Hov sogn

(Snøde-Stoense-H. kom.) udgør Langelands n.spids og omgives på landsiden af Snøde og Stoense so. Det lavereliggende terræn er mest svagt bølget, men oven på dette underlag ligger der en hel kæde af flade bakker, begrænset fra omgivelserne af indtil 10 m høje skrænter. Disse fladbakkers top ligger næsten alle i sa. højde (20 m o.h.) og med sa. maksimalhøjde (21–23 m), selv om et enkelt punkt, Hønsebjerg, når lidt højere (26,7 m). Af skrænterne fremgår det, at fladbakkerne indeholder lagdelt materiale, der antagelig er afsat af smeltevand i hulheder i et isdække, idet de som regel har et dække af s. 954 moræneler. Ved so.s n.spids ligger den 14,1 m høje Frankeklint (trig. stat.), de sidste rester af en tidl. langt større bakke, hvis materiale er gået med til at opbygge det store marine forland, som herfra strækker sig ø.på og danner grundlaget for opkomsten af Langelands mest kendte badestrand (Hov strand, Nordstrand) med dens sommervillaby i og omkring Hov plantage. N.spidsen af so. er skrænten Lille Hov el. Øren. So. er det skovrigeste på Langeland (Bræmlevænge, Mørkholm skov, Vester og Øster Stigtehave (1664 Stichte Hauffue), Vester og Øster Prisskov samt Hov plantage). Til so. hører den lille holm Smørstakken. I Lohals ender landevejen fra Rudkøbing.

Areal i alt 1950: 1285 ha. Befolkning 7/11 1950: 1167 indb. fordelt på 423 husstande. (1801: –, 1850: –, 1901: 967, 1930: 1155).

I sognet byerne: Skiften (1682 Skifften; u. vistnok »fra gl. tid«) m. Hov kirke, præstegård (opf. 1897), skole (opf. 1956–57, arkt. J. Folke Olsen), stadion (anl. 1943) og andelsfryseri (opf. 1950); Østerhuse (1577 Østreskovs Huse, 1664 Østere Huße; u. vistnok »fra gl. tid«) m. badepensionat; Lohals (1664 Louhalß), fiskerleje – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 619 indb. fordelt på 246 husstande – m. luthersk-evangelisk frikirke (opf. 1951), missionshus (opf. 1906), alderdomshjem (siden 1941, fælles m. naboso., tidl. badepensionat), kro, badehotel, badepensionater, biograf (Langelands og Ærøs ambulante biograf, siden 1949; tidl. afholdsforenings bygn.), filialer af Langelands Bank og Andelsbanken, andelsmejeri (opret. 1889, omb. 1900), vandværk, 2 savværker, møbelfabr., fiskeeksport, posthus og telegrafstat., telefoncentral, toldsted, havn (anl. 1862 af A/S, senere udv., og uddybet), færge (L.-Lundeborg, L.-Korsør) og fyr (opf. 1880, hvidt firkantet tårn, 9 m højt, synsvidde 10 sømil, hvidt, rødt, grønt lys m. formørkelser). – Saml. af gde og hse: Hov (*1231 Ho, 1448 Hoo; u. vistnok »fra gl. tid«) m. cementstøberi; Bastemose; Uglebjerg (1664 Vllebierrigh); Vesterhuse (1664 Vesterehuße); Fruensvænge; Jydevænge; Skindervænge; Hønsebjerg; Piben; Estre Huse; Bøgvad Huse; Sandet. – Gårde: Nygård (1664 Nyegaard), tidl. under Tranekær, udstykket 1929; Arnebjerggd. (1682 Arnebierg), under Steensgd.; Charlottenlund, tidl. under Steensgd. (11,5 tdr. hartk., 148 ha, hvoraf 103 skov, ejdsk. 275, grv. 137) m. Prisskov m. savskæreri. – Frankeklint fyr (indret. 1894, i gavlen af hvidt hus, 4 m højt, synsvidde 11 sømil, rødt, grønt lys m. formørkelser. – Hov fyr (opf. 1893, rundt tårn m. røde og hvide bælter, 12 m højt, synsvidde 12 sømil, hvidt, rødt fast lys og gruppeblink.

H. so., der udgør eet pastorat og sa.m. Snøde og Stoense so. een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skrøbelev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 102b. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Kirken, der er opf. 1872–73 (indv. 19/10 1873) efter tegn. af A. H. Klein, som filialkirke til Snøde-Stoense pastorat, består af kor, skib og våbenhus m. fladt bjælkeloft. 1904 tilføjedes tårn m. spir, tegnet af arkt., slotsforv. Bang, Tranekær. Altertavlen er et maleri, Kristus vandrer på søen, af Jul. Paulsen, 1894. Romansk granitfont m. flere rækker kors- og liljefriser (Mackeprang. D. 114–117); den er hidført fra Skrøbelev kirke.

