Buerup sogn

(B. kom.) omgives af Reerslev og Sæby so. samt Skippinge hrd. (Jorløse og Holmstrup so.), fra hvilket det i ø. og n. adskilles ved Åmose å og i v. ved dennes fortsættelse Halleby å (1469 Adelaaen), som her falder ud i Tissø. Terrænet domineres af et højtliggende, storformet og overvejende leret morænebakkeland, der når sit maksimum i den 100 m høje Kløveshøj (trig. stat.) s.f. Nørager. I v. sænker det høje land sig ned mod den af brede eng- og mosestrækninger omgivne L. Åmose, der gennemstrømmes af Halleby å i sydvestl. retning. Dalen, der kun ligger 3 m o.h., er udformet som en tunneldal, hvorigennem istidens smeltevand søgte mod n., modsat retning af nu. Det af smålandsbyer og storgodser prægede so. er rigt på skove som Kattrup skov, Hejrebjerg skov, Møllervænge, Trompetervænge, Stenhusvænge, Klinteskov, Storskov, Andekær, Haveskov, Stavreskov, Lilleskov, Frendved Vænge, Askvad, Dejlighedsskov, Enghaven og Skimmelskov. Langs Tissø går landevejen Kalundborg-Sorø og ved ø.grænsen Nykøbing-Jyderup-Slagelse.

Areal i alt 1950: 3349 ha. Befolkningen 7/11 1950: 995 indb. fordelt på 287 husstande. (1930: 1078). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 674 levede af landbrug, 132 af håndværk og industri, 30 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 12 af administration og liberale erhverv og 83 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 26 ikke havde givet oplysning om erhverv. – Buerup udskiltes fra Sæby so. i kom. henseende 1/4 1919, i kirkelig henseende 1/1 1921, se foran.

I sognet byerne: Buerup (1445 Bworp; u. 1799) med kirke, præstegd., skole (opf. 1900) med sognebibl. (1869; 3668 bd.), missionshus, forsamlingshus, aldersrentenyderbol. (opf. 1942) og andelsfryseboks (opf. 1951); Uglerup (1483 Vglerop) med skole (opf. 1900), missionshus, telf.central (Lykkebjerg) og fællesmejeri; Løgtved (*1320 Løgetwet; u. 1791); Frendved (1458 Frændethued; u. 1799); Halleby (1316 Halæby; u. 1786?); Halleby Ore (*1312 Halbyore) med forsamlingshus (opf. 1893). – Saml. af gde og hse: Halleby Hale; Askevad (1365 Askwath) med skole (opf. 1907); Langemark; Præsteskov; Ærtebjerg. – Gårde: hovedgården Selchausdal (76,5 tdr. hartk., 499 ha, heraf 80 skov; ejdsk. 1173, grv. 581; heraf under hovedgd. 61 tdr. hartk., 364 ha; ejdsk. 911, grv. 453); på marken en stiftelse (opf. 1896) med 12 pl. for ældre kvinder; hovedgården Nørager (1429 Nørreagre) med den nu udskilte Konradineslyst i Ruds Vedby so. (i alt 94,2 tdr. hartk., 870 ha, heraf 435 skov; ejdsk. 1587, grv. 783; heraf under hovedgården 51,5 tdr. hartk., 277 ha; ejdsk. 818, grv. 403); hovedgården Kattrup (*1393 Kattethorp, 1401 Kattorp; 71 tdr. hartk., 759 ha, heraf 373 skov; ejdsk. 1191, grv. 593; heraf under hovedgården 53 tdr. hartk., 346 ha; ejdsk. 783, grv. 381); Hallebygd. (20,2 tdr. hartk., 135 ha; ejdsk. 335, grv. 127). – Ved Halleby å Vandfaldsmølle (1664 Wandfaldtz Mølle) og Stridsmølle (1336 Striszmøllæ).

B. so., der udgør eet pastorat og een sognekom. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sæby so. og udgør 2. udskrivningskr., 349 lægd. So. har sessionssted i Høng.

Kirken er opf. 1887 af røde mursten med tårn og spir i tidens stil, arkt. V. Klein, bekostet af Selchaudals ejer, Ch. Selchau, og skænket til menigheden, der indtil da måtte søge kirke i Sæby. Altertavlen (Kristus) er en kopi efter Giovanni Bellini.

