Ørsted sogn

(Ø.-Dåstrup kom.) omgives af Tune hrd.(Havdrup og K. Skensved so.) samt Ejby, Dåstrup, Syv og Gadstrup so. Det jævnt bakkede land, der i Tinghøj når 55 m, sænker sig mod ø., og her ligger Glørmose. Ved Hønske et mere kuperet landskab, der i sv. begrænses af en lav, flad slette med lerbund, en tidl. søbund. Fra Ø. by strækker sig en dybt nedskåret dal mod nv. Jorderne er de fleste steder ret gode og lermuldede.

Areal i alt 1955: 1132 ha. Befolkning 1/10 1955: 448 indb. fordelt på 121 husstande (1801: 343, 1850: 567, 1901: 603, 1930: 533).

I sognet byen: Ørsted (o. 1295 Ørstad; u. 1795) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1845, omb. 1927), alderdomshjem (nær skellet til Syv so.), udv. 1936 til 40 pl., m. kom.bibl. (opret. 1941, 2300 bd.), forsamlingshus, andelskølehus (1950), kædefabr. – Saml. af gde og hse: Hønske (*1321 Heinskye, 1492 Hedhensky; u. 1795) m. skole (1885); Ørsted Hestehave; Ørsted Holme. – Gårde: hovedgd. Risbyholm (tidl. Benzonseje, 65 tdr. hartk., 285 ha, hvoraf 8 skov; ejdsk. 1350, grv. 649); Ørstedgd.

Ø. so., der sa.m. Dåstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rorup so. So. udgør 2. udskrivningskr., 396. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Den ret højtliggende kirke består af romansk kor og skib, senromansk våbenhus i n. og gotisk tårn i v. Den romanske bygn., kor og skib samt noget sen. våbenhus er opf. af øksehugne kridtkvadre på en delvis bev. treleddet skråkantsokkel. Af oprindelige enkeltheder spores fem rundbuevinduer, i koret mod ø. og n., to i skibets n.mur og et i dets s.mur. Den tilmurede s.dør er delvis bev. med svagt smigede inderkarme, mens n.døren er omdannet i ny tid. Korets ø.væg har indvendig en slank, apsislignende niche, der i gotisk tid er tilmuret, og ved siderne af triumf buen er der delvis tilmurede halvrunde sidealternicher. Af de oprindelige tagværker er betydelige dele bev. Våbenhuset i n. er opf. endnu i romansk tid og forhøjet ret snart efter. I gotisk tid, o. 1400, indbyggedes i koret krydshvælv, og noget sen. i 1400t. tilføjedes tårnet i v. med spids tårnbue og krydshvælvet underrum. I dets n.mur fører en ligeløbet trappe op til mellemstokværket. De blændingsprydede taggavle er stærkt ommurede efter 1880. O. 1500 indbyggedes i skibet to fag krydshvælv, samtidig med at der indsattes fladbuede, sen. noget ommurede vinduer. – På kirkens overvægge og i korbuen er der romanske kalkmalerier fra o. 1225–50, i korbuen to bispehelgener og palmetornamenter, fremdraget og rest. 1897 af Kornerup, genrest. 1943 af H. Borre. På korets overvægge apostle og evangelistsymboler og på triumfvæggen over hvælvet rester af en dommedagsfremstilling. Kirkegården har mod ø. og n. gl. mure af kamp, kridt og tegl, delvis dækket med munketegl og bæverhaler, de sidste mul. fra en kort efter 1650 nedrevet †kirkelade. – Altertavlen, der i sin nuv. skikkelse er opstillet 1936 (H. Borre) har halvsøjler fra 1582 og maleri af A. Dorph fra 1859, Gethsemane. Messehagel fra 1722 med broderet sølvkrucifiks. Romansk granitfont hugget i én sten. Fad af tin 1630 med graveret Kristi dåb. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1525, sikkert samme værksted som det i Rorup, tidl. anbragt på bjælke, hvorfra ornamentik er bev., ophængt i skibet. Renæssance prædikestol 1616 fra Brix Snedkers værksted. Stolestaderne i barok 1640-60 sikkert fra Caspar Lubbekes værksted ligesom præstestol og degnestol, der flankerer alteret. I dørfløjen ml. våbenhus og skib sengotiske foldeværksfyldniger o. 1575. Pengetavle fra 1700t. med relief af kvinde med barn: »Kærligheden«. Klokker: 1) 1712, Fr. Holtzmann, 2) 1834 I. C. og H. Gamst. Epitaf over Kirstine Catarine Leegaard, † 1754. Gravsten: 1) Sgpr. Hans Olsen, † 1614; 2) sgpr. Hagen Larsen Loengio (Langå?), † 1619, hans sønner og hans svoger Andr. Bagge; 3) sgpr. Ole Livijn, † 1796.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1151–66.

