Farum sogn

(F. kom.) omgives af Lynge-Kronborg hrd. (Blovstrød og Birkerød so.), Furesø, Kbh.s amt (Værløse so.), Farum sø, Ganløse so. og Lynge-Frederiksborg hrd. (Uggeløse so.). Langs sognets s.grænse forløber den i terrænet dybt nedskårne Mølleåens tunneldal med Furesø og Farum sø og en del sumpede strækninger og langs dens nordkant flere åslignende rygge som Storebjerg, Gretesholm m.fl. Hele dalen med omliggende arealer, bl.a. flere skove, hører under Kbh.s grønne områder og udgør en del af den fredede Nordsjællands Naturpark. Oven for dalen ligger et terræn med i beg. ret jævne former, men i nordl. retning mer og mer småbakket og med mange afløbsløse lavninger. Samtidig stiger højden fra ca. 30 m til ca. 60 m mod nv. Jorderne er overvejende lerede, og n.f. Bregnerød findes et par områder med stenfrit ler (ved Rolighed og Tivoli), der er stærkt afgravet til teglværksbrug. Omkr. Farum og Stavnsholt findes mange frugtplantager og planteskolearealer, og de samme egne er også præget af forstadsbebyggelsen til Kbh. De største skove er Farum Lillevang (med mange krogede bøge) og Ravnsholt, hvoraf en del hører til so., men desuden er der mange mindre plantninger af nåletræ. So. gennemskæres af jernbanen Kbh.-Slangerup (med stat. i Farum og hpl. i Fiskebæk) og af landevejen Kbh.-Slangerup-Frederikssund.

Areal i alt 1950: 2160 ha. Befolkning 7/11 1950: 2546 indb. fordelt på 698 husstande. (1801: 606, 1850: 1113, 1901: 1208, 1930: 1613). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 576 levede af landbrug, 689 af industri og håndværk, 205 af handel og omsætning, 96 af transporterhverv, 162 af administration og liberale erhverv og 227 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 26 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Farum (o. 1370 Farum, Farrwm; u. 1775, omsk. 1801–04) – 1950: 1824 indb., fordelt på 491 husstande; fordeling efter erhverv 1940: 182 levede af landbrug, 511 af industri og håndværk, 158 af handel og omsætning, 80 af transporterhverv, 153 af administration og liberale erhverv og 169 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 20 ikke havde givet oplysning om erhverv – en bymæssig bebyggelse med kirke, skole (opf. 1932, arkt. Mundt) med forskole, realskole, teknisk skole (i kommunens gård Nordholt), menighedshus (i den gl. rytterskole), alderdomshjem (indrettet 1943), De Samvirkende Menighedsplejers sommerhjem, Diakonissestiftelsens rekreationshjem »Willsbo«, Skt. Ursula-søstrenes rekreationshjem (i Farumgd.), apotek, politistat., bank, kro, hotel, vandrehjem, markedsplads og idrætsanlæg, mejeri (opf. 1942), vaskeri, andelskølehus (opf. 1950), pibefabr., ml., pelsdyrfarm, savværk, pakkassefabr., s. 264 vandværk og jernbanestat; Fiskebæk (o. 1370 Fiskebek) med jernbanehpl., hotel, feriekolonier, badeanstalt (Furesø Bad) og anløbsplads for bådfarten på Furesø; Bregnerød (o. 1370 Bræghenruth) med kro og keramikfabr.; Stavnsholt (o. 1370 Stafnsholtæ; u. mell. 1770 og 1776) med villabebyggelse, teglværk og mostfabr. – Saml. af gde og hse: Stavnsholt Overdrev med lejrskole; Farum Overdrev; Farumgård Overdrev; Kildebakken; Krogvad; Rolighed; Tivoli. – Frederiksminde, gd. (9,1 tdr. hartk., 78 ha; ejdsk. 260, grv. 127).

