Holsteinsborg kommune

Byen: Holsteinsborg. Bygderne: Itivdleq, Sarfánguaq, Qerrortussoq (Avssaqutaq). Flyvepladsen: Søndre Strømfjord. Radarstationen: Qáqatoqaq.

Holsteinsborg kom.s nordl. dele er præget af en gl. erosionsflade (peneplan) m. højde ml. 550 og 950 m. Det højeste niveau er meget tydeligt og danner høje plateauer n. og s. f. Nordre Isortoq. Flere høje fjelde findes rundt om Taserssuaq (Pisigsarfik, 1597 m, og Avqutikitsoq, 1440 m). Den store flod Qôrorssuaq kitdleq, der afvander området m. de høje fjelde, danner flere smukke vandfald.

I den sydl. del af kom. ved den ydre del af Søndre Strømfjord findes et alpint landskab, der er en nordl. del af det alpelandskab, der findes ø. og nø. f. Sukkertoppen by.

De fleste prækambriske bjergarter i Holsteinsborg kom. er påvirket af den nagssugtôqidiske foldning, hvis s.grænse løber omtrentlig ø.-v. gennem Søndre Strømfjord. S. f. denne grænse findes langt ældre bjergarter (mindst 2700 mill. år) tilh. Kangâmiutkomplekset (se Sukkertoppen kom.).

Den nagssugtôqidiske bjergkæde viser inden for sine grænser også meget interessante forhold m. en stærkt metamorfoseret, central kerne, der har svagere omdannede bjergarter på sine flanker, hvoraf kun den sydl. findes i Holsteinsborg kom. (den nordl. findes i kommunerne Egedesminde, Kangâtsiaq og Christianshåb). Det er mul., at nogle af de højt metamorfoserede bjergarter, der findes i den nagssugtôqidiske foldekæde, er rester af langt ældre foldekæder. En meget udbredt bjergart i den højtmetamorfoserede del af foldekæden er en lysebrun til mørkebrun gnejs. Mod s. i kom. går disse bjergarter m. en skarp grænse over i lysegrå gnejser af svagere omdannelsesgrad. Fl. steder n. f. Holsteinsborg by indeholder gnejsen granat, der er ophav til granatsand, som hyppigt findes på kysterne i fjordene. Ligeledes er marmorhorisonter meget hyppige, og det samme gælder rusthorisonter i gnejs. Muligheden for en grafitbrydning har været forsøgt flere steder, men kun ved Utorqait har brydning fundet sted (se s. 54).

Såvel kystfjelde som de store fjordkomplekser har en særdeles interessant flora og vegetation. Kendt fra gl. tid som en særlig fin botanisk lokalitet er Præstefjeldet ved Holsteinsborg. Her gror der blandt meget andet sne-anemone og på toppen Vahls potentil, der her har sin s.grænse. Den rige flora på kystfjeldene, til dels af fugtighedskrævende arter, fortsætter n.på til mundingen af Nordre Isortoq. Derefter bliver kystfjeldene lavere og floraen mindre rig. Det indre af landet ved Strømfjordene og Nordre Isortoq dækkes af enorme hedestrækninger, men længere inde nær Indlandsisen bliver der så tørt, at solsider får en slags subarktisk steppevegetation, især af steppe-star og purpur-rørhvene. I det tørre indland forekommer en del arter, der ellers er meget sjældne. En art som hedemelbærris findes i G. kun her. Visse dale nær det indre af Søndre Strømfjord har intet naturligt afløb; her kan der i bunden dannes saltrige enge el. saltsøer. Disse søer har en meget fattig flora, men bredderne er bevokset m. en art saltstepper, bl.a. m. den smukke blåblomstrede salt-ensian og rank kodriver. De fleste søer i det indre af landet har en særdeles rig flora af sydl. (tempererede) vandplanter.

Litt.: Medd. om Grønl. 147–148.

