Scoresbysund kommune

Byen: Scoresbysund. Bygderne: Kap Hope, Kap Tobin. Uden for kommuneinddelingen: blyminen Mesters Vig, vejrstationerne Daneborg og Danmarkshavn.

I det sydl. Liverpool Land opbygges fjeldgrunden fortrinsvis af gnejser og granitter tilh. prækambrium, men stærkt påvirket af den kaledoniske foldning. Fjeldene opnår i dette område højder på op til over 1000 m og dækkes af firner, hvorfra mindre gletschere strækker sig ned i lavlandet, nogle uden at nå havet. N. f. bygden Kap Hope (Igterajivit) på v.siden af Rosenvinges Bugt findes et lavtliggende, 34 km² stort sedimentområde, hvis aflejringer er nedsænkede i gnejsen langs brudlinier ved områdets v.grænse. Gnejsen hæver sig mod v. kraftigt op over sedimenterne, og dens overflade danner herfra v.på en flade, der sænker sig jævnt ned mod Hurry Inlets ø.kyst. Denne jævne flade har opr. udgjort underlaget for nu borteroderede sedimenter af sa. karakter som sedimenterne i Jameson Land og i det nedsænkede område ved Kap Hope. Dette underlag hælder nu mod v. som følge af en vestl. kipning af området, svarende til lagenes hældning i Jameson Land. Sedimenterne i det nedsænkede Kap Hope område, der indtager et fladt sletteland m. højder op til ca. 50 m, hvoropover sedimentfjeldene Gulfjelde (295 m) i den nordl. del hæver sig, stammer fra jordens midddelalder (trias og jura), og de gennemsættes af tertiære basaltgange. Lagene er dels limniske konglomerater, lerlag, sandsten (trias) samt skifre m. kullag (rhaet-lias), dels marine aflejringer fra lias af sandsten og skifre, der fx. ved Kumait er stærkt fossilførende. Ved Aumarssuit (Ikauligssat) har man i mange år brudt kul af god kvalitet (nedre lias). I nærheden af Kap Tobin (Ûnarteq (østgrønl. for Ûnartoq)) på ø.siden af Rosenvinges Bugt findes to varme kilder, der holder en temperatur på ca. 60° C. De vælder op gennem sprækker i gnejsen og må betragtes som vulkanske eftervirkninger. Af lignende opr. er en række varme kilder (16° C), som trænger op af brudspalter, der danner v.grænsen for sedimentområdet ved Kap Hope.

Ud over det her skitserede, permanent beboede område findes inden for fjordkomplekset omkring Scoresby Sund og på Liverpool Lands ø.kyst en del fangsthytter, som i visse perioder bebos af fangerne. De geol. forhold i dette vidtstrakte område vil fremgå af den alm., geol. beskrivelse af G.s ø.kyst (s. 19 ff.).

Det enorme fjordkompleks har p. gr. af de store klimatiske modsætninger ml. kyst- og indland som helhed en temmelig artsrig flora. Kystfjeldene på begge sider af indløbet er om sommeren udsat for hyppig tåge. Her er der en udpræget arktisk flora og vegetation. Først ved ca. 68° 30’- 69° sker der en kraftig reduktion af det typisk arktiske floraelement, medens mange sydl. arter her når deres n.grænse på yderkysten. Denne floristiske grænse svarer til en lignende på Syd-Disko i Vest-g.

I det indre af fjordkomplekset er temperaturforholdene gunstige, men nedbøren lav. Der findes her langt frodigere vegetation og mange steder en nærmest lavarktisk flora. På gunstige steder er der høje pilekrat og tør, steppeagtig græsvegetation, der minder om lign. vegetation i Strømfjordsområdet (se Holsteinsborg kom.). Enkelte arter, således sibirisk draba og to arter af vandaks, kendes kun fra Scoresby Sund området. Vegetationen i Scoresby Sund området blev først undersøgt grundigt af N. Hartz (1895).

Litt.: Medd. om Grønl. 130. Bd. XVIII. 107–285.