F. so., der udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Hillerød og hører under de sa. kredse som Slagslunde so., dog under Frederiksborg amtsstuedistrikt og 1. udskrivningskr., 112. lægd.

Trods gotiske tilføjelser og ændringer præges kirken endnu af sin kerne, en omtr. fuldstændig bev., romansk kampestensbygn., bestående af kvadratisk kor med rundt alterhus samt bredere skib. I disse ældre partier er murhjørnerne næsten udelukkende af frådsten, og sa. materiale ses anvendt i de få bev. detaljer: et genåbnet cirkelvindue i korrundingen, og et normalt formet, tilmuret vindue midt i hver af skibets langmure. De to sidste har rimeligvis været de eneste opr. lyskilder i det romanske skib, af hvis døre den ndr. er udvidet, mens den sdr. endnu spores svagt. Bortset fra korrundingens kuppelhvælv har den romanske kirke været dækket med trælofter; bjælkespor er iagttaget allr. 1745 og omtalt i kirkeregnsk. – Den ældste tilføjelse er våbenhuset på n.siden, en interessant, fint detaljeret munkestensbygn. fra tiden 1250–1300, hvis let forhøjede langmure opr. sikkert har været vinduesløse. Våbenhusets udvidede gavldør flankeres af to trekløverbuede prydnicher, hvis bund har sildebensmønster i unggotisk, sjældent forekommende udformning, og krones af en halvsøjledelt, triforieagtig blænding, af hvis 3 runde buer den midterste er højest. Resten af gavlen, med 3 rundblændiger, lysglug og kamtakker, er sikkert tilf. samtidig m. rejsningen af det nuv. stejlere tag. Antagelig har der opr. været glatte kamme, mul. m. 3 tinder. – I gotisk tid er kirken blevet udvidet mod v. og derpå hvælvet, i skibet m. 3 fag krydshvælv, i koret med et enkelt fag, som styrtede ned 1645 (regnsk.), hvorfor der her atter er fladt, i nyere tid gipset loft. Det lave v.-tårn, af munkesten, synes tilføjet i 1400t. Underrummet, som står i forb. m. kirkerummet, har samtidigt krydshvælv. Taggavlene, som begge er ommurede, den vestre 1768, har nu glatte kamme m. fod- og toptinde. Nymodens afslutninger af sa. karakter findes desuden på triumf- og korgavl. Bortset fra vinduet i korrundingen er alle åbne vinduer moderne. – I det romanske skib er der over hvælvene iagttaget svage rester af kalkmalerier, på triumfvæggen et vandret, rødt bånd, et lign. om det romanske n.vindues bue, og på dettes karmsmige desuden spor af rødt og grønt. – I s.kappen af skibets ø.hvælv afdækkedes 1903 over prædikestolens lydhimmel et primitivt, kalkmalet draperi, vel fra 1700t. (overkalket). CGS

Alterbordet er af træpanel, samtidigt med altertavlen, noget ændret. 1951 fremkaldtes de opr. smukke farver på kridtgrund, en mønstret tæppedekoration med frynser. Altertavle 1599, en katekismustavle i landlig renæssance; storstykkets fire felter med katekismusord fremdroges og restaureredes 1951, efter at et maleri, Kristus og Peter på søen, sign. A. Dorph 1876, var fjernet (nu ophængt i tårnrummet); det havde afløst et maleri, forestillende Kristi gravlæggelse, kopi efter en kopi efter Bendix le Coffre (nu midlertidigt i Farum præstegd.). I topfeltet maleri, olie på lærred, himmelfarten, o. 1700. Alterstager i barok, 1650. Romansk sandstensfont af palmettype, skånsk import (Mackeprang. D. 359). Nederlandsk dåbsfad, o. 1650, m. bebudelsen; et andet, af sølv, er fra 1729. Prædikestol, ligeledes i landlig renæssance, med nyere opgang og evangeliststatuetter. Den ældste klokke er sengotisk, uden skrift (AarbFrborg. 1934. 67). – Epitaf, sandsten og marmor over krigs- og landkommissær Jens Rostgaard, † på Farumgård 1715, og hustru (også gravkælder og -sten). Mindetavle over sgpr. Ole Bagger, † 1759. Gravsten over sgpr. Morten Nielsen, † 1614, og efterfølgeren Mads Madsen, † 1652. På kgd. er endnu bev. et smedejernsgravminde. Smst. gravsten over komponisten til »Danmark dejligst Vang og Vænge«, auditør Poul Edv. Rasmussen, † 1860. Endv. begr. her: præsten og forf. Henr. Kampmann, † 1828 (præst her fra 1779), kommandør H. G. Garde, † 1875, præsten E. Mau, † 1885 (præst her 1863–80), forf. Ida Nielsen, † 1889, maleren Ole Pedersen, † 1898, forsikringsmanden Carl Will, † 1927, maleren E. Krause, † 1945. – C. J. Boyes digt: »Kirkeklokken i Farum« (1826) skal grunde sig på en virkelig begivenhed (se nedf. cit. bog af L. P. Petersen, 136).

