Søgning efter Mackeprang

… Romansk granitfont m. dobbeltløver (Mackeprang. D. 275f.). Prædikestolen i renæssance har skåret årst. 1632, koblede ioniske søjler m. bosserede prydbælter og indlagt stjernemønster i felterne; samtidig himmel. Af det gl. stoleværk fra o. 1600 er to paneler bev. ved indgangen samt to låger øverst i skibet. I korets n.væg er indmuret en ligsten over sgpr. Jens van Haven, † 1778. …

… Dens overligger, der nu er indsat over våbenhusdøren, har trappefrise under tympanonfelt med korsbærende lam (Mackeprang. G. 275). Korets ø.vindue er indvendig bev., mens det udvendig er en rekonstruktion fra 1927–28 med benyttelse af en overligger fra Øsløs. Korets n.vindue er noget udvidet, og en monolitoverligger fra et tredie vindue ligger ved korets s.side. Alle de andre vinduer er nyere. …

… Romansk granitfont, tøndeformet på firkantet, arkadeprydet fod (Mackeprang. D. 180). Sydty. fad o. 1575, skænket 1642 af Palle Rosenkrantz. Prædikestol fra slutn. af 1500t., ganske enkel med smalle storfelter, der er stærkt opmalet. Stoleværk fra 1590, de øverste med malede våben for Niels Krabbe og hans to hustruer. …

… Romansk granitfont, cylindrisk m. bølgeranker (Mackeprang. D. 28). Nederl. fad o. 1650 m. syndefaldet. Prædikestolen fra 1610 m. trekoblede hjørnesøjler og relieffer viser tilknytning til Odensesnedkeren Jens Asmussen (CAJensen. Danm. Snedkere og Billedsn. 68). Stoleværk i barok svarende til det i Agedrup, de yngste dele dat. 1747. Lysekrone fra 1760 givet af birkedommer Erich Christensen. …

… (Mackeprang. D. 138; Løffler. Gr. pl. VI). Ulr. Chr. Gyldenløve lod 1652 sin moder, Vibeke Kruses lig føre til K., men gravens plads er ukendt. I n.kapellet to sandstenskister m. major Ulr. v. Heinen, † 1761, og hustru Cathr. Brügmann, † 1790, samt en trækiste m. kmh. C. H. Storm, † 1777. Erik Horskjær redaktør På kgd. mindesten for grdr., stænderdeputeret Søren Jørgensen, † 1874. …

… Romansk granitfont med dobbeltløver af den »klassiske« type (Mackeprang. D. 234). Fonterand af træ i akantusbarok, sydty. fad o. 1575 med granatæbler. Over fonten hænger en lille, kroneformet barokhimmel. …

… Romansk granitfont m. rundbuefrise og mandshoveder (Mackeprang. D. 122, 142). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen og graverede våben, Brockenhuus og Brahe, samt initialer AB, KHB og KB, 1618. Prædikestol 1707 m. evangelistmalerier. En ældre † prædikestol fra 1590erne var af fyr (Jacob Madsen, ed. Idum. 200). Orgel 1796, ombygget 1871. Jernbeslået kiste, vistnok sengotisk. …

… Ejendommelig romansk granitdøbefont m. fremstilling af evangelistsymbolerne, korslammet, havfrue og kentaur på den ottekantede kumme (Mackeprang. D. 352 f.); fodstykket er fra 1935. Messingdåbsfad fra o. 1700. Prædikestolen er i sin oprindelse et snedkerarb. fra o. 1575, men sen. omdannet; en bemaling (marmorering) fra 1700t. er fremdraget 1960. Nye stolestader. …

… Mackeprang formoder, at Alexander var en eng. stenmester (D. 362); sydty. dåbsfad, o. 1550–75, m. bebudelsen; fontehimmel af træ, 1600t. Håndklædestativ 1600t. Fornem prædikestol i Kronborg-renæssance, slutn. af 1500t. omtr. som Asminderød; samtidig himmel. To kirkeskibe 1800–50 (Henningsen. KK. 152, 154). Nyere stole, en ældre gavl m. indskåret 1597. …

