Borup sogn

(B.-Kimmerslev kom.) omgives af Dåstrup, Ejby, Nr. Dalby og Kimmerslev so., Sorø a. (Vigersted og Jystrup so. i Ringsted hrd.) samt Volborg hrd. (Særløse og Osted so.). Mens den sydl. del af so. er mere jævnt bakket, så er resten mere kuperet, stærkest i den vestl. del, hvor der ligger flere småsøer og mindre vandhuller (Gammelsø, Pertri sø). I samme del af so. ligger også en del fladbakker, Højbjerg og Bastebjerg, begge 79 m. Ved Gammerød en del af en lille ås, der har sin fortsættelse i Dåstrup so. En stor del af so., især mod v. og n., er skovklædt. Ml. skovene ligger en række smålandsbyer som rydningspletter. Ved Borup den 13 ha store Borup sø. Gennem so. går Vestbanen (Borup stat.).

Areal i alt 1955: 2967 ha. Befolkning 1/10 1955: 1483 indb. fordelt på 469 husstande (1801: 635, 1850: 874, 1901: 1139, 1930: 1512).

I sognet byerne: Borup (*1241 Bothorp; u. 1800), stat.by – bymæssig bebyggelse m. 1/10 1955: 713 indb. fordelt på 256 husstande; fordelingen efter erhverv i stationsbyen var 1950 flg.: 40 levede af landbrug m.v., 338 af håndværk og industri, 102 af handel, 76 af transportvirksomhed, 85 af administration og liberale erhverv, 89 af aldersrente, formue, pension olgn., og 3 havde ikke opgivet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1940, udv. 1954, arkt. Carl Møller, Roskilde), kom.kontor m. kom.bibl. (opret. 1944, 4800 bd.), alderdomshjem (opf. 1952, 20 pl., arkt. Martin Jensen, Borup, og Laurids Jensen, Køge), stadion, kommunalt anlæg, missionshus, biograf, bank- og sparekassefilialer, kro (opret. 1856), afholdshotel, andelskølehus (1949), andelsvaskeri (1954), Poul Møllers maskinfabr. A/S, Scandia Plastics, savværker, jernbanestat. (store udvidelser af sporanlæggene 1958), posteksp., telf.central; Hegnede (1370 Haynæth; u. 1796; Ørninge (*1406 Øruigh, 1584 Ørning; u. 1796); Urup (*1406 Orerrup; u. 1796); Gammerød (*1241 Gamelrwt; u. 1799) m. K.F.U.K.s spejdernes feriehus; Stubberup (*1268 Stubbetorp; u. 1799); Lammestrup (o. 1455, Lamberstorp; u. 1796). – Saml. af gde og hse: Borup Hse; Hegnede Hse; Ørninge Hse; Urup Hse; Stubberup Hse; Grønholt (1257 Grønæholt; u. 1783 og 1801); Dyndet; Udløbet; (del af) Regnemark Hse. – Gårde: hovedgd. Svenstrup (1275 Svensthorp, o. 1455 Brødhre Swenstorp), tidl. fideikommisgods (i alt 200 tdr. hartk., 2335 ha, hvoraf 1689 skov; ejdsk. 5700, grv. 2463, heraf under hovedgården 88,9 tdr. hartk., 403 ha; ejdsk. 1850, grv. 872); Ryeskovgård; Skovagergård; Stubberupgd. (udstykket) m. en afd. af Skt. Hans Hospital.

B. so., der sa.m. Kimmerslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har tingsted i Ringsted og hører under Ringsted retskr., Ringsted politikr., men i øvrigt under de sa. kr. som Rorup so. So. udgør 2. udskrivningskr., 409. lægd og har sessionssted i Ringsted.

