Lynge sogn

(L.-Uggeløse kom.) omgives af Uggeløse, Uvelse, Nr. Herlev og Lillerød so. samt af Lynge-Kronborg hrd. (Blovstrød so.). Det jævnt bakkede terræn, der omkr. Lynge når 59 m, antager i østl. retning en mer og mer småbakket karakter med vandhuller og moselavninger, mens det mod n. omkr. Kollerød er særdeles jævnt og fladt. Her ligger den tidl. Kollerød sø. Bortset fra de østl. egnes sandede jorder er moræneleret overvejende, sø.f. Kollerød dog en flade med stenfrit issøler. Af skove er der kun en del af Brødeskov (se. s. 231). Gennem so. går jernbanen Kbh.-Slangerup (Lynge stat. i Uggeløse so.) og landevejen L.-Hillerød.

Areal i alt 1950: 1984 ha. Befolkning 7/11 1950: 1361 indb. fordelt på 359 husstande. (1801: 626, 1850: 1011, 1901: 935, 1930: 1013).

I sognet byerne: Lynge (o. 1370 Lyungæ; u. 1778, omsk. 1786) med kirke, præstegd., skole, kro (i Uggeløse so.), ml., alderdomshjem (opf. 1941, arkt. Acton Bjørn; 28 pl.) med kommunekontor, bibliotek og afd.kontor for Hillerød Landbobank, andelsmejeri (Bavnedal) med andelskølehus (opf. 1949), idrætsplads og destruktionsanstalt (på Lynge Mark), Kollerød (*1274 Collæruth; u. 1787) med skole. – Saml. af gde og hse: Lynge Overdrev (1260 Lyngæoræ) med skole (opf. 1952, arkt. Acton Bjørn), missionshus (»Bethesda«) og mørtelværk.; Solevad; Røgle; Vrålyng (1682 Vraa Thørremoesze). – Gårde: Lundebakkegd. (22,5 tdr. hartk., 140,1 ha; ejdsk. 303, grv. 218), Mellemskovgd., Brønshøjgd., Hvilebjerggd., Flintholm (tidl. Kollerødgd.), Fuglerupgd., Møllemøsegd.

L. so., der sa.m. Uggeløse so. udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Hillerød og hører under de sa. kredse som Frederiksborg Slotssogn, dog til 11. skattekr. (Frederikssund) og 1. udskrivningskr., 110. lægd.

Kirken består af romansk skib af kamp med tildannede kvadre på hjørnerne, et i gotisk tid helt ombygget kor, der har et tilføjet gotisk sakristi på n.siden, og et foran skibets s.dør opført gotisk våbenhus. Alle gotiske bygningsdele af munkesten. V.tårnet er nyopf. 1723 af små, gule mursten som erstatning for et ældre tårn, der vist har været af bindingsværk. Alle romanske detaljer er udslettet og ligeså de fleste gotiske, således er våbenhusgavlen nymuret 1703 efter at være faldet ned under en storm. Koret har samtidigt krydshvælv med profilerede ribber, skibets hvælv blev 1790 erstattet med bjælkeloft, der nu er gipset. En malet og forgyldt sandstenstavle hugget af Diderik Gercken blev opsat på tårnet 1723; den giver oplysning om den da foretagne restaurering og skolens bygning. – 1870 blev foretaget større s. 233 istandsættelsesarbejder. – Kalkmalerier blev fundet 1903 og rest. af E. Rothe 1906. De er malet i 1400t.s sidste halvdel af »Isefjordsmesteren«. Korhvælvet er helt dækket af rankeslyng og billeder, især Adam og Evas historie, på korbuens underside to mandsskikkelser i verdslige dragter navngivne som Johannes Fader og Jacobus Søn, formentlig stifterbilleder. På skibets v.væg fandtes et stærkt ødelagt dommedagsbillede. – Altertavlen bruskbarok fra o. 1630 med anseligt storfelt, der nu har maleri sign. A. Dorph 1868. På frisen monogrammer og våben for Frederik Urne, lensmand på Kronborg og Frederiksborg 1627–41, og hans hustru Karen Arenfeldt. På postamentet er opmalede bomærker og monogrammerne P.I.B. (præsten Peder Jacobsen Bircherod, † 1670) og R.O.R. Under flere lag maling på tavlen er den opr. staffering fundet. Alterstagerne er skænket af Chr. IV.s søn Hans Ulrik Gyldenløve 1644. Prædikestol med lydhimmel i højrenæssance fra 1614 er overmalet som altertavlen. Kirkens lille klokke er fra 1490t, støbt af Jens Povelsen og Olaf Kegge. – I koret ligsten over provsterne Rasmus Larsen Wolsing, † 1623 og Lambert Hansen Windekilde, † 1760. Sidstnævntes sten er en ældre, der er ophugget. – På kgd. er begr. den grønlandske missionær Chr. Rasmussen, Knud Rasmussens fader, † 1918, præst her 1896–1918.

Når undtages den sydl. spids af Brødeskov (under Frederiksborg distrikt), er so. skovløst.

Fredede oldtidsminder: N.f. L. 2 langdysser og et dyssekammer, samt højen Hedehøj. – Sløjfet: 4 runddysser og 3 langdysser ved Kollerød, 2 runddysser og 5 ubest, dysser ved L.; 2 høje ved Kollerød og 21 ved L., n. og ø. for byen. – I det lille mosehul Brudevælte ved Fuglerupgd. er fundet 6 bronzelurer, det største lurfund, der kendes; de 5 findes på Nationalmuseet, den sjette skænkedes af Fr. VII til den russ. tsar.