… Romansk granitfont m. to dobbeltløver på kummen (Mackeprang. D. 214, 219). Et tinfad ude af brug, 1726, m. særdeles verdslig fremstilling af Lot og hans døtre (ganske tilsvarende fade fra V. Hjermeslev og Alstrup kirker i Hjørring a. er i Vends. hist. Mus.). Prædikestolen er et enkelt snedkerarb. o. 1625–40 m. samtidig himmel, hvorpå sen. lette apostelmalerier, istandsat 1935 (P. K. Andersen). …

… På portalen findes ligeledes en sten m. stenmesterens navn: Mester Goti (Mackeprang. JG. 211–17). N.døren, der nu er tilmuret, har haft en lignende udsmykning, således er en dæksten m. to løver adskilt af et kors indmuret andetsteds i n.muren. I korets s.mur billedkvader, der viser hovedet af lammet m. korsglorie. …

… Ejendommelig firkløverformet, romansk font af granit, mul. udf. af mester Goti (Mackeprang. D. 150–51). Prædikestol m. lydhimmel i renæssance fra o. 1600 m. malerier i felterne af evangelisterne. Stolen rest. 1942 (indskr.). Stolestader fra 1942. Kirkeskib m. årst. 1767. Klokke fra 1830erne støbt af H. Gamst. …

… Fremragende er navnlig s.portalen (nu flyttet til hovedskibets v.gavl) m. reliefhugne fremstillinger af syndefaldet, bebudelsen, Jomfru Maria m. barnet, de hellige tre konger og Kristus samt, på overliggeren, Kristus ml. to hellige mænd (Mackeprang. JG. 172–73, 198–205 m. fl. st.). Bev. er også den opr. korbue m. profilerede kragsten (Mackeprang.JG. 209). …

… Romansk, gotlandsk kalkstensfont af keglestubtype (Mackeprang. D. 382); sydty. dåbsfad o. 1575. Bruskbarok prædikestol af Jørgen Ringnis, omtr. som Nakskov, m. relieffer og hjørnehermer. Klokke 1726, støbt af Henrik Tessin. – Gravsten o. 1551 over Jørgen Venstermand til Stadager, † 1551, og hustru Alhed Urne, figursten fra Hans Malers værksted i Roskilde (CAJensen. …

… Mackeprang museumsdirektør, dr. phil. Litt.: Morten Pedersen. Biscops Absalons oc Her Esbern Snaris Herrekomst. 1589. N. Durop. Sora antiquissimum in Dania Monasterium. 1635. C. A. Borch. Noget om Acad. i S. 1789. O. Malling. Om Sorø Acad. i Collins Tidsskr. For Hist. og Statistik. I. 1822. E. G. Tauber. Uds. over S. Acad. Forfatning. 1623–65. 1827. J. Chr. Lütken og J. H. Bredsdorff (sen. …

… Mackeprang og W. Norvin. 1923–31. Olaf Carlsen. Soranske Studier. I–II. 1928–29. Sa. Chr. Molbech og S. I–III. 1932–37. Danm. Kirk. S. A. 1. halvbd. 1936. DMag. 7. R. I. 1936. 226–319; IV. 1943–48. 102–29. Lorenzen. Kl. XI. 1941. 144–79 og T. XV–XXX. …

… Døbefont, romansk, af granit, løvefont, efterligning af »den klassiske type« (Mackeprang. D. 234, 252). Rigt punslet fad af nederl. type, men måske hjemligt arbejde fra o. 1650, m. »uddrivelsen af Paradis« og på randen hjortefrise. Dåbskande …

