Reerslev sogn

(R.-Vindinge kom.) omgives af Smørum hrd. (Høje Tåstrup og Torslunde so.), Kildebrønde, Greve, Tune og Vindinge so. samt Roskilde kbst. Den østl. del af so. er en jævnt bølget moræneflade, der i vestl. retning hæver sig op til en bakkeryg, som strækker sig n.-s. gennem Reerslev. På denne ryg når Maglehøj 69 m (trig.stat.). V. herfor igen ligger et småtoppet landskab, opbygget af smeltevandsgrus fra istiden. Heri graves der flere steder grus, især i retning af Hedehusene.

Areal i alt 1955: 1582 ha. Befolkning 1/10 1955: 617 indb. fordelt på 173 husstande (1801: 332, 1850: 577, 1901: 543, 1930: 611).

I sognet byerne: Reerslev (1257 Rethaeslef, 1349 Reethærsløf; u. 1787 og 1794) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1955–57, arkt. Carl Møller) m. kom.kontor og bibl. (opret. 1924, 2500 bd.), forsamlingshus og telf.central (Tjørnehøj), Hedehusene Skærvefabr., Nymølle Skærvefabr. og Hedehusene teglværk har store grave i so.s nordl. del. Sterkende (1403 Sterckinge; u. 1794) m. Maglehøj Mølle fremavlscenter; en mindre del af stat.byen Hedehusene (resten i Høje Tåstrup og Fløng so., se s. 1121) hører til so. – Saml. af gde og hse: Sterkende Hse; Kohuse; Flintebjerg. – Gårde: Barfredshøj (35 tdr. hartk., 161 ha; ejdsk. 600, grv. 400); Truelshøj (18,9 tdr. hartk., 99 ha; ejdsk. 400, grv. 279); Reerslevgård (12,2 tdr. hartk., 61 ha; ejdsk. 245, grv. 152); Maglehøjgård (16,4 tdr. hartk., 91 ha; ejdsk. 340, grv. 214); Lundhøjgård.

R. so., der sa.m. Vindinge so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Greve so., dog under amtets 5. folketingsopstillingskr. (Lejre). So. udgør 2. udskrivningskr., 404. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Kirken består i sin kerne af romansk kor og skib med sengotisk kapel og sakristi i n., men præges i det ydre næsten helt af skalmuringer fra 1870–72, da en v.forlængelse og et tårn erstattede et sengotisk †tårn og †våbenhuset i s. blev nedrevet. Gammelt murværk ses udvendig nu kun på n.siden mellem sakristiet og kapellet. Den romanske bygning er opf. overvejende af kridtstenskvadre. Korets n.vindue er tilmuret, men ses fra sakristiets loftsrum rundbuet med rester af gl. egetræsramme. Korbuen, der er overpudset, har vistnok været flankeret af sidealternicher. I 1300t. indbyggedes i kor og skib krydshvælv, hvis ribber og gjordbuer løber af på kridtkonsoller, hvoraf nogle er formet som menneskehoveder. Det krydshvælvede sakristi fra sidste halvdel af 1400t. har i n. et tilmuret fladbuevindue, og dets kamtakgavl har fem højblændinger. N.kapellet, der er helt skalmuret, har indvendig haft krydshvælv, men er nu fladloftet og uden gamle enkeltheder. Det fungerer nu som våbenhus med afskilret materialhus. Det 1870–72 nedrevne †v.tårn synes at have været fra 1400t., mens †våbenhuset var noget yngre, vist fra o. 1500. V.forlængelsen og tårnet stammer fra ombygningen (arkt. J. D. Herholdt) ligesom alle nu åbne vinduer. – Fra sakristiets tagrum ses svage spor af en enkel udvendig kalkmalet dekoration, og i skibets to gamle hvælv er der gode kalkmalerier fra første halvdel af 1400t., udf. af Isefjordsværkstedet med motiver fra Kristi liv, korsfæstelse, gravlæggelse og opstandelse, fremdraget 1868 af Kornerup og hårdt restaureret 1873 af maler Lander, der samtidig dekorerede de nye hvælv. – Alterbordspanel i renæssance, lignende det i Greve, istandsat 1907 (Ole Søndergaard). Altertavlen er et maleri af F. C. Lund fra 1866. Enkens søn fra Nain, i samtidigt rammeværk. Alterkalk o. 1650. Alterskranke af smedejern fra 1700t. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Sydty. dåbsfad o. 1575 med Bebudelsen. Fontelåg som det i Kagstrup fra 1656 af Laurids Snedker. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1500 med sidefigurer. Prædikestolen fra 1609 er istandsat 1908 (Søndergaard). Klokker: 1) 1631, Felix Fuchs; 2) 1832, I. C. og H. Gamst. – Gravsten over sgpr. Johan Vetsel, † 1630 og hustru.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 996–1011.

