Frederikshåb kommune

Byen: Frederikshåb. Bygderne: Arsuk, Narssalik, Avigait.

Det isfrie land, der er 50-60 km bredt, stiger ret jævnt fra yderkysten til en højde af 7-800 m ved Indlandsisen. I den nordl. del af kom. er fjordene indrammet af høje, stejle vægge. Højeste fjelde er: Dorthê (1018 m s. f. Frederikshåb Isblink), partiet n. f. fjorden Nerias bund (m. flere toppe over 1600 m), nunatakkerne ø. f. Sermiligârssuk (op til 1784 m), Kûngnât ved Arsuk (1418 m).

Den mest produktive bræ er Sermilik Bræ, ved hvis s.side findes en stor isdæmmet sø, der udtømmes periodisk i fjorden. Frederikshåb Isblink, der danner kom.s n.grænse, når ikke ned til havet mere, men foran bræen ligger store sandsletter, dannet af smeltevandsfloderne.

De prækambriske bjergarter i kom. kan henføres til de samme tre hovedgrupper, som er beskrevet under Ivigtut kom. (se s. 423).

Den ældste gruppe (præketilidisk) består af gnejser, der udgør langt den overvejende del af det faste fjeld. De er folierede og foldede m. linser og bånd af biotitel. hornblenderigere bjergarter, der fremhæver gnejsstrukturerne. Ultrabasiske linser (olivin, hornblende, talk, glimmer) kan findes i gnejserne og er lokalt udviklet som fedtsten (Sermersût). Anorthositlinser er ligeledes fundet i gnejshorisonter.

I gnejserne forekommer bredere, kilometerlange zoner af grønsten og hornblendeskifer, der er metamorfoserede lavabjergarter (ses omkr. Sermiligârssuk, Kvanefjord og n. herfor). Også zoner af granatglimmerskifer ses sø. f. Sermilik.

Den mellemste gruppe bjergarter (ketilidisk) består af sedimenter og vulkanske bjergarter. Den findes fra Midternæs langs Indlandsisen til Arsuk Bræ og ind i Ivigtut kom., s. f. hvilken strøget kommer igen på halvøen ved Kînâlik og langs s.siden af Sánerut. Arsuk Ø og dele af Storø er dannet af sa. type bjergarter. De ketilidiske bjergarter n. f. Arsuk Fjord er kun lidt metamorfoserede og kan tydeligt ses overlejrende de ældre gnejser. S. f. fjorden har metamorfosen været kraftigere, og aldersforholdet til de ældre gnejser kan ikke længere ses. De ketilidiske sedimenter n. f. Arsuk Bræ og på Midternæs indeholder planterester, der er nogle af de bedst bevarede prækambriske fossiler i verden.

De yngste foreteelser i den mellemste gruppe består af intrusive granitter på Sánerut, Storø, halvøen ved Kînâlik og ø. f. Tigssalûp ilua (ca. 1600 mill. år).

Til den yngste gruppe (gardar, 1100-1200 mill. år) hører brune diabasgange, der kan ses i hele kom., samt det intrusive »Kûngnâtkompleks«, der består af syenitter og gabbro.

I de ketilidiske sedimenter n. f. Arsuk Bræ er påvist ca. 10 mill. t jernmalm samt ca. 10.000 t grafit. Brydning har ikke fundet sted.

Indtil for ret nylig var floraen i Frederikshåb kom. mindre godt kendt end Sydg.s og Godthåbegnens, og der er stadig en del fjorde, som ikke er undersøgt. Floraen har næsten boreal karakter, men lidt til fjelds og i kystegnene på vejrhårde steder er den lavarktisk m. et borealt islæt. Mange af de sydgrønl. arter og samfund når til Arsuk Fjord og en del nordligere, således dun-birk og grønl. røn og urter som griffel-star, tråd-siv, knude-firling og alm. syre. Skov-storkenæb og s. 427 dal-viol findes inden for G. næsten kun i Frederikshåb kom., og en plante som fjeld-konval har de fleste forekomster her. Bregnen lysegrøn radeløv er kun fundet i Frederikshåb kom. og s.på til Nunarssuit samt i det sydligste af Østg. Stor interesse har samlet sig om floraen på Jensens nunatakker og nunatak Nasaussaq inden for Frederikshåb Isstrøm. I. A. I. Jensen hjembragte i sin tid (1878) 40 arter herfra, men antallet af kendte arter er nylig øget gennem undersøgelser iværksat af den no. botaniker O. Gjærevoll.