… Foden er vistnok ny el. meget stærkt ophugget (Mackeprang. D. 67f., 152). Glat messingfad, mærket VG. Prædikestol i højrenæssance, opr. anbragt som lektorium, med relieffelter af Arnt van Darvidt, forestillende årets måneder (DanmBill. 162); nogle af felterne nu i Nationalmus. Herskabsstole 1621 med våben for Jørgen Arenfeldt og Rigborg Lindenov. …

… Mikael (Mackeprang. JG. 154.f). Flere romanske vinduer spores, i korets s.mur således et lavtsiddende, formentlig opr. et s.k. spedalskhedsvindue; på kgd. henligger overliggeren til et af kirkens nu forsv., romanske vinduer. I det indre, der dækkes af flade gipslofter, mens apsis har halvkuppelhvælv, er korbuen bev. m. rig udsmykning af rankeslyng på kragstenene. …

… Romansk granitfont m. tre mandshoveder på kummen (Mackeprang. D. 200). En fontefod eller piscina formet som et terningkapitæl står i sakristiet. Prædikestolen fra o. 1600 er karnapformet m. skjoldbærende, meget naive mandlige og kvindelige hermer. Den er en del omdannet 1753 og istandsat 1929. Korbuekrucifiks m. sidefigurer, sengotisk fra o. 1525. Kirkeskib: Brig »Clara« af Køge. …

… s. 323 (Mackeprang. D. 125 f.). Dåbsfad af sydty. herkomst, 1500t. Prædikestolen, der har samtidig himmel, er et rigt udskåret renæssancearbejde fra 1616 m. Joh. Friis’ og Karen Krabbes fire anevåben. Stolestaderne har ensartede renæssancegavle, hvoraf flere bærer årst. 1636, 1637 og 1700. I koret en malmstøbt lysekrone, skænket 1735 af Chr. Sehestedt. …

… Senromansk døbefont af granit, m. spidse bægerblade, svarende til Allerslev (s. 322, Mackeprang. D. 100) i fontelukkelse fra slutn. af 1700t. Prædikestol i empire, cylindrisk, fra 1790erne, vel samtidig m. stoleværket, der er fra 1792 og har muslingeskaltopstykker; under orgelpulpituret, ligeledes fra 1792, står panel fra o. 1660–70, gjort af Laurids snedker (fra Roskilde?). …

… (med skråkantsokkel) er kun bev. skibet, hvis s.portal er smykket med to søjler (Mackeprang. JG. 104). En søjlebase i våbenhuset (før i præstegd.) har været henført til den forsv. kirke i Grættrup, men kan måske lige så vel have tilhørt Junget kirkes tilmurede og …

… Romansk granitfont m. arkade på kummen og hjørnefigurer på den firkantede fod (Mackeprang. D. 310–11). Nyt fad. Prædikestol i renæssance o. 1625 m. hjørnesøjler og evangelistmalerier, en tid deponeret i museet på Koldinghus. Tremastet skibsmodel, »København«, fra ny tid. Ved hele skibets n.væg pulpitur, vist fra slutn. af 1700t. I sakristiet portrætmaleri af sgpr. Hack Johansen Skovgaard, † 1738. …

… Portalen fik her spidsbuet afslutning, men har opr. sikkert været rundbuet (Mackeprang. JG. 67ff.). I tårnrummet opbevares et tympanon m. dobbeltløver (Mackeprang.JG. 259) hidr. fra den tilmurede n.dør, hvis to søjler i nyeste tid er bragt tilbage til kirken, efter at de 1862 var flyttet til gden Roedsminde. …

… Romansk granitdøbefont af een sten, kumme og fod hver formet som et terningkapitæl, kummen m. georgskors i skjoldfelterne (Mackeprang. D. 135). Nederl. dåbsfad o. 1650, af messing. Da biskop Jacob Madsen 1601 besøgte kirken, havde den fået en ny prædikestol tværs over korbuen. …

