Store Tåstrup sogn

(St. T. kom.) omgives af Kirke Eskilstrup so. (hvori en enklave), Sorø amt (Haraldsted og Allindemagle so. i Ringsted hrd., Gyrstinge og Stenmagle so. i Alsted hrd.) samt Ugerløse og Tølløse so. Ved s.grænsen ligger Gyrstinge sø og et par små enklaver af Stenmagle so. So.s nordl. del er et småbakket, omkr. St. T. mere fladt landskab, hvis højeste punkt er Hesselbjerg (51 m). Men s.f. St. Merløse bliver terrænet efterhånden mere bakket og antager karakter af en israndslinie med ø.-v. orienterede enkeltbakker. De højeste punkter er her 81 m (Højbjerge) og 75 m (i Ordrup skov). S.f. St. Merløse ligger det 63 m høje Stibjerg (med mindelund). Jorderne er overvejende lerede, omkr. Kyringe dog især sandede. So.s skove er Merløse skov (Ordrup skov med Sønderskov) og Bonderup skov samt Mølleskov. Gennem so. går Høng-Tølløse banen med stat. i St. Merløse og trinbræt i Udstrup og landevejene Holbæk-Ringsted og St. Merløse-Stenlille.

Areal i alt 1950: 3125 ha. Befolkning 7/11 1950: 1626 indb. fordelt på 444 husstande. (1801: 890, 1850: 1564, 1901: 1476, 1930: 1522). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 912 levede af landbrug, 300 af håndværk og industri, 80 af handel og omsætning, 62 af transportvirksomhed, 47 af administration og liberale erhverv, og 158 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 19 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Store Tåstrup (1320 Thorstenstorp; u. 1797) med kirke, præstegd. og skole (1876); Store Merløse stationsby (1320 Myærløsæ, 1688 Store Mierløse Bye; u. 1787) – 1950: 500 indb. fordelt på 153 husstande; erhvervsfordelingen var 1940 flg.: 114 levede af landbrug, 157 af håndværk og industri, 51 af handel og omsætning, 43 af transportvirksomhed, 12 af administration og liberale erhverv og 45 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv – med tekn. skole (opret. 1932), sognebibl. (1925; 2645 bd.), missionshus (Tabor), kommunekontor (1942), alderdomshjem (i den tidl. fattiggd., 22 pl.), bankfilial, kro, afholdshotel, andelsmejeri (opf. 1937) og byggeri, jernbanestat., telegr.- og posteksp. samt telf.central; Ordrup (1377 Ortherp; u. 1799) med skole (1918) og møbelfabr.; Udstrup (o. 1370 Otzthorp; u. 1795) med jernbanetrinbræt; s. 409 Have Borup (1610 Hauborrup; u. 1799) med skole (1912); Kyringe (1329 Kykringæ; en del i Stenmagle so., Sorø amt; u. 1797). – Saml. af gde og hse: L. Udstrup; Mølle Borup (*1320 Mølleborup 1451 Mølleborop); Holtehuse; Gydehuse; Søtofte (1390 Syøtoftæ; u. 1794); Tåstruphuse; Kannikeskov (delvis i Stenmagle so.). – Gårde: Hovedgd. Bonderup (1321 Bondæthorp; 67 tdr. hartk., 380 ha; ejdsk. 800, grv. 580); hovedgd. Merløsegård (49,4 tdr. hartk., 292 ha; ejdsk. 650, grv. 453); Vollemosegård, Jonstrupgård, Stenhallergård, Stenlingsgård, Hammershus (i enklaven i Kirke Eskilstrup so.), Mallingsminde.

St. T. so., der udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Butterup so. og udgør 2. udskrivningskr., 21. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken er et langhus, bestående af romansk skib og sengotisk ø.forlængelse (på to hvælvfag); tre tilbygn.: romansk tårn i v. samt sakristi og våbenhus (ligkapel) i n., begge af munkesten som ø.forlængelsen og med sengotiske blændingsgavle. Skibet er muret af meget store og bitte små frådstenskvadre (inden for det sa. skifte) og lidt kamp; spor efter opr. vinduer og døre. Tårnet, af limsten og kamp, er bev. omtr. i fuld højde; det har tvillingdelte lysåbninger i mellemstokv. og et romansk glamhul under rester af tre rundbuede blændinger i de ø.-v.vendte gavle, hvis øverste del er ændret, måske 1578 (indhugget i sten på n.siden); hvælving og nuv. tårnbue er sikkert gotisk, trappehuset fra 1868. Det romanske skibs to hvælv fra 1400t. er indbygget, mens det romanske kor stod; flere gotiske vinduer i langhuset. – Kalkmalerispor på skibets overvægge. – Muren om kirkegårdens s. del er middelald.

