Gundsømagle sogn

(Jyllinge-G. kom.) omgives af Fr.borg a. (Ølstykke, Stenløse og Veksø so. i Ølstykke hrd.), Kirkerup so., Roskilde fjord, samt Jyllinge so. N.grænsen dannes af Værebro ås brede eng- og mosefyldte lavning, der i stenalderen som et nor strakte sig helt ind til Veksø, mens s.grænsen dannes af den halvejs udtørrede Gundsømagle sø og det nedre løb af Hove å, der gennemstrømmer Salmose. Helt mod ø. er terrænet lavtliggende og fugtigt (Gundsømagle Holme), og overfladen er dels mose og dels nogle lave grusrygge. Mod v. er jorderne derimod enten jævne eller småkuperede og med en del vand- og mosehuller. Største delen er lermuldet, men der er sandede jorder omkring Gundsømagle Nordmark. Gennem det skovløse so. går hovedvej (Roskilde-Hillerød).

Areal i alt 1955: 1529 ha. Befolkningen 1/10 1955: 782 indb. fordelt på 226 husstande (1801: 440, 1850: 622, 1901: 603, 1930: 751).

I sognet byerne: Gundsømagle (*o. 1170 Guthensø, o. 1376 Gundesiø maklæ; u. 1800) m. kirke, skole m. folkebibl. (opret. 1923, 2000 bd.), sparekassefilial og telf.central; Vigen ved Roskilde fjord; Gundsømagle Nordmark; Gundsømagle Holme; Øvre Værebro m. grusgrav og drengehjem. – Gårde: Fiskergård (15,8 tdr. hartk., 84 ha; ejdsk. 290, grv. 163); Gundsøgd. (1542 Gundsø Gaard); Hejnstrupgd. (o. 1376 Hethenstorp), opr. 136 ha, udstykket 1921; Svaleholm; Vigensdal.

G. so., der sa.m. Jyllinge so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Himmelev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 417. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Kirken, der 1320 overdroges til Roskilde kapitel fra bispestolen, ligger i byens nordvestre udkant, i ø., s. og v. hegnet af middelald. kirkegårdsmure; en stor sengotisk portal med køreport bryder ø.muren. Den romanske del af kirken, hvori opr. indgik en i slutn. af middelalderen nedrevet apside, er bygget af frådstenskvadre. I de usædvanligt spinkle mure ses flere steder opus spicatum, sildebensmuring, hvorved man har udnyttet ganske smalle frådstensflager. I koret, der er bredere end langt, ses spor af et romansk n.vindue. Den brede triumfbue, der har kragbånd af kridtsten, er bevaret i sin oprindelige skikkelse. Skibet, hvis romanske døre begge er tilmurede, har fra første færd haft tre vinduer i hver langside; af disse står n.sidens midtvindue som udvendig blænding, medens det tilsvarende vindue i s. og det vestl. vinduespar ses under tilmuringer. I skibets v.væg skimtes under hvidtekalken spor af en senromansk vinduesrose, 2,2 meter i diameter, men tilsyneladende aldrig fuldført. Det slanke v.tårn, en munkestensbygning af sjælden ynde og skønhed, må være opf. i 1300t. På tårnets yderside er anvendt polsk skifte. indvendigt munkeskifte; murene er meget spinkle, men støttes af oprindelige murpiller, to på hver af de tre frie sider. I højde med skibets tagfod løber om tårnets mur et ornamentbånd af munkesten med stjerne- og rosetrelieffer. Den ligeløbede tårntrappe, hvortil der opr. var adgang ad en dør i tårnrummet, er indbygget i n.muren. Tårnet har mul. haft pyramidespir, men fik ved en sengotisk ombygning sadeltag ml. blændingsprydede s. 1130 trappegavle; på taget ligger endnu munketegl af middelald. type. Tårnrummet har opr. krydshvælv med rundstave langs kappernes fødelinier og halvstens ribber, der til dels er profilerede. Den lave, spidsbuede arkade mellem tårn og skib er usædvanlig rigt udformet, med talrige profilled, der dog er borthugget i vangerne. Ved tårnrummets indretning til våbenhus er der i ny tid under tårnbuen opf. en skillemur med dobbeltdør, og en spidsbuet portal er brudt gennem tårnets v.mur. Koret har fladspændt gotisk krydshvælv, indbygget i væggene, med teglstenskonsoller i hjørnerne. De lidt yngre hvælv i skibet hviler på falsede vægpiller. Endnu i gotisk tid forsynedes korets og skibets ø.gavle med små kamtakker, og ud for s.døren rejstes det enkle våbenhus af munkesten, der nu er indret, til ligkapel. – Under korbuen findes et romansk kalkmaleri fra o. 1200 (Nørlund-Lind. K. 250), afdækket og restaureret af S. Kornerup 1899–1900, genrestaureret af Egmont Lind 1944; i cirkelmedaljoner ml. prismestavskors ses brystbilleder af tre gloriebærende kvinder, utvivlsomt symboliserende de kristelige dyder, jf. sa. malers udsmykning af korbuen i Kirkerup. – Muret alterbord, dækket af nyere panel med to genanvendte arkadefelter, flankeret af hermer, fra et ældre alterbordspanel af Anders Nielsen Hatt o. 1615. Et tilsvarende arkadefelt med hermer er anbragt i topfeltet på altertavlen, der ligeledes er af Anders Nielsen Hatt, men i nyere tid helt omdannet; i storfeltet et korsfæstelsesmaleri fra o. 1800 på lærred. Alterkalk fra 1721, skænket af gehejmeråd Vincents Lerche til Lerchenfeld. Alterstager af sengotisk type fra o. 1550. Romansk granit-døbefont af Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Glat dåbsfad af messing 1739. Prædikestol og lydhimmel i højrenæssance fra o. 1610, med evangelistrelieffer i storfelterne og joniske hermer på hjørnerne. Nygotiske stolestader og degnestol. Præstestol 1657 af Caspar Lubbeke i Roskilde. Stort orgel fra 1921 på pulpitur i skibets s.side. I tårnrummet nyere tavler over præster og kirkeejere. Klokker: 1) omstøbt 1750 på bekostning af kirkeejeren, amtsforvalter Rasmus Fugl; 2) omstøbt 1903, med gentagelse af indskriften på den gamle klokke, der var (om)støbt 1751 af Heinrich Tessien. – I skibets gulv gravsten over Jens Jonsen Møller fra Værebro Mølle, † 16.., og hustru, † 1685.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 774–85.

