Jørlunde sogn

(J. kom.) omgives af Slangerup og Uggeløse so., Ølstykke hrd. (Slagslunde, Ølstykke og Snostrup so.), Oppe Sundby so., Frederikssund kbst. og Græse so. Den vestl. del af so. har et temmeligt jævnt terræn, der sænker sig dels mod Græse å og dels mod mosestrækninger s.f. Hagerup (Hagerup mose og sø og den ligeledes udtørrede Skenkelsø sø). Disse afvandes af Sillebro å. En enkelt opragende bakke er Skåningsbakke (28 m). – Ø.f. en linie fra s. 248 Slangerup v. om J. til Skenkelsø (en israndslinie) er terrænet præget af højtliggende flader (højeste punkter er Stenesknold, 57 m, og Skyhøj, 49 m, begge trig. stat.). Heri er nedskåret dybe dale, dels smallere tørdale, dannet uden for en isrand, og dels bredere tunneldale som den, hvori den udtørrede Jørlunde sø ligger, den nordligere paralleldal og dalen ved Sperrestrup. Jordbunden er meget varierende, fra ler på fladerne, over sand i bakkerne til tørv i mange lavninger. Skovløst. Ved s.grænsen løber Frederikssundbanen, og so. gennemskæres af hovedvej 6 (Roskilde-Helsingør).

Areal i alt 1950: 2410 ha. Befolkning 7/11 1950: 1107, fordelt på 304 husstande. (1801: 600, 1850: 1091, 1901: 1051, 1930: 1103). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i følgende grupper: 640 levede af landbrug, 174 af håndværk og industri, 29 af handel og omsætning, 21 af transporterhverv, 47 af administration og liberale erhverv og 143 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv. Den del af den bymæssige bebyggelse Ølstykke stationsby, der ligger i Jørlunde so., havde 1950 170 indb. fordelt på 51 husstande. Fordelingen efter erhverv var 1940 følgende: 17 levede af landbrug, 53 af industri og håndværk, 8 af handel og omsætning, 11 af transporterhverv, 11 af administration og liberale erhverv og 45 af aldersrente, formue, pension olgn.

I sognet byerne: Jørlunde (o. 1370 Jurlundæ; u. 1783) med kirke, præstegd., centralskole (opret. 1938–39, arktr. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen), valgmenighedskirke (opf. 1886), forsamlingshus, alderdomshjem (opr. 1935), børnehjem (»Kana«) og andelsmejeri; Sundbylille (1321 Syndby litlæ; u. o. 1788); Hagerup (*1367 Hagetorp; u. 1787) – Skenkelsø (*1085 Scenkilsio; u. 1781) med ml.; Sperrestrup (1458 Spærlingstorp; u. 1789); en del af Ølstykke stationsby (se s. 254). – Saml. af gde og hse: Holmen; Jørlunde Overdrev. – Gårde: Søborggård (25,3 tdr. hartk., 126,9 ha; ejdsk. 319, grv. 200), Påstrupgd. (1555 Postruppe; 16,4 tdr. hartk., 75 ha; ejdsk. 185, grv. 120), Stensbjerggd. (16,2 tdr. hartk., 88,6 ha; ejdsk. 191, grv. 122), Bjørnshøj (12,7 tdr. hartk., 56,4 ha; ejdsk. 146, grv. 90), Ellisbjerggd., Dildalgd., Sørisgd.

J. so., der udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Frederikssund og hører under de sa. kredse som Græse so, dog under 1. udskrivningskr., 121. og 122. lægd.