Hvalrossen har gode fourageringsgrunde (ringe havdybder m. store muslinger) langs det meste af yderkysten, mod n. helt op til ud for Upernavik. Tidl. gik den ofte på land i stor mængde ml. Holsteinsborg og Kangâtsiaq, men dette sker nu sjældent. Derimod overvintrer den fortsat regelmæssigt på den spredte Vestis over bankerne i Davisstrædet, hvor der er passende dybder til fouragering. Her træffes den med små unger, før den om foråret drager n.på – el. v.over. Også remmesæl, ringsæl og hvidhval og adsk. søfugle er alm. langs randen af Vestisen, så længe denne ligger nær G.s-kysten – og, mærkeligt nok, sneugler, der om vinteren kommer over fra arktisk Canada for at drive fuglejagt langs randen af Vestisen. Om sommeren færdes flokke af marsvin og grindehvaler langs skærgårdskysterne, ligeså vågehval, pukkelhval og spækhugger og længere ude finhval, kaskelot, døgling og hvidskæving. Alle G.s sælarter forekommer her, om sommeren især grønlandssæler på træk mod n. (og s.), om vinteren mest ringsæler. Holsteinsborg indland ligger, ligesom Sukkertoppens, beskyttet bag høje kystfjelde. I visse perioder sker en livlig udveksling af disse to distrikters renbestande ved n.vandring om sommeren og efteråret og s.vandring om foråret. (Se endv. Sukkertoppen og Kangâtsiaq kom.).

Kommunen grænser mod s. til Sukkertoppen kom. N.grænsen går fra havet gennem Nordre Strømfjord til Kûp akua og fortsætter gennem Kûk til Inugpait qûat, hvorfra grænsen går ø.på til grænsen ml. Østg. og Vestg.

Administrativ inddeling. Holsteinsborg kom. er sammenfaldende med Holsteinsborg retskreds, landsrådskreds, politidistrikt, præstegæld, lægedistrikt, skoledistrikt og handelsdistrikt. Kom. hører ind under 2. opstillingskreds ved folketingsvalg. Kæmneren er landshøvdingens stedlige repræsentant. De kommunale anliggender er henlagt under en folkevalgt kommunalbestyrelse, der har 9 medlemmer. Der er 4 valgkredse i kommunen, nemlig Holsteinsborg valgkreds, der foruden Holsteinsborg omfatter Qerrortussoq, og som vælger 6 medlemmer, samt valgkredsene Itivdleq, Sarfánguaq og Søndre Strømfjord, der hver vælger 1 medlem. Kæmneren er sekretær for kommunalbestyrelsen.

Byens befolkning er næsten tredoblet siden 1951, hvorimod bygdernes folketal i den sa. periode er halveret. Befolkningsstigningen i kom. under ét har bortset fra nogle af de sen. år været mindre end fødselsoverskuddet, og der har i 10-året 1958-67 været en fravandring fra kom. på 141 grønlandskfødte personer, hvoraf dog en del er børn f. i G. af da. forældre. Man regner med, at byens folketal vil fortsætte med at stige i de kommende år, og der er ved de planlagte investeringer taget hensyn hertil.

1965 boede 2.745 personer i 514 private husstande og 143 i fælleshusholdninger som alderdomshjem, sygehus og skolehjem. Godt 57% af den grønlandskfødte befolkning var 1965 under 20 år og godt 49% under 15 år.

Erhvervsforhold. Det vigtigste erhverv i kom. er fiskeri, især af torsk og rejer, der giver beskæftigelse ikke blot i selve fiskeriet, men også ved fiskeanlæg og fabrikker. Da kom. ligger i åbentvandsområdet og derfor normalt kan besejles hele året, er der muligheder for helårsfiskeri.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): fiskeri 246 (245), fangst 7 (7), fremstillingsvirksomhed 216 (192), bygge- og anlægsvirksomhed 96 (44), off. værker 19 (9), handel og omsætning 116 (104), transportvirksomhed, teletjeneste m.v. 83 (69), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 231 (179). 1014 el. 35,1% (849 el. 32,8%) var erhvervsmæssigt beskæftiget. Inkl. familiemedlemmer var 2.612 el. 90,4% (2318 el. 89,6%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 276 el. 9,6% (268 el. 10,4%) levede af pension, understøttelse m.v.