Ved landevejen i Gundsømagle by lige over for kirken står en sten, hvorpå er indhugget: »G.A.D.E. IENS FOX. MDLXXII«. Jens Fox er utvivlsomt den Jens Fuchs, der var kgl. enspænder (o: kurér), og som nævnes oftere 1562–84. J. F. fik 1564 forleningsbrev bl.a. på Værebro ml. og 1572 på en af kronens ålekister i Gundsømagle sø; 1581 boede han i Gundsømagle og klagede over, at lensmanden havde tilladt, at noget af almindingen og gaden var indtaget til haver; hans fæstegd. i G. Gundsømaglegård, brændte 1583 el. 1584. 1587 var gden bortfæstet til en anden.

Hejnstrupgård, der 1688 havde 17 1/4 tdr. hartk. med 71,3 tdr. land under plov, var da en stor fæstegd., der ejedes af etatsråd Caspar Schøller til Lellinge († 1719), fra hvem gden 1705 kom til etatsråd Vincens Lerche til Lerchenfeld († 1742). Siden ejedes den af stiftamtmand, konferensråd Oluf Borch de Schouboe († 1763). 1759 købtes den af justitiarius v. den no. overhofret Jonas Ramus († 1765), der allr. 1760 videresolgte den til Ulrica Anna Friederikka v. Brüggemann. 1761 erhvervedes H. af hofapoteker Johan Gottfried Becker († 1790), der 1782 sa.m. Jyllinge og Gundsømagle kirker afstod den for 12.500 rdl. til Mathias Brønsdorph, som 1787 (skøde n. å.) afhændede dette gods for 15.000 rdl. til skibskaptajn Svend Jensen; han videresolgte 1795 H. m. de 2 kirker til forp. Henning Henningsen, der 1803 solgte H. til mag. Clement Pedersen. 1816 kom den ved giftermål til Lars Mathias Knudsen, der beholdt gden til 1821. – 1833 købtes H. af propr. Jakob Gerstenberg Rosted, 1843 af propr. Johan Henrik Schoustrup, der døde n.å.; gden overgik derefter til propr. Andreas Ludv. Schoustrup, der ejede den til 1859. De flg. ejere var 1859–63 propr. Just. Vald. Cato Krieger († 1864), 1863–70 cand. theol. Charles Mitchell, 1870–72 bogtrykker, kancelliråd Jens Johan Fr. Hostrup Schultz († 1895), 1872–80 propr. Carl Johan Fr. Sommer, 1880–87 propr. Hans Henrik Jessen og fra 1887 propr. Viggo Holstein, som 1898 solgte gden m. 25 tdr. hartk. til løjtn. Adolph Rothe Bohn Hansen, der o. 1911 solgte H. til propr. J. Hansen; denne solgte 1922 for 150.000 kr. 115,5 ha til staten, som s.å. lod arealet udstykke i 18 husmandsbrug.

Litt.: DGaarde. IV. 1907. 444 f. DLandbr. I. 1930. 424.

