Overlade sogn

(O. kom.) omgives af Flejsborg og Hyllebjerg so., Gislum hrd. (Strandby so.), Bjørnsholm bugt, samt Slet hrd. (Ranum og Vilsted so.). Det ret jævne og ikke særlig højtliggende terræn har jorder, der hører til de bedste i hrd. Undtagen herfra er kun de sydvestl. dele, hvor flyvesand, til dels fra stranden, har omformet overfladen. I stenalderen strakte der sig en fjordarm langt ind i land ved so.s n.grænse, og de lavtliggende arealer (Søndersø) har nu afløb gennem den regulerede Bjørnsholm å, der danner skel til Slet hrd. Landhævningen siden stenalderen har også skabt den flade strandvoldsslette, der breder sig ud ml. den gl. kystlinie og Bjørnsholm bugt. Stranden benyttes meget som badestrand, og der er opf. en hel sommerhuskoloni. De tidl. Overlade og Falde heder er opdyrket eller beplantet. De største skove er Lundgård skov og Bjørnsholm plantage. Gennem so. går landevejene Løgstør-Viborg (langs stranden) og Løgstør-Hobro (længst mod ø.).

Areal i alt 1955: 3733 ha. Befolkning 1/10 1955: 1468 indb. fordelt på 392 husstande (1801: 635, 1850: 940, 1901: 1830, 1930: 1325). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 946 levede af landbr. m.v., 189 af håndv. og industri, 66 af handel og omsætning, 41 af transportvirksomhed, 55 af administration og liberale erhverv, 163 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv.

De ovenfor anførte befolkningstal for 1801, 1850 og 1901 omfatter det daværende Bjørnsholm so., der bestod af det nuværende Ranum so. (i Slet hrd.) og det nuværende Overlade so.; opdelingen i de 2 so. skete ved kgl. resol. af 29/4 1917; ved indenrigsmin. skr. af 28/8 1919 bestemtes det, at den hidtidige Bjørnsholm-Malle kom. fremtidig skulle benævnes Ranum-Overlade-Malle kom.

I sognet byerne: Overlade (*1250erne Grangiam aquilonalem, 1400t. Owerlade; u. efter 1805) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1959), bibl. (i skolen; opret. 1941; 2700 bd.), missionshus (opf. 1891), forsamlingshus, kom.kontor, sportspl., bank (filial af Andelsbanken, Løgstør), filial af Ranum Sparekasse, andelsmejeri (Vitskølkloster, opf. 1890), fællesmejeri (Egholm, opf. 1931), maskinstat., posteksp. og telf.central; Sønderlade (*1250erne Grangiam australem, 1573 Sønderlade; u. 1804); Borregård (1468 Borogard, 1573 Borregaard; u. efter 1805) m. forskole og cementstøberi; Munksjørup (*1250erne Svotherp, 1664 Munche Siørup; u. efter 1805) m. forskole. – Saml. af gde og hse: Vester Faldgde (1573 Vesterfelde, 1664 Wester Falde); Øster Faldgde (1573 Østerfelde, 1611 Østerfaldtt); Trend Huse m. kro og sommerhuskoloni; Hedehse (1664 Paade Kier Heede); Padkær Huse. – Gårde: hovedgd. Vitskølkloster (tidl. Bjørnsholm) (10 tdr. hartk., 193 ha, hvoraf 70 skov; ejdv. 640, grv. 157) m. drengehjem og Vitskølkloster ruin; hovedgd. Padkær (udstykket); Lundgd. (20,3 tdr. hartk., 251 ha, hvoraf 91 skov; ejdv. 619, grv. 297).

O. so. udgjorde fra 1919 indtil 1930 sa. m. Ranum og Malle so. i Slet hrd. én sognekom., se ovenfor, men udskiltes som selvstændig sognekom. ved indenrigsmin. skrivelse 21/10 1930. So. udgør sa. m. Hyllebjerg so. ét pastorat, idet dog Overlade so. hører under Slet hrd.s provsti, Hyllebjerg so. under Års og Gislum hrdr.s provsti, begge i Viborg stift.

O. so. har tingsted i Løgstør og hører i øvrigt under de sa. kr. som Års so., det udgør 5. udskrivningskr., 356. lægd og har sessionssted i Løgstør.

