Jakobshavn kommune

Byen: Jakobshavn. Bygderne: Rodebay, Qeqertaq, Sarqaq.

Jakobshavn kom. falder naturligt i to dele adskilt af fjorden Torssukátak. De fleste bjerge s. f. Torssukátak når ikke højder over 600 m. Undtagelser er Perserajuk (669 m) nær Rodebay og toppe på Arveprinsens Ejland (op til 845 m). Det er mul. at skelne to gl. peneplaner ved højderne ca. 400 m og ca. 600 m. Rester af en meget stor moræne ses omkr. Sarfaq i Pâkitsoq. Den indre del af denne fjord har derfor sikkert tidl. været en issø, før erosionen brød igennem barrieren ved Sarfaq.

Den kendte Jakobshavn Isbræ munder ud i Jakobshavn Isfjord.

De fleste bjergarter i denne del af Jakobshavn kom. udgøres af lysegrå gnejser (kvarts, feldspat og biotit). Indlejret i gnejsen findes mørke bænke af hornblende- og biotitrige bjergarter. Meget tykke lag af sådanne amfibolitter findes på den nordl. del af Arveprinsens Ejland n. f. Atâ. De er lokalt ledsaget af fedtsten. Igdluluarssuit nunatât opbygges helt af en lysegrå til lysrosa granit, mens der findes lyse, rødlige kvartsitter, brune glimmerskifre og marmorhorisonter på Anap nunâ, Qapiarfik og landet s. f. Eqip sermia. En særl. god marmorforekomst findes på Anap nunâ, hvor en 2-3 m tyk magnetjernstens-horisont findes sammen med marmoret. Små forekomster af svovlkis og kobberkis er endv. fundet på Anap nunâ.

Gnejserne rundt om Jakobshavn er i alm. orienteret ø.-v. N. f. Pâkitsoq er lagene foldede op i en meget stor domestruktur, hvis kerne er opbygget af gnejser og granitter, mens toppen udgøres af lag af yngre kvartsitter og glimmerskifre. Alle disse bjergarter foldedes op under den nagssugtôqidiske foldning for henved 1600 mill. år siden.

Det nordl. område n. f. Torssukátak omfatter det sydl. Nûgssuaq. De geol. forhold slutter sig her nøje til forholdene i den n.for liggende Umanak kommune. Nærmest Indlandsisen udgøres fjeldgrunden af prækambriske gnejser, som her danner afrundede kuller i et sørigt terræn. De største højder overstiger intetsteds 800 m. Længere v.på bliver gnejsfjeldene højere (op til 1500 m), og højlandsis lejrer sig på de højtliggende plateauer. Grundfjeldsområdet begrænses mod v. af den store brudzone, der overskærer halvøen Nûgssuaq og i Jakobshavn kom. forløber fra Tasíngortarssua sønden om gnejsfjeldet Íngigigsoq og Sáningassoq ryggen og videre langs Sarqaq dalens ø.side til havet lidt v. f. Sarqaq. Den resterende vestl. del af Nûgssuaq er langs denne brudzone nedsænket i forhold til gnejslandet mod øst. Fjeldene består her af basaltformationens lag hvilende på sandsten og skifre fra øvre kridt og paleocæn (danien). Af berømte findesteder for planteforsteninger fra kridttiden kan nævnes Atâ, Atanikerdluk og Pautût. Ved Atanikerdluk ligger over kridtlagene lerjernstenslag fra paleocæn (øvre danien) m. en rig fossil flora. Ved Atâ og Pautût findes meget kendte forekomster af marine forsteninger fra danien og senon. I kridtlagene optræder betydelige kulforekomster. Sedimenterne ses bedst langs Vaigat kyst, hvor de krones af plateaubasalter, nordligst m. et mellemlag af pudelava. De højeste toppe når i dette område over 2000 m. Ved Pautût har fjeldsiderne over en strækning på flere kilometer i ældgammel tid stået i brand, hvorved de opr. sorte, marine skifre har antaget en smuk, rød farve. Disse fjeldbrande er højst sandsynligt blevet iagttaget af de gl. nordboer s. 535 under deres fangstrejser o. 1300. Efter de gl. beretninger lå der n. f. øen Bjarney (Disko) et land, som kaldtes Eisunes, d.v.s. det brændende el. ulmende næs: Nûgssuaq.

I den sydl. del af Sarqaq dalen findes ret store dyndvulkaner opbygget af marine, kvartære lag afsat i et højarktisk hav. For få år siden dreves ved Atanikerdluk, der har en god naturhavn, en kulmine. Omkr. Atâ og Pautût findes betydelige kulreserver, som ikke har været udnyttet. Derimod har grønlænderne i lange tider brudt kul i Sarqaq dalen.

