… I dens tærskel er indhugget et kors (Mackeprang. JG. 5). S.døren er tilmuret. Endv. er der på korets s.side en tilmuret portal, hvis rundbuestil ledsages hele vejen rundt af en svær rundstav, der forneden hviler på kraftigt profilerede, klokkeagtige baser (Mackeprang. JG. 11–12). …
… Murene, især s.sidens, er stærkt omsat, og en romansk billedkvader (en hånd og en nøgle) er tilfældigt placeret (Mackeprang. JG. 313). Indvendig står den usædvanlig høje korbue m. karnissokkel og profilerede kragbånd vistnok helt uændret. I sengotisk tid er der i kor og skib indbygget krydshvælv, ét i koret, fire i skibet, og fra nogenlunde sa. tid stammer alle tilbygningerne. …
… N.siden står velbev. med den i brug værende portal, der har to par halvsøjler og korsmærket tympanon (Mackeprang. JG. 32, 97) og tre rundbuevinduer. Apsis, der har et vindue i ø., er ligesom s.siden helt omsat. Også s.siden har haft en nu forsv. søjleportal (Mackeprang. JG. 33). …
… Romansk granitfont på fod m. kloagtige hjørneblade, der viser tilknytning til Viborg domkirke (Mackeprang. D. 195). Prædikestol i renæssance 1609, stafferet 1710. Stoleværk med malede pietistiske allegorier 1703–05. Stoledørene er 1910 anbragt som paneler i våbenhuset. I skib og tårnrum panelværk 1703–05 med lignende malerier og apostle, evangelister samt lidelseshistorien. – Epitafium over sgpr. …
… s. 447 karmene – løver, fugle og drager (Mackeprang. JG. 246, 248–49). Af opr. vinduer ses i korets ø.mur et tilmuret, i korets n.side et, i skibets tre åbne. Hele s.siden er omsat m. store rundbuevinduer og over dørstedet et cirkelvindue. Indvendig er væggene næsten overalt kvaderklædte. …
… Korbuen, der vistnok er ommuret, har profilerede, rankeprydede kragsten m. løvelignende dyr på v.enden (Mackeprang. JG. 299). …
… Den endnu åbne n.dør er retkantet med tympanonfelt, hvori relief af en drage (Mackeprang. G. 218). S.døren, der står som indvendig firkantet niche, er udvendig næsten helt forsvundet. Dens tympanon med gudslam er nu i Lild kirke (Mackeprang. G. 145). I det indre har apsis halvkuppelhvælv af kampesten. I apsisbuen er i gotisk tid opf. en skillevæg. Den runde korbue har profilerede kragsten. …
… Romansk granitfont med attisk profileret halvkuglekumme og interessant fremstilling på foden, illustrerende fablen om storken og ræven (Mackeprang. D. 179. 182–83). Det gl. fad af tin fra 1697 hænger i apsis. Prædikestol i højrenæssance fra beg. af 1600t. af sa. snedker som altertavlen er en efterligning af Thisted-stolen med arkadefelter, hvori dydemalerier, vist fra 1609. …
… Over den tilmurede s.dør, som 1637 endnu var åben (AarbVends. 1948. 108), sidder en tympanon med korslam, menneskeskikkelse og fugl (Mackeprang. J. G. 145f.), der 1729 henlå på kirkegården og antoges for en gravsten (AarbVends. 1920. 322). N.døren er udvidet, og dens tympanon med dragefigur (Mackeprang. D. 218f.) er indsat over våbenhusets dør. …
… Højt på skibets s.mur sidder en kvader med et meget stort, fremspringende mandshovede (Mackeprang. J. G. 322), efter overlevering kirkens bygherre el. mester. I det indre, der har bjælkelofter, er den runde korbue bev. med skråkantede karmsten. I 1700t. omsattes murene betydeligt – korgavlen 1772 med jerninitialer for Christoffer Rougtved og Else J. …