… Døbefont, romansk, af kalksten, et skånsk importstykke m. småarkader og hvælvede bægerblade (Mackeprang. D. 462). Messingfad, skænket 1594 til »Welsø« kirke. Prædikestol i renæssance, af Slangeruptype, m. stive evangelister og hjørnehermer, beslægtet m. Ølstykkestolen fra 1595. Stolestaderne er til dels gl. m. afhøvlede pilastre. Pulpitur fra 1700t. …

… Den romanske font af granit er herredets eneste løvefont (Mackeprang. D. 279). Enkel prædikestol i renæssance; foran denne en degnestol m. skåret årst. 1635. Et middelald. krucifiks er nu ophængt på skibets s.væg, mens to andre gotiske figurer, en apostel og Gud Fader (»Nådestolen«, men Sønnen mangler) nu er anbragt på v.væggen. Ved prædikestolen et ottekantet lysskjold fra slutn. af 1600t. …

… ., gotlandsk (Mackeprang. D. 382, 384, 412). Nederlandsk fad, o. 1625–50. Moderne prædikestol. Stolegavlene m. skælpilastre 1664–65 af Laurids Snedker, Roskilde. Klokker: 1) 1592, Borchart Gelgeter; 2) 1721, Friderich Holtzmann. Erik Horskjær redaktør Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 513–17. I 2. halvdel af 1300t. nævnes væbn. Jacob Lauridsen af F. …

… Mackeprang. Prinsens Palæ (nu Nationalmuseet). Nationalmuseets karré omfatter 13.037 m2, hvoraf 7574 m2 er bebygget. Façaden mod Stormgade er 177,5 m lang og bredden mod Vester Voldgade 80 m. For at skaffe lys til de forsk. museumsrum er det store museumskompleks opført med en række bygninger, der omslutter 7 gårde og mindre haveanlæg. Man kan dele anlægget i to halvdele. …

… Ved denne begivenhed forklares navnet »Hellig Kors k.« Romansk granitfont af Kalundborgtype (Mackeprang. D. 98, 406). Nederl. dåbsfad o. 1650 af drevet messing (Kristi dåb) m. indskr. 1690. Prædikestol i senrenæssance m. samtidig himmel, ligesom altertavlen rest. af N. J. Termansen 1935. Kirken har tidl. haft et skab fra 1522 (Pont.Atlas. VI. 225). Stor lysekrone fra 1685. …

… Romansk granitfont med rankeværk på kummen (Mackeprang. D. 183f.). Dåbsfadet er 1656 skænket af Helvig Sandberg og Sivert Brockenhuus. Over korbuen et lille, sengotisk krucifiks, anbragt på en tavle med malede sidefigurer fra 1692. Prædikestol fra o. 1600 med pietistiske, malede allegorier fra 1699 (rest. 1905). Series pastorum fra o. 1830. Stolestaderne er af ny dato. …

… Mackeprang i NationalmusA. 1944. 61–72. Genforeningssten rejst 1921 i Udby (tegn. og udkast af Ove Haase) og på den gl. bystævneplads i Grumløse. …

… Romansk granitfont m. to par løver og triquetra-tegn (Mackeprang. D. 277–79). En †dåbskedel af malm m. latinsk indskr. om, at den var bekostet 1477 af sgpr. Jakob Nielsen Hvid (ganske svarende til en i hovedsognet Lyngå i Sabro hrd. fra 1481) er forsv. …

… s. 375 I våbenhusets s.væg er indmuret et romansk tympanonrelief, ligeledes fra Faldborg kirke (Mackeprang. JG. 145). Jan Steenberg dr. phil. Vindum Overgårds hovedbygning set fra øst. Den vestl. del af so., Brandstrup og Skaungd., udgjorde tidl. et eget so., Faldborg (Faldbjerg) sogn (også kaldet Brandstrup so.), hvortil Vindum var anneks indtil 1653. …

