Kimmerslev sogn

(Borup-K. kom.) omgives af Nr. Dalby so., Præstø a. (Bjæverskov og Gørslev so. i Bjæverskov hrd.) samt Borup so. Mod sø. og s. enklaver af Nr. Dalby. En enklave af K. i Nr. Dalby so. Mod s. hæver Køge ås sin grusryg, på begge sider omgivet af mosestrøg, der afvandes af Køge å. En del af åsen kaldes for Regnemark bakker. Mod nø. i so. ligger den smukke 36 ha store Kimmerslev sø, hvori der bades fra fri strand. I øvrigt er terrænet jævnt bølget med overvejende lermuldet jord. Mod sv., hvor jorderne er mere grusede, ligger so.s skove. So. passeres af Vestbanen.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 561 ha. Befolkning 1/10 1955: 285 indb. fordelt på 75 husstande (1801: 282, 1850: 212, 1901: 289, 1930: 300).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byen: Kimmerslev (* 1269 Kimmersløff; u. 1800) m. kirke og vandml. og ved skellet til Borup so. Borup andelsmejeri (opf. 1950, arkt. Enggaard-Petersen, s. 1206 Roskilde. – Saml. af hse: Regnemark Hse (1440 Ræynmarke) m. mørtelværk og grusgrave.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

K. so., der sa.m. Borup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har tingsted i Ringsted og hører under de sa. kr. som Borup so. So. udgør 2. udskrivningskr., 410. lægd og har sessionssted i Ringsted.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den lille kirke, der ligger usædvanlig smukt ved Kimmerslev sø, består af romansk skib med sengotisk langhuskor, tårn i v. og våbenhus i s. Det romanske skib, hvoraf langmurene og til dels v.gavlen er bev., er opf. af kampesten med hjørner og dørindfatninger af kridtsten. Begge dørene er bevaret, den i n. tilmuret, den sdr. lidt omdannet. Et rundbuevindue midt på n.siden er endnu i romansk tid ommuret med munkesten. Sidst i 1300t. fik skibet to fag krydshvælv, og langmurene forhøjedes lidt. V.gavlen fik kamtakker, og østl. i s.muren blev der indsat et falset fladbuevindue. Noget sen., i 1400t., opførtes langhuskoret af genanvendt granit med bælter af munkesten. Det har fladrundbuet vindue i s. og blændingsgavl af munkesten samt på s.siden bloktandgesims. Indvendig har det et fag krydshvælv. Tårnet af munkesten er på s.siden stærkt skalmuret, og det krydshvælvede underrum, der åbner sig mod skibet ved en spidsbue, har i s. og v. fornyede vinduer. Trappehuset i n. er tilføjet endnu i middelalderen. Hele tårnets overdel er nymuret 1888. Våbenhuset er vistnok fra o. 1550 af munkesten med fire brede rundbueblændinger i taggavlen. – En sengotisk alterbordsforside, som nu er ophængt i koret, har bemaling fra o. 1600 med våben for Eustachius von Thümen og Ane Hansdatter (Baden), hvorunder skimtes opr. figurmalerier. Altertavlen er et lille snitværk i højrenæssance fra o. 1600, beslægtet med den i Borup. Storfeltet, der tidl. var optaget af fire skriftfelter, har nu et maleri fra 1700t., Gravlæggelsen. I dens topfelt sidder et fint lille unggotisk krucifiks fra o. 1250. Gotisk kalk fra 1400t. med nyt bæger. På alteret Fr. V.s bibel. Messehagel 1637 med broderet krucifiks. Romansk granitfont, ganske enkel, af én sten på muret sokkel. Prædikestol i bruskbarok fra 1642 med evangelistrelieffer. Stoleværk i renæssance fra beg. af 1600t. og pulpitur i v.enden fra samme tid. Klokker: 1) 1629, Hans Kremmer; 2) 1653, Jørgen Hansen. Gravsten fra 1658, bekostet af Anders Hanssøn og hustru. – Ligkapel 1947.

Erik Horskjær redaktør

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1195–1205.

Paa Regnemarks Jorder fandtes 1893 Levninger af gammelt Murværk.

Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

Skove: I sognets sydvestl. hjørne en del skov (111 ha) med navnene Hestehaven, Kimmerslev Hessel og Kimmerslev Udlodder, der alle hører under Svenstrup gods (jf. Borup so.).

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Der er ingen oldtidsmindesmærker i sognet. I grusåsen ved Regnemark er undersøgt en gravplads med skeletgrave fra yngre romersk jernalder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.