Hammerum herred

Købstad: Herning, se s. 110. Sognene: Tvis, Avlum, Vildbjerg, Nøvling, Ørre, Sinding, Simmelkær, Sunds, Ilskov, Gjellerup, Bording, Ikast, Rind, Snejbjerg, Studsgård, Havnstrup, Sdr. Felding, Assing, Skarrild, Arnborg.

Hammerum herred, det største i a. og i Danmark, omgives af Viborg a. (Lysgård og Hids hrdr.), Skanderborg a. (Vrads hrd.), Vejle a. (Nørvang hrd.) samt Nr. Horne, Bølling, Ulfborg, Hjerm og Ginding hrdr. Det strækker sig fra Karup å og Hørbylunde bakker i ø. til Vildbjerg og Troldhede i v. og fra Storåen i n. til Borris Sønderland i s. Hele hrd. ligger v.f. hovedopholdslinien for sidste istids gletschere, og landskabeligt består det af bakkeøer (moræne fra næstsidste istid) og hedesletter, de sidste hørende dels til Karupfladen og afvandet af Karup å og Storåen, og dels til Arnborgfladen, hvorigennem Skjern å løber. Såvel bakkeøernes som hedesletternes jorder er af sandet beskaffenhed, og for indtil 100 år siden var kun de store ådale og deres nærmeste omgivelser opdyrkede og bebyggede, mens lyngheder bredte sig over såvel sletter som bakker.

Herredets areal var 1960: 119.783 ha, deraf landbrugs-areal 78.464 ha og vandareal ca. 665 ha. – Indbyggerantallet inkl. Herning kbst. var 26/9 1960: 63.040 indb. fordelt på 19.273 husstande (1801: 6879, 1850: 11.404, 1901: 28.603, 1930: 41.537, 1955: 59.487). – Husdyrholdet var juli 1962: 1293 heste, 90.656 stk. hornkv. (heraf 37.567 malkekøer), 170.076 svin og 504.906 høns.

I kirkelig henseende hører Hammerum hrd., bortset fra Tvis so., under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift; Tvis so. hører under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift.

Hammerum herred (*1231 Hamrumheret). Bording so. regnes i Ribe Oldemoder under Ginding hrd. 20/12 1687 blev Bording by lagt under Hammerum hrd., og ved reskr. af 29/11 1822 og 6/1 1832 kom so. under Hammerum hrd. Af Vildbjerg so. hørte 1688 præstegden, Ågård, Lysgård, Ejsingkær, Burgård, Pugdal, Helleskov og Merrild til Hammerum, resten til Ulfborg hrd. Ved reskr. af 6/1 1832 kom hele Vildbjerg so. til Hammerum hrd. Af Hodsager so. i Ginding hrd. hørte Hallundbæk, Bredvigbæk og Ommose til Hammerum hrd., men blev ved reskr. af 6/1 1832 lagt til Ginding hrd. Vorgod å udgjorde skellet ml. Bølling og Hammerum hrdr., således at de dele af Borris, Nr. Vium og Vorgod so., som lå ø.f. åen, hørte til Hammerum hrd. Ved reskr. af 25/1 1843 kom de til Bølling-Nr. Horne hrdr. Tyvkær, Bøgeskov, Over Isen, Lille Nørlund og den 1683 øde gd. Skovdal i Ikast so., samt Sigten, Guldforhoved, Rønkilde, Ravnholt og Bodholt i Bording so. hørte tidl. til Vrads hrd., men kom ved reskr. af 29/11 1822 under Hammerum hrd.