… Romansk granitfont, halvkugleformet kumme på tovstavprydet pyramidestub-fod (Mackeprang. D. 149f.). Enkel prædikestol i renæssance o. 1600 med våben for Ove Lunge og Anne Sehested. Nyt stoleværk fra sidste istandsættelse. Klokken hænger i en klokkestabel på en gravhøj inden for kirkegårdens dige; den er støbt 1867 af B. S. Løw (AarbVends. 1936. 355). – Gravsten: 1) sgpr. …
… Mackeprang museumsdirektør, dr. phil. Henning Høirup biskop, domprovst, dr. theol. Litt.: N. Høyen i Danske Mindesmærker. 1. 35 ff. M. R. Ursin. Stiftsstaden V. 1849. 104 ff. Ved V. domkirkes indvielse den 10/9 1876. Hist. oversigt af J. L. Ussing. 1877. Sa. V. Domkirke og den romanske kirkebygningsstil, i Dansk Tidsskr. 1869. 1. 13. J. B. Løffler. Uds. over Danm. Kirkeb. 69 ff. A. Heise. Dipl. …
… Mackeprang. V. Domkirkes Sæcularisering, i JySaml. 3. Rk. 1. Karl Madsen og M. Mackeprang. V. Domkirke, Joakim Skovgaards Billeder, Domkirkens Hist. Udg. af Kunstforen. i Kbh. 1910. H. Høirup. V. Domkirke. Kort vejledning. 1961. J. Skovgaard. Billederne i V. Domkirke. 1907 (ny udgave). G. Saxild. Joakim Skovgaards Billeder i V. Domkirke. Arbejdets Historie. 1915. Th. Oppermann. …
… En ganske lignende overligger fra s.døren ligger løs ved kirken (Mackeprang. JG. 278–80). Af vinduer ses kun korets ø.vindue som indvendig niche. N.siden har aldrig haft vinduer, og s.siden er stærkt omsat. Indvendig har bygningen flade lofter, og den romanske korbue med profilerede kragbånd prydet af en nedadvendt buerække er bev. (Mackeprang. JG. 299). …
… Romansk granitfont, glat kumme med ufuldstændig attisk profil og pyramidestubfod (Mackeprang. D. 196). Nederl. fad o. 1625–50, med spejderne i Kanaan. Prædikestolen, et enkelt snedkerarb. fra 1700t. Klokke 1883, Løw & søn. Erik Horskjær redaktør Øksenvad mølle (*1404 Yxenvad Mølle) blev 1404 af Jep Kirt skænket til Viborg bispestol. …
… Mackeprang (af Utzon Frank 1940), og i Etnografisk Samling er der opstillet en Marmorbuste af Knud Rasmussen (af S. Rathsack 1934). Victor Hermansen museumsinspektør, mag. art. Litt.: M. Mackeprang. Fra Nationalmuseets Barndom (Nationalmus. A. 1929). Sa. Nationalmuseets Bygningshistorie 1880–1917, 1917–1933 (Nationalmus. A. 1938, 1939). – Johannes Brøndsted. …
… ., s.døren med to par halvsøjler og tympanon (Mackeprang. JG. 32, 97) i brug, n.døren retkantet, tilmuret. Romanske vinduer står fremme i apsidens ø.mur, i korets n.mur (hvor karm og bue ledsages af en indhugget rille) samt to usædvanlig højt siddende i skibets n.mur. I det indre har apsis halvkuppelhvælv, mens kor og skib har bjælkelofter. Korbuen er udvidet. …
… Romansk granitfont med dobbeltløver på den ved ophugning helt spolerede kumme og mandshoveder på fodens hjørner (Mackeprang. D. 279–80). Prædikestol i tidlig højrenæssance, 1585 med våben for Bjørn Kaas og Christence Nielsdatter Rotfeld, hvis våben også findes på degnestolen, hvoraf dele er dateret 1571. Herskabsstole med Henrik Friis’ fædrene og mødrene (Ulfeld) våben og årst. 1698. …
… Rosenørn-Lehn, Guldborgland på Lolland, hvis forp. 1865 var Adam Magnus Johannes Mackeprang (1836–95), fader til dir. for Nationalmuseet, dr. phil. M. Mackeprang, hvis broder Johs. Fabricius Mackeprang havde forpagtningen fra 1895–1906. K. kom 1895 ved arv til førnævnte ejers broder Erik Chr. …
… Den indvendigt uregelmæssigt rundbuede s.dør er omdannet, n.døren er tilmuret; en af dens bevarede karmkvadre er smykket med reliefhugne ornamenter (Mackeprang. JG. 278). I kvadermurene findes talr. stenhuggerfelter af forsk. form. På skibets s.side minder jernbogstaverne NOS MAT og årst. 1766 om en omsætning. Taggavlene er nymuret af små mursten. Korbuen er udvidet. Det indre har bjælkelofter. …
