Christianshåb kommune

Byen: Christianshåb. Bygderne: Ikamiut, Claushavn.

I landskabsmæssig henseende kan tre gl. peneplaner erkendes ved forsk. niveauer. Det laveste i den sydl. del af kom. er ca. 340 m over havniveau, mens det næsthøjeste, ca. 440 m, findes mod n. og n.øst. Det højeste niveau ved ca. 530 m kan iagttages ved Kangilinâq og Agpánguit. De højeste toppe når kun 560 m.

I den sydligste del af kom. i Sydostbugtens omgivelser er grundfjeldet delvis dækket af kvartære, marine leraflejringer, der er uderoderet som terrasser.

Grundfjeldet i kom. anses for at være ca. 1650 mill. år gammelt og tilhører nagssugtôqiderne. En dominerende hovedfoldning m. retning ml. n.-ø. og ø.-v. kan tydeligt iagttages i hele kommunen.

De fleste bjergarter er lysegrå gnejser. Mørkegrønne horisonter i gnejsen består overvejende af hornblende og biotit. En stor, brun, granatholdig glimmerskiferhorisont danner umiddelbart ø. f. Christianshåb et bælte tværs over halvøen Kangilinâq. Grundfjeldets bjergarter er fl. st. gennemsat af tertiære gange, og Grønne Ejland, der delvis hører under Christianshåb kom., udgøres af tertiære basalter.

Nær den sydl. del af Sydostbugten er ved Lersletten undersøgt en kobberholdig forekomst. Kobberindholdet fandtes at ligge under 0,5%, og brydning blev ikke påbegyndt.

Området har ret varmt og tørt sommerklima. Lavlandet er præget af en varieret hedevegetation, hvor dværgbirk spiller enorm rolle. I det inderste af Kangersuneq er der også solsider m. steppeagtig vegetation og lavheder. Noget til fjelds kan der også findes mindre områder m. frodig urtevegetation. Karakteristisk for flade lersletter i lavlandsområderne er en række sivarter og syl-star. Tyttebær er særdeles alm. i hederne, tranebær er ved sin n.grænse i Kangersuneq, og et par arktiske græsser, tundragræs og polarhvene, når deres s.grænse i Sydostbugten.

Litt.: Medd. om Grønl. 93 nr. 3, 74–84 og 148 nr. 3.

Dyrelivet i indlandet bag Christianshåb og omkr. Sydostbugten er i flere henseender mere særpræget end andre steder i Vestg., idet ryper og hvide ræve (sikkert også sneharer) her opviser typiske 9-10 årige mængdesvingninger i lighed m. bestandssvingningerne hos sneskohare og los i Canadas taigazone. Årsagen hertil er endnu ikke fuldt klarlagt, men forholdet må formentlig sættes i relation til de her i distriktet hyppigt optrædende føn-vinde, der til tider kan være overordentlig voldsomme, til andre tider helt udeblive. En del af distriktets hvidræve formodes at komme vandrende over Indlandsisen fra Nordøstg., og det samme må antages at være tilfældet med en del af de isbjørne, der nu og da viser sig i sø.området af Disko Bugt. I øvrigt er Christianshåb distriktet det område i Vestg., der opviser de mest påfaldende ekstreme mængdesvingninger. Fuglefjelde og terneøer har til tider været overbefolkede, til andre tider næsten tomme, uden tvivl af økologiske årsager. Ud for Christianshåb ligger nogle af G.s største rejefelter. Da disse ligger på forholdsvis store dybder, må de formodes at være mindre påvirkede af klimaændringer end kystfarvandene.

Christianshåb kom. grænser mod v. og s. til Egedesminde og Kangâtsiaq kom. Til kom. hører tillige øen Agissat i Grønne Ejland. Mod n. begrænses kom. af Jakobshavn Isfjord og en linie ø. derfra til grænsen ml. Øst- og Vestg.

Administrativ inddeling. Christianshåb kom. er sammenfaldende med Christianshåb retskreds, skoledistrikt (fra 1/2 1968) og politidistrikt. Sa. m. Jakobshavn kom. danner kom. Bugten landsrådskreds. Christianshåb lægedistrikt omfatter byen og (fra 1/1 1969) Ikamiut, mens Claushavn hører under Jakobshavn lægedistrikt. Christianshåb handelsdistrikt består kun af Christianshåb by, mens Ikamiut tilhører Egedesminde og Claushavn Jakobshavn handelsdistrikt. Kom. hører under 1. opstillingskreds ved folketingsvalg.

Kæmneren er landshøvdingens stedlige repræsentant. De kommunale anliggender er henlagt til en folkevalgt kommunalbestyrelse, der har 7 medlemmer, deraf 4 fra Christianshåb, 1 fra Ikamiut og 2 fra Claushavn. Kæmneren er sekretær for kommunalbestyrelsen.