Flora og vegetation bærer præg af det forholdsvis tørre og kontinentale klima i den indre del af Disko Bugt, dernæst af at området ligger på urfjeld. Den vigtigste vegetation er uden tvivl heden. Selv om man intet sted finder en frodighed som på Syd-Disko, er der mange lokaliteter m. særdeles rig flora og forekomst af pilekrat (fx. ved Pâkitsoq og Eqe). Halvnunatakken Qapiarfik har en meget forskelligartet hedevegetation til dels udviklet på flydejord, der præger store dele af landskabet. Eqe-området er beskrevet af en fr. botaniker H. de Lesse, medens flora og vegetation i egnen ved Jakobshavn er behandlet af B. Fredskild.

Litt.: H. de Lesse. Actualités Scient. et Industr. No. 1180. 1952. B. Fredskild i Medd. om Grønl. 163. 1961. Sa. En botanisk ekskursion til Sermermiut, i Grønland 1960.

Indlandet bag Jakobshavn er af ringe størrelse og er fattigt på landvildt, selv om både snehare og polarræve forekommer i mindre antal. If. traditionen har renen tidligere passeret disse kyst- og fjordstrækninger på s.-n.-gående vandringer, der synes at have fundet sted i de store renperioder før 1850 og især før 1740.

Jakobshavns givtige spisekammer har alle dage været Isfjorden og tilstødende fjordforgreninger m. de store yngleområder for ringsæl. Så langt tilbage, som mennesker har levet ved Disko Bugt, har der været boplads ved Sermermiut, i henved 3.400 år. I de indre dele af Disko Bugt hører grønlandssælen til sommerens almindeligste sæler, i mindre antal remmesæl, klapmyds og spraglet sæl. Hvalrossen synes i ældre tid at have holdt til i nærheden, men er nu meget sjælden herinde.

Om vinteren og hen på foråret opholder mængder af hvidhvaler og narhvaler sig i bugten, de første i størst antal. I vintre m. total tilfrossen bugt trækker disse hvaler ud i Davisstrædet til kanten af Vestisen. Om sommeren er marsvin og vågehval almindelige, spækhugger jævnligt forekommende, sjældnere pukkelhval.

I kom.s n.distrikt findes flere store fuglefjelde m. gråmåge, hvidvinget måge, ride, lomvie, alk og skarv. Langs kysterne tejster.

Jakobshavn kom. grænser mod s. til Christianshåb kommune. N.grænsen går fra grænsen ml. Østg. og Vestg. mod v. til Sermeq avangnardleq, hvorfra den følger vandskellet til Boyes Sø. Fra midten af n.kysten af denne sø følger grænsen vandskellet til Uigordleq, går derfra midt gennem denne sø og Tasingortaq, følger elven fra denne sø til Taserssuaq, hvorefter den følger denne sø og Auvfarssuaq Dal indtil et punkt ret n. f. Nîortût. Derfra går grænsen ret s.på over Nîortût til Vaigat. Mod v. og nv. begrænses kommunen af Disko Bugt og Vaigat. Disse grænser er fastsat ved bekendtgørelse af 23/12 1966 om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner, der for Jakobshavn kom. ændrede de ved kgl. anordning af 18/11 1950 opr. fastsatte grænser. Ved anordningen af 1950 indgik s.siden af Nûgssuaq Halvø m. bygderne Sarqaq og Qeqertaq i Vaigat kom., men er ved den nugældende anordning, der trådte i kraft 1/1 1967, overført til Jakobshavn kommune.

Administrativ inddeling. Jakobshavn kom. er sammenfaldende m. Jakobshavn retskreds, Jakobshavn politidistrikt og fra 1/2 1968 m. Jakobshavn skoledistrikt. Jakobshavn præstegæld omfatter foruden byen kun bygden Rodebay, mens bygderne Qeqertaq og Sarqaq hører under Qutdligssat præstegæld. Sa. m. Christianshåb kom. danner Jakobshavn kom. Bugten landsrådskreds. Til Jakobshavn lægeog handelsdistrikt hører foruden kom. bygden Claushavn i Christianshåb kom. Ved folketingsvalg hører kom. ind under 1. opstillingskreds.

Kæmneren er landshøvdingens stedlige repræsentant. De kommunale anliggender er henlagt til en folkevalgt kommunalbestyrelse, der har i alt 9 medlemmer, deraf 5 fra byen, 2 fra Sarqaq og 1 fra hver af bygderne Rodebay og Qeqertaq. Kæmneren er sekretær for kommunalbestyrelsen.

Ovenstående folketal vedrører for alle årene hele det område, der efter 1/1 1967 hører ind under kommunen.

Mens byens befolkning er steget jævnt siden 1921, er befolkningen i bygderne stagneret, dels som følge af at et par af de større bygder, Ritenbenk og Atâ, er nedlagt, dels som følge af tilflytning til Jakobshavn og andre byer. Til kom. har der været en nettotilvandring i 10-året 1958-67 på i alt 176 personer, af hvilke 15 var f. i G.