… (Mackeprang. D. 182). Dåbsfad af sydty. type fra o. 1575. Prædikestolen, fra Fr. IV.s tid, og stolestaderne, fra slutn. af 1800t., er egetræsmalet. Lysekronerne er nyere efterligninger …

… Romansk granitfont m. bladranke på kummen, særskilt skaft og løveprydet fod (Mackeprang. D. 140). Prædikestolen er et godt arbejde i bruskbarok m. snosøjler og statuetter af Kristus og apostlene. …

… Primitivt hugget romansk granitfont, hvorpå ses en menneskeskikkelse m. oprakte arme omgivet af krydsende linier (Mackeprang. D. 142). Sydty. fad fra o. 1575 m. hvirvelroset og drueranker. Prædikestolen er et snedkerarbejde i barok m. snoede hjørnesøjler og samtidig himmel, vist fra 1703. Den el. en forgænger har tidl. været anbragt i korbuen (udhugning for opgangen ses). …

… En romansk granitfont af Roskildetype (Mackeprang. D. 88, 405) er efter at være solgt siden 1883 i Nationalmus. Prædikestolen er fra 1853–54 ligesom stoleværket. En sengotisk korstol, nu sydl. i korbuen, men endnu 1832 anbragt bag alteret, er et prægtigt Køge-arb. fra o. 1520 med tre sæder, foldeværk og rigt rankeværk i rygpanel og baldakin. …

… på den ellers glatte kumme (Mackeprang. D. 226). Messingfad 1722 med små bukler langs randen. Prædikestol o. 1900. Klokke 1723, Holtzmann, ophængt i ø.gavlen. Erik Horskjær redaktør Litt.: Om Seem k.s brøstfældighed, JySaml. 3. r. II. 110. …

… Romansk granitfont med arkadeornament på kummen (Mackeprang. D. 152). Prædikestol i renæssance fra 1623 af Niels Ibsen. Klokken, der hænger i klokkestabel, er fra 1448 af støberen PLP og helliget Skt. Andreas (AarbVends. 1937. 3). – I tårnrummet er opstillet et egenartet ligtræ af eg fra 1662 over Hans Nielsøn og hustru, Sophie Pedersdatter. …

… Romansk font m. løverelieffer (Mackeprang. D. 229f.); ved fontens fod en sandstensflise m. indridset årst. 1592. Anseligt korbuekrucifiks fra 1300t. på velbev. korstræ m. evangelistsymboler i korsenderne. Prædikestol m. skåret årst. 1637 er if. indskr. opsat, mens hr. Iver Pedersen var sgpr. og Mikkel Christensen kirkeværge. Stoleværket har bev. gavle og låger m. skåret årst. 1653. …

… Hver for sig viser de højst ejendommelige træk: n.dørens tagformede tympanon har et rundt og to kvadratiske, fordybede felter, s.dørens tympanon er uregelmæssigt aftrappet m. indristede ornamenter: tre hesteskobuer, den ene m. kors, indrammet af akantusranker (Mackeprang. JG. 270–71). …

… Romansk døbefont af granit m. løver, efterligning af Sjørslevgruppen (Mackeprang. D. 419). Stort, glat dåbsfad af messing m. kronet spejlmonogram: IFAML 1720 (sml. lysekrone) samt tinfad m. sa. monogram og 1737; samtidig dåbskande af tin. Lille bronzekrucifiks på metalbeklædt trækors, 1700t., i korbuen. …

… Romansk granitfont, siden 1927 under korbuen (Mackeprang. D. 114, »den sydfynske type«). Glat messingdåbsfad. Kroneformet fontelåg, mul. fra 1786–87. Korbuekrucifiks o. 1250, jf. Højergruppen, Tønder a., m. nyt kors og sekundær staffering. …

