Kolt sogn

(Ormslev-K. kom.) omgives af Viby, Tranbjerg og Tiset so., Skanderborg a. (Hørning og Adslev so. i Hjelmslev hrd.), Framlev hrd. (Harlev so.), Ormslev so. samt Brabrand sø, der danner skel til Hasle hrd., mens Århus å skiller so. fra Skanderborg a. Fra de lave engarealer langs Brabrand sø stiger terrænet til et uregelmæssigt bølget, delvis lermuldet landskab, der i Bavnehøj ved Hasselager når 97 m, mens Langhøj er 82 m. En del småskov (Kolt skov, Nordskov) og mosedrag ligger spredt rundtom. Århus å danner mod v. en anselig dal, hvori den besøgte Pinds ml. m. fiskedamme og restaurant. Gennem so. går den østjy. længdebane (Hasselager stat.) og hovedvej A 10 (Århus-Skanderborg).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1960: 2122 ha. Befolkning 26/9 1960: 1880 indb. fordelt på 524 husstande (1801: 639, 1850: 1025, 1901: 1450, 1930: 1649, 1955: 1780).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

s. 278

I so. byerne: Kolt (1. halvdel af 1300t. Koltæ; u. 1783) m. kirke, fri- og efterskole (udv. 1956–57), forsamlingshus og filial af Landbosparekassen; Hasselager (1460 Hasleager; u. før 1805) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 450 indb. fordelt på 137 husstande (1955:341); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 12 levede af landbr. m.v., 123 af håndv. og industri, 36 af handel og omsætning i øvrigt, 60 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv og 34 af aldersrente, pension, formue olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (opf. 1953, arkt. Hogård Andersen og Black Petersen), so.bibl. (i skolen; opret. 1865; 3200 bd.), kom.kontor (opf. 1951–52, arkt. Sv. Pilgård), kro, filialer af Andelsbanken og Landbosparekassen, sportsplads (ved skolen), jernbanestat., posteksp. og telegrafeksp.; Bering (*1310 Byring, Biringmarc; u. 1777) m. valgmenighedskirke (Skt. Peters kirke), præstebol. og forsamlingshus (opf. 1953–54, arkt. A. Skov); Enslev (1580 Engitsløf, Ensløff, Ensleff; u. 1796); Kattrup (1579 Kattrup; u. 1787); Lemming (1464 Limmingh, 1479 Lemmingh; u. 1782) m. børnehjem (opret. i Ormslev 1881, flyttet til Lemming 1886; kaldes stadig Ormslev Børnehjem); Stavtrup (*1478 Slattrup, 1580 Stautrup; u. 1782) m. forskole (m. afdelingsbibl.); Edslev (1544 Edzløff mølle, 1573 Edtsløv; u. 1782). – Saml. af gde og hse: Kolt Skov; Overballe; Nederballe; Edslev Knude.Gårde: Lemminggd. (udstykket 1947); Jarlsminde; Pinds ml. (1610 Pinndsmølle) m. restauration og dambrug.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