Der fandtes i kom. 1968 1 motorbåd på 30 brt. og 31 ml. 5 og 20 brt., 70 motorbåde under 5 brt. og et større antal robåde med el. uden påhængsmotor. Til fangstrejser og alm. transport om vinteren anvendes fra Holsteinsborg og nordefter slæder og slædehunde. I kom. fandtes 1950 (sidste år for oplysninger) 504 slædehunde.

Fra 1964 omfatter indhandlingen både KGH og private, indtil da kun KGH.

For 1964 og 1965 er fangsten p. gr. af ufuldstændige oplysninger delvis skønnet.

Salg af fiske- og fangstprodukter til KGH indbragte 1967 fiskerne og fangerne 2,3 mill. kr. (1966: 2,7 mill. kr., 1960: 0,8 mill. kr.), hvortil kommer indhandlingen til den private rejefabrik. Hovedparten af indhandlingsindtægterne stammer fra fiskeprodukterne, i de omhandlede år oversteg indhandlingen af fangstprodukter til KGH intet af årene ca. 50.000 kr. Herudover opnår befolkningen væsentlige indtægter ved lønarbejde dels for de off. institutioner, dels for private mestre og den private rejefabrik i byen. Lønindkomsten for løstansatte arbejdere og funktionærer under stat og kom. var 1967 6,1 mill. kr.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 6,8 mill. kr. (1966: 7,8 mill. kr., 1960: 1,8 mill. kr.). KGH’s butiksomsætning var 1967 18,2 mill. kr. (1966: 16,9 mill. kr. og 1960: 6,8 mill. kr.).

Bank- og sparekassevirksomhed. Filialer af Bikuben og Grønlandsbanken, som administreres af KGH. De grønl. sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

De offentlige udgifter. Ministeriets nettodriftsudgifter udgjorde 1967 6,5 mill. kr. (1966: 6,3 mill. kr., 1960: 4,2 mill. kr.), deraf administration 0,9 mill. kr., retsvæsen 0,1 mill. kr., sundhedsvæsen 2,6 mill. kr., skolevæsen 1,9 mill. kr. og GTO’s virksomhed 1,0 mill. kr. 1966 udgjorde nettodriftsudgifterne til KGH’s virksomhed (inkl. produktionsvirksomhed) 1,0 mill. kr. (1960: 0,8 mill. kr.). Udgifter til kirke og politi afholdes af henh. kirkeministeriet og justitsministeriet.

De kommunale driftsudgifter beløb sig til 1,9 mill. kr. 1967 (1966: 1,4 mill. kr., 1960: 0,4 mill. kr.), hvoraf hovedparten gik til aldersrente og andre sociale ydelser, nemlig 1,2 mill. kr. (1966: 0,9 mill. kr., 1960: 0,2 mill. kr.).

Til bygge- og anlægsvirksomhed anvendtes flg. beløb (i 1000 kr.):

1951-67 har de statslige investeringer bortset fra investeringer i Søndre Strømfjord og ekskl. boligstøtte og erhvervslån i alt udgjort 64,1 mill. kr., heraf er 63,8 mill. kr. investeret i byen og 0,3 mill. kr. i bygderne. Til boligstøttebyggeri i perioden 1953-67 er anv. 19,5 mill. kr., heraf i byen 19,1 mill. kr., i bygderne 0,4 mill. kr. Til anskaffelser gennem erhvervslån (især både) er anvendt 8,2 mill. kr.

De kommunale investeringer 1951/52-67 har andraget 3,6 mill. kr., hvoraf boliger og alderdomshjem tegner sig for 1,0 mill. kr.