Vestgrønland

(Kort). Nanortalik, Julianehåb, Narssaq og Ivigtut kommuner. (Geodætisk Institut). Se også kort med nordbobygder under Julianehåb kommune.

Nanortalik, Julianehåb, Narssaq og Ivigtut kommuner. (Geodætisk Institut). Se også kort med nordbobygder under Julianehåb kommune.

s. 373

Landsdelen Vestg. begrænses mod s. og v. af Atlanterhavet, Davisstrædet og Baffin Bugt. Mod n. dannes grænsen af en linie fra det punkt, hvor den 75. breddegrad skærer G.s v.kyst, til punktet 78° nordl. bredde, 44° vestl. længde. Mod ø. dannes grænsen af den 44. længdegrad fra dennes skæring med den 78. breddegrad til punktet 61° nordl. bredde, 44° vestl. længde. Grænsen fortsætter derfra efter en lige linie til punktet 60°40’ nordl. bredde, 44°20’ vestl. længde, og fra dette punkt dannes grænsen af en lige linie til bunden af Lindenow Fjord og følger derefter denne fjords midte til Atlanterhavet.

Vestg. omfatter (1970) 16 kommuner, der hver har en by som administrativt center. Af G.s samlede befolkning boede 1968 41.884 el. 91,8% i Vestg. Det er først og fremmest Vestg., der erhvervsmæssigt er blevet udviklet i de sidste 20-30 år, idet man her har set mulighed for ved omfattende investeringer at få etableret et erhvervsliv baseret hovedsagelig på fiskeri.

Pie Barfod økonomisk-statistisk konsulent, cand. polit.