Nr. Dalby sogn

(Ejby-Nr. D. kom.) omgives af Ejby so., Præstø a. (Bjæverskov og Gørslev so. i Bjæverskov hrd.) samt Kimmerslev og Borup so. Flere enklaver af Nr. Dalby i Kimmerslev, der selv har en enklave i Nr. D. Ved s.grænsen løber Køge å, og n.f. denne hæver sig Køge ås, der når en højde af indtil 50 m. Heri flere grusgrave. I øvrigt er terrænet jævnt bakket, i s. med grusede men ellers ret gode jorder. En mindre ås strækker sig ø.-v. fra Dalby skov til Dalby sø (o. 1455 Dalby siøø). So.s skove er Kløvested skov, Dalby skov og Ravneshave. Midt i so. den 18 ha store Dalby sø.

Areal i alt 1955: 1327 ha. Befolkning 1/10 1955: 460 indb. fordelt på 130 husstande (1801: 370, 1850: 430, 1901: 444, 1930: 527).

I sognet byerne: Nr. Dalby (*1306 Dalby; u. 1788 og 1796) m. kirke, forskole (1920), renseri og hønseriet »Wafre«; Kløvested (1347 Kløuæstæthæ; u. 1795). – Saml. af gde og hse: Lille Dalby; Regnemark (u. 1797 og 1799) (dele i Kimmerslev og i Præstø a.) m. mørtelværk. – Gårde: Dalmosegård; Højgård.

Nr. D. so., der sa.m. Ejby so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har tingsted i Ringsted og hører under Ringsted retskr., Ringsted politikr., Roskilde lægekr., men i øvrigt under de sa. kr. som Ejby so. So. udgør 2. udskrivningskr., 411. lægd og har sessionssted i Ringsted.

Kirken består af romansk skib med sengotisk langhuskor, tårn i v. og våbenhus i s. Af den romanske bygn. står kun skibets langmure og en del af v.gavlen, alt opf. af rå og kløvet kamp med hjørner og enkeltheder af kridtsten. En genanvendt kridtkvader med rundbuefelt, sikkert fra det opr. kor, tyder på, at bygn. har haft buefrise. N.døren spores svagt, og s.døren er bev., noget omdannet. Over denne ses et tilmuret rundbuevindue. Den romanske kirkes gavlspids blev o. 1250 ommuret med munkesten med sik-sak-muret felt indrammet af stigende rundbuer (svarende til Karise kirkes kor, se IV, 192). Tidligt i 1400t. opførtes tårnet af munkesten. Dets krydshvælvede underrum har i s. et dobbeltfalset vindue, hvis ruder er rekonstrueret 1951 efter fund af de gamles blyindfatning; i murens nv.hjørne fører en spindeltrappe, der opr. har haft underdør til tårnrummet, op til mellemstokværket. Gavlene har smalle højblændinger med spidsbuet og vandret falset afdækning. Endnu mens det romanske kor stod, indbyggedes der i skibet to fag krydshvælv. Våbenhuset, der er opf. midt i 1400t., har tre ens spidsbueblændinger over knækket blændingsbånd, svarende til en gavl på Sandby kirke (Præstø a., se IV, 258). I beg. af 1500t. fortrængtes det romanske kor af et etfags langhuskor af munkesten med smuk gavl af midtsjæll. type med stor cirkelblænding om dobbelt reliefkors. Den gulkalkede bygnings ydre præges stærkt af moderne skalmuringer. – I † alterbordet fandtes 1854 et relikviegemme, nu i Nationalmuseet. Altertavlen er et rigt snitværk i renæssance s. 1210 med malet årstal 1620. Storstykket har skriftfelter og postament- og topfeltet malerier, og tavlen har sin nærmeste parallel i Jystrup kirke (Sorø a., se III, 265). Alterkalk fra slutn. af 1400t. med nyere bæger. Sengotiske stager. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Sydty. fad o. 1575 med Bebudelsen. Lille krucifiks o. 1450, sikkert fra en † korskranke eller †altertavle. Prædikestolen er et smukt renæssancearbejde fra o. 1620 af Hans Holst den Ældre i Køge. Stoleværket fra o. 1650 er helt bev., alt fra Caspar Lubbekes værksted, med undtagelse af en ungrenæssancegavl med profilhovede og akantusværk fra o. 1575. Klokker: 1) 1501 af Hans Dieten (Uldall. 96); 2) 1821, I. C. og H. Gamst. På klokkestolen indskr. fra 1681. Ved udgravninger 1929 er der i skibets nv.hjørne fundet en †romansk grav. – Kirkegården har mod n. og s. gamle mure af munkesten og kridtkvadre, mod n. er der en lille kamtakket portal med fladbuet, falset dør.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1225–36.

I Kløvested lå i middelalderen en væbnergd., hvortil væbneren Bo Jensen (Sjællandsfar) 1398 skrev sig.

I Nr. Dalby so. ejede Erik Evertsen (Rosensparre) († tidligst 1534 som kannik i Roskilde) gods, som han 1510 solgte til Mads Lauridsen (Vasspyd) til Alstrup († tidligst 1519). Dette gods må være gået i arv til dennes svigersøn Jens Daa til Stenstrup († før 1532), der også skrev sig til Dalby. 1537 førtes ved rettertinget proces om dette gods ml. Erik Madsen (Vasspyd) til Søgård († 1557) og Erik Evertsens søstersøn Erik Hansen Juel († 1546 som kannik i Roskilde).

1664 nævnes under Nr. Dalby Kierchehuszett.

Skove: Kløvested skov (57 ha), Dalby skov (50 ha, hvoraf 2 ha i Ejby so.) og Ravneshave (34 ha), hvori mærkes Sortesø, hører alle under Svenstrup gods (jf. Borup so.). V.f. Ravneshave en mindre skov i privat eje.

Fredede oldtidsminder: I Kløvested skov en langdysse med anselige randsten.

Litt.: Niels T. Hansen i Østsjællands Folkeblad 3/3 1956.