Nørre Herlev sogn

(Nr. H. kom.) omgives af Lillerød, Lynge, Uvelse og Gørløse so., Strø hrd. (Tjæreby so.) og Frederisborg Slotssogn. Flere små enklaver i de omgivende so. Det meste af so. er en svagt bølget moræneflade, der næsten kun brydes af den smalle ås, der i fortsættelse af Langebjerg i Uvelse so. strækker sig i retning af Nr. H. by, hvor linien kan videreføres helt til Hammersholt som en skrænt ml. det højere land i s. og det lavere i n. Ved ø.grænsen, nær St. Dyrehave, rager en gruppe fladbakker indtil 20 m op over omgivelserne, der er et dødisterræn. N.f. Freerslev Hegn et småbakket landskab med mosehuller. Jorderne er overvejende lerede, men sandjorder findes dog n. og ø.f. Nr. H. og langs Havelse å, der afvander den efterhånden kultiverede Attemose. Til so. hører af skove Freerslev Hegn, en del af Brødeskov og et parti s.f. St. Dyrehave (i en enklave). Gennem so. går Nordbanen (Kbh.-Hillerød) og jernbanen Hillerød-Frederiksværk med stat. i Nr. H. (Brødeskov stat.), endv. landevejen Lynge-Hillerød; længst mod n. berører sogneskellet landevejen Hillerød-Frederiksværk.

Areal i alt 1950: 2142 ha. Befolkning 7/11 1950: 1039 indb. fordelt på 287 husstande. (1801: 876, 1850: 1297, 1901: 907, 1930: 1083). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 454 levede af landbrug, 443 af industri og håndværk, 41 af handel og omsætning, 32 af transporterhverv, 26 af administration og liberale erhverv og 91 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Nr. Herlev (*1211 Herløff, *1250 Herleuæ nørræ; u. 1785) med kirke, forsamlingshus, alderdomshjem, andelskølehus og station (Brødeskov); uden for byen fællesskole (opf. 1928) med kommunekontor; Freerslev (*1100t. Frithisleue; u. 1785) med telf.central og andelskølehus; Hammersholt (*1308 Hamersholt; u. 1788) med forsamlingshus, ml., teglværker og trævarefabr.; en lille del af Børstingerød (*1085 Byurstincgarythi). – Saml. af gde og hse: Freerslev Overdrev; Buskehuse, Lille Sverige; Sandgrav; Teglværkshuse. – Gårde: Herlevgd. (28,3 tdr. hartk., 153,5 ha; ejdsk. 450, grv. 216), Holmerødgd. (15,2 tdr. hartk., 92,1 ha, ejdsk. 240, grv. 125), Birkegd. (12 tdr. hartk., 61,4 ha; ejdsk. 154, grv. 93), Kalholm (udstykket), Hanebjerg (1551 Hanebiergis Mølle), gd. og betonvarefabr., Leragergd.

Nr. H. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Frederiksborg slotssogn og Hillerød so. eet pastorat, har tingsted i Hillerød og hører under de sa. kredse som Frederiksborg Slotssogn, dog under 1. udskrivningskr., 105. lægd.

