Godhavn kommune

Byen: Godhavn. Bygden: Diskofjord samt Nipisat Loranstation.

Godhavn kom. omfatter den del af øen Disko, som ikke hører til Vaigat kommune samt øgruppen Kronprinsens Ejland, som blev fraflyttet 1968. Øen Disko udgøres af et højt fjeldland, ganske overvejende opbygget af plateaubasalter og m. de største fjeldhøjder, der nærmer sig 1900 m i n. På de højeste plateauer hviler betydelige firner, hvorfra gletschere strækker sig ned i de store dale; størst er Stordal. Sedimentområdet langs Vaigat-kysten strækker sig ind i Godhavn kom. omkr. øens sø.hjørne og videre over Flakkerhuk til Sinigfik, hvor basalterne går ned i havet. Sedimenterne tilh. øvre kridt og paleocæn (danien) og omfatter sandsten, skifre og kullag. I Diskos vestl., nordl. og centrale dele ses ingen steder sedimenter under basalten. Derimod strækker der sig fra Kronprinsens Ejland n.på til den s.gående del af Stordal et smalt område, hvor basalterne hviler direkte på grundfjeldsgnejser. Denne optræden af gnejs i v. og sedimenter i ø. er utvivlsomt tektonisk betinget. Store tektoniske blokforskydninger ses i basalten langs øens n.kyst. Ved Blåfjeld v. f. Godhavn er i plateaubasalten fundet store blokke af tellurisk jern. Nær Godhavn findes varme kilder (vulkanske eftervirkninger), og i Stordal kan dyndvulkaner iagttages, opbygget af marine, kvartære, højarktiske lag afsat i en fjord, som i sin tid har udfyldt Stordal. Ved Skansen har gennem mange år været brudt kul.

Hele s.kysten af Disko, Disko Fjord og v.kysten til og med Mellemfjord har en i forhold til de omliggende områder særdeles rig flora. Dette skyldes en stor variation i jordbundsarter og at Syddisko i klimatisk henseende minder om yderkystegne sydligere i Vestg. Mange relativt sydl. arter, især sådanne der er afhængige af en vis luftfugtighed og konstant snedække i vinterhalvåret, findes på fremskudte nordl. voksesteder på Syddisko, således kilde-løvefod, kvan, satyrblomst, arktisk gøgelilje, sæter-evighedsblomst. Flere, fx. hjertebladet fliglæbe, gror især ved »varme« kilder, d.v.s. små elve, hvis vand ikke fryser om vinteren. Omkr. Godhavn er der fundet 200 forsk. arter af blomsterplanter og bregner, på skærgårdsøerne Kronprinsens Ejlande kun 80. Enkelte arter, således høst-vandstjerne, findes kun i Godhavn kommune og nærmeste omegn. Vegetationen på s.kysten og i Disko Fjord er ofte meget frodig, med sydligt præg på de gunstigt beliggende fjeldsider, men med mere arktisk præg i de brede dale og til fjelds. Blandt de sydl. plantesamfund må især nævnes pilekrat, urtelier, kvanbevoksninger og kildevældsvegetation. 1906 grundlagde den da. botaniker magister M. P. Porsild Arktisk Station ved Godhavn. Denne videnskabelige station var basis for Porsilds indgående undersøgelser af Disko egnens flora. Den drives nu af Kbh.s Universitet og spiller en væsentlig rolle for udforskningen af G.s flora og fauna ved at give både da. og udenlandske forskere gode arbejdsbetingelser. En ny laboratorie- og biblioteksbygning blev taget i brug 1966. På Porsilds initiativ er vegetationen og floraen både i Østerlien og i området ved Engelskmandens Havn, begge ved Godhavn, fredet.

Litt.: Medd. om Grønl. 25. 91–308, 58. 1–156, 148 Nr. 3.

Godhavn havde sin storhedstid i hvalfangstperioden, hvor grønlandshvalen ankom tidligt om foråret fra overvintringspladsen ud for Hudson Strait. Den opholdt sig da v. og s. f. Disko, indtil den i maj-juni kunne fortsætte mod Nordvandet ved Lancaster Sound og Smith Sund. I hele 1900t. har grønlandshvalen været fåtallig i Davisstrædet, men den ses nu igen årl. på forårstrækket ud for Godhavn. Narhvalen og hvidhvalen er regelmæssige vintergæster og fanges ofte i stort tal i »savssat« (se s. 103). Marsvin, vågehval, pukkelhval og spækhugger er alm. sommergæster, sjældnere er finhval og blåhval. Hvalrossen træffes langt til havs i Vestisen sent på vinteren og tidligt på foråret. Også remmesæl og ringsæl er overvejende vintergæster, mens klapmyds og grønlandssæl er sommergæster fra ynglepladserne ved Newfoundland. Spættet sæl forekommer i distriktet, men ikke talrigt. Renen har tidl. været alm. på Disko, men er for længst udryddet. 1968 indførtes en lille gruppe tamrener fra Itivnera. Sneharen forekommer, men ikke talrigt, ligeså hvidræv og blåræv. Rype, havlit, gråand, islom og rødstrubet lom hører til indlandets vigtigste ynglefugle. Af havets fugle bør fremhæves ynglefjelde med gråmåge, hvidvinget måge, ride, skarv og mallemuk, den sidste på Blåfjeld (Uivfaq) og på s.siden af Qeqertaq.