… Romansk granitdøbefont (Mackeprang. D. 160 og 183). Til fonten hører et ottekantet trælåg. På skibets n.væg et sengotisk korbuekrucifiks fra o. 1500, nu egetræsmalet. Prædikestol fra o. 1625, overmalet med egetræsfarve; en samtidig lydhimmel opbevares i Morslands Museum. …
… (Mackeprang. D. 91). Dåbsfad og kande som Valby. Så sent som 1638 opstilledes et nu nedtaget korgitter. Gotisk korbuekrucifiks, ca. 1450, på kors kantet m. hulede cirkelskiver. Prædikestol i renæssance, formodentlig fra sa. værksted som altertavlen og svarende til Søborg-stolen. Samtidig himmel m. Christian IV.s navnetræk og R F P. …
… I korets n.mur er indsat en billedkvader med en stående løve (Mackeprang. JG. 245) og i tårnet en anden med planteornament, begge vist fra n.portalen. I koret ses indvendig tilmurede rundbuevinduer i ø.- og n.væggen, og i korets n.mur 2 vinduesoverliggere. En tredie vinduesoverligger har spinkel akantusranke og runealfabet (Mackeprang. …
… Indvendig er korbuen udv.; dens ene kragsten har et bladornament, der viser tydelig påvirkning fra Viborg domkirke (Mackeprang. D. 1874). Kor og skib har bjælkelofter. Det slanke, sengotiske tårn, der er opf. af genanvendte kvadre, kamp og munkesten, har krydshvælvet underrum og svagt tilspidset tårnbue. Dets glatte kamgavle vender mod n. og s. …
… Den tilmurede n.dør er udvendig velbevaret med falset rundbuestik, der hviler på profilerede kragbånd (Mackeprang. JG. 16, 18), mens den ligeledes tilmurede s.dørs false er glatte. I n.muren står to rundbuevinduer tilmuret som udvendige nicher, mens der i skibets s.væg indvendig ses spor af to romanske vinduer, midt i og vestl. i væggen. …
… Den bev. nordl. korsarm åbner sig mod kirken ved en stor rundbue, hvis ene kragsten af jernal med slynget ranke eller orm (Mackeprang. JG. 275–76) sikkert har hørt til korbuen i den opr. kirke. Alle tre apsider og hele den sydl. korsarm er senere forsv., vistnok …
… Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og den retkantede n.dør ses tilmuret, mens den i brug værende s.dør har ejendommeligt, noget plumpt tympanon med geometrisk figur, løve og fugl (Mackeprang. JG. 280). Murene er i vid udstrækning omsat, og ingen opr. vinduer ses. …
… Romansk granitfont med glat, ufuldstændig attisk profileret kumme på pyramidestubfod (Mackeprang. D. 196). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestol i renæssance, beg. af 1600t., ottekantet med hjørnesøjler. Lille malmlysekrone fra 1700t. I v.enden et pulpitur fra 1737 med malerier af Kristus og apostlene, opsat af Knud Rasmussen og Birgitte Jensdatter. …
… Mackeprang 1910–1921) omfattede den da. Samlings historiske Dele fra Vikingetiden til Enevælden og Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Ved kgl. Resol. af 31/7 1922 blev N. omorganiseret saaledes, at det kom til at staa under Overledelse af én Dir. (M. Mackeprang 1922–1938, Poul Nørlund 1938–1951, Johannes Brøndsted fra 1951) og bestaa af 6 selvstændige Afdelinger: 1. …
… Apsidens ø.vindue har på monolitoverliggeren to liggende eller svævende menneskeskikkelser flankeret af øglelignende drager med ottetalsslyngede haler (Mackeprang. JG. 294), og der er rundt om i kirkens mure talrige andre interessante billedkvadre – i alt femten – med arkaisk prægede fremstillinger af fabeldyr, en havfrue, ryttere, løver og en elefant (Mackeprang. JG. 302–08). …
