Rorup sogn

(R.-Glim kom.) omgives af Sømme hrd. (Glim so.), Syv og Dåstrup so. samt Volborg hrd. (Osted og Allerslev so.). De jævnt bakkede og ret gode, lermuldede jorder bliver mod n. noget grusede, og de gennemskæres af flere ådale (Lavringe å), der forener sig i Kornerup å. Efter anlægget af Lejre vandværk er vandstanden sænket betydeligt, hvorved bl.a. flere mosestrøg er blevet bevokset med krat (Dalkilder, Lunen). En lund ved Åvang er so.s eneste skov. Gennem so. går hovedvej 1.

Areal i alt 1955: 567 ha. Befolkning 1/10 1955: 296 indb. fordelt på 94 husstande (1801: 182, 1850: 245, 1901: 250, 1930: 297).

I sognet byerne: Rorup (*1253 Rowæthorp; u. 1779) m. kirke, præstegd. (opf. 1956, arkt. Palle Jacobsen og Hans Christiansen, Roskilde) og maskinstat.; Højby (1277 Høgby, Høghby; u. 1794) m. grusgrav; Åvang (grl. 1889 som stat.by til Lejre) m. maskinsnedkeri, grusgrave og hjemmeværnets skydebane. – Saml. af gde og hse: Højby Huse ø.f. hovedvejen.

Rorup so., der sa.m. Glim so. i Sømme hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat, har tingsted i Roskilde og hører under Roskilde retskr., Roskilde politikr., Roskilde amtstuedistrikt med amtstue i Roskilde, Roskilde lægekr. (Roskilde), 7. skattekr. (Køge), 3. skyldkr. (Roskilde amtrkr.) og amtets 5. folketingsopstillingskr. (Lejre). So. udgør 2. udskrivningskr., 383. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Den lille kirke, herredets mindste, består af romansk skib med fem gotiske tilbygninger: v.forlængelse, langhuskor med sakristi i n., våbenhus i s. og tårn i v. Af den romanske bygn. står kun skibets langmure af kløvet kamp med kridtkvadre ved vinduer og døre. Den rundbuede n.dør er bev. tilmuret, mens s.døren udvendig er omdannet. Midt i hver mur har været et nu tilmuret rundbuevindue, hvoraf det i n. er velbev. med ramme af egetræ i lysningsfalsen. I gotisk tid, o. 1400, udvidedes skibet i v. med et fag af munkesten, samtidig med at det overhvælvedes med tre fag krydshvælv. Forlængelsen har i s. et fladbuet vindue, indvendig noget omdannet, og et tilsvarende indsattes i det romanske skibs s.mur. O. 1500 fortrængtes det romanske kor af et langhuskor med samtidigt sakristi mod n., alt af genanvendt materiale samt foroven munkesten. S.muren og sakristiets n.mur, hvor et primitivt kridtstenshovede er indmuret, har bloktandgesims. Koret har i s. et fladrundbuet, falset, noget omdannet vindue, og dets indre overdækkes af et samtidigt krydshvælv. Gavlen har syv højblændinger, medens sakristiet har halvtag og indvendig dækkes af et sen. indsat tøndehvælv. Det nogenlunde samtidige tårn af munkesten har hvælvet underrum, der åbner sig mod skibet ved en spidsbue. Det har opr. haft trappehus i s., men hele s.muren er sen. fornyet. Dets trappegavle har højblændinger, mod ø. brudt af en stor cirkelblænding. Våbenhuset, der også er af munkesten, er forhøjet i 1600t. og i det hele taget en del ommuret. – I det romanske n.vindue er bevaret en enkel, kalkmalet dekoration fra 1300t. – Det middelald. alterbord dækkes af panel fra slutn. af 1500t. med portalfelter. Altertavlen er et snitværk i renæssance fra o. 1600, beslægtet med den i Ølsemagle. Den er sa.m. panelet istandsat 1926–27 (E. Petersen). Kalken har fod fra o. 1600 og knop fra 1645. Alterstager o. 1650. Alterskranke af smedejern fra o. 1750 af Mathias Saul. Senromansk font af gotlandsk kalksten, keglestubtype (Mackeprang. D. 412). Sydty. fad o. 1575 med Spejderne i Kanaan. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1525 af sa. mester som det i Ørsted. Af den opr. korbuebjælke er bev. et stykke med gennembrudt rankeliste og småspir. Prædikestol 1659, sikkert af Caspar Lubbeke, istandsat 1926–27. Der er bev. 30 gl. stadegavle fra slutn. af 1500t. med riflede dobbeltpilastre. Pengeblok og pengetavle fra 1650. Klokker: 1) 1720, Friederich Holtzmann; 2) 1858, Gamst og Lunds efterfølger. Epitafier: 1) Sgpr. Christen Jensen Ferslev, † 1711; 2) sgpr. Jeremias Wulf Monrad, † 1772. Gravsten: 1) Sgpr. Niels Bendsen, † 16□; 2) sgpr. Palle Christensen Linderod, † 1831; 3) dennes hustru † 1863 og 4) deres plejedatter Maja, † 1820. – Kgd. omgives af kampestensdiger og nyere mure, men har mod n. en sengotisk portal med køreport og låge.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1112–23.

Fredede oldtidsminder: På Højby marker en langdysse og 6 høje, et par ret store. – Sløjfet: 4 høje, alle på Højby mark. – På Rorup mark er fundet en fladmarksgrav fra dolktid; på sa. mark er sammen fundet 4 små flintsegle.

Om Rorup-Glim kom. se ovf. s. 1119.

Mindesten afsløret 9/8 1946 på gerningsstedet over 11 danskere, der blev skudt af tyskerne og da. gestapofolk 9/8 1944 ved hovedvej 1 ved Rorup.

I Rorup so. fødtes 1855 vandbygningsingeniør August Poulsen.

Litt.: A. Strange Nielsen i Roskilde Tidende 14/9 og 16/9 1946 og Jule-nr. 1948. Sa. i AarbKbhAmt. 1947. 21–30; 1949. 19–48; 1958. 53–58.