Selchausdal hed tidl. Gundetved (1339 Gunnethueth). 1339 tilhørte den Mathias Jensen. 1451 nævnes Otte Limbæk som ejer. Hans datter Lene, enke efter Jon Bille, havde den 1489. Hendes datter Margrethe ægtede Niels Henriksen, der var landstingsskriver og sen. blev landsdommer og adlet med navnet Arenfeldt, hvorefter han blev rigsråd og kansler († 1533). Han fremlagde 1528 to falske breve (af 1354 og 1368) om Gundetved; om det var bevidst el. ubevidst falskneri, kan dog ikke afgøres. Han fulgtes af sønnen landsdommer Henrik Nielsen Arenfeldt († o. 1580). Dennes broder Torben Nielsen skrev sig også til G. Niels Henriksen Arenfeldt overtog G. efter faderen. Da ingen af hans mange børn var legitime, gik gården over til Ernst Normand til Selsø g.m. Ingeborg Hansdatter Arenfeldt. 1636 købtes den af Joachim Normand, der 1645 solgte den til Axel Juel til Volstrup. 1664 købtes den af rentemester Henrik Müller. Den var blevet udvidet med jord fra gdene Lille og Store Orebo og Eskemose. (1688: 40 tdr. hartk. og 152 tdr. land under plov). Frants Müller overtog G. efter faderen. Han solgte den til assessor Bertel Jensen; derefter ejedes den af tøjhusskriver Jacob Nielsen, som 1696 solgte den til højesteretsadvokat Brostrup Albertin († 1726). Denne solgte 1710 G. til tolderen Henrik Wigand Michelbecker for 24,000 rdl.; dennes enke Elisabeth Sabine Rosbach afhændede den 1723 for 13.300 rdl. til stiftamtmand Jacob Benzon, der nedlagde landsbyen Frendveds 6 gde. og lagde jorden, 19 tdr. hartk. under G. Benzon solgte 1729 G. til stiftamtmand Frederik Adeler, som 1755 skødede den til Lars Biørn for 30.000 rdl. Derefter ejedes den af krigsråd Nikolaj Frederik Schumacher, som 1775 solgte den for 40.000 rdl. til Hedevig Sophie grevinde Levetzow. Hun døde kort efter, og G. blev 1778 købt på auktion af Mathias Brønstorph for 34.700 rdl. 1782 købte Niels Munch Krag G., og han solgte den 1791 for 43.000 rdl. til Christian Andreas Selchau († 1817), der 1799 fik ændret dens navn til Selchausdal. Efter hans død havde enken Karen Kjær gården til 1821, da sønnen Jens Christian Selchau overtog den. Han døde 1829, og enken Annette Christiane f. Herbst beholdt gd. til 1843, da sønnen Christian Andreas Selchau overtog den. Efter hans død 1893 blev søsteren Michelle Christiane Selchau († 1914) ejer, hvorefter gd. overgik til fætteren Gundo S. Vogt (tidl. til Bjernedegård), efter hvis død 1939 den solgtes til den nuv. ejer generalkonsul, dir. H. O. Lange for 1.200.000 kr.; denne har frasolgt det meste af skovene til Kattrup.– Af købesummen for S. og efterladt formue oprettedes (fund. 3/12 1940) Selchaus Legat på 625.000 kr. til støtte for trængende i Holbæk amt, medens resten af arven, ca. 800 000 kr. fordeltes på 14 legater til støtte af forsk. religiøs og filantropisk virksomhed. – På S. fødtes 1747 godsejer, kmhr. Theodor(us) Adeler.

Godsark. LAS. Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 343–48.

Den nuv. hovedbygn. er opf. af C. Selchau 1856 efter tegn. af J. D. Herholdt i nederlandsk renæssancestil i 2 stokv. med tårn og består af midtfløj og 2 sidefløje. S. er i ny tid rest. og i det indre ombygget af arkt. Axel Maar 1938.