Administrativ inddeling. Godhavn kommune er sammenfaldende med Godhavn retskreds, præstegæld, skoledistrikt (fra 1/2 1968), lægedistrikt og handelsdistrikt. Kommunen hører under Egedesminde politidistrikt og hører sammen med Vaigat kommune under Disko landsrådskreds. Ved folketingsvalg hører kommunen under 1. opstillingskreds. Kæmnerassistenten er landshøvdingens stedlige repræsentant i kommunen. Kommunalbestyrelsen har 4 medlemmer, 3 fra Godhavn og 1 fra Diskofjord. Kæmnerassistenten er sekretær for kommunalbestyrelsen.

Mens byens befolkning er vokset stærkt den sidste halve snes år, har kommunens befolkningstal i de seneste år stagneret. Der sker ligesom for de nordligere kommuner en ret betydelig fravandring til sydligere kommuner. Nettofravandringen i den grønlandskfødte befolkning har i 10-året 1958-67 udgjort 183 personer.

1965 fandtes i kommunen 201 husstande foruden enkelte fælleshusholdninger som fx. alderdomshjem. 1965 var 499 (57%) af den grønlandskfødte befolkning under 20 år, mens 425 (49%) var under 15 år.

Erhvervsforhold. Kommunens vigtigste erhverv er fiskeri og fangst. De vigtigste fiskeprodukter er rejer, særlig i byen, og havkat, specielt i Disko Fjord. Fangsten (især hval- og sælfangst) foretages fra såvel by som bygd. I byen er en stor del af befolkningen lønmodtagere.

Befolkningen fordelt efter erhverv 1965 (i () den grønlandskfødte befolkning): Fiskeri 47 (47), fangst 18 (18), fremstillingsvirksomhed 13 (10), bygge- og anlægsvirksomhed 39 (24), offentlige værker 13 (11), handel og omsætning 32 (26), transport, teletjeneste m.v. 69 (45), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 69 (50).

1965 var 300 personer el. 30,6% i erhverv (231 el. 26,6%). Inkl. familiemedlemmer var 863 el. 88% (753 el. 87%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 116 el. 12% (116 el. 13%) levede af pension, understøttelse m.v.

1968 var der i kommunen 11 fiskerbåde på over 5 brt., deraf 2 mellem 20 og 30 brt., 9 under 20 brt. 16 motorbåde under 5 brt. og 73 robåde med el. uden påhængsmotor. Der var 69 kajakker 1959, det sidste år, for hvilket oplysning foreligger. Til fangstrejser og alm. transport om vinteren anvendes slæder og slædehunde, hvoraf 1959 (sidste optælling) fandtes henhv. 135 og 976.

Foruden indhandling til landanlæg har der en del af årene været indkøbt fiskeprodukter til skibe m. fryseanlæg, skiftevis stationeret ved Godhavn af private og af KGH. 1950 indhandledes således havkat, i de seneste år især rejer. Ud over den i oversigten anførte indhandling er der indhandlet 6.826 havkatteskind (1950) foruden lidt hajlever og hajkød og i de sen. år laks.

KGH’s køb fra landanlæg af fiske- og fangstprodukter indbragte 1967 fiskerne og fangerne 114.000 kr., deraf fiskeriprodukter 74.000 kr., fangstprodukter 40.000 kr. (1966: 164.000 kr., 1960: 192.000 kr.), hvortil kommer indtægter ved salg til private anlæg. Herudover opnår befolkningen væsentlige indtægter ved lønarbejde, både for offentlige institutioner, derunder KGH ved behandling af de indhandlede produkter, og ved de private fryseanlæg. Lønindkomsten for løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kommune var 1967: 1,7 mill. kr. KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden 1967: 0,2 mill. kr. (1966: 0,4 mill. kr., 1960: 0,1 mill. kr.). KGH’s butiksomsætning var 1967: 4,7 mill. kr. (1966: 4,1 mill. kr., 1960: 2,1 mill. kr.).

Bank- og sparekassevirksomhed. Filialer af Bikuben og Grønlandsbanken, som administreres af KGH. De grønl. sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

De offentlige udgifter. Ministeriets nettodriftsudgifter udgjorde 1967: 2,8 mill. kr. (1966: 2,1 mill. kr., 1960: 1,2 mill. kr.), deraf administration, retsvæsen 0,7 mill. kr., sundhedsvæsen 0,8 mill. kr., skolevæsen 0,5 mill. kr. GTO’s virksomhed: 0,8 mill. kr., heraf til teletjeneste, værksteder m.v. 0,7 mill. kr. Udgifterne til KGH var 1966: 0,8 mill. kr. (1960: 0,5 mill. kr.). Udgifterne til politi og kirke afholdes af henh. justits- og kirkeministeriet.

De kommunale driftsudgifter beløb sig 1967 til 0,5 mill. kr. (1966: 0,4 mill. kr. 1960: 0,1 mill. kr.). Deraf gik 1967 0,3 mill. kr. (1966: 0,2 mill. kr., 1960: 0,1 mill. kr.) til sociale ydelser, derunder aldersrente.

Til bygge- og anlægsvirksomhed anvendtes flg. beløb (i 1000 kr.):

1951-67 har de statslige investeringer – bortset fra lån og tilskud til boliger og erhvervslån – i alt udgjort 11,2 mill. kr., hvoraf 10,8 mill. kr. er investeret i byen, 0,4 mill. kr. i bygderne.

1953-67 anvendtes 3,3 mill. kr. til boligstøttebyggeri, deraf 2,9 mill. kr. til byens befolkning, 0,4 mill. kr. til bygdebefolkningen.

De kommunale investeringer androg 1951-67 1,1 mill. kr., hvoraf 0,5 mill. kr. anvendtes til boliger og alderdomshjem.