Sønderho sogn

hrd.s mindste, omfatter Fanøs sydl., mindre del; der er noget dyrket jord n.f. byen og en del af Fanø Klitplantage. Ved ø.kysten er der et dige, der blev udvidet mod n. efter stormfloden 1923.

Areal i alt 1960: 1759 ha. Befolkning 26/9 1960: 400 indb. fordelt på 151 husstande (1801: 867, 1850: 988, 1901: 769, 1930: 534, 1955: 410). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 53 levede af landbr. m.v., 80 af håndv. og industri, 28 af handel og omsætning i øvrigt, 111 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 95 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Sønderho (1548 Sønderhofvit, 1592 Sønderhoe; u. 1785) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 355 indb. fordelt på 135 husstande (1930: 445, 1955: 387); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 24 levede af landbr. m.v., 77 af håndv. og industri, 28 af handel og omsætning i øvrigt, 111 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 82 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1856), sognegård (opf. 1964, arkt. Kr. Berg) m. bibl. (opret. 1939; 2100 bd.), kom.kontor, rutebilstat. og posthus, missionshus »Saron« (opf. 1909), forsamlingshuset »Andelshuset« (opf. 1919), alderdomshjemmet »Brinchshjem« (opf. 1948; skænket af læge Hakon Brinch; 12 pl.), Exners Kro, badehotel, filial af Landmandsbanken, ml. (ude af drift, men vedligeholdes), andelsmejeri (opf. 1893), elektricitetsværk, redningsstat. (opret. 1887), fåre- og svinefarm (anl. 1956 n.f. byen), posteksp. og telf.central.

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Skast hrd.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Guldager so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 36. lægd og har sessionssted i Esbjerg.

Kirken, der er bygget 1782, består af et langhus (25 × 16 m) m. våbenhus fra 1865 mod s., alt opført af små, røde mursten. Døre og vinduer er rundbuede, og det indre, der deles i et bredere og et smallere skib, har fladt bjælkeloft. Det opr., ejendommelige dobbelttag blev 1865 erstattet af det nuv. store skifertag, og bygn. fik sine nuv. kamgavle m. gennembrudte toptinder. – Altertavlen fra slutn. af 1800t. har et maleri, Gethsemane, af A. Dorph. Den ældre, enkle tavle m. nadvermaleri er ophængt i kirken. Romansk granitfont m. glat kumme og fod m. hjørneblade (Mackeprang.D. 174). Prædikestolen er et ganske godt snedkerarb. i tidlig højrenæssance, o. 1600, m. riflede halvsøjler på hjørnerne og rektangulære felter. Den sekssidede s. 903 himmel i barok er fra 1661. Stoleværket fra o. 1850 har tidl. stået i Ribe domkirke. Der er flere gode lysekroner i barok og en del lysearme, den ældste fra midt i 1600t., formet som en slange, fastholdt af et løvehovede. 5 skibsmodeller, den bedste fra 1747 af et da. orlogsfartøj, Anna Cathrine, der strandede på kysten. Gravsten over matrone Maren Jeskum, † 1715. På kgd. tre ty. og en eng. krigergrav fra første verdenskrig. En ny kgd. indviedes 1923.

Den gl. †kirke, der lå på sa. sted, måtte nedbrydes p.gr.af brøstfældighed (JySaml. IX. 188). Det var en kullet langhusbygn. af ukendt alder, if. Pont.Atlas forhøjet 1604 og 1717 forlænget m. 5 fag (bindingsværk?). Den blev 1738 hegnet m. planker p.gr.af sandflugt.

Bebyggelsen i Sønderho udgør en ualmindelig fin og sjælden harmonisk helhed. Byen, der ligger ud til kysten, værnes af diger og klitrækker, og bebyggelsens høje arkitektoniske kvalitet beror ikke mindst på dens fint forståede placering i terrænet, den storartede harmoni ml. natur og byggematerialer, de enkelte huses gode størrelsesforhold og beherskede helhedsvirkning. De solret liggende fisker- og skipperhuse, der omgives af haver og grønninger, skarer sig om et ejendommeligt forgrenet vejnet af smalle, sandede og snoede veje og stier, der fra den asfalterede hovedfærdselsåre labyrinthagtigt søger sig gennem den stærkt opdelte by. Gaderummet opløses uden tab af bebyggelsens intime karakter, der understreges af de brede, klippede bukketjørnshække og den kraftige klitvegetation.

Sønderhohusene er alle grundmurede og for de flestes vedk. stråtækte; trods enkelte uheldige moderne nybygninger er bebyggelsen, navnlig i den østre, ældre del af byen, endnu ualmindelig helstøbt. De ældre huse (fra slutn. af 1700t. og beg. af 1800t.) er næsten alle lige store og i deres hovedtræk ens; det er enkle, velproportionerede langhuse, ofte m. høje, bræddeklædte gavle, og gerne lagt solret i forlængelse af hinanden som korte stokke. Husene, der har beboelse i den ene ende og bryggers, lo og stald i den anden, er opført af de smukke, mørktbrændte, rødviolette, vestjydske sten, der står i blank mur m. fugen fint afstribet og hvide vinduesrammer, s. 904 gesimser og hjørner; over døre og vinduer er stikkene ofte malet i grønt, hvidt og sort. I taget er gerne en pyntelig, rund kvist m. lem, den s.k. »attengaf«. De hyppigt velbevarede interiører vidner om gl. velstand og den søværts forb. m. det hollandske og frisiske område; væggene er dækket m. fliser el. panellerede og m. indbyggede alkovesenge.

Ikke mindre end 47 huse er underkastet bygningsfredning, hvilket er en af de største samlede fredninger. Af denne store mængde skal fremhæves matr. nr. 180a og 228 (Østerland kvarter) som to særligt fornemme og velbevarede eksempler. Den 1749 opførte præstegård blev 1959 gennemgribende rest., efter at nedrivningsønsker var fremsat. Krogården, der er fredet i kl. A, er en af de ældste bygninger på Fanø, mul. opf. i slutn. af 1600t. og i østfrisisk byggetradition m. to langsgående tagremme. Den smukke bygn., hvor maleren Julius Exner gennem 35 år havde sommerophold, rummer værdifulde interiører og er i de sen. år blevet rest. m. støtte af Det særlige Bygningssyn.

Ved Sønderho findes en mindelund over 500 søfolk, som blev på havet el. er begravet i fremmed jord. På de 20 sten findes 200 navne fra »enkernes by«; alene en efterårsstorm 1825 tog 40. Her findes et stort stenkors og et mindesmærke af billedhuggeren Elof Nielsen: en fanøkone m. to små børn, der stirrer mod havet.

Skove: En del (313 ha) af den under klitdirektoratet hørende Fanø Klitplantage, i alt 1026 ha, ligger i so.

I S. so. fødtes 1861 politikeren Marius Godskesen.

Litt.: Vider. II. 578–84.