Kattrup skænkedes 1393 af dronn. Margrete til Sorø kloster og kom ved mageskifte 1444 til Roskilde bispestol. Ved reformationen kom den under kronen, der 1561 mageskiftede 4 gde. i Kattrup og 3 i Kuserup til Laurids Iversen Serlin. K. gik derefter til sønnen Christoffer Lauridsen Serlin, hvis datter Kirsten blev g.m. Rasmus Skade († 1602), som skrev sig til K., der gik til sønnen Christoffer Skade († 1654). Dennes broder Niels Skade skrev sig 1627 til Kuserup. Kuserup gde. blev imidlertid nedlagte og jorden lagt under K. 1655 købte Axel Juul til Volstrup K., som han 1664 solgte til rentemester Henrik Müller. Denne lagde Kattrups fem gde. under hovedgården, som 1688 havde 49 tdr. hartk. og 240 tdr. land under plov. Henrik Müllers søn Christian, amtmand på Island, fik K., som han 1689 solgte til broderen Frantz Müller. Christian Paludan købte den på auktion 1704, og dernæst ejedes den af ritmester Bolle Luxdorph Rose, som 1718 solgte den til Hans Philip Bockenhoffer. Mette Marie Juul til Kragerup overtog den efter ham p.gr.af hans gæld. Efter hendes død 1742 solgte arvingerne gden. til hendes svigersøn major Anton Günther v. Ellbrecht († 1760). Han solgte 1751 K. til landsdommer Peder Kraft, hvis enke 1765 solgte den til Jørgen v. Hjelmcrone, der 1775 afhændede gden til major H. Focken. Ved auktion købtes K. derefter for 35.000 rdl. af kancelliråd P. Gommesen Errebo, som 1793 afhændede den til landvæsenskommissær Peder Ole Borch Møller. Denne solgte 1800 K. til Johannes Caspar Mylius († 1852). Han overlod den 1804 til sin moder fru Ulrika Catharina f. Rasch, men fik den igen efter hendes død 1831. Mylius fik bevilling til at kalde gården Raschenberg, et navn der dog aldrig s. 466 vandt hævd. 1851 overdrog han gd. til sin svigersøn Frederik Emil Hermann greve Bernstorff-Mylius († 1894), efter hvem sønnen U. J. A. greve Bernstorff-Mylius overtog den. 1925 overtoges den af hans søn kmhr. A. P. greve B.-M., efter hvis død 1949 den solgtes til skibsreder A. P. Møller for 1.400.000 kr.; denne har tilkøbt 330 ha af Selchausdals skove.

Godsark. LAS. – Litt.: Gunnar Olsen. DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 353–57.

En ældre hovedbygning fra o. 1750 blev nedrevet 1898. Ejeren boede derefter i forpagterboligen, indtil en ny stor hovedbygning i 2 stokv. opførtes 1925 i nyklassisk stil; arkt. Jens Ingwersen.

Nørager og Nørager fang kom ved et mageskifte med kronen sa.m. Vedbygård til Jørgen Rud 1429; den var vel dengang som sen. en landsby med en halv snes gde. N. hovedgd. blev oprettet o. 1630 af Jørgen Grubbe, Vedbygd. Den blev givet til hans døtre Mette og Margrethe. Mettes ægtefælle Ebbe Ulfeldt døde 1654, og Mette solgte 1674 sa.m. Margrethes ægtefælle Steen Hohendorff N. til den tidl. foged på Sæbygd. Carsten Hansen Atke, kendt fra Kingos digt »Hr. Karsten Hansen Atkes Afsked fra Løve-Herridt 1669«. Atkes enke Johanne Munksgård beholdt N. (1688: 25 tdr. hartk., 84 tdr. land under plov) til 1694, da den købtes af forp. på Søgård Christian Hansen Paludan, som 1699 solgte den til kaptajn Caspar Bartholin til Bøstrup. Denne afhændede den 1703 til landsdommer Oluf Bornemann, der 1709 pantsatte den til Helle Trolle. 1711 købtes den på auktion for 5090 rdl. af Rasmus Melvin, der 1720 solgte den til Jacob Hjort, som 1722 fik tilladelse til at lægge Nørager bys 6 gdes. jord med 38 tdr. hartk. under N. 1723 solgte han gden til H. Ph. Bockenhoffer til Kattrup, som forlod den p.gr.af gæld, og Johan Lehn, Hvidkilde, ejede den til 1743, da den købtes af P.West på Tybjerggd., som 1748 solgte den til Peter Ferslev. 1751 købtes den af landsdommer, insp. ved Sorø Akademi, Peder Kraft, der 1761 solgte den til generalauditør O. Boorthus. Denne afhændede den s.å. til tidl. købmand, krigsråd Claus Plum, der solgte den videre til ridefoged på Gisselfeld Peder Iversen Quistgaard for 40.000 rdl. Denne afhændede den 1796 til sin svigerdatter Agnete f. Plum. Hendes mand i 2. ægteskab Jens Korsgaard solgte N. til Joachim Barner Paasche for 83,000 rdl. 1804 købtes den af Adam Frederik greve Trampe for 98,500 rdl. og 1807 af Peder Jensen Giersing for 125,500 rdl. Hans søn landøkonomen Niels Giersing overtog den s.å. 1823 solgtes gd. ved auktion til Claus Christian Bang for 46.800 rdl., og denne afhændede den 1837 til ejeren af Ågård, gesandt Carl Emil greve Moltke for 107.500 rdl. Efter hans død 1858 overtog sønnen Adam Georg Ernst greve Moltke gden. Da denne 1863 solgte Ågård, blev dennes bøndergods lagt under N. Efter grev Moltkes død 1896 beholdt enken Bertha Marie Louise Moltke gd. Hun døde 1908, hvorefter gd. ejedes af sønnen Otto greve Moltke († 1937) og dennes enke, der 1939 for 1.035.000 kr. solgte N. og Konradineslyst til gross. Frode Hansen, som 1953 overdrog N. til sin søn Gorm Hansen. – På N. fødtes 1801 skolemanden og politikeren V. A. Borgen, 1813 lægen O. M. Giersing.

