(Jersie-S. kom.) omgives af Havdrup og Jersie so. samt Ramsø hrd. (Højelse, Ejby og Ørsted so.). Terrænet er en lermuldet, frugtbar og næsten plan moræneflade. Mod s. danner S. å so.skel. Gennem det skovløse so. går jernbanen Roskilde-Køge, og den sydøstl. del gennemskæres af landevejen ml. Solrød og Yderholm kro ved Køge-Ringsted vejen.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1955: 635 ha. Befolkning 1/10 1955: 309 indb. fordelt på 94 husstande. (1801: 161, 1850: 271, 1901: 319, 1930: 353).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byen: Kirke Skensved (1257 Scenswith, 1272 Schienswyt maglæ; u. 1786 og 1800–02) m. kirke, kom.kontor og Navrbjerg husflidsskole ved so.s s.grænse. – Gårde: Østermarkgård (15,9 tdr. hartk., 82 ha; ejdsk. 305, grv. 191); Nylandsgård (13,3 tdr. hartk., 55 ha; ejdsk. 240, grv. 145); Bleghøjsgård; Toftekærgård.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Kirke S. so., der sa.m. Jersie so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa.kr. som Greve so. So. udgør 2. udskrivningskr., 401. lægd og har sessionssted i Roskilde.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken består af et højgotisk langhus med tresidet korafslutning og tilføjet tårn ved s.siden, hvis underrum fungerer som våbenhus. Den smukke højgotiske bygn., der er opf. o. 1300–50 af kridtkvadre og munkesten i bæltemuring, er nært beslægtet med ø.partiet af Solrød kirke, Lellinge kirke og Gavnø slotskapel (se om de to sidstn. IV. 123 og 280). Over en skråkantet kridtstenssokkel rejser der sig ved alle bygningens hjørner lisener, mellem hvilke der foroven er en gesims, retkant over to adskilte savskifter. Af dørene er den i n. bevaret som udvendig blænding, fladbuet i spidsbuet spejl, mens s.døren er udvidet. Korslutningens tre vinduer, som er genåbnet 1939, er spidsbuede med ligeløbende karme, der brydes af et prismeformet lysningsprofil, og i alle de øvrige fag har der været tilsvarende, men betydelig lavere vinduer. I v.gavlen er der et tilmuret cirkelvindue, der indvendig indgår i en spidsbueblænding med vinduesformet stavværk. Bygningen er fra første færd overhvælvet med fire fag krydshvælv foruden korslutningens tresidede. Hvælvene hviler på svære indvendige piller, der udgør det konstruktive skelet. I nv.hjørnet har en trappe ført op til tagrummet. Taggavlen i v., der er nedskåret, har rester af en blændingsdekoration, et stort kors flankeret af højblændinger. Det gotiske tårn, der mod sædvane er anbragt på kirkens s.side, således at underrummet tjener som våbenhus, er opf. af munkesten vistnok i 1400t. Alle dets åbninger er omdannet i ny tid, og der har tidl. været udvendig trætrappe op til mellemstokværket, hvis gulv lå lavere endnu. S.gavlen er helt ommuret, mens n.gavlen har tilmurede højblændinger. Bygn. er istandsat 1939 af arkt. O. Langballe. I de genåbnede korvinduer er der glasmalerier af J. Th. Skovgaard. – Alterbordet fra 1939 bærer et krucifiks skåret af Erik Pedersen. Den ældre altertavle var et maleri af J. L. Lund, Kristus og de små børn, fra 1831. Alterkalk 1821 skænket af Vallø. Stager o. 1625. Sandstensfont fra 1800t. Prædikestolen er et sjældent stykke fra o. 1550 i overgangsstil ml. gotik og renæssance med bladornamentik og foldeværk. Stolestaderne er omdannet 1930. Klokke 1823, I. C. og H. Gamst.
Erik Horskjær redaktør
På kgd. er begr. lærer i Kirke Skensved S. Wiskinge, † 1940.
Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1102–11.
Der er ingen fredede oldtidsminder, men der har været 2 dysser.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Om annekteringen se under Havdrup so.
I Kirke Skensved so. fødtes 1843 politikeren, landstingsmand Niels Hansen.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Litt.: Carl Elmer. En gammel Mejeribestyrers Erindringer. 1948.