Muret alterbord m. panel fra slutn. af 1500t., m. malerier af Kristus og røverne på korset. Altertavle, maleri: Gethsemane, sign. H. Olrik 1867, i samtidig, nygotisk ramme. Sengotisk figur, Anna selvtredie. Sengotisk alterkalk o. 1525, alterstager o. 1625. Bruskbarok, udsk. træfont m. himmel o. 1650, fra sa. værksted som Stenmagle (Sorø a.). Unggotisk krucifiksfigur o. 1300, sengotisk krucifiks m. sidefigurer o. 1525 på korets n.væg. Barok prædikestol 1657 af Lorentz Jørgensen, m. relieffer og dydehermer, på himmelen våben for Jørgen Seefeld og hustru Karen Sehested. Smuk sengotisk degnestol 1525 m. Roskildebispen Lave Urnes våben. Tre dørfløje: 1) sengotisk, til sakristi, 2) 1587, til ligkapel, 3) fra samme periode i Holbæk mus. Klokker 1828 og 1848. Gravsten over Vilhelmus Mathei, † 1323, i Nationalmus. I sakristiet fem gravsten, den ældste over sgpr. Johs. Stag fra Ribe, † 1572.

Bonderup nævnes i middelalderens slutn., men synes da at være en bondeby. Der opstod imidlertid en hovedgd., hvis første kendte ejer er Claus Basse, som 1566 skødede den til datteren Ellen Basse g.m. Otte Norby († 1592). B. købtes af Christoffer Pax. 1625 ejedes den af fru Else Thott, Hans Lindenovs, g. 2. m. Corfits Ulfeldt til Tvis, som 1631 solgte den til kansler Christen Friis, der 1632 solgte den til Anne Brahe. 1637 skøder Helvig Marsvin og fru Margrethe Marsvin deres part af Bonderup til Lave Bille til Havløkke, hvis sønner Christian og Jørgen Bille 1680 solgte den til assessor Peder Hjort. 1688 havde B. 23 tdr. hartk. og 85 tdr. land dyrket jord. Den var udvidet med Tåstrup vandmølle, og siden lagdes Tåstrup mensalgd. under den. Peder Hjort solgte den 1698 til Holger Pax, der døde umiddelbart efter, så enken Elisabeth Bille fik den. Hun solgte 1699 B. til assessor Eiler Jacobsen Eilert, som 1711 skødede den til handelsmændene Hans og Anders Rasmussen i Roskilde. Disse solgte den s.å. til assessor Jacob Hjort. Landsdommer Johannes Christensen købte den 1717 for 7889 rdl., og han solgte den 1727 for 16.000 rdl. til kommerceråd Hans Hartmann, der 1730 afhændede den til kancellisekretær P. Fr. Kling for 15.000 rdl., som o. 1735 udvidede den med 1 gd. af Tåstrup by. (7 tdr. hartk.). 1744 købte Johs. Mørch den på auktion. Kort efter fik Jens Bremer til Løvegård B. i sin besiddelse, og han afhændede den 1747 til prokurator Søren Hansen Seidelin i Køge, som 1749 solgte den til storkøbmanden, dir. for det Asiatiske kompagni Knud Gregorius Klaumann († 1752). B. købtes 1754 på auktion af Christian greve Holstein-Ledreborg. Han solgte gden 1766 til herredsskriver, sen. overauditør P. Larsen Wiimh for 36.000 rdl.; denne solgte den 1796 for 104.000 rdl. til Thomas Christian Bruun de Neergaard, som 1803 solgte den for 100.000 rdl. til kapt. Søren Henrik Lund. Denne afhændede B. 1808 for 160.000 rdl. til kmhr. Frederik greve Knuth, hvis søn Frederik Christian Julius greve Knuth overtog den 1816. Efter dennes død 1852 solgte s. 410 arvingerne B. til storkøbmanden Johannes Theodorus Suhr († 1858), hvorefter gden tilfaldt den Suhrske stiftelse (samlet besiddelse 134 tdr. hartk., 998 ha, hvoraf 324 skov; ejdsk. 1785, grv. 1100). Suhr havde givet Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg rådighed over B. som sommerbol., og her døde Johan Ludvig Heiberg 1860.

Godsarkiv LAS. – Litt.: Axel Pontoppidan i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 450–54.