Kirken er opf. 1915–16 efter tegn. af arkt. Th. Beenfeldt til afløsning af den tidligere kirke fra 1668, som udgjorde den nordl. fløj af herregården Bjørnsholm, og fra hvilken det meste af inventaret stammer. Den er bygget af store betonblokke i nygotisk stil og består af kor m. sakristi, skib og et tårn i v., hvis underrum tjener som våbenhus. Alterbilledet, Kristus med børnene, menes at være malet af fru Lucie Ingemann. Malmstøbte alterstager fra 1641. Ny granitdøbefont. Dåbsfad af sydty. arb. fra o. 1550, med bebudelsesrelief og talr. indskr., den ældste fra 1599; fadet blev skænket til Bjørnsholm kirke i indvielsesåret 1668. Enkel prædikestol i landlig Louis XVI-stil, med lysearm fra o. 1750, skænket af Joh. Marie Kjerulf, f. Benzon. Stoleværk fra o. 1800. Orgel på v.pulpitur.

På den gl. kgd. ved Bjørnsholm er 1877 begr. botanikeren Thomas Jensen.

Vitskøl kloster (*1100t.s anden halvdel Withscuele, o. 1200 Vitscola, 1401 Witheschøle) blev grundlagt 1158 af Valdemar I for cisterciensermunke. Herved ville kongen vise sin taknemmelighed mod Gud, der havde frelst ham ved overfaldet i Roskilde 1157 og hjulpet ham til sejr over Svend på Grate Hede s.å. Til klosterets oprettelse skænkede kongen af sit fædrenegods landsbyen Withscuele med alt tilliggende; på ærkebisp Eskils tilskyndelse overdrog han styrelsen til den ansete franske cisterciensermunk Henrik, der blandt de første cisterciensere var kommet til Sverige, hvor han en tid havde været abbed for Varnhem kloster, men nu på grund af forsk. vanskeligheder havde forladt det med sine munke. I alt kom der fra Varnhem 22 munke og flere konverser til V.; flere af dem drog dog snart efter tilbage til Sverige. De afløstes af en gruppe munke fra Esrum, der herefter blev V.s rette moderstiftelse. Klosteret blev indviet 1/4 1158 og helliget jomfru Maria; af dets danske navn dannede munkene det latinske Vitæ schola, livets skole. Klosteret samlede snart betydeligt jordegods; Vald. Sejr tog det ikke alene i sin beskyttelse og gav det fuld immunitet for alle dets besiddelser, men skænkede det også flere store jordegodser, bl.a. Sundby på Mors; 1236 udvidedes immuniteten til at gælde for alle de ejendomme, det havde erhvervet efter Lateranmødet 1215, en begunstigelse, som kirkelige stiftelser ellers ikke nød. Også de flg. konger bidrog til at øge klosterets anseelse og rigdom. Chrf. I skænkede det ret til vrag og strandingsgods på dets forstrand; Chr. I lagde nogle af dets gde under klosterets frie birk, Ål birk. Af større godser ejede V. Gunderupgd., Strandbygd., Pandum, Næsby, Svenstrup, Åstrup, Birkelse, Krastrup, Vadgd., Barmer, s. 1188 Nørresundby og Livø. Af Læsø ejede det en tid en fjerdedel. Følgende kirker var ligeledes klosterets ejendom: Strandby, Ål, Malle, Farstrup, Kornum, Løgsted, Hals, Nørresundby og Hvorup. Om dets fremragende stilling vidner endv., at det allr. i det første årti efter grundlæggelsen kunne blive moderkloster for Øm kloster. Flere af abbederne var ansete mænd, således Henrik Christensen Tornekrans, senere abbed i Esrum og Sørø. Fra gl. tid hørte til V. en skole; den nedlagdes 1563, hvorefter eleverne henvistes til Viborg. Ved reformationens indførelse fik V. som andre større cistercienserklostre lov til fortsat at bestå, dog nu som kronens ejendom. 1538 stilledes det under overopsyn af Sorøabbeden, ovenn. Henrik Tornekrans. Da den sidste abbed – el. forstander, for han var gift og fungerede som luthersk præst der på stedet – Anders Andersen resignerede 1563, pantsatte Fr. II klosteret til Henrik Gyldenstierne til Ågd., men 1573 blev det med Livø, 3 møller, ca. 125 gde m.m. mageskiftet til rigsråd Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenalt († 1583), der gav gden navnet Bjørnsholm.