Den smukt beliggende gd. Charlottenlund tilhørte i beg. af 1800t. stamhusbesidderen på Nedergård, derefter godsforv. Kastrup, af hvem godsejer, kmh. Vincents Steensen-Leth († 1893) 1842 købte den; han opførte en ny hovedbygn. og overlod gden til sin ældste søn Vincens Steensen-Leth († 1914), der boede her til faderens død og 1903 solgte C. til sin ældste søn hofjægerm. Vincens Steensen-Leth († 1949). Den nuv. ejer er (fra 1933) Poul Fenger.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. III. 1943. 391. DLandbr. III. 1930. 342 f.

1664 nævnes Prierhuset, der 1665 kaldes et skovhus; det er identisk med nuv. Benløsehuset ml. Ø. og V. Prisskov og havde et stykke jord på »Hougaull«.

Nygård tilhørte i 1600t. medlemmer af fam. Harbou. Kapt. Niels Harbou til Holris (Rinds hrd.) og Egeløkke († 1679) ejede således efter at have samlet godset o. 1650 N. m. o. 26 tdr. hartk., men overdrog 1653 gden til sønnen Chr. Harbou († 1687 på N.). (1688 havde gden 14,47 tdr. hartk. m. 66,3 tdr. land under plov). Hans søn sen. oberst Niels Harbou († 1722) solgte 1695 3/4 af N. for 900 rdl. til oberstløjtn. Fr. Ahlefeldt til Nedergård. N. fulgte derefter denne gd., indtil ejeren (Otto Kaas) 1708 solgte N., som nu m. forøget jordtilliggende blev indrettet som en mejerigd. under grevskabet Langeland. Ved dettes afløsning blev den udstykket 1929; hovedparcellen solgtes til Pram Skov, der endnu ejer den.

Skove: Den sydl. og midterste del af so. er særdeles rig på skov, hvoraf flg. hører under grevskabet Langeland. V. og Ø. Stigtehaver (158 ha), Mørkholm skov (66 ha), Bræmlevænge og Kronens Have (84 ha) og Vestre Vænge (9 ha). Charlottenlunds skove består af Øster Prisskov (72 ha) og Vester Prisskov (31 ha) samt Parken (2 ha). Træartsfordeling: bøg 70 ha, eg 6 ha, andet løvtræ 20 ha og nåletræ 6 ha. Charlottenlunds skove hørte indtil 1933 under Steensgård.

Ved Stigtehave lå 1682 Banckegaarden og Kragehus. I so., uvist hvor, lå Tåsingemølle (1664 Tøszing Mølle, 1682 Torsinge Mølle, 1688 Taasinge Mølle), der 1682 omtales som øde og ude af funktion i 28 år. Om Hoborg s. ndf.

Fredede oldtidsminder: I Stigtehave en rektangulær stensætning, mul. randsten af en ødelagt langdysse. I Fladbjerg skov 3 høje, i Bræmlevænge to, i Kronens Have to og i Mørkholm skov een, de fleste små. – Sløjfet: En stengrav og en stenkreds. – Ved Lohals findes flere stenalders køkkenmøddinger; i en af dem fandtes en dyssetidsgrav, indeholdende 2 flintøkser og en kraveflaske. Ved Ø. Stigtehave er undersøgt en bronzealders boplads. Ved Hov er fundet guld-mundblik til en sværdskede fra germansk jernalder.

I vandet n.f. Lille Hov ligger en stor sten, Ørestenen.

Ved N.Ø.spidsen af Langeland har Hovborg ligget. Det nu helt udpløjede Voldsted lader ingen Detailler synlige mere. Kun svage Ujævnheder i Marken angiver Pladsen for Voldstedet, der skal have omspændt o.8 ha og have bestaaet af en høj, firesidet Banke omgivet af dobbelte Grave undtagen mod Ø., hvor Havet gaar ind. Paa Banken skal der være fundet Mursten. Langs Havet i Ø. er der paavist svært Pæleværk, hørende til Voldstedet. Efter Sagnet skal en Sørøver, Haagen el. Hogen Houkarl, have boet her.

S.f. Hovborg ligger parallelt med Stranden en lav Vold, mul. Resterne af en Skanse fra Englænderkrigens Tid.

I Kronens Have skal der paa V. og S.siden af en Banke være paavist en Del smaa firkantede Fordybninger, adskilte ved lave Græsbænke; disse Spor skulde stamme fra en Lejr, som Danskerne havde her under Svenskekrigene. Paa Ø.kysten, ved Uglebjerg og Andemose, er rejst et Par Sten til Minde om Svenskernes afslaaede Landgang.

Hov so. er oprettet af det s.k. Hovdistrikt, »Hovland«, der tidl. var delt i flere landstrimler, som var fordelte ml. Snøde og Stoense sogne med henh. 953 og 1342 tdr. land. Distriktet udskiltes ved kgl. resolution af 11/12 1882 i kirkelig henseende fra de to nævnte sogne og blev i h.t. kgl. resolution af 13/5 1896 fra 1/7 s.å. et selvstændigt pastorat.

På Charlottenlund fødtes 1802 fabr. J. E. Meyer.

Litt.: FynskHj. VIII. 1934–36. 97–98.