Kirken består af et sengotisk langhus, der rummer rester af en ældre, mindre langhusbygn., tårn i v. fra 1590 og våbenhus i s. fra nogenlunde samme tid. En †romansk kirke på stedet, af hvilken der ingen spor er fundet, er o. 1400 blevet afløst af et gotisk langhus, som indgår med sin ø.gavl og s.mur i den nuv. bygn., opf. af munkesten med kridtstensbælter. Den helt bevarede ø.gavl har typisk 1400t.s blændingsdekoration, og af andre enkeltheder er mul. bevaret et lille fladbuevindue tæt ø.f. våbenhuset. Senere i 1400t. udvidedes denne bygning mod n. til omtrent sin dobbelte bredde. Udvidelsens n.mur deles af lisener og har tre fladbuevinduer i høje spidsbuede spejl. Taggavlen, der griber ind over den gl. korgavl, har vandret falsede højblændinger med små ligearmede kors foroven. I det indre har dette langhus været toskibet med seks †krydshvælv båret af to †piller i kirkens længdeakse (omtrent som Skibby i Horns hrd., se III. 287). Et gotisk †tårn afløstes 1590 af det nuv., som er af gotisk karakter, men med renæssance-prægede enkeltheder. Det er opf. af munkesten i krydsskifte bæltemuret med kridt, og det hvælvede underrum åbner sig med en bred rundbue mod skibet, mens det høje vindue i v. er spidsbuet. Over vinduet er der udvendig to brede firkantblændinger, der sikkert har omfattet våbenskjolde. Trappehuset i s. er samtidigt, og de dobbelte glamhuller i rundbuet spejl flankeres af rundbuede blændinger. Taggavlene, der vender i n. og s., har smalle højblændinger, helt ommuret 1878. Våbenhuset i s. er af vanlig gotisk type, men sikkert samtidigt med eller lidt senere end tårnet. Kirkens indre ændredes totalt 1880–81, da hvælvene fjernedes, og rummet fremtræder nu som en sal med fladt loft over en stor hulkel. Nogle meget skæmmende jerndragere fjernedes ved en istandsættelse af bygn. 1948 (arkt. O. Langballe). – Altertavlen i senrenæssance, vist fra 1623, er et elegant snitværk, sen. noget omdannet. Storfeltets skriftfelter er erstattet med et maleri fra 1700t., Gethsemane. Alterkalken er et unggotisk pragtstykke fra første halvdel af 1300t. med rig ornamentik og figurmedailloner (Bebudelsen, Jesu fødsel, hudstrygning og korsfæstelse). Oblatæske 1642 m. våben for Ole Brockenhus og Karen Ulfeldt. En anden fra o. 1750 har alliancevåben for grev F. von Oertzen og Marie Svane. Sygekalk 1779. Alterstager 1681 m. giverindskr. for Andreas Bosel og Barbara Jørgensdater. Alterbibel 1757 i bind m. gamle beslag. Ny messehagel med broderet krucifiks fra o. 1650. Alterskranke 1778 af klejnsmed Lange, Kbh. Romansk granitfont, s. 1202 Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Sydty. fad o. 1575 m. Bebudelsen. Prædikestol 1633 i bruskbarok fra sa. værksted som den i Hvidovre med relieffer af Kristi fødsel, korsfæstelse, opstandelse og himmelfart. Stoleværket er fornyet 1948 med anvendelse af dele fra de gamle fra 1590 og 1619, hvoraf der også er eksemplarer i Nationalmuseet. Klokker: 1) o. 1450, Hans Nielsen (Johannes Nicolai) (Uldall. 89); 2) 1598, Borchart Quellichmeier. – Epitafier: 1) Sgpr. Hans Høyer, † 1657, udført af sandsten i bruskbarok, vist af Henning Selgen, med familiegruppe-maleri på kobberplade; 2) sgpr. Søren Lemwigh, † 1692, og hustruer, marmorplade i senbarok sandstensramme, udf. 1700. Gravsten: 1) Sgpr. Hans Nielsøn Grofsmed, † 1573, af Hans Maler (C. A. Jensen. Gr. nr. 383); 2) sgpr. Mads Pedersen, † 1601; 3) sgpr. Jørgen Hansen, † 1611, med brystbillede i relief; 4) Jep Sørensen, † 16□, og hustru, † 1622; 5) o. 1625 med sekundær indskr. over sgpr. Mogens Baden, † 1743; 6) sgpr, Søfren Christensen Lemwig (sml. epitaf 2). I tårnrummet begravelsesskjolde fra 1700t. for Svenstrups ejere. På kgd. empire-stele over Hans Birk, † 1810, samt enkel rejst sten over Ide Dorothea Schmidt, † 1816.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1177–94.

På kgd. er begr. godsejeren og politikeren Joachim Bruun de Neergaard, † 1893, landmanden Gustav baron Wedell-Wedellsborg, † 1903, forstmanden Frants Muus, † 1934, godsejeren Joachim baron Wedell-Neergaard, † 1926.

