Tøndering sogn

(Durup-T. kom.) omgives af Nørre hrd. (Torum og Rybjerg so.) samt Roslev, Harre, Durup og Åsted so. Det jævnt bølgede moræneland er af ret god beskaffenhed. Ved skellet til Nørre hrd. løber Hinnerup å, og ved grænsen til Rybjerg so. Hegnetsmølle å, der omkr. den tidl. Bjerge ml. er omgivet af smukke dalslugter. Efter regulering af åen er Tøndering mose (og Torum mose i Torum so.) udlagt til græs el. opdyrket.

Areal i alt 1955: 899 ha. Befolkning 26/9 1960: 387 indb. fordelt på 97 husstande (1801: 176, 1850: 279, 1901: 345, 1930: 332, 1955: 384).

I so. byen: Tøndering (*1420 Tunderygh, 1437 Tonderingh, 1474 Tynringh; u. 1789–90) m. kirke, skole (opf. 1872, udv. 1900 og 1908), so.bibl., forsamlingshus (skolens gymnastikhus), sportspl. og Durup- Tøndering Sparekasse; Vilholm (delvis i Durup so.). – Gårde: hovedgd. Hegnet (*1471 Hegnet, 1480 Hegnæ; 24,8 tdr. hartk., 150 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 770, grv. 312); Hedegd. (*1471 Hiægaard); Gerbjerggd.; Bjerge Mølle. På grænsen ml. Tøndering og Durup so. jernbanehpl. Tinghøj.

T. so., der sa. m. Durup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Åsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 293. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken, indv. til Skt. Andreas, består af skib og kor m. apsis fra romansk tid samt sen. tilføjet tårn mod v. og våbenhus mod s. Den opr. bygn. er af granitkvadre på profileret sokkel. Apsisvinduet og et vindue i skibets n.side er bev., sidstn. i tilmuret stand ligesom n.døren. Skibets s.side er omsat og s.døren udv., men med bibeholdelse af overliggeren, hvori et forsænket, rundstavindrammet tympanonfelt. I korets bev. taggavl ses indvendig aftrykket af et skråtstillet tømmerstykke, som må have raget ovenud gennem gavltoppen, mul. med en udskåren afslutning. Den opr. korbue, m. profilerede kragsten, er bev. I korets n.væg er indsat fire »lydpotter« (Aarb. 1905. 51. Om et sagn se JySaml. III. 410). Apsis har halvkuppelhvælv, kor og skib bjælkeloft. Det sengotiske v.tårn, af kvadre, kamp og munkesten, har gavle mod s. og n., den sidste med bev. blændingsdekoration. En høj fritrappe på n.siden giver adgang til mellemstokværket. Tårnrummet har krydshvælving og en stor rundbue mod skibet. Våbenhuset, af mursten, er opf. 1871 og fornyet ved kirkens restaurering 1913. Kirken, hvoraf tårnet er hvidkalket, har tegltage, apsis dog blytag. – Nyt alterbordspanel. Altertavle i renæssance med maleri af Nadveren. Stafferingen, der er bekostet af Alb. Deichmann til Hegnet 1709, er istandsat 1934. Et alterbillede fra 1905 (Kristus i Emaus) er nu ophængt andetsteds i kirken. Alterstager fra 1600t. med graverede initialer IPS. Stor, romansk granitdøbefont med glat kumme (Mackeprang. D. 187). Dåbsfad af nederl. type med årst. 1633. Prædikestol i renæssance med malerier af evangelisterne og staffering fra 1709, bekostet af sgpr. Jens Vilberg; istandsat 1934. Stolestader fra 1913. En middelald. Mariafigur er forsv. i nyere tid. I tårnrummet et orgel på seks stemmer (M. Sørensen, Horsens). Klokken er fra 1866. – På skibets n.væg (forhen i koret) en gravsten, med portrætfigurer, over Anders Skeel til Hegnet, † 1558, og hans to hustruer, fru Karen Flemming og fru Bege Rosenkrantz. På kgd. en romansk ligsten med kors. – Nyt ligkapel.