… Romansk granitfont med bladranke (Mackeprang. D. 196); en løs fontefod står på kgd. Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestol 1868. Rester af stoleværk med foldeværkspaneler samt lang indskr. fra 1588 om Tyge Krabbes genopførelse af kirken efter at den var »slet afbrend, uden denne mur som stod igien«. Kirken, der var stråtækt, kom i brand ved, at en karl skød efter duer på taget. …
… Romanske vinduer er bevaret både i apsis og kor, mod s. desuden en lille, nu tilmuret præstedør med ejendommeligt profilerede karmsten (Mackeprang. JG. 281). Skibets mure er støbt af små marksten i skifter, som stedvis har karakter af opus spicatum (»sildebensmønster«). Kvadre er kun anvendt i den nu jorddækkede skråkantsokkel samt i hjørner, vinduer og døre. To opr. vinduer er bev. på n.siden. …
… Mackeprang. JG. 14). Af det tidligt tilbyggede tårn er underdelen endnu bev.; dens svære mure af granitkvadre på dobbelt skråkantsokkel har hjørnelisener og kraftigt fremspringende buefrise, hvis konsoller er formede som menneskehoveder. Underdelen var opr. – og er for så vidt fremdeles – delt i to afsnit. …
… , dyrene omkr. livets træ samt to mænd i et hus (vist ill. til legenden om Seth, der bringer Adam en kvist af livets træ) (Mackeprang. D. 188f.). Dåbsfad af Nürnbergtype med årst. 1593 og Kruses og Marsvins våben. Prædikestol i renæssancestil med allegoriske malerier fra 1700t. De øverste stolegavle har malet årst. 1642 tillige med fru Jytte Høegs fædrene og mødrene våben. …
… ., som er tilmuret, har på den retkantede overligger et indhugget, ornamenteret kors og en ørn samt majuskelindskrift IOHANNES (Mackeprang. J G. 145). Over s.døren, som er i brug, er hugget et kors i et cirkelfelt, og overliggeren har på undersiden en rundstav. Den runde korbue med hulkantprofilerede kragsten er bevaret, og både kor og skib har bjælkelofter. …
… Romansk granitfont, halvkugleformet på pyramidestub (Mackeprang. D. 151, 152). Nederlandsk dåbsfad fra 1600t. med drueklase. Et stærkt medtaget, men meget smukt korbuekrucifiks fra o. 1250 er nu i Vends. hist. Mus. Prædikestolen fra 1610 er af Niels Ibsen, og stoleværket er fra sa. tid, måske lidt yngre. Klokken fra o. 1450 med påkaldelse af Jesus, Maria og Skt. …
… Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel og har bev. sin rige, firsøjlede s.portal med menneske- og dyrefigurer samt bladornamenter på baser og kapitæler (Mackeprang. JG. 113-14), nu tilmuret, mens n.portalen kun har bev. sin tærskelsten m. søjlebaser og en karmsten. Indvendig i korets n.væg ses et tilmuret rundbuevindue. Korbuen er udv., men har dog bev. sine kragsten. …
… Romansk granitfont med løver og mandshoveder (Mackeprang. D. 290–91). Prædikestol i nygotik o. 1850. – I tårnrummet en bondegravsten af granit 1670. …
… S.siden er omsat, men bev. er s.døren, hvis portal har to par søjler (én af søjlerne forsv.) og tympanon med en stor løvefigur i ganske fladt relief (Mackeprang. JG. 108 f., 237 ff.). Det anselige våbenhus og v.tårnet er sengotiske tilføjelser, våbenhuset af munkesten, tårnet, med ommurede blændingsgavle mod n. og s. samt trappehus på n.siden, af udflyttede kvadre og munkesten. …
… Romansk døbefont med granitkumme og sandstensfod, hvis mærkelige skulpturer, fire stærkt fremtrædende dyrehoveder og tre små figurer, er hugget af den gotlandske stenmester Hegvald o. 1150 (Mackeprang. D. 369). Dåbsfad af vanlig Nürnberg-type fra o. 1575. …