Gundsøgård (Gundsømaglegård) har utvivlsomt tilhørt Roskildebispen. 1542 fik mester Jesper Brochmand brev på livstid på G. m. 9 tilliggende gårdsæder. 1561 bestemte kongen, at G. efter indehaverens død skulle henlægges under Helligtrekongers kapel i Roskilde domkirke; s. 1131 dette skete 1562. 1579ff. var den som astronom bekendte Tyge Brahe forlenet med dette kapel, hvorfor man – om end i uegentlig forstand – har kunnet hævde, at G. har tilhørt ham. Indtil midt i 1580erne var G. bortfæstet til Jens Fuchs (se ovf.). – O. 1870 ejedes G. af propr. Jørgen Olsen, der 1873 for 100.000 rdl. solgte gden (m. 17 tdr. hartk.) til F. baron Zytphen Adeler, som 1877 videresolgte den for 140.000 kr. til landbrugskand. Vald. Hilarius-Kalkau. 1911 afhændede denne G. (stadig med 17 tdr. hartk.) for 160.000 kr. til propr. Larsen, fra hvem gden 1916 kom til propr. Vilh. Holm. 1922 købte staten 63 ha af dens jorder, der udstykkedes til statshusmandsbrug; s.å. overtoges hovedparcellen af to frkn.er Dehn, der dog snart solgte den til propr. A. Hjort. 1940–54 ejedes gden af dir. F. C. Boldsen. Den nuv. ejer (1959) er dir. G. Bryant. Hovedbygn. med kamtakkede gavle er opf. 1866.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 423 f. DGaarde IV. 1907. 445 f. Eva Drachmann. Vilhelmine, min Mor. 1953. 59 ff.

En Morten Ebbesen i Gundsømagle nævnes 1495 og er mul. identisk med den Morten Ebbesen på Gaunø, der var g.m. Benedikte Rudbek. Deres datter Lucie Mortensdatter († 1556) ægtede Christiern Pors til Øllingsø († 1559), der 1522 fik Jonstrup i forlening af biskop Lage Urne og 1544 fik livsbrev derpå af kronen.

Ved Uddybning af Værebro Aa 1950 fandtes Rester af den gl. Værebro midt ml. Øvre og Nedre Værebro Ml. En endnu bevaret fredlyst Vejdæmning fører fra S. ud over Engen til Brostedet, der Middelalderen igennem var et stærkt befærdet Sted. Ved Værebro stod 1133 Slaget ml. Kong Niels og Erik Emune. Der er i Nærheden af Broen fundet en Stridsøkse (nu i Nationalmuseet), der mul. hidrører fra Slaget.

Litt.: Hans Stiesdal. Det gamle Værebro, AarbKbhAmt. 1951. 65–67. Sa. i AarbFrborg. 1952. 25–43.

Ved Hovedvej 6 lidt n.f. det Sted, hvor Vejen drejer af til Gundsømagle, ligger en stor, flad Sten med Nedhuling i Midten, kaldet Dronning Margretes Sten (Schmidt. DK. 385).

Fredede oldtidsminder: Sognet er rigt på anselige stenaldermindesmærker: 2 runddysser, 9 langdysser og et dyssekammer. Hødysse er en langdysse med store randsten og et kammer med vældig dæksten, hvorpå en mængde skålgruber. Gulddysse er af anselig længde og har kammer med dæksten. Hovdysse har 2 kamre, begge med dæksten; Toradysse har 2 kamre, det ene med dæksten; ved Hejnstrupgård en tokamret langdysse med mægtige randsten. Af høje kun Rævhøj. – Sløjfet eller ødelagt: 16 dysser, hvoraf 7 har været runddysser og 6 langdysser, 20 høje; i flere af disse har der været hellekister. – Ved Saltvad bro en køkkenmødding. I moserne ved Gundsømagle mose er fundet ret mange oldsager, lige fra lystertænder af ben fra maglemosekulturen til mosepotter fra ældre romersk jernalder. I Kirkholm mose et offerfund fra yngre bronzealder, bestående af 2 halsringe, 2 armringe m.m. I åen ved Værebro er fundet en del våben fra forsk. afsnit af jernalderen.

Genforeningssten rejst 1920 i Gundsømagle skoles have (en af bærestenene i ødelagt gravkammer i Gulddyssen).

1954 genopstilledes ved den fredlyste Vejdæmning S. f. den opr. Værebro en Vildtbanesten, der var bragt bort fra sin opr. Plads. En anden Vildtbanesten findes paa Gulddyssegaarden; den har opr. staaet paa en Banke ml. Gundsømagle og Østrup.

Litt.: Arne Sundbo. Øvre Værebro Mølle, AarbFrborg. 1949. 65–105. Endv. se under Jyllinge.