Kirken er en romansk kampestensbygn. m. hjørner og vinduer af frådstenskvadre; kun skibets langmure bev., i n. et tilmuret, opr. vindue. O. 1200 fik skibet en v.forlængelse (m. døre i s. og n.) og v. for denne et tårn af skånsk type, m. rundbuet (gotisk tilmuret) v.portal og dobbeltarkade ind til kirken. I gotisk tid fik skib og tårnrum krydshvælv, og foran v.forlængelsens s.dør opførtes et våbenhus. I sengotisk tid afløstes det romanske kor af et (sen. overhvælvet) langhuskor af rå kamp. I nyere tid byggedes et materialrum på tårnets n.side. Samtl. tilbygn. undt. koret er af tegl. Kirkens indre rest. 1894, tårnet 1937–38 (arkt. Charles Christensen. AarbFrborg. 1949. 19–28). – I skibets og v.forlængelsens hvælv afdækkedes 1924 sengotiske kalkmalerier o. 1450, tilh. Isefjordsværkstedet: dommedag, scener af lidelseshistorien og Skt. Nicolaus’ legende, rest. 1924–26. – Senbarok altertavle 1703, rigt udskåret, af Magnus Berg, m. indsat maleri 1767 (korsfæstelsen) af Lars Høyberg i Esbønderup; alterstager 1621. Bruskbarok prædikestol, malet 1629, fra sa. værksted som Strø (s. 192). To klokker, den ene 1698 (Stephan Scherrenbein). Epitafier; 1) sort marmortavle over Margrethe Torlofsdatter, † 1619, gift m. sgpr. Mads Jensen Medelfar, den sen. bekendte biskop i Lund, 2) sort marmortavle over Joachim Christoffer Bülow til Rosenlund, amtmand over Fr. borg og Kronborg amter, † 1689, 3) sort marmortavle i sandstensramme over Ulrik Kaas, admiral og stiftsbefalingsmand over Bergen stift, † 1746, og hans søn Frederik Kaas, kaptajnløjtn. til søs, faldet i fr. tjeneste i Indien 1759, 4) sort marmortavle over postmester i Hillerød Albrecht Rehfeldt, † 1777. Gravsten over Jørgen Mortensen Kolding, slotspræst på Fr.borg († 1583) og hustru og over Svenning Jensen, Nr. H.s sidste selvstændige sgpr., † 1655, og hustru. De mange gravminder vidner om, at kirken i længere tid var sognekirke for den egl. bosiddende menighed i Hillerød og Fr.borg slots nærmeste omegn. (Aarb. Frborg. 1920. 107–13).

Herlev, med Hammersholt, dannede i katolicismens tid et eget sogn, hvis jorder, for så vidt de hørte under Herlev by, ejedes af Esrum kloster. Freerslev var også et eget so. under Strø hrd., hvis kirke hørte under Æbelholt kloster. Ved klemmebrevet for Sjæll. Stift af 9/5 1555 blev Freerslev og Herlev sogne forenede og Freerslev kirke derfor nedbrudt (på stedet er fundet munkesten og skeletter). Det således udvidede Herlev so. havde sin egen præst, indtil Herlev ved kgl. res. af 4/11 1655 blev henlagt til Hillerød. Den gl. præstegård i Herlev vedblev som mensalgods at følge præstekaldet, indtil det ved kgl. res. af 19/3 1783 blev tilladt den dav. beneficiarius at bortsælge den til fordel for kaldet, og den kom da ind under Herlevgd.

Ved Freerslev fandtes 1876 ved nedbrydningen af et stendige en (sen, falsk) runesten (i Nationalmus. Se DRun. nr. 254).

I Freerslev oprettede Otto Jacobsen 1867 en folkehøjskole, der 1878–80 lededes af Morten Pontoppidan og derefter af denne flyttedes til Jørlunde (DFolkehøjsk. I. 1939. 238f.).

En forsv. by Skuerød, *før 1200 Skwroth, omtales endnu 1559.

1395 skrev hr. Niels Ovesen (Jernskæg) († tidligst 1401) sig af H.; han var 1397 høvedsmand på Gurre og skrev sig 1400 af Dronningholm. Hans søn rigsråden hr. Anders Nielsen (Jernskæg) († tidligst 1447) skrev sig 1424 af H., men ejede også Dronningholm, hvortil han oftest skrev sig.

Skove: I so.s nordl. del ligger Freerslev Hegn (244 ha). Terrænet hæver sig mod n. og nø. til skovens højeste punkt Bøgebakken (42 m o.h.). Af flere moser nævnes den største, Bøllemosen. Skovens sydl. del hedder Snævret. Freerslev Hegn og Brødeskov (178 ha), den anden af so.s skove, hører begge ind under Frederiksborg skovdistrikt. En mindre del af Brødeskov ligger i øvrigt i Lillerød so. og en anden del i Lynge so.

Fredede oldtidsminder: I Freerslev Hegn en noget ødelagt langdysse; i Brødeskov to høje, hvoriblandt den anselige Pughøj; ved Herlev Eghøj. – Sløjfet: 2 langdysser ved Hammersholt, en runddysse ved Holmerødgd., ubest. stengrave i Freerslev Hegn, Brødeskov og ved Børstingerød. 3 høje ved Herlev og 3 ved Hammersholt, en ved Børstingerød.