B. tilfaldt sønnen Truid Bjørnsen (Bjørn) († 1590), g. m. Ermegard Gyldenstierne, som efter mandens død fødte sønnen Truid Bjørn og måtte føre sag med sine svogre Godslev Budde og Mikkel Tornekrans, der beskyldte hende for ved en fingeret barnefødsel at have tilvendt sig gden. Hun vandt sagen og ægtede 1600 Gjord Kaas (Sparre-K.) til Tårupgd., der kort tid efter måtte tilstå at have fået et par børn med sin afdøde fætters enke Birgitte Rosenkrantz, hvilket tiden anså for blodskam, og begge blev halshuggede (hun 1600, han 1616). Fru Ermegard arvedes vist 1609 af sin bror Niels Gyldenstierne, der endnu 1621 beboede B., men 1622 fik søsteren Sophie Gyldenstierne af kongen lov til at sælge gden for at dække sin gæld. Den kom nu til hendes søskendebørn Jesper Friis (af Hesselager) til Ørbæklunde († 1643) og brødrene Hartvig og Holger Bille. Hartvig Bille solgte 1631 sin part til broderen, der 1637 solgte til Axel Nielsen Juul († 1664). Jesper Friis’ enke Elsebeth Ulfeld pantsatte 1660 sin del til Henrik Thott, der sen. overtog pantet. Af ham købtes det af Axel Juuls søn Niels Juul, hvis kreditorer imidlertid flere gange fik kgl. bevilling på at lade ham arrestere. 1668 lod hans svigerfar Axel Juul til Volstrup sig indføre i hans gd. Gunderup og 104 tdr. hartk. af B.s gods; han, der døde 1671, eller hans enke Elisabeth Friis (af Haraldskær) blev sen. ejer af B., og hun testamenterede kort før sin død 1677 B. til sin datter Ingeborg Juuls 10 børn med Thyge Below. 1686 fik de kgl. bevilling på at sælge gden (45 tdr. hartk.), da de ikke så sig i stand til at betale skatterne. Salget fandt sted 1689, og køberen var Anders Kjærulf († 1735), som samlede godset. Han afstod 1728 ved skifte B. til sin søn kancelliråd Søren Kjærulf († 1730), hvis enke Johanne Marie Benzon 1731 pantsatte B. (52, 56 og 380 tdr. hartk.) for 18.500 rdl. til sin morbror kancelliassessor Peder Lasson til Rødslet, der året efter blev ejer af den. Ved hans død 1737 kom den til sønnen Matthias Lasson († 1756), hvis arvinger 1759 udlagde B. med s. 1189 Lundgd. og Padkær (65 tdr. hartk., hvoraf 13 møllesk.), tiender og gods (104 og 454 tdr. hartk.) for 50.010 rdl. til sønnen Peder Lasson († 1808). På auktion efter ham 1809 købtes den samlede ejendom for 206.100 rdl. af kaptajn Johan Caspar de Mylius, der gjorde meget for gden, men 1828 måtte afhænde den (i alt 648 tdr. hartk.) for 109.356 rbdl. sølv og sedler til Den kgl. Kasse. Staten bortsolgte sidst i 1850erne det meste gods og skødede 1868 B. (43 tdr. hartk.) for 135.400 rdl. til ritmester Allan Dahl († 1896), der 1873 solgte gden for 163.000 rdl. til premierløjtn. i flåden H. L. Thalbitzer († 1887), hvis enke Ida Marie Hansen 1908 solgte den til cand. phil. A. T. Loehr. Store arealer frasolgtes, og 1918 kom den til et konsortium, der yderligere udstykkede. Hovedparcellen mageskiftedes 1920 til J. Eriksen, hvis søn Robert Eriksen overtog den (14 tdr. hartk.) 1930. 1935 solgtes den til A. Østergaard, 1937 til H. Svenstrup og 1949 til Statens Ungdomsskoleudvalg for 163.000 kr.; en ungdomsskole oprettedes, og gden fik atter sit oprindelige navn Vitskølkloster.

Litt.: S. Nygård i DSlHerreg. III. 674–82. DLandbr. VI. 1935. 765–68.