Der var 1965 454 private husstande i kom. foruden enkelte fælleshusholdninger som alderdomshjem, børnesanatorium og sygehus. 54 % af den grønlandskfødte befolkning var under 20 år og knap 47 % under 15 år.

Erhvervsforhold. Det vigtigste erhverv i kom. er fiskeri, især efter rejer, hellefisk, torsk og havkat. Også fangst – særlig af sæler og hvaler – har nogen betydning, først og fremmest i bygderne.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): fiskeri 140 (140), fangst 94 (94), fremstillingsvirksomhed 101 (90), bygge- og anlægsvirksomhed 98 (59), off. værker 13 (6), handel og omsætning 141 (127), transport, teletjeneste m.v. 35 (28), administration, sundhedsvæsen, skolevæsen m.v. 195 (157). 817 el. 34% (701 el. 32%) var erhvervsmæssigt beskæftiget. Inkl. familiemedlemmer var 2.095 el. 87% (1914 el. 86%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, 305 el. 13% (305 el. 14%) levede af pension, understøttelse el. lign.

Der fandtes i kom. 1968 12 både ml. 5 og 25 brt., 40 motorbåde under 5 brt. og et større antal robåde med el. uden påhængsmotor. Af kajakker var der i kom. (ekskl. Sarqaq og Qeqertaq) 1959 50 (1958 61), de seneste år for hvilke oplysninger foreligger. Til fangstrejser og transport om vinteren anvendes slæder og slædehunde, hvoraf der 1959 (sidste optælling) var henhv. 197 og 1457.

Indhandlingen 1967 og 1968 omfatter både KGH og private, de øvr. år kun KGH.

Salg af fiske- og fangstprodukter til KGH indbragte 1967 fiskerne og fangerne 1,5 mill. kr. (1966: 1,3 mill. kr., 1960: 0,4 mill. kr.). Fiskeprodukterne indbringer langt de største beløb, 1967 1,4 mill. kr. Herudover opnår befolkningen betydelige indkomster ved lønarbejde, først og fremmest for off. institutioner, derunder for KGH ved behandling af fangst- og fiskeprodukterne. Lønindkomsterne for løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. var 1967 3,4 mill. kr. Endv. opnås i byen indtægter ved salg af rejer til den private rejefabrik og ved arbejde på fabrikken.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 6,1 mill. kr. (1966: 5,5 mill. kr., 1960: 1,0 mill. kr.).

KGH’s butiksomsætning var 1967 11,8 mill. kr. (1966: 9,4 mill. kr., 1960: 3,7 mill. kr.).

Bank- og sparekassevirksomhed. Filialer af Bikuben og Grønlandsbanken, som administreres af KGH. De grønl. sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

De offentlige udgifter. Ministeriets nettodriftsudgifter udgjorde 1967 3,7 mill. kr. (1966: 4,3 mill. kr., 1960: 1,5 mill. kr.), deraf administration og retsvæsen 0,8 mill. kr., sundhedsvæsen 1,5 mill. kr., skolevæsen 1,5 mill. kr. og GTO’s virksomhed ÷ 0,1 mill. kr. (eltjenesten og byggetjenesten gav overskud). 1966 udgjorde nettodriftsudgifterne til KGH’s virksomhed (inkl. produktionsvirksomhed) 1,9 mill. kr. (1960: 0,6 mill. kr.). Udgifter til kirke og politi afholdes af henh. kirkeministeriet og justitsministeriet.

De kommunale driftsudgifter beløb sig til 1,6 mill. kr. i 1967 (1966: 1,2 mill. kr., 1960: 0,4 mill. kr.), hvoraf hovedparten gik til aldersrente og andre sociale ydelser, nemlig 1,1 mill. kr. (1966: 0,9 mill. kr., 1960: 0,2 mill. kr.).

Til bygge- og anlægsvirksomhed anvendtes flg. beløb (i 1000 kr.):

1951-67 har de statslige investeringer ekskl. boligstøtte og erhvervslån i alt udgjort 50,4 mill. kr., hvoraf 49,9 mill. kr. er investeret i byen, 0,5 mill. kr. i bygderne. Endv. er 1953-67 til boligstøttebyggeri anvendt 13,2 mill. kr., deraf 12,2 mill. kr. til byens befolkning og 1,0 mill. kr. til bygdebefolkningen. Til anskaffelser gennem erhvervslån (især både) er anvendt 4,2 mill. kr. Investeringerne i Sarqaq og Qeqertaq er ikke med i ovenstående tal.

De kommunale investeringer har 1951/52-1967 andraget 2,8 mill. kr., hvoraf boliger og alderdomshjem tegner sig for 1,5 mill. kr.