Vrå sogn

(V.-Em kom.) omgives af Rakkeby, Vrejlev, Serreslev, Em, Vejby og Sejlstrup so. Mod grænsen til Rakkeby og Vrejlev løber Rakkeby å, mens grænsen til Em på et stykke dannes af Stenvad å el. Kalum bæk, efter hvis regulering en del af Tuekæret er bragt under kultur, mens resten er vildtreservat. I øvrigt har so. et jævnt terræn af sandede istidsaflejringer. Højeste punkt mod ø. er 41 m. Omkr. Stenvad å findes dog senglaciale havaflejringer, til dels dækket af tørv, og det sa. gælder den nordvestl. del af so., hvor der v.f. Borup hede er afsat lerjorder. Et par små plantager mod ø. er eneste form for skov. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Hjørring (Vrå stat.) og længst mod ø. hovedvej A 14.

Areal i alt 1955: 2190 ha. Befolkning 1/10 1955: 2682 indb. fordelt på 905 husstande. (1801: 509, 1850: 691, 1901: 1584, 1930: 2519).

I so. ligger Vrå stationsby (*1370 Wra sogen; u. 1798–1802) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 1959 indb. fordelt på 706 husstande (1930: 1553 indb.); fordelingen efter erhverv i stationsbyen var 1950 flg.: 147 levede af landbrug m.v., 797 af håndværk og industri, 246 af handel og omsætning, 150 af transportvirksomhed, 170 af liberale erhverv og administration og 382 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 44 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., valgmenighedskirke, kom.kontor (opf. 1952, arkt. Kaj Bundgaard), s. 344 hovedskole (opf. 1910 som landets ældste centralskole (arkt. Aage Bugge), udv. 1933 og 1957 (arkt. Kaj Bundgaard), og efter 1950 forbundsskole for Vrå, Em, Sejlstrup og Vejby so. (1958: 406 elever) (ved gave fra Ny Carlsbergfondet udsmykket 1952–55 med tre malerier i olie af Sv. Engelund: Vinter, Figurer i landskab, Sommer), privat mellem- og realskole (opret. 1930, udv. 1954; 1958: 191 elever), Vrå Folkehøjskole (se ndf.), handelsskole (opret. 1942) og husholdningsskole, begge med lokaler i hovedskolen, landbrugsfaglig skole (opret. 1938, lokaler på højskolen), Vrå-Em bibl. (opret. 1929, egen bygn. 1958–59, arkt. L. Teschl; 9000 bd., jf. Bogens Verden 1960, nr. 1), missionshus (opf. 1918), baptisternes forsamlingshus (opf. 1893), alderdomshjem (opf. 1936, arkt. C. V. Hejlesen, udv. 1956 m. massage- og badeanstalt, arkt. Kaj Bundgaard), apotek (opret. 1907, bygn. 1919), politistat., lystanlægget Lunden, stadion med klubhus (opf. 1953), landboauktionshal (opf. af Landboforeningen 1940), biograf (i den tidl. teatersal), V. Afholdshotel, Centralrestauranten (hotel siden 1958), V. Bank (opret. 1916; indskud 31/12 1959: 4,0 mill. kr., udlån 4,6 mill. kr.), Spare- og Laanekassen for V. og Omegn (opret. 1871; indskud 31/3 1959: 12,6 mill. kr., reserver 944.000), andelsmejeri (opret. 1887, ombyg. 1916 og 1950; 1960 flyttet til ny bygn. sv.f. byen, arkt. J. Høhne), andelsvaskeri (opf. 1950), V. andelssvineslagteri (opret. 1931, 55 arb.), mørtelværk, lampeskærmefabr., jernbanestat., postkontor og telf.central; Nr. Vrå (*1439 Nørura, 1459 Nørrewro; u. 1798) m. Vrå teglværk (20 arb.); Sdr. Vrå (*1429 Sønnder Wraa; u. 1798–1800) m. hønseri og rugeri; Stenvad (*1444 Stenwadt; u. 1801); Borup (*1370 Botorp; u. 1798–1800); del af Grønderup (u. 1799; resten i Vrejlev) m. hønseri. – Saml. af gde og huse: Boruphede; Vesterhede; Gadehuse; Foldbjerg; Rævbakken. – Gårde: St. Bundgd. (1611 Bundgaard); Vrejlev Kro; Vestergd.; Nørgd.; Østergd. (1610 Østergrdt); Tøttrup; Rubæk.