Klosteret er efter cistercienser-skik anlagt i en tyndt befolket egn med gode muligheder for udnyttelse af naturens rigdomme, landbrug, fiskeri og møllebrug. Af de fire fløje dannedes n.fløjen af klosterkirken, der af kong Valdemars og abbed Henriks bygmestre var planlagt efter munkeordenens regler, dvs. som en treskibet korskirke med glat ø.gavl og fire ø.kapeller ved korsarmene ligesom cistercienserkirken i Sorø, men af betydelig større format. Hvis byggeprogrammet var blevet gennemført, var Vitskølkirken antagelig blevet den største i Danmark, men man opbrugte kræfterne på koret og korsarmenes ydermure, og det kun to fag lange skib s. 1190 tilhører en senere tid. Til gengæld blev – måske allerede under opførelsen – den strænge korplan forladt, idet der uden om højkoret blev lagt en gang med ni små, halvrunde absider, de fem mod ø., og alle markeret udvendigt som runde legemer. Herved og i kraft af korinteriørets maleriske og interessante perspektiver blev Vitskølkirken den prægtigste af alle cistercienserkirker og stod i så henseende måske end ikke tilbage for moderkirken i Citeaux. Murfoden med en smukt profileret sokkel er af granit, men der over, og i det indre de fleste steder lige fra grunden, er anvendt store, røde munkesten. Om dette har været planlagt fra første færd eller om kendskabet til det nye byggemateriale har fristet til at spare den besværlige kvadertilvirkning får stå hen, men i hvert fald kan munkestensmurværket ikke være ældre end o. 1170. En mærkelig og interessant granit-detaille er den 280 cm høje, balusterformede søjle, der af museumsinspektør C. G. Schultz ved den af ham påbegyndte restaurering af ruinen i 1958 er samlet af flere stykker – hvoraf eet i mange år har stået på Børglum Kloster og atter er overladt Vitskøl af godsejer H. Rottbøli – og genopstillet på den ene af de to endnu på plads liggende baser ved koromgangens ø.væg og forsynet m. gl. kapitæl og konsolsten. Kirkens pilleprofiler, særlig i de prægtige korsskæringspiller, viser, at det var hensigten at s. 1191 indbygge hvælvinger. En spindeltrappe i ndr. korsarms gavl har ført op til rummet over hvælvingerne. 1287 brændte kirken. Alt hvad der nu ses v.f. korsarmene må være opf. efter branden; det adskiller sig ved sine tunge former stærkt fra den ældre dels festlige arkitektur. Allerede før reformationen har kirken været i forfald, således blev i 1504 de tre midterste ø.apsider erstattet af en lige mur, men rent galt blev det efter at klosteret var ophævet i 1563. Kobbertaget rekvirerede Frederik II til brug under Syvårskrigen, og i begyndelsen af 1600t. måtte man holde gudstjeneste i fruerstuen, indtil man i 1643 byggede en helt ny kirke, der allerede 25 år efter blev afløst af den nu stående kirkefløj s.f. klosterkirken, hvis s.mur danner n.mur i den nye, der på n.siden har et lille våbenhus ud mod kirkegden. Bygherren for den sidste kirke var Niels Juul, der på en sandstenstavle over døren til borggården har opsat sit fædr. og mødr. våben, men allerede hans fader, Axel Juul, havde i et rum ø.f. denne kirkes kor indrettet en begravelse for sin slægt bag en smuk gitterdør med årstallet 1656 og ægteparrets anevåben. Efter 1916 har kirken ikke været anvendt til kirkelig brug, og det meste af inventaret er overført til kirken i Overlade. Klosterbygn. har omgivet en fratergård med korsgang af hvilken der er fundet fundm. langs kirken og hvis hvælvinger har sat spor på v.fløjens mur. Ø.fløjen rummer nærmest kirken et sakristi m. en rundbuet dør ind til korsarmen, men iøvrigt ses intet af den middelalderlige indretning, skønt fløjens mure utvivlsomt gemmer betydelige rester af den romanske klosterbygn. Mads Lasson nyindrettede den midt i 1700t. som et palæ, hvis snedkerarbejde og malede tapeter og loftmalerier endnu viser den jyske rokoko. V.fløjen er antagelig yngre end ø.fløjen, omend bygget af munkesten i munkeskifte på granitsokkel og med et rum med fire krydshvælvinger, der nu benyttes som mødesal. I overetagens s.ende har været en sal med renaissancedekorationer i kalkfarve og en nu stærkt forhugget sandstenskamin. På s.gavlen står årstallet 16(4)6 og Elsebet Ulfelds initialer. Den omkr. 1800 nedrevne s.fløj var ikke middelald., men stod på gl. fundm. S. der for lå herregårdens avlsbygn. med den mægtige bindingsværkslade, på hvis gavl Mads Lasson havde sat sine og hustruens initialer samt årstallet 1754. Efter ladegårdens brand i 1931 blev den nyopført på den anden side af Bjørnsholm å n.f. klosteret.