Bortset fra at Bording by 1687 kom under herredet, skete der ingen ændringer i dets omfang ved den store omlægning af de jy. hrdr. 1687–88. Herningsholms birk blev indlemmet i hrd. 15/1 1785. Ved reskr. af 25/1 1843 kom Timring so. i Ulfborg hrd. til Hammerum hrd. If. bekendtgørelse af 8/8 1892 blev fra 1/1 1893 visse dele af Vorgod so. lagt fra Bølling-Nr. Horne hrdr. hertil. Da Herning fra 1/4 1913 blev købstad, kom jurisdiktionen til at hedde Herning købstad og Hammerum hrd. 1919 blev den til retskr. nr. 80, fra 1956 nr. 88, og politikr. nr. 59. Ved lov af 21/3 1956 overførtes fra Holstebro retskr. Grove so. og fra Bølling-Nr. Horne hrdr.s s. 334 retskr. Vorgod so. hertil. Samtidig blev jurisdiktionen delt i to retskr. Den ene omfatter: Herning, Snejbjerg, Timring, Tjørring, Vildbjerg, Nøvling og Vorgod, den anden: Arnborg, Assing, Bording, Gjellerup, Grove, Ikast, Ilskov, Rind, Simmelkær, Sinding, Skarrild, Sunds, Sdr. Felding, Ørre og Avlum sogne. Ændringen trådte i kraft fra 1/1 1960. Ved loven af 1956 blev der foretaget den ændring i politikredsens område, at Grove so. samt den til politikr. nr. 62, Ringkøbing købstad m.m., hørende del af Vorgod so. kom herunder.

I Sinding lidt s.f. landevejen ind mod Tjørring skel (Herning kbst.) ligger Tinghøje el. Tohøje. Det sidste navn anvendes 1507, det første 1638. I Nøvling so. har der måske været tingsted på Egebæk mark, Tingagre nævnes her 1683. »En spids høj, kaldes Tinghøj, om hvilken der står nogle store sten« omtales 1638 ml. Tvevad og Østerhoved. 1646 blev der klaget over, at tinget var flyttet fra Snejbjerg til et so. længere mod øst. Det siges, at tinget havde ligget i Snejbjerg »fra arilds tid«. Lensmanden fik 22/5 1646 ordre til at lade 24 mand udpege et bekvemt sted. Det synes at være kommet tilbage til Snejbjerg, hvor det i hvert fald var 1705 og 1753. Sen. omtales det i Gjellerup, 1769 forekommer et tinghus i Skarrild, 1776 herreds- og birkestuen i Gjelleruplund. 1827 fik jurisdiktionen eget tinghus i Herning.

Hammerum hrd. i Hardsyssel hørte fra middelalderen under Lundenæs len, fra 1660 Lundenæs a., som fra 1671 var forenet m. Bøvling a. 19/3 1794 blev det en del af det i h. t. resol. af 4/9 1793 oprettede Ringkøbing a.

Hrd. hørte fra gl. tid under Ribe stift, men kom 1922 til Viborg stift. Indtil 1812 var hrd. et selvstændigt herredsprovsti, men indgik da i det 10/7 s.å. oprettede Ringkøbing sdr. amtsprovsti. I h. t. kgl. resol. af 10/4 1824 og biskoppens ordre af 10/4 1826 blev Hammerum hrd. derefter en del af Ringkøbing amts østre provsti. Ved kgl. resol. af 20/12 1880 blev det fra 1/1 1881 et selvstændigt provsti.

Litt.: ValdJb. II. 32. Evald Tang Kristensen i JySaml. 1. Rk. IX. 1882–83. 45f. Mogens Lebech, smst. 5. Rk. II. 1935–36. 216f., 331 f. Henrik Larsen, smst. 99–101. Peter Skautrup. Hardiske mål. 1942. 32f. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. 1930. Jylland. 282–88. Præsteindberetn. fra 1638, DSaml. 2. Rk. IV. 48f. Evald Tang Kristensen. Jydske Folkeminder, især fra H. Hrd. 1871. H. Krarup. Gl. Minder el. det H. Hrd., som forsvinder. 1889. H. Krarup og W. T. Valeur. Fra det svundne H. Hrd. 3. udg. 1918. P. Storgaard Pedersen. Degnenes Tilstand i H. Hrd. for omtr. 200 Aar siden, AarbHards. 1907. 52–58. J. A. Trøstrup, Jørgen Jacobsen, Ole Andersen og Lauritz Olsen. Gamle Minder fra H. Hrd., smst. 1914. 1–165. L. Jespersen. Bispevisitatser i H. Hrd., smst. 1932. 8–23. Johan C. Sulkjær. Om Vejvæsen i H. Hrd. 1773–1843, smst. 1934. 119–38.