Egedesminde kommune

Byen: Egedesminde. Bygderne: Hunde Ejland, Akúnâq.

Geologien i Egedesminde kom. knytter sig meget nøje til forholdene i Kangâtsiaq kom. mod s. (se s. 501), idet bjergarterne her hører til den nordl. flanke af den nagssugtôqidiske foldekæde. Fjeldene er lave – undertiden isskurede – og topografien er overvejende præget af de geol. strukturer, hvis hovedretning er orienteret ø.-v., hvilket har langstrakte ø.-v.gående øer og halvøer til følge.

Foruden gnejs findes granit, der på øen Manîtsoq fører spor af molybdænglans. Svagt omdannede bjergarter i foldekæden kendes på nogle småøer n. f. Egedesminde by, hvor der findes glimmerskifer, granatglimmerskifer og staurolitglimmerskifer. Skifrene er fl. st. sortfarvede af kulstofpartikler.

På Grønne Ejland findes tertiær basalt.

Skærgården ved Egedesminde er i botanisk henseende ret fattig, præget af tør klippeflora (varde-frytle og laver) og snelejer ml. klipperne (dværg-pil og mosser) samt heder og vegetation af blågrøn pil og tundra-pil. En del interessantere kærsamfund findes ind imellem de øvr. vegetationsformer. I skærgården findes de nordligste forekomster i G. for hønsebær og nedbøjet star. I stærk modsætning til skærgården er indlandet ved Arfersiorfik Fjord med forgreninger. Her er der udstrakte heder og mosestrækninger, og her møder man de nordligste forposter for den kontinentale Strømfjords-vegetation (se Holsteinsborg kom.), især i form af lavrige samfund m. steppe-star etc.

Litt.: Om skærgårdsvegetationen, se C. Kruuse i Medd. om Grønl. 14. 1898, og om fjordvegetationen T. W Böcher og S. Lægaard i Bot. Tidsskr. 58, 1962.

Med den begrænsning Egedesminde kom. har i dag, er den et typisk yderdistrikt m. ringe opland for landvildt. Alligevel hænder det, at enkelte omstrejfende rener når helt ud på yderøerne, der ligeledes nu og da besøges af isbjørne, som går i land fra Vestisen – og af hvidræve kommende helt fra Baffin Island, ca. 300 km borte. I sjældne tilfælde synes også canadiske vildrener og polarulve at finde vejen over isen el. komme i drift med denne til G. Egedesmindes rigdom på sæler er betinget af Vestisens nærhed, idet unge sæler – og hvalrosser – i strenge vintre ikke er i stand til at klare sig langs den tæt tilfrosne kyst af Baffin Island, hvorfor de søger over til det varmere vand ved Vestg. Også store flokke af søfugle fra Baffin Bugt opholder sig her så langt hen på efteråret som muligt for derefter at trække længere s.over langs G.s v.kyst, en del endda helt til Newfoundland. I den sydl. del af Disko Bugt har havternen nogle af sine største ynglepladser i G. (især Grønne Ejland).

Kom. grænser mod s. til Kangâtsiaq kommune. Kom. omfatter øerne på s.siden af Disko Bugt samt Hunde Ejland. Ø.grænsen går ø. om Kánala gennem Nivâqsundet ind mellem Ujaragtarfik- og Upernivik-øerne. Endv. omfatter kom. Grønne Ejland m. undt. af øen Agissat. Grænserne for Egedesminde kom. er fastsat ved kgl. anordning af 18/11 1950. Før udstedelsen af denne anordning hørte den nuv. Kangâtsiaq kom. ind under Egedesminde distrikt, og mange administrative funktioner udføres fortsat for kommunerne i fællesskab.

I de sen. år er der nedlagt en del bygder, 1968 Vester Ejland.

Administrativ inddeling. Egedesminde kom. er sammenfaldende med Egedesminde retskreds og landsrådskreds. Egedesminde skoledistrikt og lægedistrikt omfatter foruden Egedesminde kom. også Kangâtsiaq kom. og Egedesminde politidistrikt desuden Godhavn kom. Egedesminde handelsdistrikt omfatter foruden Egedesminde kom. også Kangâtsiaq kom. og bygden Ikamiut i Christianshåb kommune. Kæmneren er landshøvdingens stedlige repræsentant i kom., og under ham hører også Kangâtsiaq kommune. De kommunale anliggender er henlagt til en kommunalbestyrelse, der har 8 medlemmer, hvoraf 6 er fra byen Egedesminde og 1 fra hver af bygderne Akúnâq og Hunde Ejland. Kæmneren er sekretær for kommunalbestyrelsen.

Mens byens indbyggerantal er næsten 10-doblet i de sidste ca. 40 år, viser bygdernes samlede indbyggerantal en tilbagegang. For kom. som helhed har befolkningstilvæksten i de sen. år været mindre end fødselsoverskuddet. I 10-året 1958-67 har der været en nettofraflytning af den grønlandskfødte befolkning på 197 personer, hvori dog indgår børn f. i G. af da. forældre. Af befolkningen boede 1965 2.742 personer i 533 private husstande, mens 236 personer boede i fælleshusholdninger. 56% af befolkningen var under 20 år, 47% under 15 år; af den grønlandskfødte befolkning var 60% under 20 år og 50% under 15 år.