V. so., der sa. m. Em so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under sa. kr. som Tårs so. So. udgør 5. udskrivningskr., 516. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Kirken er meget anselig og består af romansk kor og skib, gotisk v.tårn og våbenhus på s.siden. Den romanske kirke er opf. af granitkvadre på hulkelsokkel, på en stor kvader i n.siden ses et trekantfelt. Den firkantede n.dør og et tilmuret romansk vindue er bev., men i øvrigt er murene stærkt omsatte, flere romanske vinduesoverliggere findes løst på kgd. Koret har en gotisk hvælving, skibet bjælkeloft. Det mægtige tårn m. trappe ved nv.hjø., består forneden af granitkvadre, foroven af munkesten, men tårntoppen er ommuret (på tårnet står årst. 1760). Under tårnrummets krydshvælving var tidl. indrettet en åben begravelse, hvorfra præstefamilierne Rafns og Bergs kister blev nedgravet 1900. Våbenhuset er af munkesten, til dels på granitsokkel, men er stærkt ommuret. I ø.muren sidder to søjlebrudstykker af granit. – På korhvælvingen og på skibets n.væg findes interessante kalkmalerier fra o. 1500 (rest. af E. Rothe 1904). (Beckett. DK. 325f., 417f.). – Altertavlen består af en ramme fra 1670, i hvis midte er anbragt et smukt udskåret felt fra 1400t. (gravlæggelsen). Tavlen er stafferet 1722 af M. C. Thrane og rest., sa. m. epitafierne, ved Nationalmus. 1932. Romansk granitalter og døbefont. Udskåren prædikestol fra 1618 m. Mikkel Nielsen Tornekrans’ og Ide Bjørnsdatters fædrene og mødrene våben. I skibet et sengotisk krucifiks. Klokken (indtil 1836 i et træstillads på kgd.), m. indskr. i spejlskrift, er fra midten af 1400t. (Uldall. 146). – På skibets s.væg et epitafium over præsten Jørgen Jensen Berg, † 1737, og hustru.

På kgd. er begr. politikeren, grd. J. Sørensen Saksager, † 1934.

Bundgård solgtes 1661 (skøde n.å.) af kronen til hofmønsterskriver Johs. Boysen sa. m. hovedgden s. 345 Åstrup (Skt. Hans so.), 1687 tilhørte B. Bodil Dankelsdatter Holte, enke efter rektor Hans Pedersen Skade og mag. Arnold Rhumann, Roskilde; hun boede her og døde sst. 1700, og gden (m. 13 7/8 tdr. hartk.) kom under Rønnovsholm (jf. C. Klitgaard i AarbVends. XVIII. 1949–50. 60f.).

Valgmenighedskirken er opf. 1900 (indv. 16/9 1900) efter tegn. af arkt. Vejby Christensen og udvidet 1918, arkt. Charles Jensen. Opførelsessummer 12.000 kr. og 22.500 kr. Kirken består nu af skib med to brede korsarme samt kor mod ø., alt af hvidkalkede mursten med kalkstensfriser. Sokkel af granit. Over v.enden, hvor indgangen er, sidder et rytterspir med klokke. Alterbillede af Agnes Schmidt (forestillende en af de kloge jomfruer). På alteret en syvarmet lysestage, kopi af den, som blev skænket Grundtvig ved hans 50-års jubilæum. Kirkegården indviedes 1913. Her er begr. højskoleforst. Jørgen Terkelsen, † 1931, landbrugsskoleforst. J. Møller Nørgaard, † 1946, og politikeren, forf. Thomas Larsen, † 1944.

Vrå Folkehøjskole grundlagdes 1872 i Stenum af Jørgen Terkelsen, men flyttedes 1890 til Vrå. 1902 afstod han højskolen til svigersønnerne Jens Bertelsen (der 1900 var blevet valgmenighedspræst i Vrå) og landbrugskand. J. Møller Nørgaard. 1934 solgte disse skolen til et andelsselskab, og siden har cand. theol. Arne Brandt Pedersen været forst. Skolen blev selvejende 1954.

Bygn. er opf. 1890 som en firlænget gård med rødstens hovedbygn. mod s. i ét stokv. m. frontispice. De øvrige bygn. er hvidkalkede i 2 stokv. og udvidet og ændret flere gange. Gymnastiksalen er fra 1922, mens det øvrige er ombygget og suppleret med en lærerbolig 1951–57 (arkt. C. V. Hejlesen, Kaj Bundgaard og Niels Gården). Skolen har haft stor betydning for Vendsyssels åndsliv (DFolkehøjsk. II. 1940–41. 140–48).

I anlægget Lunden er 1915 plantet en grundlovseg og 1920 rejst en genforeningssten under denne. Genforeningssten ved valgmenighedskirken 1920.

I Lunden bronzebuste af den lokale foregangsmand, dyrlæge Niels Jensen († 1934) (af Sv. Bovin) 1947, ved den store jernbaneviadukt bronzerelief på stor sten af minister Thomas s. 346 Larsen (af samme) 1946, på hj. af Vestergade mindesmærke for landbrugsskoleforst., landstingsmand J. Møller Nørgaard 1948 (af Gunnar Hansen), ved indkørselen til højskolen og valgmenighedskirken mindesten for højskoleforst. Jørgen Terkelsen og hustru 1945 (efter tegn. af Sv. Engelund), i haven ml. højskolen og kirken mindebrønd for Jens Bertelsen 1945 (af Gunnar Hansen).

Fredede oldtidsminder: Den anselige høj Galgebakken ved S. Vrå. – Sløjfet el. ødelagt: En anselig langhøj og 22 høje, hovedsagelig omkring Grønderup.

Ved Vrå kirke er fundet en jernalders grav.

Ved reformationen var Em og Serreslev annekser til Vrå, 1835 blev Serreslev eget pastorat.

Litt.: Vald. Rasmussen. Vraa Stationsby, i Jyske Byer og deres Mænd. VI. 1917. N. R. Nørgaard. Marknavne i Vraa Sogn o. Aar 1800. AarbVends. 1926. 364–70. C. Klitgaard. Vraa Kirke, sst. 1929. 318–20. Charles Christensen. Vraa Kirke, sst. 1953. 65–75. P. Christensen. Kalkmalerierne i Vraa Kirke, sst. 76–81.