K. so., der sa. m. Ormslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Viby so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 237.a og b lægd og har sessionssted i Århus.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den hvidkalkede kirke (viet Jomfru Maria) består af romansk kor og skib med sengotiske tilføjelser: tårn i v. og våbenhus i s. Den romanske bygning uden synlig sokkel er opført af kampesten, limsten og frådsten med hugne kvadre i hjørner og åbninger. Den rundbuede, falsede s.dør er i brug, n.døren tilmuret med et lille, nu også tilmuret vindue i døråbningen. Af de opr., svagt smigede rundbuevinduer er der bevaret flere: i koret mod ø. og n. og i skibet et mod s., alle åbne, mens der på skibets n.side spores to. Korets ø.vindue sidder over en ca. 75 cm dyb, rundbuet niche. I sengotisk tid, snarest i slutningen af 1400t. er der i koret indbygget ét, i skibet fire krydshvælv på stærkt fremtrædende vægpiller, og der indsattes i s.siden af kor og skib falsede spidsbuevinduer. Noget senere tilføjedes det kraftige, nu noget undersætsige tårn, hvis nu fladt overdækkede underrum har haft hvælving. Det har mod v. et falset, rundbuet vindue og mod s. en tilmuret fladbuet dør. Overdelen er if. Pont.Atlas ombygget 1732 og fik sikkert da sit nuv. blytækte pyramidetag. Det meget anselige våbenhus er bygget af munkesten i to stokv., og dets dør sidder i et højt, svagt tilspidset spejl, der omfatter en firkløverblænding, og i flankemurene er der små, opr. vinduer. Bortset fra en cirkelblænding i toppen er kamtakgavlen glat. – I korhvælvet kalkmalede, sengotiske ribbedekorationer, og i skibets ø.hvælv en frise med fire apostle. – Altertavle i renæssance, o. 1620, meget lig den i Ormslev, med staffering fra 1887 og korsfæstelsesmaleri fra 1880. Smuk, sengotisk alterkalk fra 1512. Romansk granitfont med dobbeltløver, klassisk type af Venge-Malling-gruppen (Mackeprang. D. 239, 243). Godt sengotisk korbuekrucifiks o. 1450–75 på sin opr. plads på bjælke over korbuen. Ganske enkel prædikestol i senrenæssance med meget naive evangelistmalerier fra 1700t. Klokke 1731, af M. C. Troschell. – I korgulvet to romanske korsmærkede gravsten, en tredie med navnet Ascerus er i »Den gamle By« i Århus, og en fjerde i Nationalmuseet. I våbenhuset gravfliser fra 1724 og 1730. Flere udslidte 1700t.s gravsten.

Erik Horskjær redaktør

På kgd. er bl.a. begr. valgmenighedspræsten Jørgen Teilmann, † 1919, politikeren Kristian Højmark, † 1921, gymnastikdirektøren Kåre Teilmann, † 1934, landmanden J. A. Lemming, † 1937.

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.

s. 279

Valgmenighedskirken, Skt. Peders kirke, er opf. 1874 i nyromanske stilformer og består af kor, skib og v.tårn med spir. Altertavle 1901 med maleri af Poul Christiansen, englene og hyrderne på marken. Dekorationsmaling 1924 af Munck. Ved siden af kirken forsamlingshus. Menigheden anerkendtes af staten 1876.

1478 pantsatte Else Mikkelsdatter, enke efter Laurids Pedersen (Kruse), hendes søn Peder Kruse og svigersøn Anders Lounkjær Nørgård i Stavtrup til Øm kloster. 1484 solgte Peder Kruse gden til Stig Nielsen i Venggd., som 1485 mageskiftede den til Øm kloster; dette mageskiftede den 1508 til bispen i Århus.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Et middelald. Voldsted ligger NV.f. Stavtrup By paa Bakkehældet ned mod Brabrand Sø. Det bestaar af en rektangulær Borgplads med Randvolde, der staar ret velbevaret mod V., S. og Ø. Borgpladsen, hvorpaa der ligger en mindre Ejendom, Bodstedgård, omgives af Grave, der mul. opr. har været sat under Vand fra et Væld i S. Nu er Vandet afledt ved, at den Dæmning, der har holdt Vandet tilbage, er gennembrudt i NØ.hjørnet af Anlægget.

Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

Mette Jepsdatter, enke efter Jens Stigsen i Ormslev, boede 1460 i Hasselager.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

1427 nævnes en landsby el. gd. Beringbro. Navnet bruges stadig som navn på en bro og nogle huse.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Skove: Kun spredte småskove, således helt mod v. ved Pinds mølle.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer m. sprængt dæksten, en langhøj og 10 høje. På et bakkedrag ved Bering ligger en smuk gruppe, bestående af langhøjen og 3 anselige rundhøje. På gden Thorsminde v.f. Kolt ligger dyssen og 4 anselige høje: Store Torshøj, Store og Lille Dalsagerhøj og Svinnestel. – Sløjfet el. ødelagt: En dysse og 32 høje. – På Edslev Knude findes en boplads fra ældre jernalder.

Ved klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Ormslev og K. skulle sammenbygges.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I K. so. fødtes 1852 landøkon. konsulent og sekretær S. P. Petersen, 1866 landmanden J. A. Lemming.

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Fra Kolt So., ØstjyHj. 1939. 141–47. Poul Rasmussen. Af K. Bys Landbohistorie i Middelalderen, smst. 1941. 32–35.