Dyrelivet omkr. Scoresby Sund – og i hele Nordøstg. – er præget af landsdelens højarktiske klima, der er betinget af Grønlandshavets om vinteren flere hundrede km brede drivisbælte. Moskusoksen, sneharen, halsbåndslemmingen, hermelinen og hvidræven (tidl. også renen og polarulven) er indlandets karakterdyr, til tider talrige, til andre tider fåtallige, ganske afhængigt af vinterklimaets større el. mindre stabilitet. Isbjørnen har her et sikkert yngleområde, især i de afsidesliggende egne op mod Nordostrundingen. Drivisbæltet og fjordene m. producerende bræer er om sommeren tilholdssted for talrige ringsæler, der om vinteren opsøger yderkystens el. forbjergenes strømsteder. Et sådant større strømsted er beliggende i mundingen af Scoresby Sund ml. Kap Tobin og Kap Brewster. Her er derfor altid sikker vinterfangst. Narhvalen trækker om sommeren i småflokke ind i Scoresby Sund til de indre fjordgrene. Nu og da ses også grønlandshvalen. Remmesælen, grønlandssælen og hvalrossen optræder kun fåtalligt. På yderkysten af Liverpool Land og s.kysten af Scoresby Sund yngler enorme mængder søkonger. Her har blåræven rigelig føde. Egl. fuglefjelde m. lomvier og rider findes på Rathbone Ø og Kap Brewster. I indlandet, der her er meget stort, yngler islom, rødstrubet lom, havlit, kongeederfugl, bramgås, kortnæbbet gås og langt n.på knortegås, alle gæs i betydelig mængde. Takket være lemmingen hører sneuglen, jagtfalken og lille kjove til landets karakterfugle. De ses hyppigt i gode lemmingår, mens de i dårlige lemmingår slet ikke yngler. Rypen forekommer overalt, men sjældent talrigt. Af vadefugle bør nævnes selning, præstekrave, islandsk ryle, s. 635 stenvender og almindelig ryle. Flere af disse yngler højt oppe på fjeldplateauerne, hvor sneen fordamper tidligt på foråret og sommeren, og der er et rigt insektliv.

Scoresbysund kom. omfatter byen og de derunder hørende bygder: Kap Hope og Kap Tobin. Uden for kommuneinddelingen, men med Scoresbysund som nærmeste by, er Mesters Vig (mine, flyveplads og telestation), Daneborg og Danmarkshavn (vejrstationer).

Scoresbysund kom. er sammenfaldende m. Scoresbysund retskreds, lægedistrikt, landsrådskreds, skoledistrikt og handelsdistrikt. Til Scoresbysund præstegæld hører foruden kommunen Mesters Vig, Daneborg og Danmarkshavn. Kom. hører ind under 1. opstillingskreds ved folketingsvalg. Inspektøren i Scoresbysund er landshøvdingens stedlige repræsentant og i modsætning til kæmnerne leder af såvel kæmnerinstitutionen som af KGH’s virksomhed. Scoresbysund falder uden for politidistrikterne, og inspektøren er tillagt politimyndighed og i denne egenskab underlagt politimesteren.

Fra 1/1 1963 er de kommunale anliggender henlagt til en folkevalgt kommunalbestyrelse (jfr. s. 632), der har 5 medlemmer, deraf 3 fra byen og 1 fra hver af de to bygder. Inspektøren er sekretær for kommunalbestyrelsen.

Befolkningen i Mesters Vig, Daneborg og Danmarkshavn, der ikke indgår i ovennævnte tal, var pr. 31/12 1968 på 32, alle født uden for G.

Siden opret. af Scoresbysund har der, som det kan ses, været en kraftig befolkningsstigning. Der har ikke desto mindre fundet en vis flytning sted fra kommunen. Blandt den grønlandskfødte befolkning har der således i 10-året 1958-67 været en nettofraflytning på 78.

Der var 1965 94 private husstande i kommunen. Godt 62 % af den grønlandskfødte befolkning var under 20 år og godt 57 % under 15 år.

Erhvervsforhold. Kommunens vigtigste erhverv er fangst af sæl, ræv og bjørn. Der er intet fiskeri. Af kajakker var der 44 1959. Endvidere enkelte robåde. Ved fangstrejser og som alm. transportmiddel anvendes om vinteren hundeslæder, hvoraf der 1959 var 71. Af slædehunde var der sa. år 585. Som for kajakker er 1959 sidste år, optælling har fundet sted.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () den grønlandskfødte befolkning): fangst 39 (39), fremstillingsvirksomhed 3 (2), bygge- og anlægsvirksomhed 18 (4), handel og omsætning 27 (24), transportvirksomhed, teletjeneste 15 (2), administration, sundhedsvæsen m.v. 39 (33).