… ., n.døren tilmuret (Mackeprang. JG. 104f.). Korbuen, med profilerede kragsten, er opr. Kor og skib har bjælkeloft. Tårnet, af udflyttede kvadre og teglsten (store dele skalmurede), har gavle mod n. og s. Det hvælvede tårnrum anvendes nu som ligkapel; en stor døråbning er brudt i v.siden og den lille spidse tårnbue tilmuret. …
… Romansk granitdøbefont med 16 menneskefigurer, bl.a. en bisp, på den firkløverformede kumme; utvivlsomt skyldes den sa. mester som den ganske tilsvarende font i Lyby kirke (Mackeprang. D. 192 ff.). Dåbsfad af messing fra 1600t. Prædikestol i renæssancestil med sen. …
… De fire andre billedkvadre viser i relief en hjort forfulgt af en hund, en hornblæsende, spydbevæbnet jæger med hund, en løve med menneskehoved samt en basilisk, en hane med dragehale (Mackeprang. G. 301. 322). En præstedør er brudt i ny tid. Koret har mod sædvane haft fire vinduer, hvoraf de tre endnu er bev., to åbne mod n., et tredie som indvendig niche i s.væggen. …
… Døråbningen ledsages af en rundstav, der fortsætter på tympanet, hvis flade deles af en lav, lodret rundstav (Mackeprang. Gr. 11). N.døren er tilmuret. En tærskelsten ligger ved kirken. Et vindue i korets n.side er bev. åbent, mens korets ø.vindue ses som indvendig niche. Både korets og skibets indvendige vægge divergerer stærkt opefter. …
… Romansk granitfont af vestjy. type – glat, attisk profileret kumme på klokapitæl (Mackeprang. D. 165). Tinfad stemplet 1690, graveret 1702 med initialer NNSA. MIDS. (Niels Nielsen Abildgaard, Mette Johannesdatter). Klokke 1890. Erik Horskjær redaktør Ved Finderup har ligget en †kirke, hvis tomt endnu spores på en højning i terrænet som en rektangulær vold med afrundet ø.ende og enkelte syldsten. …
… Romansk granitfont med attisk profileret, glat kumme på baseformet fod (Mackeprang. D. 187). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestolen er et godt renæssancearbejde fra 1594 med sa. navne som alterstagerne. Et vievandskar af granit er i Nationalmuseet. – Epitafier: 1) so.s første lutherske præst Knud Brynnild, † 1589, med godt, men fragmentarisk portræt; 2) sgpr. …
… Romansk granitfont, Vindingetype m. hjørnehoveder på foden (Mackeprang. D. 111). Krucifiks i eg, udført af Erik Pedersen 1938. Prædikestol i renæssance fra slutn. af 1500t. Rester af stoleværk fra 1600t. Ml. skib og våbenhus dørfløj fra o. 1600. …
… I kirken en mindre og to store romanske gravsten, hvoraf den ene sikkert dobbelt, alle m. malteserkors, der knytter dem sammen m. fonteskulptur på egnen (Løffler: Gravst. tavle VI, VII og VIII; Mackeprang. D. 136, 138). I skibets gulv gravsten over kirkeværge Erik Jepsen, † 1628, og hustru og i skibets ydermur sten over Hans Berg til Skovsbo, † 1796. …
… De opr. mure er af granitkvadre på skråkantsokkel; af bev. enkeltheder fra ældste tid findes nogle små, højtsiddende vinduer, begge dørene, (hvoraf den sdr. er tilmuret) samt korbuen m. rigtprofilerede kragsten; men ejendommeligst er de øverst i korets og skibets hjørner udkragende granitkonsoller, der utvivlsomt opr. har støttet tagudhænget (Mackeprang. Vore Landsbykirker. 2. udg. fig. 47). …
… Romansk granitfont m. dobbeltløver (Mackeprang. D. 8). Prædikestolen m. opgangspanel har skåret årst. 1634 samt navnecifrene H I P S, for sgpr. Jesper Pedersen (Lindholt), samt M C S (formentlig kirkeværgen). På den øverste stolegavl i n.siden fra beg. af 1600t. ses en kartouche m. skåret navnetræk: F E K F (fru E. Krag, fædrene). Jernbunden middelald. kiste står i våbenhuset. …