Svenstrup tilhørte midt i 1200t. Jakob Sunesens datter grevinde Ingerd, enke efter grev Konrad II af Regenstein († ca. 1247), der havde planlagt at skænke S. til grundlæggelse af Skt. Klara kloster i Roskilde, men solgte denne gd. inden sin død o. 1258. I 1300t. og første halvdel af 1400t. tilhørte gden Antvorskov kloster, der styrede den ved en udsendt munk. 1311 nævnes Gotsuinus comendatoris Suenstorp, 1339 frater Jacobus som previsor curie Svenstorp ordinis cruciferorum s. Johannis. 1388 omtales en Anders Jensen af S.–P.gr. af tilhørsforholdet til Antvorskov kloster kaldtes S. Brødre-Svenstrup i modsætning til S. i Dåstrup so., der som tilhørende Skt. Klara kloster i Roskilde omtales som Søster-Svenstrup. – Ved mageskifte 1454 kom S. m. kgl. tilladelse til biskop Oluf Daa († 1461) i Roskilde og opføres i Roskildebispens jordebog som et særligt len (exactio). S. var da en hovedgd. med 8 ved gden boende gårdsæder. Af bispernes lensmænd på S. nævnes væbn. Bo Jensen (Thiset. AS. F XIX 1 (?)) 1455 (men han forekommer allr. 1453 sst.); væbn. Mads Rolfsen van Leveren har formentlig 1480 været lensmand her, væbner Knud Barritsen († tidligst 1515) 1485–94, væbner Christoffer Jensen nævnes dog 1486 samtidig m. foreg. på S. (høvedsmand sst.?). Hans Iversen Juel 1494–1502, Niels Vincentsen Lunge til Asserstrup († 1552) 1515–17. O. 1523 »røvede og spolierede« Niels Pedersen Halvegge – mul. efter Chr. II.s befaling – gden S. og borttog inventar og besætning. 1523–34 havde hr. Jørgen Podebusk († 1534) S. i forlening, hvorefter det lagdes til bispens fadebur. Ved reformationen overtog kronen godset sa.m. det øvrige bispegods; det henlagdes under Roskildegård. 1539 blev S. med tilliggende gods uden afgift overdraget til Karen Breide til Kjeldet (Haderslev hrd.) († 1550) på 5 år. 1544–50 var det derefter under Roskildegårds len, men overlodes 1551 frit og på livstid til kongens kammertjener Mikkel Sested († 1583). 1565 fik fru Birgitte Clausdatter Bille († efter 1613), enke efter Christoffer Galde til Åby († 1555), S. i pant; lenet kom snart efter – dog tidligst 1569 – under Roskildegårds len, men overdroges 1574 til hendes svigersøn Eggert Ulfeldt til Kragerup († 1583), som 1577 igen afstod det, hvorefter lenet atter lagdes under Roskildegård. 1577 fik skovrider Floris Jakobsen († 1600), en uægtefødt søn af bispen hr. Joachim Rønnow, Svenstrupgård som fri forpagtning. Allr. 1579 antoges dog en kgl. foged på S., idet Fr. II nu lod indrette et stort stutteri her. mul. nedlagt 1584, da kongen opholdt sig her og lod opføre et toetagers hus, der n.å. udstyredes med herskabeligt inventar. 1586 gæstede kongen igen S. Efter hans død 1588 fik hr. Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm og Skaføgård († 1596) S. frit til 1592 i egenskab af regeringsråd. De flg. lensmænd var Johan Barnekow til Birkholm (nu Løvenholm) m.v. († 1603) 1592–94, rigsråden Chr. Holck til Højgård og Bustrup († 1641) 1594–96, den kgl. staldmester Eustachius v. Thümen 1596–1610, der 1600 opførte en vejrmølle ved S., hans enke Anne Hansdatter Baden 1610–13, Peder Basse til Sørup († 1639) 1613–18, Christen Hansen Beder til Nørregård († 1618), 1618 og sen. rigsråd Fr. Reedtz til Tygestrup († 1659) 1619–22. 1622 mageskiftedes S. hovedgd. med skov til 700 svins olden og forsk. gods til Roskilde domkapitel. Det tiloversblevne gods af S. len var 1622–29 bortforlenet til Christoffer Urne til Årsmarke (nu Knuthenborg) 1622–29 (han var tillige af domkapitlet forlenet med S. hovedgd.), derefter til Just Høg til Gjorslev († 1646) 1629–46 og til Oluf Brockenhuus til Hjulebjerg († 1672) 1646–66. 