Kangâmiut

Kangâmiut (betyder forbjerg-folket) ligger på v.siden af en stor ø, umiddelbart n. f. Evighedsfjordens munding. Kangâmiut ligger ved indenskærs sejlads 68 km, ved udenskærs 61 km n. f. Sukkertoppen.

Pr. 31/12 1968 var indbyggerantallet: 639, deraf 23 f. uden for G. (1965: 675, 1960: 552 og 1951: 403). Befolkningsmæssigt er Kangâmiut G.s største bygd.

1965 boede 671 personer i 100 husstande, mens 4 personer boede i fælleshusholdninger. Der findes 5 lejligheder i rækkehus opf. 1955, 17 lejligheder i kædehusbebyggelse opf. 1960 og 16 lejligheder i etagehus opf. 1961. Kangâmiut er den eneste bygd, hvor der hidtil er opf. rækkeog etagehuse.

Kirken. Efter at et skolekapel var blevet nedrevet, opførtes på grunden den nuv. kirke 1949, indv. 7/8 s.å., arkt. Jørgen Maglebye. Bygn. er af træ og har våbenhus, vindfang og tårn. 1 klokke, støbt af B. Løw & Søn, Kbh., 1942. Taget er beklædt m. tagpap. Kirken er malet lysegrøn indvendig. Kirkerummet har 280 siddepladser, elektrisk lys, opvarmes m. kul. – Kirkebogen føres i Sukkertoppen. (Ill. s. 263 og 481).

Kirkegården, der anlagdes 1947, ligger 1 1/2 km fra kirken. Inde i bygden, i den vestl. del, ligger en gl. kgd., opgivet 1947. Begravelse på den gl. kgd. foregik ikke ved nedgravning, men ved gravsætning på flad klippe, hvorefter kisten dækkedes m. sten og tørv. Før vinteren indsamledes sten til evt. begravelser i vinterens løb.

Skole opf. 1929 og 1963. I skoleåret 1968/69 undervistes 149 elever af 6 lærere m. da. seminarieuddannelse, 1 m. grønl. seminarieuddannelse, 1 kateketskoleuddannet lærer og 1 børnehavelærerinde.

Sygeplejestation. Red Barnet driver en børnehave, opret. 1964, m. plads til 30 børn. Kommunal badeanstalt opret. 1964. Forsamlingshus m. biograf opf. 1960.

Foreninger: Forsamlingshusforeningen, idrætsforeningen »Qâgssuk« (sagnfigur), Husmoderforeningen, Blå Kors, Kristelig forening og spejderne.

Avisen »Kangâmiormio« (Kangâmiutbeboeren) udkommer månedligt.

Bygdetelestation opf. 1950, kommunalt værksted. Det af staten 1966 etablerede elanlæg til forsyning af de offentlige institutioner er 1970 overdraget til Sukkertoppen kom. Kangâmiut er herved det første sted med kommunal elforsyning. 1970/71 vil anlægget blive udbygget til at forsyne også private husstande. GTO har indkvarteringsbarak, opf. 1955. Skonnertkaj anl. 1957, længde 10 m, fiskeribro, længde 20 m.

1969 fandtes 2 motorbåde ml. 20 og 40 brt., 6 ml. 5 og 20 brt. og 19 under 5 brt. samt ca. 60 robåde med el. uden påhængsmotor.

2 fiskehuse opf. henh. 1950 og 1963, pakhus opf. 1930. Bødkerværksted opf. 1846. Mindre, privat fiskefabrik opf. 1965.

Foruden torsk indhandles havkat (1968: 312 t, 1967: 244 t), laks (1968: 9 t, 1967: 86 t), rejer (1968: 11 t, 1967: 21 t), hellefisk (1968: 35 t, 1967: 40 t) og stenbiderrogn (1968: 19 t, 1967: 21 t). Fra 1967 indgår den private fabriks indhandling i tallene.

En del af de af KGH indhandlede fisk behandles på produktionsanlægget i Sukkertoppen.

KGH’s køb af fiske- og fangstprodukter indbragte fiskerne og fangerne 1967: 576.000 kr., hvoraf ca. 95% stammede fra fiskeriprodukterne (1966: 690.000 kr., 1960: 474.000 kr.).

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden 1967: 1,1 mill. kr. (1966: 1,2 mill. kr. og 1960: 1,1 mill. kr.).

Opr. KGH-kontor opf. 1912, kontorbarak 1964 og postkontor 1965. KGH-butik opf. 1907, desuden enkelte private butikker.

KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967 2,3 mill. kr. (1966: 2,3 mill. kr. og 1960: 1,1 mill. kr.).

I en gl. hustomt i den forladte boplads Agpamiut fandtes 1904 en bronzemedalje, støbt ca. 1550 til minde om feltherren Gonzalo de Cordoba og hans sejr ved Cannæ 1503.

Litt.: Grønland. 1958. 8 ff.