… På s.siden sidder en interessant tympanon, hvis affladede felt dækkes af krydsende, buede stængler, der forneden løber ud i små spiraler (Mackeprang. JG. 269–70), og i n.muren et fragment med ligearmet kors. Et enkelt vindue ses tilmuret i korets ø.mur. Indvendig står den runde korbue med profilerede kragsten, og der er bjælkelofter i kor og skib. …
… Romansk granitfont, glat kumme med ufuldstændig, attisk profil på pyramidestub-fod (Mackeprang. D. 196). Nederlandsk fad o. 1625–50 med Kristi dåb. Nygotisk prædikestol fra slutn. af 1800t. Klokke 1419 af Petrus de Randrusia (Uldall. 154). Mindetavle for faldne 1848–50. Erik Horskjær redaktør Ejstrup Hovgård tilhørte hr. Niels Bugge († 1359), hvis dattersøn hr. …
… Mackeprang. Christian IX.s Palæ. 1956. Bygherren, gehejmeråd Christian Frederik greve Levetzau († 1756) fik kgl. donationsskøde, dat. 9/5 1750, på den nordvestl. parcel. Grundstenen blev nedlagt 28/6 s.å., men palæet toges først i brug ca. 1760. …
… Mackeprang, på Margd. 1843 genealogen, godsejer C. E. A. Schøller, i Vigerslev so. i øvrigt 1812 maleren A. W. Boesen, 1856 forf. Anton Andersen, 1867 dir. i Arbejdsgiverforeningen Sophus Agerholm, 1870 husmandsførerne Emil Rasmussen og Hans L. Skov. Litt.: FynskHj. X. 1937. 58–63. Se endv. under Veflinge so. …
… Senromansk døbefont af gotlandsk kalksten (Hoburgmarmor); kummen smykkes af rundbuede »bægerblade« (Mackeprang. D. 384). Prædikestol i ungrenæssance, opsat …
… Romansk granitdøbefont m. tovsnoninger (Mackeprang. D. 305). Nyt dåbsfad. Prædikestolen, m. himmel, er et ret enkelt snedkerarb. fra slutn. af 1500t. Stolestader af nyere dato. Orgel på 5 stemmer. I kirken er ophængt et kirkeskib, en fregat fra 1932. Klokken, der hænger i en åbning i v.gavlen, er fra 1300t. og bortset fra et bomærke uden indskr. (Uldall. 56). …
… I Vester Alling boede 1379 Niels Jensen Mackeprangs enke Gertrud. Carl Jørgensen adjunkt, cand mag. Skove: So. er næsten skovløst i dag og har været det i mange år. 1683 var der kun en lille skov til 3 svins olden. I 1300t. ejede Århus domkapitel 2 gde, der i »byens mark og hjulskov« havde skov til 40 svins olden. Kapitlet ejede imidlertid kun 1/4 af byen. …
… Bev. er den ejendommelige s.portal, der har et par balusterformede frisøjler med terningkapitæler og -baser samt tympanon med malteserkors (Mackeprang. JG. 37–38, 101–02). N.portalen spores kun ved et brud i sokkelen, men en stump af en balustersøjle i en stenbunke n.f. kirkegårdsdiget tyder på, at den har været af sa. type som s.portalen. …
… Romansk granitfont med løver og menneskehoveder på kummen og ansigter på fodens hjørner (Mackeprang. D. 279–80). På dåbsfadet er graveret initialerne P P B og MD, og det er stemplet med to småkors over hinanden. Prædikestolen svarer i snitværket ganske til altertavlen og er ligesom den samtidige himmel stafferet 1699 og sen., i 1700t., udstyret med pietistiske allegorimalerier. …
… Begge de rige, ret ens sekssøjleportaler (4 frisøjler og to halvsøjler, der mod sædvane er anbragt yderst) (Mackeprang. JG. 109ff.), m. reliefsmykkede tympana er bev. S.portalen, før 1885 flyttet til tårnets v.side, hvorigennem der er adgang til kirken, smykkes af et tympanon m. den velsignende Kristus. N.portalen, hvis tympanon bærer flettekors, giver adgang fra skibet til n.kapellet. …
