Ribe herred

Købstad: Ribe, se s. 628. Sognene: Ribe Domkirkes landsogn, Farup, Hjortlund, Kalvslund, Obbekær, Seem, Vester Vedsted, Mandø.

Ribe herred, amtets mindste, omgives af Malt og Gørding hrdr., Vesterhavet, Tønder a. (Hviding hrd.) og Haderslev a. (Gram og Frøs hrdr.). Det strækker sig fra Kongeå i n. til 1864–1920-grænsen i s., fra Vesterhavet i v. til den gl. grænse i ø. Til hrd. hører øen Mandø. Mod ø. og længst mod s. i hrd. er der bakkeøterræn, idet både Rødding og Toftlund bakkeøer strækker sig ind i hrd.; det er svagt bølget, ikke særl. højt (største højde 38 m o.h.), mest sandet; men største delen af hrd. optages af hedesletter, dannet af smeltevandsfloder i Kongeås og Ribe ås mundingsområder; mod v. er sandsletten dækket af et bredt bælte marskenge. Flyvesand optager en del arealer, navnlig i Seem og V. Vedsted so. og på Mandø.

Herredets samlede areal inkl. Ribe kbst. var 1960: 21.355 ha, deraf ca. 15.760 ha landbrugsareal og ca. 120 ha vandareal. – Indbyggerantallet inkl. Ribe kbst. var 26/9 1960: 12.225 indb. fordelt på 3575 husstande (1801: 4918, 1850: 6401, 1901: 8445, 1930: 10.157, 1955: 12.086). – Husdyrholdet var juli 1963: 186 heste, 17.327 stk. hornkv. (deraf 6212 malkekøer), 26.644 svin og 75.626 høns.

I kirkelig henseende udgør hrd. (inkl. Ribe kbst.) sa. m. Gørding hrd. ét provsti – Ribe kbst.s samt Ribe og Gørding hrdr.s provsti, Ribe stift, m. 14 pastorater.

Ribe herred. Fr. II havde søgt at samle de kgl. undersåtter i de sønderjy. hrdr. under særl. birker (se Skt. Nikolaj birk og Lustrup birk), men da hertug Hans d. æ. var imod denne forandring, og kendelsen ved Kolding-recessen af 1576 gik kongen imod, blev de på ny tingpligtige under de hrdr., hvori de boede. Da der på mange områder var forsk. retsregler i hertugdømmet og i kongeriget – bl.a. m. h. t. skiftevæsnet – kunne det ikke undgås, at der blev strid og uenighed ml. embedsmændene i de to områder. Amtmand Gabel i Ribe forsvarede m. stor styrke de kongerigske bønders og embedsmænds rettigheder, og efter en lang kamp lykkedes det ham 15/7 1735 at få genoprettet Skt. Nikolaj birk, idet de pågældende undersåtter skulle »inkorporeres og indrettes til et birk, således som det forhen indtil den såkaldte koldingske afsked af dato 24/1 (= 14/1) 1576 været haver«. Tinget skulle holdes i Ribe m. appel til Ribe rådstueret, og jurisdiktionen skulle som foreslået af Gabel kaldes Riberhus birk. Nærmere bestemmelser til forebyggelse af videre »dispute og uorden« blev fastlagt i reskr. af 12/8 1735.

Den nye jurisdiktion skulle omfatte gods i flg. byer: Frøs hrd.: Fole so.: Obbekær og Ganderup, Hygum so.: Toftgård, Åbølling og Brøstrup, Skodborg so.: Skodborg, Vamdrup so.: Bastrup og Holte, Rødding so.: Rødding. Gram hrd.: Ødis so.: Bramdrup. Kalvslund hrd.: Lintrup so.: Lintrup og Dover, Hjortlund so.: Ø. og V. Hjortlund, Hedegård, Stens og Villebøl, Kalvslund so.: Kalvslund og Hjortvad, Vilslev so.: Jested, Farup so.: Hillerup, Kærbøl, Nygård, Kirkeby, Mejlby, Farup, Lundgård, St. og Ll. Tanderup. Hviding hrd.: V. Frue so.: Inder Bjergum, Ø.Vedsted, V. Vedsted so.: Yder Bjergum, V. Vedsted, Sdr. Farup, Hviding so.: Råhede, Arrild so.: Hønning by, Rejsby so.: Haved by, Rejsby og Kærbølling, Brøns so.: V. Åbølling, Havervad, Søndernæs, Åstrup, Roager so.: Kirkeby, Ø. Åbølling, Roager, Højrup so.: Højrup og Vodder so.: Vodder.