… Romansk granitfont af Lillebæltstype m. rankeslyng og hoveder, ophugget 1879 (Mackeprang. D. 132); sydty. dåbsfad o. 1550, skænket 1675 af Erik Steensen og fru Kirsten Rotkirch. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1500–20, af sa. type som Søllested. Renæssance prædikestol o. 1600–25 m. arkader, hjørnehermer og evangelistmalerier. Gavle m. stavværk og årst. 1497 fra en sengotisk †degnestol. …

… Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Sydty. fad o. 1575 med Bebudelsen. Lille krucifiks o. 1450, sikkert fra en † korskranke eller †altertavle. Prædikestolen er et smukt renæssancearbejde fra o. 1620 af Hans Holst den Ældre i Køge. …

… Smuk romansk granitdøbefont m. cylindrisk, arkadesmykket kumme og rund fod og skaft (Mackeprang. D. 135ff). Dåbsfad af nederlandsk type fra o. 1600. Net prædikestol i højrenæssancestil fra o. 1610, m. signaturen HB på bagsiden af et af de nedhængende englehoveder. På skibets n.væg hænger et af baron C. Blixen Finecke 1847 skænket, meget stort nadvermaleri, kopi efter Paul Veronese: »St. …

… Torumfonten (Mackeprang. D. 192 ff.). Lille dåbsfad af Nürnberg-type med giverinitialer MHT - AND. I skibet et sengotisk korbuekrucifiks. Prædikestolen, hvorover en enkel lydhimmel, er vist fra sa. værksted som altertavlen, men savner dennes bruskværksornamenter. Stolen har relieffer med evangelisterne og hviler på en udskåren træstolpe fra o. 1300, som opr. sikkert har båret et monstransskab. …

… Den senromanske døbefont er af gotlandsk kalk fra o. 1250 (Mackeprang. D. 413). Prædikestol og stoleværk er fornyet i 1800t., dog er der bev. en degnestol fra o. 1575. Indmuret i korets n.væg ses et gotisk skab. En senmiddelald. klokke m. ulæselig indskr. hænger i v.gavlen (Uldall. 184). Jan Steenberg dr. phil. Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 563–72. …

… Romansk granitfont m. firsidet kumme (Mackeprang. D. 134). Prædikestol 1589 i ungrenæssance m. fladsnittede ornamenter og hjørnehalvsøjler. Stolestadegavle o. 1580 m. arkader, i een er sen. skåret 1645. To klokker, den ældste støbt 1595 af Matthias Benninck, den yngste 1903 af L. Andersen, Århus. Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art. …

… Mackeprang. De nordiske Guldbrakteater. 123–24. DRun. 168–69. Elise Thorvildsen i Kuml. 1952. 36–48. S. Vestergaard Nielsen. Års Sogns Oldtidshistorie, HimmerlKjær. XXVI. 1937. 237–86. Sa. Legatstifteren Chr. Nielsen Meiling og Sophie Andersdatter Toustrup, HimmerlKjær. XXVII. 1939. 83–105. Af Aars Sogns Bondehistorie. 1940. Da Aars blev »købstadsmæssig«. Hist. …

… Romansk granitfont med dobbeltløver (Mackeprang. D. 231–32). Prædikestol o. 1600 med samtidige evangelistmalerier fremdraget 1924 og 1957, da den sammen med altertavle og alterbordspanel blev istandsat af Georg N. Kristiansen. Orgel 1923. Kirkeur, skænket af en sogneboer 1932. Klokke 1693 af Rud. Melchior. Erik Horskjær redaktør …

… Romansk granitfont, halvkugleformet m. pyramidestubfod (Mackeprang. D. 406). Prædikestol i ungrenæssance med ejendommeligt anbragte indskrifter, bl.a. på latin efter Luther: »En god præst har disse tre ting at gøre: bestige prædikestolen, sige noget og atter nedstige«. – Klokke o. 1500, skriftløs, men af støberen PLP (AarbVends. 1936. 357), efter et ganske uhjemlet sagn indstrandet ved Hirtshals. …