Sognene: Kristrup, Virring, Essenbæk, Fausing, Auning, Vivild, Vejlby, Gjesing, Nørager, Marie Magdalene, Koed, Ø. Alling, V. Alling, Årslev, Hørning, Hvilsager, Lime, Mygind, Skørring, Krogsbæk, Søby, Skader.
Sønderhald herred, det største i a., omgives af Djurs Nr., Djurs Sdr., Ø. Lisbjerg og Galten hrdr. samt Randers fjord og Rougsø hrd. Det strækker sig fra Grund fjord, Hejbæk og Kattegat i n. til Ryomgård og den østjy. israndslinie ved Krogsbæk i s. og fra Fuglsø mose og Ramten skov i ø. til Randers kbst. samt Alling og Skader åer i v. Det er et overvejende sandet og mod ø. skovrigt bakkeland, hvori smeltevandets erosion og aflejringer har en stor andel.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
1584
Herredets areal udgjorde 1961: 41.386 ha, heraf var ca. 30.900 ha landbrugsareal og vandarealerne ca. 220 ha. – Folketallet var 26/9 1960: 21.405 fordelt på 6509 husstande (1801: 7302, 1850: 10.614, 1901: 16.264, 1930: 20.339, 1955: 21.710). – Husdyrholdet var juli 1961: 1307 heste, 34.193 stk. hornkvæg (heraf 14.120 malkekøer), 71.623 svin og 184.048 høns.
I kirkelig henseende udgør hrd. sa. m. Rougsø hrd. ét provsti, Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti under Århus stift m. 14 pastorater.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Sønderhald herred (*1231 Hallæheret) har måske navn efter et nu forsv. sted Hald ved Hald sø, Krogsager, Hørning so. Til hrd. hørte tidl. Svenstrup, Battrupholt og Kolstrup i Nimtofte so., Djurs Nr. hrd., Rigtrup i Voldum so., Galten hrd., og Brusgård i Ølst so., Galten hrd.; Munkdrup i Kristrup so. lå tidl. i Galten hrd. (ang. forsk. enkeltheder se AarbRanders. 1934. 5 ff., jf JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 88, 94). Ved reskr. af 8/8 1685 blev hrd. forenet m. Ø. Lisbjerg hrd. Til denne jurisdiktion henlagdes 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, Rougsø hrd. samt Kristrup og Essenbæk birker. Fra 1716 til 1804 var herredsfogderne tillige byfogder i Randers, fra henh. 1783 og 1820 også birkefogder i Holbækgård og Rosenholm birker. 6/1 1852 blev de to birker nedlagt og indlemmet i denne jurisdiktion. Hevringholm og Løvenholm birker ophørte at eksistere o. 1806, Gl. Estrup birk blev henlagt under Sønderhald hrd. fra 1/10 1849. Ved bekendtgørelse af 30/10 1877 blev det godkendt, at hovedkanalen ø.-v. gennem den udtørrede Kolindsund sø skulle danne grænsen ml. Sønderhald m. fl. hrdr. og Mols m. en del af Djurs Sdr. hrd.
Ved lov af 1/4 1908 blev denne jurisdiktion delt, idet Rougsø og Sønderhald m. undt. af Hvilsager, Skørring, Krogsbæk, Søby og Skader so. kom til at udgøre et retsområde for sig. Delingen trådte i kraft fra 1/7 1911. 1919 blev det til retskr. nr. 59, fra 1956 nr. 68. Samtidig blev det en del af politikr. nr. 43. Denne politikr. blev ophævet ved lov af 21/3 1956, og Rougsø og en del af Sønderhald hrd. overførtes til politikr. nr. 44, Randers kbst. m.m. Fra 1930 havde retskredsen dommer fælles m. retskr. nr. 61 b, Nørhald, Støvring og Galten hrdr., og efter 1956 udgør den en del af Randers herredsret.
De 5 so., som blev skilt fra 1908, blev lagt under Ø. Lisbjerg hrd., fra 1919 retskr. nr. 60, fra 1956 nr. 66, samt politikr. nr. 43, der blev ophævet ved lov af 21/3 1956, hvorefter Ø. Lisbjerg og en del af Sønderhald hrd. blev lagt sa. m. politikr. nr. 39, Hasle hrd. m.v.
Det er sandsynligt, at tinget opr. har været holdt i nærheden af Hald sø, mul. på Krogsager mark, hvor der findes Tinghøjsagre. 1594 lå tingstedet på Bøjens hede i Hvilsager so. 1650 omtales her »den stendysse, som Halds herredsting har været holden tilforn,« men da var tingstedet flyttet andetsteds hen. 20/12 1687 blev det bestemt, at tinghuset skulle sættes i Ø. Alling so. »sønden for byen i skoven«. Tinghuset blev imidlertid aldrig bygget, og tinget blev holdt i den lille by Oustrup i nærheden af det udpegede sted. Denne bebyggelse hørte imidlertid under Gl. Estrup birk. 1733 blev det flyttet til Lille Oustrup, der i øvrigt hørte under Clausholm birk. 28/8 1795 blev det bestemt, at tinget skulle holdes i Randers. Et reskr. af 29/9 1819 fastslog, s. 842 at det skulle flyttes til Hvilsager, når et ting- og arresthus der var blevet opf. Det skete aldrig. I bestallingen for herredsfoged Honnens 1881 blev det påbudt, at der dels skulle holdes ret i Ørsted, dels i Hornslet. Sidstn. sted blev der 1910 opf. et tinghus, som blev tingsted for den del af Sønderhald hrd., som 1908 blev en særl. jurisdiktion sa. m. Ø. Lisbjerg hrd.
Sønderhald hrd. i Åbo syssel hørte fra gl. tid under Kalø len, fra 1660 Kalø a. Da Randers a. blev opret. i h. t. resol. af 4/9 1793, blev det en del af dette.
Sønderhald hrd. lå fra gl. tid under Århus stift. Det var opr. et provsti for sig. Ved reskr. af 29/6 1798 blev Vivild, Vejlby, Gjesing og Nørager so. lagt under provsten i Rougsø hrd. Fra 1807 var denne også konstitueret provst i Sønderhald hrd. 1812 blev begge provstier en del af Randers a.s østre provsti. I h. t. kgl. resol. af 8/11 1828 deltes amtsprovstiet 1832, og Rougsø, Sønderhald og Djurs Nr. hrdr. kom til at udgøre et særl. provsti, hvorfra Djurs Nr. hrd. blev udskilt ved kgl. resol. af 13/6 1917.
Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.
Litt.: ValdJb. II. 48. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 206, 296. J. Estrup i AarbRanders. 1907. 17–68, jf. smst. 1913. 110–12. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 21 ff. Præsternes Indberetn. til Worm om Aarhus Stift 1623, udg. af O. Nielsen i DSaml. 2. Rk. VI. 1877–78. 144–46. Henrik Larsen. Fra Galten og S. Herreders Fortid, AarbRanders. 1933. 5–33. Kjeld Jensen. Hørningkredsen, ØstjyHj. 1943. 44–58, 1944. 77–97.