I ejendommens lange forfaldsperiode var klosterkirken ved at tjene som stenbrud for hele omegnen blevet i den grad udslettet, at dens tidl. pragt kun kendtes som vage overleveringer, da Nationalmuseet i 1896 ved J. B. Løffler begyndte en udgravning, der med tilhørende konserveringsarbejder har været fortsat af I. Hertzsprung og C. M. Smidt i 1902–03, af C. M. Smidt igen i 1923–24 og af C. G. Schultz og Aa. Roussell siden 1957.

Litt.: J. B. Løffler, Ruinerne af Vitskøl Klosterkirke. Kbh. 1900; C. M. Smidt, Udgravninger og Istandsættelsen af Vitskøl Klosterkirke, NationalmusRedegør.; S. Curman, Bidrag till Kännedomen om Cisterciensernes Byggnadkonst I, p. 175 ff., Stockholm 1912; C. M. Smidt. Vitskøl Kloster, Kbh. 1938.

Lundgård er en afbyggergd. fra Bjørnsholm, opret. af Anders Kjærulf. Den fulgte med B. til 1859, da den (25 tdr. hartk.) med skoven Lunden solgtes af statskassen for 44.100 rdl. til forpagteren P. A. Bie († 1876). Den tilhørte derefter hans enke E. M. Grandjean († 1888) og søn Chr. Bie († 1902); derefter dennes enke H. Vilstrup og søn E. S. Bie, som 1939 solgte den til J. Bach Laursen († 1959), hvis søn A. Laursen nu ejer den.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 768–70.

Padkær er ligeledes en afbyggergd. fra Bjørnsholm, opret. af Anders Kjærulf. Statskassen solgte den 1868 til H. S. Bie († 1891), fra hvem den kom til brorsønnen P. V. S. Bie, som 1915 solgte den for 160.000 kr. til et konsortium, der udstykkede den.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 770.

I Sønderlade boede 1624 en forarmet adelsmand Gert Thomesen Dan.

Til Falde skrives 1622 Mikkel Nielsen Tornekrans, forhen til Kyø.

Skove: Til optagelseshjemmet Vitskølkloster hører 70 ha plantage – Bjørnsholm plantage (anl. 1908, men sen. væsentligt udv.) – og 8 ha løvskov. Lunden skov, 91 ha, hvoraf bøg 5, eg 8, andet løvtræ 31 og nåletræ 43, ejes af proprietær A. Laursen, Lundgård.

Midt i O. by er 12/7 1920 rejst en genforeningssten.

I en lergrav ved Munkesjørup fandtes 1829 en pengesum på 312 mønter, danske, engelske og tyske, de yngste fra Sven Estridsen og Edvard Bekenderen.

Litt.: Nord. T. f. Oldk. I. 1832. 204f. Aarb. 1942. 147.

Fredede oldtidsminder: 22 høje, hvoraf de 11 i so.s sv.del; her ligger Lyshøj og en anden større høj ml. Overlade og Borregård; også ved Padkær er der en større høj. – Sløjfet el. ødelagt: 36 høje.

Ved Sønderlade er fundet en ældre romertids stengrav, hvori er nedlagt en grav fra germansk jernalder. I en mose ved Vitskølkloster er fundet 3 guldbrakteater.

Litt.: Jens Østergaard. Medicinske planter fra Vitskøl Klosterhave, HimmerlKjær. XLVIII. 1959. 103–14. Chr. Petresch Christensen. Abbed Anders Andersen og Vitskøl Klosters Jordebog af 1552, HimmerlKjær. XI. 1922. 191–222. C. M. Smidt. Vitskøl Klosterkirke, HimmerlKjær. XXVII. 1938. 121–40.