Erhvervsforhold. Det vigtigste erhverv er fiskeri, først og fremmest reje- og torskefiskeri, mens fangsten kun beskæftiger en ringe del af befolkningen, fortrinsvis i bygderne. I byen er hovedparten af befolkningen lønmodtagere.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () de i Grønland fødte personer): Fiskeri 133 (132), fangst 21 (21), fremstillingsvirksomhed 67 (60), bygge- og anlægsvirksomhed 152 (92), off. værker 14 (11), handel og omsætning 129 (103), transport, teletjeneste m.v. 95 (79), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 317 (224). 928 personer el. 31,2% (722 personer el. 27,1%) var 1965 erhvervsmæssigt beskæftiget. Inkl. familiemedlemmer var 2.583 el. 86,7% (2.269 el. 85,2%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 395 el. 13,3 % (395 el. 14,8%) levede af pension, understøttelse m.v.

Der fandtes i kom. 1968 2 motorbåde ml. 20 og 40 brt., 20 motorbåde ml. 5 og 20 brt., 15 motorbåde under 5 brt. og 76 robåde med el. uden påhængsmotor. Endv. fandtes i kom. 112 kajakker 1959 (1958: 126), de sidste år, for hvilke oplysninger findes. Til fangstrejser og transport om vinteren anvendes slæder og slædehunde, hvoraf der 1959 (sidste optælling) fandtes henh. 266 og 1835.

Udover de i oversigten anførte fiskearter indhandles lidt helleflynder, hellefisk, angmagsatter og hajlever. 1950 endv. godt 9.000 stk. havkatteskind.

Desuden blev 1950 skudt 27 hvalrosser. Nedgangen i antallet af fangne sæler 1967 skyldes, at fangsten fra de større motorbåde (over 5 brt) er faldet væsentlig.

Salg af fiske- og fangstprodukter indbragte fiskerne og fangerne 1967: 834.000 kr., heraf for fiskeriprodukter 809.000 kr. (1966: 1.155.000 kr., heraf for fiskeriprodukter 1.106.000 kr. og 1960: 487.000 kr., heraf for fiskeriprodukter 433.000 kr.), hvortil kommer indtægterne ved indhandling af rejer i Christianshåb. Herudover opnår befolkningen væsentlige indtægter ved lønarbejde, først og fremmest for off. institutioner, bl.a. for KGH ved behandlingen af fiskeog fangstprodukter. Lønindkomsterne for løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. var 1967 6,3 mill. kr.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967: 4,7 mill. kr. (1966: 5,7 mill. kr. og 1960: 1,9 mill. kr.).

Bank- og sparekassevirksomhed. Filialer af Bikuben og Grønlandsbanken, som administreres af KGH. De grønlandske sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

De offentlige udgifter. Ministeriets nettodriftsudgifter udgjorde 1967 for Egedesminde og Kangâtsiaq kommuner tilsammen 10,5 mill. kr. (1966: 8,9 mill. kr. og 1960: 5,0 mill. kr.), deraf til administration 1,5 mill. kr., domstole 0,1 mill. kr., sundhedsvæsen 3,7 mill. kr., skolevæsen 4,8 mill. kr. og GTO’s virksomhed 0,4 mill. kr. Udgifter til kirke og politi afholdes af henh. kirke- og justitsministeriet.

1966 udgjorde nettodriftsudgifterne til KGH’s virksomhed (inkl. produktionsvirksomhed) for Egedesminde og Kangâtsiaq kom. samt bygden Ikamiut i Christianshåb kom. i alt 2,0 mill. kr. (1960: 0,4 mill. kr.).

De kommunale driftsudgifter i Egedesminde kom. beløb sig 1967 til 1,8 mill. kr. (1966: 1,4 mill. kr. og 1960: 0,4 mill. kr.), hvoraf hovedparten gik til aldersrente og andre sociale ydelser, nemlig 1967: 1,2 mill. kr. (1966: 1,0 mill. kr. og 1960: 0,3 mill. kr.).

Til bygge- og anlægsvirksomhed anvendtes i Egedesminde kom. flg. beløb (i 1000 kr.):

1951-67 har de statslige investeringer i kom. ekskl. boligstøtte og erhvervslån udgjort i alt 80,2 mill. kr., hvoraf 78,8 mill. kr. er investeret i byen og 1,4 mill. kr. i bygderne. Endv. er 1953-67 til boligstøttebyggeri anvendt 15,3 mill. kr., deraf 14,8 mill. kr. til byens befolkning og 0,5 mill. kr. til bygdebefolkningen. Til anskaffelser gennem erhvervslån (især både) er anvendt 6,3 mill. kr., deraf 4,2 mill. kr. til byens befolkning.

De kommunale investeringer androg 1951/52-1967 3,8 mill. kr., hvoraf til boliger, derunder aldersrenteboliger, 0,7 mill. kr.