Byens befolkning er steget kraftigt i de sidste 15 år, først og fremmest som følge af udviklingen i rejefiskeriet, mens bygdernes folketal i sa. periode er stagneret. Stigningen i byen er større end fødselsoverskuddet i kom., og nettotilvandringen til kom. i 10-året 1958-67 har været på i alt 408 personer, heraf 206 f. i G. Der var 1965 286 private husstande foruden enkelte fælleshusholdninger som indkvarteringsbarakker og alderdomshjem. Af den grønlandskfødte befolkning var 48,4 % under 15 år og 55,4 % under 20 år.

Erhvervsforhold. Det vigtigste erhverv i kom. er fiskeri, først og fremmest rejefiskeri, fangsten spiller en relativ lille rolle, mindst i byen. Rejefiskeriet har i de sidste 20 år fået stadig voksende betydning i Disko Bugt og er – foruden laksefiskeriet – det eneste fiskeri i G., der for tiden er rentabelt både for fiskerne og for de privates og KGH’s fabriksvirksomheder.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): fiskeri 96 (96), fangst 23 (23), fremstillingsvirksomhed 90 (70), bygge- og anlægsvirksomhed 80 (47), off. værker 10 (6), handel og omsætning 68 (56), transport, teletjeneste m.v. 40 (32), administration, sundhedsvæsen m.v. 72 (52). 479 el. 33,4% (382 el. 29,5%) var erhvervsmæssigt beskæftiget. Inkl. familiemedlemmer var 1.235 el. 86,0 % (1.094 el. 84,5 %) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 201 el. 14,0 % (201 el. 15,5%) levede af pension, understøttelse m.v.

Der fandtes 1968 i kom. 9 motorbåde ml. 5 og 25 brt., 23 motorbåde under 5 brt. og et større antal robåde med el. uden påhængsmotor. 1959 – det seneste år for hvilket oplysninger foreligger – var der 41 kajakker i kom. Til fangstrejser og alm. transport om vinteren anvendes slæder og slædehunde, af hvilke der 1959 (sidste optælling) fandtes henh. 166 og 1266.

1950 blev endv. indhandlet godt 8.000 havkatteskind.

Salg af fiske- og fangstprodukter til KGH indbragte 1967 fiskerne og fangerne 4,1 mill. kr. (1966: 3,9 mill. kr., 1960: 1,3 mill. kr.), der så godt som udelukkende stammer fra fiskeriprodukter, først og fremmest rejer. Indhandlingen af fangstprodukter udgjorde i de omhandlede s. 526 år højst et par procent af det samlede indhandlingsbeløb. Herudover opnår befolkningen væsentlige indtægter ved lønarbejde, først og fremmest ved off. institutioner og virksomheder, specielt ved rejefabrikken i Christianshåb. Lønindkomsterne for løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. var 1967 3,2 mill. kr.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 13,3 mill. kr. (1966: 12,3 mill. kr., 1960: 3,5 mill. kr.).

Bank- og sparekassevirksomhed. Filialer af Bikuben og Grønlandsbanken, der administreres af KGH. De grønlandske sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

De offentlige udgifter. Ministeriets nettodriftsudgifter udgjorde 1967 i alt 2,4 mill. kr. (1966: 2,6 mill. kr., 1960: 1,1 mill. kr.), deraf administration og retsvæsen 0,5 mill. kr., sundhedsvæsen 0,8 mill. kr., skolevæsen 0,8 mill. kr. og GTO’s virksomhed 0,3 mill. kr. 1966 udgjorde nettodriftsudgifterne til KGH’s virksomhed (inkl. produktionsvirksomhed) 1,3 mill. kr. (1960: 0,9 mill. kr.). Udgifter til politi og kirke afholdes af henh. justitsministeriet og kirkeministeriet.

De kommunale driftsudgifter beløb sig til 0,9 mill. kr. 1967 (1966: 0,6 mill. kr., 1960: 0,2 mill. kr.), hvoraf hovedparten gik til aldersrente og andre sociale ydelser, nemlig 0,7 mill. kr. (1966: 0,4 mill. kr., 1960: 0,1 mill. kr.).

Til bygge- og anlægsvirksomhed anvendtes flg. beløb (i 1000 kr.):

1951-67 har de statslige investeringer ekskl. boligstøtte og erhvervslån udgjort i alt 50,3 mill. kr., hvoraf 49,7 mill. kr. er investeret i byen og 0,6 mill. kr. i bygderne. Endv. er 1953-67 til boligstøttebyggeri anvendt 10,7 mill. kr., deraf 10,3 mill. kr. til byens befolkning og 0,4 mill. kr. til bygdebefolkningen. Til anskaffelser gennem erhvervslån (især både) er anvendt 3,1 mill. kr.

De kommunale investeringer har 1951/52-1967 andraget 2,4 mill. kr., hvoraf boliger og alderdomshjem tegner sig for 1,1 mill. kr.