Hovedbygningen bestod efter at være restaureret 1859 af arkt. F. Meldahl af tre fløje med en midterpavillon og to sidepavilloner på hovedfløjen; 1951 er den ved ombygning (arkt. M. J. Erlangsen) ført tilbage til sin ældre skikkelse, idet pavillonerne er fjernet.

Merløsegård blev opret. til hovedgd. 1678 af hofkøgemester Laurids Munk ved nedlæggelse af to bøndergårde, den havde 1688 30 tdr. hartk. og 112 tdr. land u. plov. 1719 solgte assessor Eiler Jacobsen Eilert den til Poul Sadolin, og 1723 købte landsdommer Johannes Christensen til Bonderup den for 3300 rdl. Han solgte den straks til forp. på Skjoldenæsholm Johannes Winkler. Denne solgte 1728 M. til Ferdinand Anton greve Danneskiold-Laurvigen († 1754). Sønnen Frederik Ludvig arvede den. Efter hans død 1763 købte krigsråd Peter Neergaard, Ringstedkloster, gden på auktion. 1795 fik Peter J. Neergaard M., og året efter blev Tønnes Christian Bruun de Neergaard dens ejer. Han solgte den 1807 til kmhr. Frederik greve Knuth. Derefter blev den købt af Adam Wilhelm greve Moltke, og adsk. Moltker havde part i den, indtil den 1858 blev købt af handelsmanden etatsråd Johannes Theodorus Suhr. Han døde s.å., og gden tilfaldt den Suhrske stiftelse. – Den nuv. hovedbygn. er opf. 1928.

Mølle Borup var i 1700t. en avlsgd. (27 tdr. hartk.) m. enkelte hovedgdsrettigheder. Den solgtes 1768 af Jørgen Mouritzen til Corfitz Johansen, hvis enke Elisabeth Thomasdatter 1779 solgte den til landsdommer Jens Bruun de Neergaard; derefter solgtes den til overauditør Peter Larsen Wiimh, der lagde den under Bonderup. – Claus Skeples af Søtofte nævnes 1390, 1394 boede her en væbner Per Henriksen, og 1400 skrev væbneren Per Clementsen sig til Søtofte. – Siunde Bendtsen af Kyghringe omtales 1411–40; han førte slægten Nebs våben.

Skove: Op mod 1/10 af so.s areal er dækket med skov, således nævnes Mølleskoven (98 ha), der tilhører Caspar Peter Bügels Familiestiftelse. Skoven ligger på et højdedrag, der her når sin største højde (82 m o.h.). Vækstvilkårene er udmærkede og velegnede for skovdrift. Hovedtræarten er bøg. V.f. denne skov ligger Merløse skov (Ordrup skov med Sønderskov, i alt 142 ha). Terrænet er bakket, og undergrunden består dels af ler og dels af sand. Vækstvilkårene er også gode her, og hovedtræarten er ligeledes bøg. Merløse skov samt den nordligere, v.f. Bonderup beliggende skov, Bonderup skov (34 ha) tilhører Den Suhrske Stiftelse. I Bonderup skov en mindestøtte for J. Th. Suhr og hustru (f. Falch).

Fredede oldtidsminder: Ved Bonderup et dyssekammer med dæksten; under Udstrup en runddysse med 2 kamre og en højrest med 2 dyssekamre. I Mølleskoven en langdysse med 2 kamre, to forstyrrede stengrave og 2 høje. Ved Søtofte en smuk langdysse med 3 kamre, alle med dæksten, og mange randsten. Ved Kyringe 2 langdysser og en smuk runddysse. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, en langdysse, 2 dyssekamre, 12 ubest., dysser og stengrave, 2 høje. – I en mose ved Hammershus er fundet 2 halsringe fra yngre bronzealder. Ved Søtofte er fundet en grav fra ældre romertid med romerske bronzekar, ved Merløsegd. en gravplads fra yngre romersk jernalder med romerske glas og guldringe.

Ved Søtofte har der været en helligkilde. (Schmidt. DH. 116).

I Ordrup stiftede 13/9 1853 en kreds af lægmænd Foreningen for indre Mission, der var forløber for og sen. gik op i Kirkelig Forening for indre Mission i Danmark (Nationaltid. 13/9 1953). Jf. s. 424.

Sen. biskop i Ribe C. I. Scharling var 1917–30 sgpr. i St. T., hvor han 1924–51 ejede en gård i Søtofte.

På Hammershus fødtes 1817 maleren P. C. Skovgaard, på Mallingsminde 1839 krigsminister G. Schnack; i St. Tåstrup 1845 botanikeren Samsøe Lund.

En mindelund med mindesten for befrielsen indviet 1946 på Stibjerg.