1666 skødede Fr. III såvel lensgodset s. 1203 som det nu inddragne domkapitelgods med Svenstrupgård – i alt 763 tdr. hartk. – til ærkebisp Hans Svane, der 1668 fik fri birkeret til hovedgd. og gods, men døde s.å. Enken Marie Fuiren († 1693) beholdt sa.m. børnene gd. og gods, 1682 bevilgede kongen, at hovedgden (1688: 77,64 tdr. hartk. m. 246,2 tdr. land under plov) måtte regnes for en privilegeret hoved- og sædegård. 1687 havde sønnen kgl. jægermester Fr. Svane overtaget S., der efter hans død 1730 tilfaldt datteren Marie Svane († 1772), da enke efter oberst Jesper Friis fra Hesselager († 1716). Hun ægtede 1733 den langt yngre officer Fr. Oertz, der kort før brylluppet optoges i den da. grevestand; ægteparrets skandaløse samliv voldte konge og domstole m.v. stort besvær. 1751 ophævedes ægteskabet ved kgl. resol., s.å. afstod grev Oertz, der først døde 1779, S. ved mageskifte til godsejer, krigsråd Peter Johansen Neergaard († 1772), som 1763 overlod godset til sønnen, sen. landsdommer og etatsråd Jens Bruun Neergaard, som 1780 adledes og lod den nuv. hovedbygn. opføre (se ndf.); han er bl.a. kendt for sit humane, men mislykkede forsvar for bøndernes udnyttelse til pågående vejarbejder og for en strid med digteren J. H. Wessel (»Herunder hviler Krigsraad den Store, Store, Store«). Ved hans død overtog enken Ane Marie Neergaard, f. Møller, godset, som hun beholdt til sin død 1802. N.å. overgik det for 410.000 rdl. til sønnen Johan Andreas Bruun Neergaard († 1846), der desuden ejede Skjoldenæsholm og Merløsegård. Han opret. 9/11 1844 S. – som i øvrigt også Skjoldenæsholm (se III, 768) – til et fideikommisgods (familiegods). Under det hørte efter den nye matr. 922 3/4 tdr. hartk. ager og eng (hvoraf privilegeret 96 tdr.), 59 7/8 tdr. skovskyld, 25 1/4 tdr. mølleskyld og 46 tdr. tiendehartk. Under hovedgd. lå 166 tdr. hartk. ager og eng. 1846 tilfaldt fideikommiset sønnen Peter Chr. Joachim Bruun Neergaard, der 1860 begyndte bortsalget af bøndergodset. Han oprettede 1850 den nye avlsgd. Overdrevsgården (Vigersted so., Ringsted hrd.) og 1873 Stubberupgård (s.d.). Ved hans død 1893 overgik fideikommisgodset til dattersønnen legationssekr., sen. hofjægerm. og kmh., cand. polit. Joachim baron Wedell-Neergaard, der 1895–97 opførte nye avlsbygninger, og under hvem familiegodset 1922 ophørte at være et fideikommis og overgik til fri ejendom. Det bestod ved afløsning af ca. s. 1204 281 tdr. hartk. af alle slags, hvoraf fri jord ca. 154 tdr., indtaget til skov 99 tdr., bøndergods ca. 28 tdr. og årlig arvefæsteafgift ca. 111 tdr. byg, hvortil kom i fideikommiskapitaler ca. 3.510.905 kr. Skovene udgjorde ca. 3000 tdr. land. Til staten betaltes i h.t. lensloven 1.329.544 kr., mens der til successorerne hensattes 2.127.271 kr. Ved afløsningen blev der i alt afgivet 242,3 ha til udstykning, nemlig ca. 37 ha af Svenstrup hovedgd. og ca. 163 ha af Stubberupgård, resten fra mindre ejendomme. Den fra hovedgden afståede jord udstykkedes i 5 selvstændige husmandsbrug, 1 tillægsparcel og 22 byggegrunde. – Den hidtidige besidder Joachim Wedell-Neergaard ejede derefter S. til sin død 1926, 1937 skødedes S. til sønnen hofjægerm. Chr. baron Wedell-Neergaard, efter hvis død 1949 godset overgik til hans søn Jens baron Wedell-Neergaard. – Godsarkiv på S.