… (Mackeprang. D. 152). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Dåbsgitter og fontehimmel fra 1723 (skænket af Sophie Hedevig). Prædikestol i ungrenæssance o. 1580, opsat af Hans Lindenov, med himmel i bruskbarok, o. 1675. Herskabsstole med Hans Lindenovs og Margr. Rosenkrans’ våben, det øvrige stoleværk fra sa. tid og fra 1700t. …
… Romansk granitfont, storebæltstype m. bladranke og reliefhoveder (Mackeprang. D. 112). Nederl. fad o. 1650 m. Skt. Jørgen og dragen. Prædikestol i senrenæssance, 1632. Klokke 1495 (Uldall. 296). – På kgd. smuk romansk gravsten, kisteformet m. arkadefrise (Aarb. 1877. 89; Løffler. Gr. pl. XV; Mackeprang. D. 122) samt gravsten, nu cementdækket, over landsdommer Ths. Beck, Bjergbygrd., † 1680. …
… Mackeprang i SdjyM. 1932. 145–47. Løgumkloster Refugium er opf. 1959–61 (arkt. Rolf Graae og Rich. Aas) i tilknytning til klosterkirken, hvormed det er forbundet ved en overdækket munkegang. …
… Romansk granitfont af Slagelsetype (Mackeprang. D. 77). Lille prædikestol 1584 i ungrenæssance m. arkader. To klokker: 1) 1495 (Uldall. K. 109), 2) 1611 (Borchart Quellichmeyer). Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art. Gotiske kalkmalerier fra o. 1450 i Flakkebjerg kirke. Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 801–07. På kgd. er begr. skolemanden C. C. …
… Romansk granitfont af Kalundborgtype (Mackeprang. D. 96). Gotisk korbuekrucifiks o. 1400 i Nationalmus. Prædikestol o.1825–50. To klokker: i) 1626 (Felix Fuchs), 2) 1852 (H. Gamst og H.C. Lund). Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art. Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 859–66. I Jellinge nævnes 1337 en Niels Spinck 1399–1427, væbn. …
… De to retkantede, tilmurede døre, hvoraf den sdr. er reliefprydet (Mackeprang. JG. 342), er mod sædvane anbragt i helt forskellig afstand fra skibets v.gavl. Bev. er tillige apsisog korbue, den sidste med omløbende, dragesmykket kragbånd, samt apsidens femdelte munkestenshvælv med trekløverprofilerede ribber og nedhængende terningformet slutsten af granit (sml. bl.a. …
… En langstrakt kvader m. relieffer og et mod ø. fremspringende hoved, højt i korets sø.hjørne, sidder sikkert på opr. plads; én over to m lang døroverligger med ranker og tovsnoning i våbenhuset er af ukendt herkomst, og en kragsten med løve og drage i tårnbuens ndr. vange lå indtil 1937 som trappesten på Grauballegård (Mackeprang. JG. 342). …
… Romansk granitfont, på hvis kumme der er en ufuldført dek. af store, buklede bægerblade (Mackeprang. D. 200). Sengotisk korbuekrucifiks med sidefigurer, vistnok udført af en Claus Berg-svend. Dets korstræ, som er for lille til figuren, er noget ældre. Prædikestol fra sa. tid som altertavlens omdannelse, ca. 1750. …
… ., s.døren, der stadig benyttes, har tympanon med indristet figur af Kristus i korsfæstelsesstilling, men iført lang kjortel (Mackeprang. JG. 147–48). N.døren, der er tilmuret, har kragsten og rundbuestik. På skibets og korets n.side er bev. romanske vinduer m. monolitoverliggere, mens apsidens vindue delvis er fornyet. …
… Romansk granitfont med dobbeltløver (Mackeprang. D. 234). Prædikestol af sa. mester som altertavlen og m. himmel af førnævnte landsbysnedker. – I våbenhuset to gravsten med figurer, den ene fra 1653 over Christen Christensen i Bøgeskov, den anden vistnok over hans søn. Erik Horskjær redaktør På kgd. er begr. politikeren Søren Svendsen, † 1934. Gudrun Ebbesen frue, cand. mag. …