Hunderup birk blev lagt under Riberhus birk 2/12 1791, men udskilt derfra ved reskr. af 7/7 1812 og indlemmet i Gørding-Malt hrdr. Samtidig blev Lustrup birk lagt sa. m. Riberhus birk. Ved reskr. af 3/6 1843 blev ejendommene i Vamdrup og Ødis so. lagt under Anst hrd., hvortil også kom den del af Skartved i Sdr. Bjert so., som ligeledes havde hørt under Riberhus birk.

I h. t. kgl. resol. af 6/5 1859 blev Riberhus birk og Ribe kbst., der hidtil havde haft fælles retsbetjente, adskilt, og so. Darum, Hunderup, Jernved og en del af Vilslev so. blev lagt fra Gørding-Malt hrdr. til Riberhus birk, der herefter skulle kaldes Ribe hrd. Ved lov af 16/2 1866 s. 1039 blev de »ikke afståede, hidtil slesvigske dele af Kalvslund, Hjortlund, Farup, Vilslev, Hygum, Seem og V. Vedsted so. samt af Ribe Domkirkes landsogn« lagt under Ribe hrd. og a. fra 1/4 1867. Til gengæld havde Danmark ved fredstraktaten af 30/10 1864 til Prøjsen måttet afstå de dele af Ribe hrd., som lå i Hviding, Arrild, Rejsby, Brøns, Roager, Højrup, Vodder, Hygum, Skodborg, Rødding og Lintrup so. samt Ganderup af Fole so. og Hjortvad, Bavngård og Ravning af Kalvslund so. Ved bekendtgørelse af 5/9 1898 kom Bramminge so. i Gørding hrd. samt Tømmerby og Terpager byer i Sneum so., dengang under Skast hrd., til Ribe hrd.

Fra 1919 udgør Ribe hrd. og Ribe kbst. retskr. nr. 87, fra 1956 nr. 98, og sa. m. Gørding-Malt hrdr. politikr. nr. 65.

Hjortvad, Bavngård og Ravning i Kalvslund so. kom fra 1/4 1928 på ny under Kalvslund so., Ribe hrd. og a. i h. t. lov af 30/5 1927. Ved lov af 11/6 1954 kom Spandet, Roager, Hviding, Rejsby og Brøns so. fra Hviding hrd. til Ribe hrd. Allr. 15/7 1921 var de nævnte so. samt Hygum og Fole so. blevet lagt under politikr. nr. 65.

Riberhus birk, sen. Ribe hrd., har altid ligget under Riberhus a., fra 1796 Ribe a.

Birk og hrd. lå og ligger i Ribe stift. Birket udgjorde ikke noget særskilt provsti, men var fordelt på de provstier, i hvis områder undersåtterne boede. Indtil 1812 var det Frøs og Kalvslund, der var forenet fra o. 1710, og Hviding hrdr. De indgik da i Ribe sdr. amtsprovsti, der blev opløst ved kgl. resol. af 12/7 1828, hvorefter Tørninglen, nemlig Frøs, Kalvslund, Hviding, Gram og N. Rangstrup, blev et selvstændigt provsti. Efter freden 1864 kom de so., som forblev ved Danmark, og som havde ligget i Tørninglen provsti: Farup, Seem, V. Vedsted, Hjortlund og Kalvslund, til Ribe stiftsprovsti, hvormed Gørding hrd. og Mandø var forenet.

Litt.: Hans Knudsen i AarbRibe. 1917. 389–431. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 342f.