Litt.: Elin Ryder Bach i DSlHerreg. I. 1944. 440–52. DLandbr. I. 1930. 444–48. Svenstrup. Et sjællandsk Gods’ Historie. Udg. af J. Wedell-Neergaard. 1921. Frits Heide. Registratur over Svenstrup Godsarkiv (1917).

Hovedbygningen er et trefløjet, hvidkalket anlæg m. valmtage af sortglaserede teglsten, opf. 1782–84 efter tegn. af J. C. Kitzling. Den består af en tostokværks hovedfløj mod n. og to lavere enstokværks sidefløje, der mod s. ender i to 1 1/2 etages pavilloner. Anlægget er helt symmetrisk m. hovedportal mod s. og haveudgang mod n. anbragt i centralaksen. Der er midterrisalitter m. bosserede pilastre og sandstensindfatning ved portaler, vinduer og de vasebærende frontoner, alt i den stil, der i slutn. af 1700t. kendetegner Jardins og hans elevers byggemåde. Bygn.s indre blev rest. 1894–96. Den gl. ladegård blev nedrevet 1895–97 og nye avlsbygninger opf. v.f. gården. N. og ø.f. slottet ligger parken, m. ottekantet kuppeldækket lysthus fra slutn. af 1700t. i det østl. gærde. Mod s. ligger lystskoven »Enghaven« med gl. egetræer samt en mindestøtte rejst 1918 for baron Joachim Wedell-Neergaard i 25-året for hans overtagelse af godset.

Litt.: DSlHerreg. I. 1944. 440–52.

I Hegnede lå i middelalderen en herregård, Hegnedsgård (1360 Heynesgarth), som i første halvdel af 1300t. tilhørte ridderen hr. Jacob Nielsen (Rani) († senest 1356), som pantsatte den til væbner Aage Aagesen; denne overdrog pantet til Johan Svinekule, fra hvem det siden kom til hr. Johannes Pikkard (kaldet Smeker). Sidstn. solgte 1360 sine panterettigheder bl.a. i Hegnedsgård til hr. Evert Evertsen Moltke († senest 1367); dennes enke fru Helene tilkøbte sig 1370 ejendomsretten af hr. Niels Clementsen (Rani?), hvis datter Ingeborg Nielsdatter (Rani?) havde arvet den gennem sin moder efter ovenn. hr. Jacob. Fru Helene afkøbte endv. 1382 rigsråden hr. Folmer Jacobsen Lunge († o. 1412) gods bl.a. i Hegnede, som hans fader rigsråden Jacob Olufsen Lunge († o. 1385) havde købt af fru Ingeborg, enke efter Albert Albertsen greve af Eberstein († tidligst 1366). – Ovenn. Evert Moltkes søn hr. Evert Evertsen Moltke († tidligst 1416), der også ejede Farebæksholm, skrev sig 1387–1400 til Hegnede. Siden arvede han med sin 2. hustru Kirstine Due († tidligst 1423) Veksø (Ølstykke hrd.) og flyttede dertil, og Hegnedsgård er formentlig snart efter ophørt at være en herregd.

Stubberupgård er opret. 1873 som en avlsgd. under Svenstrup familiegods (s.s.) af Peter Chr. Joachim Bruun Neergaard af frigjort bondejord i Stubberup, Lammestrup og Bastebjerg. Den forsynedes 1873–74 med bygn. og bortforpagtedes til godsbesidderens søn kmh. hofjægerm. Vilh. Peter Chr. Neergaard († 1912) på dennes og hans hustrus Sophie Louise N., f. Bardenfleths († 1947) levetid. Ved familiegodsets overgang fra fideikommis til fri ejendom afgaves fra S. 163,2 ha land, der udstykkedes i 20 selvstændige husmandsbrug og 5 tillægsparceller.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 446, 448. Svenstrup. Et sjællandsk Gods’ Historie. Udg. af J. Wedell-Neergaard. 1921. 169 f.

Hovedbygn. og avlsgården købtes 1934 af Kbh.s kom., der her 1936 indrettede et plejehjem under Skt. Hans Hospital. Den daglige ledelse af hjemmet, der har plads til 75 patienter, varetages af en oversygeplejerske. Til ejendommen hører en 1 3/4 ha stor park. Samtidig med købet erhvervedes en ca. 5 ha stor skov og 8 ha jord, der administreres af Direktoratet for stadens faste ejendomme.

