokke fra 1698, m. Chr. V.s kronede monogram og valgsprog, støbt af Peter Christoffer Geiger i Lybæk. I skibet epitafium over præsten Peder Nielsøn Rønning, † 1682, og hustru Maren Iensdatter. I koret sandstensepitafium over præsten Christian Ludvig Blok, † 1768, og hustru Elisabeth Falk, † 179.. I våbenhuset gravsten over præsten Knud Iensøn, † 16.., og hustru Mare Bundisdatter, † 16… En yngre gravsten er flyttet til Rathlousdals have. En muret begravelse under koret blev midt i 1800t. tømt og kisterne nedsat på kgd.

På Kirkebakken ca. 300 m vnv.f. Sophienlund har ligget Rindelev kirke, der ikke er omtalt i middelald. kilder. If. Pont.Atlas skal Torrild kirke være udv. m. materiale fra Rindelev kirke. En udgravning, som Nationalmuseet 1922 udførte ved arkt. C. M. Smidt, afslørede fundamenterne af en lille, romansk kirke, bestående af kor og skib, der helt el. delvis har været opf. af frådsten. I Sophienlunds terrasse er indmuret en frådstenskvader fra tomten samt et fragment s. 527 af en romansk gravsten af granit m. korsrelief. – Også i Kejlstrup har været en kirke (1683 Kedelstrup Kierk), hvis sidste murrester blev ført bort 1871 og 1877. I Kejlstrupgd.s lade er indmuret en lille, romansk gravsten m. korsstav i forsænket relief samt en glat granitsten m. svag kantprofil, fundet på tomten. If. sagnet skal Vitved kirke være bygget af sten herfra. Dette kan dog ikke være rigtigt.

Slægtshuset Herschendsgave er opret. if. bevilling af 11/4 1788 af landvæsenskommissær, kammerråd Peder Herschend († 1796), som ved det skanderborgske rytterdistr.s salg 1767 havde købt 169 tdr. hartk. ager og eng, 3 tdr. skovskyld og 12 1/2 tdr. mølleskyld for 14.845 rdl.. Han købte 1774 af kmh. Ditlev Pentz Vitved so.s kirketiende og noget strøgods og 1785 af grev Jørgen Ditlev Trampe Assendrup by i Vedslet so. samt dette so.s konge- og kirketiende. Han døde barnløs, og slægtshuset overgik if. testamente til søstersønnen Peter, der antog navnet Herschend († 1823); det arvedes af sønnen, landvæsenskommissær, kammerråd Peter Herschend († 1853), dennes søn af sa. navn († ugift 1901), hans bror Christian Frederik Herschend († 1920) og dennes søn Fritz A. Herschend; 3/5 1922 overgik H. til fri ejd. og blev 1929 solgt til Sigvald Pedersen for 290.000 kr. 1931 solgtes H. på tvangsauktion for 140.000 kr. og kom s.å. til Johs. Jensen. 1935 købtes den af dampmøller C. Laursen, der 1949 overdrog den til sønnen I. Laursen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Chr. Heilskov i AarbAarh. XVI. 1923. 26–29. DLandbr. V. 1933. 562–64. Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny S. III. 181–84.

På det sted, hvor den 1729 nedbrændte Gjesing øde ml. havde stået, opførte landvæsenskommissær Peter Herschend 1769 en lille hovedbygning af egebindingsværk, som vistnok først i beg. af 1800t. fik sidefløje og frontispice over portalen, der var markeret m. forkrøppede gerigter. 1868 lod slægtshusbesidder Peder Herschend nø. herfor ved ing. J. Clausen, Horsens, opføre en s. 528 ny, anselig, grundmuret hovedbygn. i to fulde etager, på gårdsiden midt på huset forsynet m. et fremspringende, firkantet tårn m. affladede hjørner og gennembrudt, kobberklædt spir, på havesiden m. en lav trekantsfronton over en trefags-midterrisalit, hvortil der i 1. sals højde sen. er tilbygget en stor veranda m. nedgang til haven. Bygn., der har halvt afvalmede gavle, er af betydelig dybde og opf. i stærkt dekorativt udformet gulstensmurværk. Ved réfendfugning af underetagen er denne nærmest behandlet som en høj sokkel for den m. pilastre m. joniske kapitæler fremhævede 1. sal. Skønt den påfaldende modsætning ml. den bastant proportionerede bygnings kraftige og pretentiøse dek. og dennes noget tyndlivede og upersonlige udførelse viser arkitekturens provinsielle og sene herkomst, er H. ikke noget helt ringe hus, og trods tårnet en af de sidste herregårdsbygninger, hvor 1700t.s stilidealer forsvares m. myndighed. En gl. klokke m. indskr. »Støbt i Randers af Reimer 1784« er ophængt på bygningens gavl.