På kgd. er begr. landmanden H. Dorph-Petersen, † 1918.

Barfredshøj er opf. som en afbyggergd. på Gjeddesdals nordl. jorder (på godt halvdelen af den nedlagte landsby Torslundelilles marker), udskilt 1819 som selvstændig parcelgd. af ejeren justitsråd Jens Lauritz Barfred († 1822) og 1820 afstået til hans søn Fr. Mathias Barfred († 1860). 1830 købtes B. af prof. Callesen. Siden ejedes B. fra 1838 af godsejer Carl Fr. Aug. Petersen († 1886), g.m. Charlotte Amalie P., f. Dorph, der 1882 solgte gden (m. 42 1/2 tdr. hartk.) til sønnerne, ingeniør, cand. polit. Peter Henning Dorph-Petersen († 1918), der fra 1871 havde haft B. i forpagtning, og skuespiller Jens Fr. Siegfred Dorph-Petersen († 1927) og til propr. C. V. Barner; siden ejedes gden af de to brødre alene. 1887–98 ejedes den af den s. 1177 førstnævnte af disse to brødre, derefter af brødrene Dorph-Petersen til 1908, da den solgtes til propr. Chr. Hansen.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 512 f.

Barfredshøj er opf. ca. 1850 af G. F. Hetsch.

Trustrup var fra før 1520 og indtil 1667 en fæstegd. tilhørende Roskilde domkapitel. Under svenskekrigene 1657–60 lagdes gden helt øde; kronen afstod den 1667 til gehejmeråd, vicekansler Holger Vind til Gundestrup, der vist har solgt den igen og på ny erhvervet den ved skøde fra gehejmeråd Erik Krag til Bramminge m.v. († 1672). Dens jord lagdes nu under den nyopret. herregd. Gjeddesdal, siden under Barfredshøj. – I nyere tid (1908) er jord fra Trustrupmarken (også kaldet Truelsmarken) lagt under en fra Reerslev by udflyttet bondegd., hvorved proprietærgden Truelshøj dannedes. 1929 solgtes den af propr. Børge Chr. Nielsen til propr. Blixencrone Møller. Dens nuv. ejer (1959) er propr. Hans Frederiksen, Baunebjerggård (Nødebo).

Litt.: DLandbr. I. 1930. 516 f.

Ved Truelshøj n.f. Reerslev har ligget en landsby Truelstrup (*1260 Trugilstrup, 1664 Trudstrup Enistegaard). Barfredshøj er opret. på jorder, som hørte under landsbyen Torslundelille (1330 Thoorslunth lilæ).

Skove: Kun et ubetydeligt skovareal ø.f. gården Barfredshøj.

Fredede oldtidsminder: 4 ret store høje, hvoraf Maglehøj ved Sterkende er den anseligste. – Sløjfet: N.f. Reerslev en dysse, en jættestue og 2 høje, ved Sterkende en høj.

Genforeningssten rejst 1921 på en bakke ml. Reerslev og Sterkende.

Stensat bystævne med ti kampesten i Reerslev by (Østsjællands Folkeblad 24/6 1955).