Hegnet skal have tilhørt Bugge Nielsen (Bugge) o. 1330. Samtidig er vist den fru Bolde af H., der nævnes i et brev fra 1471. Hendes søster Kirstens oldebarn Kirsten Nielsdatter Krag var g. 1. m. Peder Hase til Vellumgd., 2.m. Anders Skeel († o. 1455), der 1443 ejede H. Hans søn, Albert Skeel skrives til H. 1471–1500, derefter tilhørte den dennes søn Anders Skeel († 1558) og hans børn Jakob Skeel († 1565) og Albert Skeel († 1568). H. kom til sidstn.s søn rigsråd Christen Skeel († 1595) og hans børn rigsmarsk hr. Jørgen Skeel († 1631) og rigsadmiral hr. Albert Skeel († 1639). Med Anne Albertsdatter Skeel kom H. (24 tdr. hartk.) til hendes mand Manderup Due (Taube) († 1660) og derefter til sønnen etatsråd Jørgen Skeel Due (Taube) († 1701), hvis hustru Birgitte Reedtz 1692 overdrog den m. gods (i alt 300 tdr. hartk.) til sønnen Manderup Scheel Due (Taube), hvis enke Elsebe Friis (af Hesselager) ægtede baron Frederik Christian Holck, der 1708 solgte H. (31, 29 og 246 tdr. hartk.) til kapt. Albert Deichmann († 1717), hvis kreditor Thyge Thomsen 1724 solgte H. ved auktion for 9000 rdl. til Fr. Kjær til Børglumkloster; denne solgte den 1737 (31, 56 og 285 tdr. hartk.) til Frantz Rantzau Bentzon († 1755), der 1754 skødede den til ritmester Christoffer Müller († 1781), hvis søn løjtn. Selio Georg Müller 1791 solgte gden (31, 39 og 252 tdr. hartk.) for 30.000 rdl. til byfoged Ole Selmer i Skive, som 1792 transporterede skødet til forpagter Christen Jakobsen († 1821). På auktion efter ham købtes H. (31 og 4 tdr. hartk.) for 11.000 rbdl. sedler af enken efter Anders Qvistgaard til Jungetgd.; hendes søn Morten Qvistgaard til Jungetgd. solgte den 1838 (med 11 sen. bortsolgte fæstehuse) for 26.000 rdl. til den dygtige landmand J. C. Ingwerslev († 1887; under en forpagtning 1856–66 led den meget), som 1883 solgte den for 134.000 kr. til sønnen s. 181 Johannes Peter Ingwerslev, der forbedrede driften og 1909 afhændede gden for 200.000 kr. til forpagter Chr. Pedersen; dennes søn A. Pedersen overtog den 1957. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 454–56. Chr. N. Krogh. H., i AarbSkive. 1928. 107–20 og 1930. 60–91. JySaml. 4. Rk. VI. 31 m.fl.

Hovedbygningen, der var opf. af mur og bindingsværk 1752 af Frantz Rantzau Bentzon, er sen. ombygget med grundmur og fik 1883 et midtparti med gavlkvist. Gården brændte delvis 1910.

I so. har ligget en gd. Trendesgård (*1471 Trendes grd.).

Skove: Hist og her mindre bevoksninger.

I Engen sø.f. Hegnet ligger nær So.grænsen en anselig (ca. 1,6 ha) naturlig Banke, Volden. Midt paa denne skal der have været et halvkredsformet Voldanlæg, ca. 19 m i Tværmaal, og der er fundet Murbrokker og Kalk. Alle Spor heraf er nu udpløjede, men i Engen ses Spor af en Vejdæmning med Retning fra Banken mod nø. til det højere Land.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 14 høje, nu alle sløjfede el. overpløjede.

Litt.: C. N. Krogh. T. By, AarbSkive. 1933. 71–163.