Den anselige, grundmurede, stråtækte avlsgård er opf. 1843–46 af den energiske landmand, kammerråd Peter Herschend, og udgør et overmåde harmonisk og helstøbt, symmetrisk anlæg, der i langt højere grad end hovedbygn. viser en kyndig lokal bygmesters høje, arkitektoniske standard. Bygningerne, der består af en stor lade m. réfendfugning omkr. gennemkørselsporten, to mindre beboelsesbygninger i tilslutning hertil og (neden for en svungen rampe) to lange staldfløje, udmærker sig ved overordentligt kultiverede og fint proportionerede former og står gulkalkede med hvide enkeltheder. Bl. syldstenene findes romanske billedkvadre.

Bag hovedbygningen strækker den store have sig op ad bakken mod nø.

Rindelevgård lå under Skanderborg slot (1662: 18, 1696: 14 tdr. hartk.), fra 1717 under Skanderborg rytterdistr. Da dette solgtes 1767, købtes R. m.m. (65, tiender 33 tdr. hartk.) for 9468 rdl. af Dorothea Sophie Schack, enke efter gehejmeråd Chr. Rathlou; hun lagde gden, fra o. 1774 kaldt Sophienlund, under Rathlousdal; 1850 var gden på 12 tdr. hartk. 1928 købtes S. af dens tidl. forp. C. Henriksen for 150.000 kr. 1947 købtes den for 360.000 kr. af fabr. W. Petersen og H. C. Wiese, hvoraf den sidstn. nu er eneejer.

Litt.: Chr. Heilskov i AarbAarh. XVI. 1923. 31–33, 1937. 38. DLandbr. V. 1933. 564–65.

Hovedbygn., af egebindingsværk på en svær kampestenssokkel, er opf. i anden halvdel af 1700t. Den nydelige bygn. ligger frit i det storladne landskab.

Sophien lund hed tidl. Rindelev el. Rindelevgård og synes opr. at have været den største gd. i en landsby Rindelev (*1265 Ringhløff, 1313 Rindeløff). 1313 mageskiftede Erik Østensen sit gods her til Øm kloster, som 1334 fik mere gods smst. af Brune Eriksen (Banner). 1429 gav Peder Kabbe og Jutte Pedersdatter Rindelevgd. til sa. kloster. Se i øvrigt ovf. under Sophienlund.

So. har navn efter Ringkloster, der tidl. hørte dertil. Grunden til delingen skal være, at præsten i Hylke so. under en vakance i Fruering pastorat beklagede sig til Chr. IV over, at hans pastorat var for lille, men naboens for stort, hvorfor kongen tog Ringkloster, Nissumgd. og Tammestrup Øde fra F. og lagde dem til Hylke. Ring Fjerding nævnes *1347 og endnu 1688.

Vestermølle, der ligger i en slugt, har ofte lidt af oversvømmelser, således 1833 og 1881, men værst 1909, da mølledæmningen sprængtes, og vandet bortrev møllebygn., der var i brand efter lynnedslag. I 1700t. blev her tilvirket farver (gul okker). Også i Rødemølle blev der drevet farvefabrikation fra 1751, da kronen her anlagde en okkerfabr., hvor der også fremstilledes brunrødt af lerarter på stedet; det ophørte i beg. af 1800t.

Ved Vesterml. har der været en hellig kilde, Jernkilden; en anden findes ved Skårup, på skrænten ml. vejen og Storgd. (Schmidt.DH. 147).

Midt i Virring by er 1920 rejst en genforeningssten; en anden er, ligeledes i 1920, rejst i Gjesing på en skrænt ved Århus-Horsens landevej.

Skove: En del skov. I so.s sydl., isolerede del ligger skovene under Herschendsgave, således Hedeskov og Fredskov (36 ha). Det samlede skovareal er 67 ha, hvoraf 58 ha er bevokset. Dette fordeler sig således til træarterne: bøg 15 ha, andet løvtræ 16 ha og nåletræ 24 ha. Terrænet er i Hedeskov fladt, i Fredskov bakket m. væld. Jordbunden veksler fra stift ler og lerblandet sand til lerfrit sand. Ejendommen tilh. propr. Ingvar Laursen, der overtog den 1949. Lidt nordøstligere ligere ligger Sophienlund skov, 5 ha, der indgår i Sparkærhoved. Til gden Hedemølle hører 6 ha skov. I den øvr. del af so. ligger Charlottenlund skov, herunder Fredskov, i alt 21 ha, hvoraf løvtræ 11 ha og nåletræ 9 ha. Ejer er gdr. Hans Chr. Jensen. Til Vestermølle hører 17 ha, hvoraf løvtræ 10 og nåletræ 6 ha, og til præstegden 5 ha skov.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, hvoribl. den anselige Storehøj ved Hvolbæk. – Sløjfet el. ødelagt: 16 høje. – Et betydeligt bopladsfund fra ældre romersk jernalder er gjort ved Gjesing. Fra Hvolbæk stammer et skattefund fra germansk jernalder m. 6 guldringe og 3 brakteater.

I F. so. fødtes 1780 den klassiske filolog P. O. Brøndsted, 1860 landmanden og politikeren J. J. Jensen-Onsted.

Litt.: Anna Dorthea Holm. Fruering pgd. 1912–35, ØstjyHj. 1958. 71–76.