Kirken, en anselig, tidligromansk bygn., hovedsagelig af frådsten, er sandsynligvis bygget og senere udsmykket af Hvideslægten, der i 1100t. vistnok har ejet den hele by. Kirken præges endnu af det romanske anlæg, hvoraf både koret, som har haft en stor apsis, og skibet er bevaret. Forsk. forhold kunne tyde på, at den romanske kirke desuden har besiddet et særligt tårnparti, svarende til dens status som herremandskirke, men p.gr.af senere ændringer og moderne puds kan nu intet afgørende siges herom, og af samme årsag ses nu ingen opr. detaljer ud over korets lukkede n.vindue og i det indre den høje korbue. Fra en større ombygning, som synes udført i etapper, vel i tiden o. 1350, stammer korhvælvet og skibets to brede hvælvingsfag, som er i unggotiske stilformer. Flere træk tyder på, at det store v.tårn må henføres til samme byggeperiode som hvælvene. Dets hvælving er beslægtet m. skibets, og i dets nø.hjørne findes der et mærkeligt trappeanlæg, opr. m. indgang indefra, nederst s. 249 snoet, øverst ligeløbende i skibets v.væg, utvivlsomt af ældre gotisk type. Kun den nedre del af østre tårngavl er gammel, med rester af 5 enkle højblændinger. Gavltoppen, der ligner vestre tårngavl og ligesom denne er overlæsset m. gnidrede småblændinger, stammer fra middelalderens slutn. Den unggotiske ombygn. af kirken synes at være afsluttet med våbenhuset foran den samtidig ombyggede, måske også flyttede n.dør. Den sjældent fint detaljerede tilbygnings vindue, dør og kamtakker er kluntet ændrede, men velbevaret er endnu gavldekorationen, m. en større kors- og to mindre spidsblændinger, ordnet som en calvariegruppe og omgivet af tre hjulblændinger. Det indre har krydshvælving, beslægtet med skibets. Henimod 1500 er den romanske apsis blevet erstattet m. en kort korforlængelse m. lige gavl, af munkesten ligesom et lille, pulttagdækket, tøndehvælvet sakristi, som er føjet til korets nordside. Kirkens kvaderpuds stammer vistnok fra en restaurering 1865. Indtil da sad der i sakristiets østre gavl indmuret to menneskekranier, ifølge sagnet af en præste- og en skovriderkone, der stredes om stolerang! – I kor og skib er der bevaret prægtige højromanske kalkmalerier fra tiden 1175–1200, fremdraget allerede 1864 af J. Kornerup, genrestaureret 1915 af Eigil Rothe. De fundne billeder, som overskæres og beklippes af de indbyggede hvælv, skildrer optrin af Jesu liv. På korets n.væg ses fra venstre: indtoget i Jerusalem (øverste halvdel tilf. af Kornerup), Maria m. barnet og nadverens indstiftelse. På undersiden af korbuen to engle, som bærer en top-medaillon, hvori gudslammet m. korsfanen. Figurmalerierne s. 250 på skibets ø.væg er ordnet i 2 zoner, som opadtil begrænses af en mæanderbort, forneden og langs korbuens rand af palmetfriser. Til venstre for buen ses nederst Kristus besøgende Lazarus’ hus, derover Lazarus’ opvækkelse, og øverst til højre for buen Judaskysset, derunder korsfæstelsen. Farveholdningen har gennemgående været tæt og mørk; hovedsagelig rødbrunt, grønt og kun sparsomt hvidt på dybblå grund, kantet m. grønt. De hellige personers glorier er plastisk modellerede og forgyldte. (Nørlund-Lind. K. 298 m. henvisn.). – Korshvælvingen og begge skibets hvælv har lette, kalkmalede dekorationer, mest rankeslyng; i ø.kappen af skibets v.hvælv desuden en bispefigur. Alt unggotisk, fra 1300t. og fremdraget af J. Kornerup 1864 og 1890.

Prydelig renæssancealtertavle 1613 af Bernt Snedker i Slangerup, til dels beslægtet m. Slangeruptavlen og med de sa. kgl. våben. Malerier, olie på træ, i storfeltet, Kristus på korset flankeret af Maria og Johannes, i topfeltet opstandelsen. Barokke alterstager, skænket 1660. Romansk granitdøbefont af Roskildetype, med svært malmfad, skænket 1581 af præsten Anders Grimmersøn (jf. gravsten) og kirkeværgen. Prædikestol o. 1830, svarende til Uggeløse. Præsteog degnestole, sikkert sammenstykket af det pulpitur, som Esben Børresen i Slangerup akkorderede om 1664, og det panel, der nu er opsat i koret, er formentlig en rest af det korgitter, Esben snedker forpligtede sig til samtidig med pulpituret; begge arb. med apostelmalerier. Tavle 1654 om kirkens renovering ved Otte Pogwisch, »Slodsherre paa Fredericksborig« m. våben for Pogwisch og Parsberg. Den ældste klokke er støbt 1608 af Borchart Quellichmeier. (AarbFrborg. 1934. 83). – Gravsten: Sgpr. Anders Grimmersøn (jf. dåbsfad), † 1604, Jens Hansen, sognefoged, og hustru (udslidte årst.), sgpr. Niels Hansen Møller, † 1799, og sgpr. og provst Johs. Jensen, † 1823.