Skove: 1/3 af so. er dækket med skov. Mod nø. ligger den tidl. for sine politiske fester kendte Klosterskoven (223 ha, hvoraf dog 55 ha i Dåstrup so.), derefter følger østligere Pøleskov (*1507 Pøle schouff), Maglemose, Stenskov og Magleskov, der mod s. går over i Rye skov samt ved Borup sø den isolerede Borup Lund. Disse skove har et samlet areal på 408 ha. N.f. Rye skov ved jernbanelinien s. 1205 ligger det med ungskov bevoksede Svinetykke (6 ha). Langs so.s v.grænse strækker sig dernæst sydefter Stubberup Storskov (168 ha), Bastebjerg skov (81 ha), Ebbeskov, Grønholt Lund, Amtmandskoven, Grønholt Lodder og Harebo skov (i alt 140 ha). Videre følger Fælledskov (o. 1455 Fælle) og Kulkuspark (tilsammen 5 ha), L. Fredskov, Enghaven, Dyrehaven, Kohaven, Bjergvænget og L. Dynd (i alt 207 ha). Ø.f. banelinien ligger St. Dynd (10 ha) og endelig n.f. Svenstrup hovedgård den lille bevoksning Rævepark (1,1 ha). Alle de anførte skove hører under Svenstrup gods. En lille skov v.f. Lammestrup ved Højbjerg ejes af Kbh.s kom., idet den hører under plejehjemmet Stubberupgård (se ovf.). Hovedparten af Svenstrup skovdistrikt, der er på i alt 1674 ha og med en procentvis træartsfordeling som flg.: bøg 44, eg 12, andet løvtræ 14 og nåletræ 30, ligger i Borup so. Terrænet er i Klosterskoven og i de sydl. skove ɔ: Dyrehaven m.v., fladt og lavt, mens det i Stor- og Magleskovskomplekset nærmest er højt og bakket. Jordbunden er på de bakkede lokaliteter lerblandet sand el. sandblandet ler, mens de lave flade partier har leret undergrund. I Storskoven to smukke skovsøer, Gammelsø og Perti sø. Spredt på de omliggende marker findes enkelte, fritstående gl. træer, fortrinsvis ege, der er fredede. Disse træer eller endog trægrupper er relikter af tidl. træbevoksning. I Enghaven findes smukke, gl. egebevoksninger. Dyrehaven havde indtil for få år siden en betydelig bestand af dådyr og sikahjorte, der nu er bortskudt. 1900–34 bestyredes Svenstrups skove af skovrider Frants Muus († 1934), der var kendt for sin specielle skovbehandling, jf. Dansk Skovforenings Tidsskrift 1921.

Litt.: Svenstrup. Et sjællandsk Gods’ Historie. 1921. 17–76. Nekrolog over Frants Vilhelm Ferdinand Ahlefeldt Øllgaard Muus. Dansk Skovforenings Tidsskrift. 1934. 289–93.

S.f. Lammestrup har ligget en landsby Skæverup (o. 1455 Skæwerup); endnu 1688 nævnes Schiefueropgaard. I so.s vestl. del (ved Bastebjerg skov) lå landsbyen Bastebjerg (o. 1455 Bastebærgh); også Bastebjerggård nævnes 1688. – B. var tidl. delt i Kirke Borup (*1355 Kirkæborup) og Lille Borup (o. 1455 litle Boerup).

Fredede oldtidsminder: En runddysse og en langdysse i Urup; en stærkt ødelagt langdysse i Gammerød; i Rye skov en langdysse med to kamre og mange randsten; i Klosterskoven rester af en lille jættestue. – Sløjfet el. ødelagt: 4 langdysser. – I Maglemose ved Gammerød er gjort et offerfund, bestående af 4 store, tyndnakkede flintøkser.

Der har været hellige kilder i Lammestrup og ved Ørninge (Schmidt. DH. 116).

Befrielsessten i anlægget i Borup rejst 1955.

Mindestøtte for Joachim baron Wedell-Neergaard, † 1926, rejst 1/7 1918 i Enghaven af godsets og egnens beboere.

I Borup so. fødtes 1856 præsten og højskolemanden Ad. L. Hansen, 1877 komponisten og musikeren Joachim Bruun de Neergaard.

Litt.: Martin Jensen i Østsjællands Folkeblad 4/5 og 20/9 1956, 30/4 1957.