Af befolkningen var 1965 141 el. 30% beskæftiget i erhverv (104 el. 25,6%). Inkl. familiemedlemmer var 425 el. 90 % (361 el. 89 %) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 45 el. 10% (45 el. 11%) levede af pension, understøttelse m.v.

Især antallet af sælskind er sandsynligvis langt højere, end indhandlingstallene angiver, da en stor del af skindene anvendes af fangerne og deres familie og ikke sælges til KGH. I begyndelsen af 1950’erne blev nok en større andel af skindene brugt i husholdningen end i de seneste af de anførte år, hvor vareforsyningen er blevet mere alsidig, ikke mindst hvad beklædning s. 636 angår. Det må derfor formodes, at en større del af fangsten indhandles nu end tidligere. Uanset vanskelighederne ved at bedømme fangstens absolutte størrelse giver indhandlingstallene et billede af de svingninger, der kan finde sted over en årrække. Fangsten af ræve er dog gået næsten konstant ned.

Foruden de anførte fangstdyr fanges der narhvaler og enkelte hvalrosser, og der drives jagt på moskusokser inden for de begrænsninger, som fredningsbestemmelserne tilsiger. Antallet af nedlagte moskusokser var 1967: 36 (1966: 38, 1964: 34, 1960: 46 og 1950: 33). Jagten foretages som kontrolleret fællesjagt 1-2 gange årligt.

Salg af fangstprodukter til KGH indbragte 1967 fangerne 598.000 kr. (1966: 231.000 kr., 1960: 159.000 kr.). Herudover opnår befolkningen væsentlige indtægter ved lønarbejde, først og fremmest for off. institutioner, derunder for KGH ved behandlingen af fangstprodukter. Lønindkomsten for løstansatte lokale arbejdere under stat og kommune var 1967: 481.000 kr. KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967: 543.000 kr. (1966: 488.000 kr., 1960: 410.000 kr.). KGH’s butiksomsætning var 1967 2,4 mill. kr. (1966: 2,1 mill. kr., 1960:1,0 mill. kr.).

Bank- og sparekassevirksomhed. Filialer af Bikuben og Grønlandsbanken, der administreres af KGH. KGH’s sparekassevirksomhed er under afvikling.

De offentlige udgifter. Ministeriets nettodriftsudgifter udgjorde 1967: 3,5 mill. kr. (1966: 1,4 mill. kr., 1960: 2,3 mill. kr.), deraf administration, retsvæsen 0,2 mill. kr., sundhedsvæsen 0,5 mill. kr., skolevæsen 0,3 mill. kr., GTO’s virksomhed i Scoresbysund kom. 0,6 mill. kr., i Danmarkshavn og Daneborg 1,9 mill. kr., udgifterne til KGH var 1966: 0,3 mill. kr. (1960: 0,2 mill. kr.). Driftsudgifter til kirke og politi afholdes af henh. kirkeministeriet og justitsministeriet.

De kommunale driftsudgifter beløb sig 1967 til 0,3 mill. kr. (1966: 0,3 mill. kr.), hvoraf hovedparten gik til sociale ydelser, nemlig 0,2 mill. kr. i hvert af årene.

Til bygge- og anlægsvirksomhed anvendtes følgende (i 1000 kr.).

1951-67 har de statslige investeringer eksklusive boligstøtte i alt udgjort 4,6 mill. kr., heraf er i byen investeret 4,4 mill. kr. og i bygderne 0,2 mill. kr. Til sundhedsvæsen 0,8 mill. kr., skole 0,3 mill. kr., administration og retsvæsen m.v. 0,7 mill. kr., boliger til udsendte 1,9 mill. kr., el-, vej- og kloakanlæg, værksteder etc. 0,3 mill. kr., butikker, pakhuse og tankanlæg 0,4 mill. kr. samt diverse arbejder 0,2 mill. kr. Endv. er 1953-67 til boligstøttebyggeri anvendt 1,2 mill. kr.

De kommunale investeringer har 1965-67 andraget 0,7 mill. kr., hvoraf boliger og alderdomshjem tegner sig for 0,4 mill. kr.