Litt.: Medd. om Grønl. 148. Nr. 1.

Renen har i nutiden sin s.grænse i Frederikshåb kom., mest talrig i dennes nordl. del. Hare og polarræv forekommer, men ikke i større tal, idet store dele af indlandet er nøgent og stærkt udsat for de kolde vinde ude fra Storisen, der ofte blokerer kysten i lang tid. Isbjørnen kommer nu og da til land ude fra Storisen. Klapmydsen kommer på forårstræk i beg. af april på vej til hårfældningspladsen i drivisen ved Østg., hvorfra den slunken og mager vender tilbage sen. på sommeren. Også grønlandssælen kommer på forårstræk som regel fra slutn. af maj til midt i juli. Den drager s.på og vender tilbage igen sent på sommeren, hvorefter den bliver i distriktet, til den sidst på vinteren begiver sig til ynglepladsen ved Newfoundland. Spraglet sæl og remmesæl forekommer sparsomt, ringsælen er noget talrigere, især i storisperioder. Pukkelhvalen og sildepiskeren er hyppige sommergæster. I alm. er kystfarvandene som overalt i Sydvestg. dyrefattige, især savner man om sommeren Nordvestg.s mange søfugle. Årsagen må søges i Storisens smeltevandsmasser, der hindrer nogen større planktonproduktion i overfladelaget. I fjordene er betingelserne noget bedre. Her forekommer flere ride- og mågefjelde.

Kom. grænser mod s. til Julianehåb og Narssaq kom. N.grænsen strækker sig fra havet tværs gennem Tulugartalik og Frederikshåb Isblink og herfra mod ø. til grænsen ml. Østg. og Vestg. I øvrigt grænser kom. til Ivigtut kom.

Administrativ inddeling. Frederikshåb kom. er sammenfaldende med Frederikshåb retskreds, lægedistrikt og handelsdistrikt. Frederikshåb præstegæld, landsrådskreds, politidistrikt og skoledistrikt omfatter foruden Frederikshåb kom. også Ivigtut kom. Kom. hører ind under 2. opstillingskreds ved folketingsvalg.

Kæmneren er landshøvdingens stedlige repræsentant i kommunen. Kommunalbestyrelsen har 9 medlemmer, hvoraf 5 fra Frederikshåb, 2 fra Arsuk og 1 fra hver af bygderne Narssalik og Avigait. Kæmneren er sekretær for kommunalbestyrelsen.

Mens byens indbyggerantal er fordoblet i de sidste 10 år, viser bygdernes samlede indbyggertal en tilbagegang, hvilket skyldes nedlæggelse af flere bygder, den sidst nedlagte er Neria (1967). For kom. som helhed har befolkningstilvæksten i de sen. år været mindre end fødselsoverskuddet. I 10-året 1958-67 har der været en nettofraflytning af den grønlandskfødte befolkning på 180 personer, hvori dog indgår børn f. i G. af da. forældre. Af befolkningen boede 1965 1914 personer i 396 private husstande, mens 104 personer boede i fælleshusholdninger som sygehus, alderdomshjem og børnehjem. 1965 var 53% af befolkningen under 20 år, s. 428 mens 47% var under 15 år; af den grønlandskfødte befolkning var 58% under 20 år og 50% under 15 år.

Erhverv. Det vigtigste erhverv er fiskeri, især torske- og laksefiskeriet, mens fangsten kun beskæftiger en ringe del af befolkningen, fortrinsvis i bygderne. I byen er hovedparten af befolkningen lønmodtagere.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () de i G. fødte personer): Fiskeri 180 (178), fangst 16 (15), fremstillingsvirksomhed 68 (47), bygge- og anlægsvirksomhed 116 (45), off. værker 18 (7), handel og omsætning 81 (65), transportvirksomhed 60 (49), administration, skole, sundhedsvæsen m.v. 172 (133). 711 personer el. 35% (539 el. 30%) var 1965 erhvervsmæssigt beskæftiget. Inkl. familiemedlemmer var 1787 personer el. 89% (1541 el. 87%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 231 el. 11% (230 el. 13%) levede af pension, understøttelse m.v.