Farum sø (122 ha; 1585 Farrum Sø), der har tilløb fra v. gennem Mølleå og afløb gennem Fiskebæk mod ø. til Furesø, er meget fiskerig og har tidl. været kendt for sin gåsejagt, der ofte dreves af kongerne; vildgæssene udrugedes på søens to små holme Svaneholmen og den høje skovbevoksede Klavs Nars Holm (o. o,5 ha). Om holmen beretter sagnet, at Vald. Atterdag skal have skænket sin nar Klavs den (jf. Sv. Grundtvig. Gl. da. Minder. Ny Saml. 1857. 271).

Farumgård. Farum lå ved 1370 til Roskilde bispestol. 1372 omtales Gerardus Jacobi (måske af slægten Ulfeldt) af Farum. Fra 1457 nævnes medl. af slægten Rosengaard som indehavere af lenet, nemlig ridderen Jens Tetz R. († før 31/10 1485), dennes søn Tetz Jensen R. (vistnok † i beg. af 1519) nævnes allr. 1483 »af F.« Hans enke Alhed Jørgensdatter Urne († 1544) havde livsbrev på F. for sig og sin søn Jens. Bisp Lave Urne gav ganske vist en anden søn, Jørgen, F. som len 1527, men broderen Jens dræbte ham 1532, formentlig dog ved et ulykkestilfælde. Med reformationen kom F. med bispegodset til kronen og er i den flg. tid forlenet bort til hofbetjente. Kendt er dørknægten og herolden Claus Fortein, der 1551 fik lenet frit på livstid, og den kgl. kusk Jens Severinsen, der 1564 fik lenet på livstid, men allr. s.å. efterfølges af hofapoteker Hans de Hund. 1666 overdrog kongen F. til bisp Hans Svane († 1668), der anlagde fiskedamme. Efter ham overgik F. til kammerherre Frederik Vittinghof (Scheel) og derefter til overkammerjunker Adam Levin Knuth. Denne afhændede 1693 F. (1688: ca. 17 tdr. hartk.) til prof. Poul Vinding, der 1704 overdrog den til Jens Rostgaard († 1715). Denne lod 1705 den kgl. bygmester François Dieussart opføre den endnu ret uforandret bev. trefløjede hovedbygn. Efter hans død besad hans enke Else Iversdatter godset til sin død 1741. Ved auktionen efter hende tilfaldt F. Johan Lorentz Carstens, stamfader til slægten Castenskiold, der 1743 afhændede den til Søren Jensen Elsegaard, efter hvis død 1759 den solgtes til livlægen Joh. Piper, som straks videresolgte den til grev Christian Ditlev Reventlow. 1768 solgtes F. til oberst Frederik v. d. Maase († 1774), hvis enke Sophie Henriette Moltke 1776 solgte den til sin svoger general Andreas Hauch. Efter dennes død 1782 blev F. købt af kgl. agent Charles Selby, der 1785 videresolgte den til gross. Søren s. 266 Kierulff, som s.å. solgte den til Bertel Nielsen Bøgvad, hvis enke Inger Münster 1788 solgte den til kaptajn Jens Clementsen på Sild. Af ham fik major Carl Wilhelm Bang skøde 1790, og 1792 solgtes den til cand. jur. Jens Lowson. Af ham købte amtsforv. Jacob Rosted gården 1798. 1806 videresolgtes den til hofjægerm. Peder de Svanenskiold († 1829), hvis døtre 1865 oprettede den Svanenskioldske familiestiftelse i F. Svanenskiolds arvinger solgte 1830 F. til fhv. byfoged på St. Croix Fr. Frederiksen, der 1840 solgte den til jægerm., cand. jur. Ernst Bilsted. 1842 videresolgtes den til adjudant hos Chr. VIII, senere generaladjudant Johan Henrik Fensmark († 1871). 1882 overtoges F. af sønnen, overretssagf. Ole Fr. E. Fensmark († 1887), der 1886 overdrog F. til kultusminister Jakob Fr. Scavenius. Denne overlod gården til sin søn Per Scavenius, der 1891 solgte den til jægermester Einar Sehested. Han solgte F. til et aktieselskab til udstykning. Sen. ejere af gårdens hovedbygn. har været fru Mozart Jensen og (fra 1932) Skt. Ursula søstrenes orden, der har indrettet et rekreationshjem.