… Bev. er ligeledes de to portaler, den enkle s.portal og den rige sekssøjlede n.portal af Viborgtype (Mackeprang. JG. 115ff.). …
… Romansk font af granit (Mackeprang. D. 275f.). Prædikestolen i sen renæssance har koblede korintiske søjler og i felterne udsk. relieffer (syndefaldet, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten); den højt opbyggede himmel bærer årst. 1653, der mul. gælder for hele stolen, hvis udseende nøje passer m. Hammershøj (s. 354). Prædikestolsopgangen er nu i Viborg Stiftsmuseum. …
… N.døren er kantet med rundstavprofil og prydet med tympanon med dobbeltløve, hugget af sa. mester som kirkens døbefont (Mackeprang. JG. 259); den tilmurede s.dør har retkantet inderside, men rundbuet yderfront med fremspringende kragbånd. Korets ø.- og n.vinduer samt skibets to n.vinduer, der har smukke rundstavprofiler, er opr.; de øvr. vinduer er alle udvidede, men har bev. deres romanske form. …
… Særpræget romansk granitdøbefont m. dobbeltløver og mandehoveder i højt relief (Mackeprang. D. 20, 220). Dåbsfad af Nürnbergerarbejde o. 1550 m. fremstilling af bebudelsen. Prædikestol fra 1600t.s beg. m. nye evangelistmalerier i arkadefelterne. Moderne kopi af Herlufsholm-krucifikset. Nyere stoleværk. …
… Romansk granitfont (Mackeprang. D. 84) med moderne fod. I skibet et ligtræ over Maren Jensdatter, † 1663. En gotisk bispefigur findes nu i Nationalmus., den gl. altertavle fra 1605 i »Saxos Celle« i Sorø. Aage Roussell overinspektør, arkitekt, dr. phil. Litt.: J. B. Løffler. Sorø Akademis Landsbykirker. 1896. 51. MagnPet. K. 108. …
… N.døren, som har glat tympanon med profileret kant, er delvis tilmuret; s.døren, en fornem sekssøjleportal med løverelieffer på tympanet, er flyttet til tårnets v.mur (Mackeprang. JG. 344). Bev. er også apsis- og korbue, den sidste med profilerede, omløbende kragbånd, samt apsidens halvkuppelhvælv. Over koret middelald. egetagværk. …
… Romansk døbefont af granit m. korslam, fugl og modvendte løver i meget lavt relief (Mackeprang. D. 421). I overkanten to modstående, firkantede småhuller (til †låganordning); i korbuen. Sydty. dåbsfad, o. 1550–75, m. »tulipan«-række inden for minuskel- og majuskel-ringbælter. På kanten grav. BR AR (og våben for Rantzau og Rumohr). Dåbskande 1947, af messing. …
… Poul samt dobbeltløve, dyrefig. og palmetornamenter (Mackeprang. D. 126). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen og graverede våben for Claus Eriksen Mormand og Anne Falck 1583. Prædikestolen i senrenæssance o. 1635 har ganske karakterfulde statuetter samt våben for Eiler Høeg, gift 1632 m. Else Krabbe. Samtidig himmel. I stoleværket rester af gavle o. 1570–80 m. Viffert- og Bryskevåben. …
… Skinkel (Mackeprang i Aarb. 1943. 19). Klokke 1849 af Gamst og Lund. En omstøbt †klokke havde sa. våben som dørfløjen. I koret gravsten: 1) Gert Bryske, † 1552, og Anne Viffert, † 1586, figursten (CAJensen. Gr. 238); 2) Elisabeth Bryske, † 1582, figursten (CAJensen. Gr. 635). …
… Gotlandsk kalkstensfont fra o. 1250 (Mackeprang. D. 388); den skal if. Jac. Madsen have stået i Skt. Albani kirke i Odense, mens andre kilder (FynskeSaml. VIII. 127) anfører Gråbrødre kirke i Odense som hjemstedet. Den blev 1883 fundet under den gl. prædikestol fra 1594. Klokke fra 1424 el. 1427 af mester Cort med store relieffer af Skt. Jørgen og Maria med …