Godsark. LAS. – Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 349–52.

En ældre hovedbygning fra o. 1800 er nedrevet og 1868–73 erstattet af den nuv. bygning, der er i 2 stokv. med korte sidefløje, har et lille tårn og stærkt udhængende, fladt skifertag, i ital. villastil, arkt. Henning Wolff. Avlsbygningerne fra 1867–69 nyopf. efter brand 1914.

Hallebygård er dannet i beg. af 1800t. ved sammenbygning af St. og L. H. (under henholdsvis Lerchenborg og Universitetet). Fra 1882 ejedes den af G. Thøgersen, som oprettede et større mejeri, derefter af hans enke, som 1911 solgte den til mejeribestyrer Buhl. Den kom i handelen flere gange og købtes 1926 af propr. J. F. Schmidth.

Om den nedlagte landsby Kuserup (*1393 Kusæthorp, 1401 Kwsorp) se ovf. under Kattrup.

Skove: Især egnen nærmest Skarresø er rig på skov. Her ligger Hejrebjerg skov (94 ha), Stridsmølleskov (2 ha), Mølle- og Ellehusvængerne (59 ha) og Trompeter- og Stenhusvængerne (74 ha), der alle indtil for nylig tilhørte Selchausdal gods, men som nu er tilkøbt Kattrup. Hertil hører endvidere Kattrup skov, der strækker sig langs grænsen til Holmstrup so., Haveskov, Karlsstub og Præsteskov (i alt 124 ha). Terrænet i disse skove er stærkt kuperet. Jordbunden kan pletvis være meget leret, men består alm. af sandblandet ler. Ofte forekommer væld i bakkesiderne. Hovedtræarten er bøg, hvoraf en del gl., skønt de ældre bøgebevoksninger nu i stor udstrækning afløses af grankulturer. V. for Kattrup træffer man småskovene Askvad skov og Eskemose (27 ha), hvis flade og lave terræn er bevokset med navnlig bøg og ask. I so.s sydl. s. 467 del, i egnen omkring Selchausdal, findes en del mindre skove, der tilhører dette gods, således nævnes Klinteskov (9 ha), et yndet udflugtssted ved Tissø, Storskov (24 ha), Andekær (8 ha), Have- og Stavreskov (14 ha), Lilleskov (3 ha), Frendved skov (14 ha), Frendved Vænge (14 ha), Askskov (6 ha), Dejligheden (5 ha) og Lille og Store Pommeren (3 ha). Endelig ligger ø. og sø. for Nørager de to skove Enghaven og Skimmelskov (i alt 77 ha), der begge hører under Nørager-Konradineslyst skovdistrikt.

I Stenhusvænge rester af en teglovn fra middelalder el. renæssance.

Fredede oldtidsminder: På Selchausdal dyssekamret Vakkerdysse, en runddysse og en dobbelt jættestue (det ene kammer næsten fjernet), der har givet et betydeligt fund af flintsager og lerkar. På Nørager en runddysse, ved Buerup en langdysse, der har haft 3 kamre, og ved Uglerup et højtliggende dyssekammer. På Kattrups nuværende og tidl. marker 2 ret anselige langdysser, hver med 2 kamre, og i skovene en langdysse, 2 dyssekamre og en jættestue, der har givet et ret stort fund af flintsager og keramik. Ved Hallebyore dyssekamret Grådysse og en stærkt forstyrret stengrav. Af høje kun en enkelt, i den lille Dejlighedsskov. På den fredede bakketop Ørnebjerg findes 3 koncentriske stenkredse af ret små sten. – Sløjfet el. ødelagt: 2 runddysser, 5 langdysser, 2 dyssekamre, 2 ubest. dysser, en jættestue; de fleste af disse stengrave lå i so.s nordl. del. – Et par bopladser fra maglemosekulturen ligger på Kattrups jord nær Bromølle.

Genforeningssten i Buerup by 1920 (den tidl. s.k. Storkesten, jf. Schmidt DK. 137).

I B. so. fødtes 1856 biskop Sophus Sørensen, 1858 jernbaneingeniør S. M. Andersen, 1865 skoledirektør A. P. Fossing.

Litt.: N. Jensen. Strids Mølle. AarbHolbæk. 1942. 88–101.