Der fandtes i kom. 1969 77 fiskerkuttere og motorbåde, deraf 1 ml. 50 og 100 brt., 2 ml. 20 og 50 brt., 24 ml. 5 og 20 brt., 50 under 5 brt. og et større antal robåde med el. uden påhængsmotor. Af kajakker fandtes 1958 ca. 50, det sidste år for hvilket oplysninger foreligger.

Foruden KGH’s produktionsanlæg findes 1 privat fabrik i Frederikshåb, og i Arsuk er stationeret 2 private fryseskibe.

Oversigten omfatter indhandling til KGH og fra 1966 også til private. 1950 blev endv. indhandlet 2.014 stk. havkatskind, der efter 2. verdenskrig var efterspurgt til fodtøj. I beg. af 1950’erne ophørte indhandlingen, da afsætningen svigtede.

Desuden blev 1960 skudt 1 hvalros.

Salg af grønl. produkter til KGH indbragte fiskerne og fangerne 1967: 1,8 mill. kr., deraf stammede 98% fra fiskeprodukter (1966: 1,9 mill. kr. og 1960: 1,1 mill. kr.). Desuden indhandles lidt fåreavlsprodukter. Ud over indtægter ved indhandling til KGH og til en privat fabrik opnår befolkningen væsentlige indtægter ved lønarbejde, både for off. institutioner, bl.a. KGH ved behandling af fiske- og fangstprodukter, og for private erhvervsdrivende. Lønindkomsterne for løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. var 1967: 3,4 mill. kr.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967: 5,2 mill. kr. (1966: 4,7 mill. kr. og 1960: 2,7 mill. kr.).

Bank- og sparekassevirksomhed. Filialer af Bikuben og Grønlandsbanken, som administreres af KGH. De grønl. sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

De offentlige udgifter. Ministeriets nettodriftsudgifter udgjorde 1967: 4,7 mill. kr. (1966: 4,1 mill. kr. og 1960: 1,8 mill. kr.), deraf til administration 0,8 mill. kr., til sundhedsvæsen 1,6 mill. kr., til skolevæsen 1,3 mill. kr. og til GTO’s virksomhed 1,0 mill. kr.

1966 udgjorde nettodriftsudgifterne ved KGH’s forsyningstjeneste og produktionsvirksomhed 1,2 mill. kr. (1960: 0,6 mill. kr.). Udgifterne til kirke og politi afholdes af henh. kirke- og justitsministeriet. De kommunale driftsudgifter 1967 beløb sig til 1,5 mill. kr. (1966: 1,0 mill. kr. og 1960: 0,3 mill. kr.), hvoraf hovedparten gik til aldersrente og andre sociale ydelser, nemlig 1967 1,1 mill. kr. (1966: 0,7 mill. kr. og 1960: 0,2 mill. kr.).

Til bygge- og anlægsvirksomhed anvendtes flg. (i 1000 kr.):

1951-67 har de statslige investeringer i kom. ekskl. boligstøtte og erhvervslån udgjort i alt 80,5 mill. kr., hvoraf 76,2 mill. kr. er investeret i byen og 4,3 mill. kr. i bygderne. De statslige investeringers fordeling: Sundhedsvæsen 0,2 mill. kr., skoler 2,4 mill. kr., kirke, administration og retsvæsen 0,2 mill. kr., industrianlæg, fiskerihavne m.v. 9,7 mill. kr., elværker, vej- og kloakanlæg, vandværker, værfter, værksteder 30,2 mill. kr., telekommunikation, intern flyvning, s. 430 kystfartøjer, trafikhavne 9,4 mill. kr., butikker, pakhuse og tankanlæg 9,3 mill. kr., boliger til udsendte og indkvarteringslejre 18,2 mill. kr. og diverse arbejder 0,9 mill. kr. Endv. er 1953-67 til boligstøttebyggeri anvendt 21,3 mill. kr., deraf 19 mill. kr. til byens befolkning og 2,3 mill. kr. til bygdebefolkningen. Til anskaffelser gennem erhvervslån (især både) er anvendt 7,7 mill. kr., deraf 5,6 mill. kr. til byens befolkning.

De kommunale investeringer androg 1951/52-1967 4,4 mill. kr., heraf til boliger, derunder aldersrenteboliger, 2 mill. kr.