I Ørsted må der i middelalderen have ligget en væbnergd. 1347 skrev sål. væbneren Mads Nielsen, der i sit våben førte en rose (Henry Pet. AS. A. 393), sig af Ø.

Risbyholm er opret. af assessor, etatsråd Peder Benzon, som ved kgl. bev. 1721 fik lov at lægge to bøndergde, Risbygårde (m. 29 tdr. hartk.) og 4 gde og 2 gadehuse i Hønske by (med 26 7/8 tdr. hartk.) under hovedgden Risbygård, der siden fik navnet Benzonseje; gdens hovedgårdstakst var dog kun 29 tdr. og bøndergodset 321 1/4 tdr. hartk., da godset efter Peder Benzons død 1735 ved auktion 1737 (skøde n.å.) for 10.020 rdl. solgtes til fru Kirstine Catarine Schumacher, f. Leegaard, enke efter den 1736 afdøde oberst Chr. Fr. S.; efter hendes død 1754 solgte børnene Nikolaj Fr. S. og Henrik S. n.å. godset (i alt 482 1/8 tdr. hartk.) til løjtn., sen. major Carl Chr. Schumacher († 1791), der beholdt det til 1775, da det på auktion for 41.000 rdl. solgtes til krigsråd Nicolai Fr. Schumacher. Denne skødede 1784 B. for 60.000 rdl. til den eng.fødte generalkrigskommissær John Brown, som dog allr. 1788 på auktion måtte bortsælge gd. og gods for 53.800 rdl. til sin broder guvernør i Trankebar David Brown († 1804), der bortsolgte af godsets kirker, men dog 1789 måtte videresælge B. for 38.000 rdl. til forv. på godset Lars Larsen. 1804 afstod han gd. og gods for 73.600 rdl. til købmand L. Olsen, der s.å. solgte den til sognepræst i Herlufmagle dr. theol. Edvard Sneedorph Hammer († 1829). 1834 købtes B. af August Busck († 1869), som 1857 solgte den for 200.000 rdl. til Peter Adolph Hebert († 1879); denne afstod 1873 gden for 242.500 rdl. til sin svigersøn, etatsråd Chr. Fr. Harald Holme, tidl. Transbygård. Efter hans død 1903 ejede enken Anna Holme, f. Hebert gden, som hun gav navnet Risbyholm, og hvis bygn. (opf. fra 1700t.) nu til dels blev ombyggede, til sin død 1917. Dødsboet solgte ejendommen for 935.000 kr. til kreatureksportør N. P. Nielsen. Af salgssummen oprettedes if. testamentarisk bestemmelse »Etatsråd Holmes og hustrus legat« (kapital ca. 900.000 kr.) for ugifte døtre el. enker efter landmænd uden for bondestanden på Sjælland. 1928 erhvervedes godset for 1 mill. kr. af dir. Carl G. Udsen, og 1940 gik det i arv til dennes søn C. G. U. Bygn. er genopf. efter en brand 1936. – Godsarkiv i LAS.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 321–24. DLandbr. I. 1930. 448–50.

En landsby Risby (o. 1370 Riisby), der o. 1700 bestod af to gde, er i beg. af 1700t. lagt ind under hovedgd. Benzonseje (tidl. Risbygd.), jf. ovf.

Skove: Til Risbyholm hører et mindre skovareal umiddelbart ø.f. gården.

Fredede oldtidsminder: En stærkt forstyrret langdysse i Hønske. – Sløjfet el. ødelagt: 3 høje, hvoraf den ene, omdannet til lysthøj, ligger i Risbyholms have.

Grundlovssten i Ørsted by rejst 1949.

Ørsted og Dåstrup so. blev sammenlagt ved klemmebrevet 1555.

På Benzonseje fødtes 1834 bogtrykkeren Frederik Hostrup Schultz og 1840 handelsmanden Gunni Busck.

Litt.: C. F. Nielsen. Ørsted og Daastrup Sognes og nærmeste Omegns Historie. I–II. 1934–44.