I Hagerup lå i middelalderen en hovedgård, hvis voldsted, Askovsbanken, trods mange års overpløjning endnu er synligt. Borgbanken, hvorpå der er truffet grundmur og munkestensmur fra en kvadratisk bygning, ligger yderst på en landtunge, der fra n. strækker sig ud i den nu udtørrede Hagerup sø, adskilt fra land ved en halsgrav.

Som ejere af Hagerup nævnes 1367 ridderen Erik Nielsen, 1395 Bo Pors. Senest fra 1473 beboedes gd.en af væbn. Jep Mikkelsen, der 1492 i forening med sin hustru Tale Jensdatter skænkede den til et af dem stiftet vikarie i Roskilde domkirke. Efter at denne donation var trådt i kraft, bortforlenedes H. af kapitlet i Roskilde til fru Tales brodersøn, kannikken Jens Tetze Rosengaard, der beholdt den til sin død 1561. Ved et mageskifte flg. år overgik den til kronen og synes derefter hurtigt at være reduceret til en alm. fæstegård. (AarbFrborg. 1909. 82 flg.).

En væbn. Jens Madsen boede 1457 i Sundbylille.

1582 nævnes i so. Pibe mølle.

På foranledning af sognepræsten her, Peter Sølling († 1839), oprettedes 1806 i Jørlunde en af landets første sognebogsamlinger (Bogens Verden. 1951. 328). 1841–49 bestod i Sundbylille en af sognets folk oprettet »højere bondeskole« (AarbFrborg. 1910. 17–36). 1880 flyttede Morten Pontoppidan sin folkehøjskole fra Freerslev til J. og ledede den til 1891 (Morten Pontoppidan. Minder og Oplevelser. 1922. Henrik Pontoppidan. Arv og Gæld. 1938. Sa. Familieliv. 1940. Den da. Folkehøjskole. I. 1939. 342 ff.); den nedlagdes 1918.

Fredede oldtidsminder: Ved Sperrestrup en langdysse, ved J. et dyssekammer; dernæst 10 høje, hvoribl. den store Skyhøj, en af Nordsjællands anseligste høje. – Sløjfet og ødelagt: En runddysse, 2 langdysser, en jættestue, 7 ubest. dysser og stengrave, 37 høje, hvoribl. den anselige Bjørnshøj. – I so. er gjort adsk. rige fund fra jernalderen, således ved Sperrestrup flere righoldige grave fra yngre rom. jernalder, på J. Overdrev 4 guldbrakteater, en guldring og glasperler, i J. mose flere vognhjul og andre træsager og ved Sperrestrup et par vikingetids guldsmykker.

Mul. har der på en naturlig banke, Borren, i den udtørrede Jørlunde sø ligget en borg. Der skal være fundet munkesten i jorden.

I Sundbylille er der rejst en sten, den bærer årstallet 1738 og initialerne PNS. På bagsiden læses 1905 HPN og på oversiden 1/2 Mil F. VII.

Fredet er »Nordsjællands Naturpark« (egnen ved Bure sø; jf. Uggeløse so., Ganløse og Farum so. i Ølstykke hrd.).

Mindetræ for genforeningen plantet 1920 i Jørlunde by.

I Jørlunde fødtes 1743 grønlandsmissionæren Hans Tulle, 1877 fysikeren J. P. Jacobsen, 1889 forf. Thorkil Barfod.

Sognet udskiltes 1562 sa.m. Ude og Oppe Sundby af det gl. Jørlunde hrd., se s. 253.

Litt.: E. Carstensen. Hjørlunde Sogns Historie. 1878.