Litt.: P.A. Pedersen i AarbFrborg. 1909. 116–26. L. Bobé i DSIHerreg. Ny Saml. 1944. I. 146–49.

I F. so. lå tidl. Bodelstrup (o. 1370 Bothelsthorp), hvor Roskildebispen ejede jord.

Skove: Farum Lillevang (III ha, under Farum distrikt) gennemskæres af Slangerupbanen samt landevejen Kbh.-Slangerup. Det bølgede terræn, de gunstige jordbundsforhold med rigelig muldvegetation og med bøg som hovedtræart, mod ø. dog en del eg, karakteriserer skovens udseende. Nordligst i so. ligger en del af Ravnsholt skov, der ligeledes hører under Farum skovdistrikt. Den mindre skov, Farumgårds skov (18 ha), har med sine høje lindealleer et parkagtigt præg.

Fredede oldtidsminder: Ved v.enden af Farum sø, ved et gl. overgangssted over Mølleådalen, findes den lille jættestue Gretteshøj, en anden noget ødelagt jættestue på Stavnsholt overdrev. I Farum Lillevang findes en gruppe på 6 ret velbevarede høje, den ene ret anselig. – Sløjfet: 2 langdysser, en jættestue, 22 ubest. dysser og stengrave (enkelte af disse dog mul. høje) og 10 høje.

Fredet er »Nordsjællands Naturpark«: områder i Mølleådalen (1945 og 48), Nattergalelunden (1947–48) og Farumgårds skov (1947–49), (jf. Slagslunde so. og Uggeløse og Jørlunde so. i Lynge-Frederiksborg hrd.).

Genforeningssten på det gl. bystævnested 1920. På sportspladsen ved kommuneskolen mindesten rejst 1942 for dansk-amerikaneren Peter Lassen, f. 1800 i Farum (BiogrL. XIV. 119 ff.).

I Farum fødtes 1776 komponisten Poul Edv. Rasmussen, 1823 guvernør Janus Garde, 1856 maleren Ole Pedersen, i Stavnsholt 1870 psykologen R. H. Pedersen. – Digteren H. V. Kaalund opholdt sig somrene 1838–41 i Farum, hvor han fik sit gennembrud.

Litt.: P. Hansen. Familieminder og Erindringer fra Farum og Omegn. 1879. L. P. Petersen. Minder fra Farum. 1920. Den gamle Klokker i Farum. 1928.