Narssaq kommune

Byen: Narssaq. Bygderne (1968): Igaliko, Søndre Igaliko, Iterdlak, Qagssiarssuk og omegn, Ipiutaq, Sardlia (Itivdliatsiarssuánguaq), Tugtutôq, Narssarssuâraq, Eqaluit ilua samt flyvepladsen Narssarssuaq.

Ilímaussaq fjeldmassivet (Ilímaussaq 1390 m, Steenstrup Fjeld 865 m) i midten af Narssaq kom. udgør kom.s højeste parti. De omliggende fjelde når højder ml. ca. 400 og 700 m. Kom. grænser mod n. op til Indlandsisen, hvor flere bræer når helt ned til havet. Bræen i bunden af Bredefjord er den mest produktive. Den bedst kendte er Qôroq sermia, hvis tidl. endemoræne danner en undersøisk barriere ved Qôroq Fjords munding. Endemorænens tilstedeværelse røbes sædvanligvis af en stor, bueformet samling strandede isfjelde. De prækambriske granitter udgøres af sa. type granit: Julianehåbgranit, som i Julianehåb kom. På Tugtutôq og n. f. Bredefjord findes et stort område m. en grovporfyrisk granit. Lyse og finkornede varieteter ses endv. fl. st. i Julianehåbgranitten, og store dele af kom. (Tugtutôq og halvøen Narssaq) gennemsættes af sprækker, stammende fra tiden efter granittens dannelse. Disse har fungeret som tilførselskanaler til gardar-lavaudflydninger, og enkelte af gangene er næsten en kilometer tykke. På sa. tid dannedes Igaliko sandsten – en rødlig, lys sandsten – der nu fortrinsvis findes i et område ø.f. Ilímaussaq. Sandstenen er i sin øverste del mellemlejret og overlejret af vulkanske bjergarter, bl.a. porfyrer. Den seneste betydningsfulde gardar intrusive fase er repræsenteret ved intrusioner af syenit og nefelinsyenit på Tugtutôq og Ilímaussaq. Tugtutôq intrusionen udgøres af et ringformet intrusivkompleks, hvis strukturer har givet præg til det centrale Tugtutôqs landskab (fx. halvmåneformet sø).

Ilímaussaq batholitten opbygges af en lang række meget sjældne alkalirige bjergarter (kakortokit, lujavrit, naujait, pulaskit). Bjergarterne rummer mange sjældne mineraler m. værdifulde metaller, der findes såvel i pegmatitter som jævnt fordelt i moderbjergarten. Eksempelvis kan nævnes: Steenstrupin m. uran og thorium, chkalovit m. beryllium, eudialyt m. zirkonium og niobium (se Økonomisk geologi s. 51).

Ang. flora og vegetation se Nanortalik kommune (s. 391).

Ang. dyrelivet se Julianehåb kommune (s. 374).

Kommunens s.grænse og v.grænse falder sammen med Julianehåb kom.s grænser. N.grænsen følger Indlandsisens rand og går herfra ø.på til grænsen ml. Østg. og Vestg.

Administrativ inddeling. Den nuv. Narssaq kom. har tidl. hørt til Julianehåb distrikt, men blev, da den nuv. kommunalordning ved kgl. anordning af 18/11 1950 indførtes, opret. som selvstændig kom.

Narssaq kom. er sammenfaldende med Narssaq retskreds, præstegæld og landsrådskreds og hører ind under Julianehåb politidistrikt. Narssaq lægedistrikt består af kom. ekskl. Igaliko, Søndre Igaliko og Iterdlak, som hører til Julianehåb lægedistrikt. Narssaq skoledistrikt omfatter byen samt bygderne Igaliko, Søndre Igaliko og Qagssiarssuk, mens de øvrige bygder hører til Julianehåb skoledistrikt. s. 411 s. 412 Til Narssaq handelsdistrikt hører foruden Narssaq by bygderne Tugtutôq, Narssarssuâraq, Ipiutaq, Eqaluit ilua og Sardlia. Den øvr. del af kom. ekskl. Narssarssuaq flyveplads, som er uden for handelsdistriktinddelingen, hører til Julianehåb handelsdistrikt. Kom. hører ind under 2. opstillingskreds ved folketingsvalg. Kæmneren er landshøvdingens stedlige repræsentant. Kommunalbestyrelsen har 6 medlemmer. Der er 3 valgkredse, nemlig Narssaq valgkreds (Narssaq, Tugtutôq, Narssarssuâraq, Ipiutaq, Eqaluit ilua og Sardlia), der vælger 4 medlemmer, Igaliko valgkreds (Igaliko, Søndre Igaliko og Iterdlak) og Qagssiarssuk valgkreds (Qaqssiarssuk og omegn samt flyvepladsen Narssarssuaq), der hver vælger 1 medlem. Kæmneren er sekretær for kommunalbestyrelsen.

Ovenstående folketal omfatter de bosteder, der hører ind under den nuv. kom. Dog indgår flyvepladsen Narssarssuaqs folketal først fra 1960.

De sidste 15 år er der sket en kraftig befolkningstilvækst i byen, der siden 1955 er mere end fordoblet, mens bygdernes samlede folketal stort set er stagneret. Der oprettes og nedlægges en del helt små bygder – fåreholderstederne. For kom. under ét er der i 10-året 1958-67 sket en befolkningstilvandring på i alt 299 personer, heraf 29 personer f. i G. Det er således næsten udelukkende befolkningens fødselsoverskud samt tilflytningen fra Danmark, der har medført den stærke vækst i kom.s folketal. Af befolkningen boede 1965 1.813 personer i 444 private husstande, medens 49 boede i fælleshusholdninger som alderdomshjem, sygehuse, børnehjem etc. 54% af den grønlandskfødte befolkning var under 20 år, 46% under 15 år.

Erhvervsforhold. De vigtigste erhverv i kom. er fåreavl og fiskeri, medens fangsten spiller en mere underordnet rolle. I forb. m. fåreavlen drives en del havebrug, bl.a. dyrkes kartofler, spiseroer, kål og gulerødder. Der er også nogen kvægavl, og der holdes fårehunde og heste, der bl.a. anvendes, når fårene skal samles.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): fåreavl m.v. 93 (92), fiskeri 63 (57), fangst 6 (6), fremstillingsvirksomhed 170 (161), bygge- og anlægsvirksomhed 97 (45), off. værker 19 (8), handel og omsætning 88 (65), transportvirksomhed, teletjeneste m.v. 68 (34), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 140 (104). Af befolkningen var 744 el. 40% (572 el. 35,8%) i erhverv. Inkl. familiemedlemmer var 1.701 el. 91,4% (1.444 el. 90,3%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 161 el. 8,6% (155 el. 9,7%) levede af pension, understøttelse m.v.

Der fandtes i kom. 1968 7 motorbåde ml. 10 og 20 brt., 4 motorbåde ml. 5 og 10 brt., 2 motorbåde under 5 brt. og et større antal robåde med el. uden påhængsmotor. Der var 13 kajakker 1958, det sidste år, for hvilket oplysning foreligger.

Der blev 1950 fanget rejer i Narssaq kom. af et par statsejede kuttere, men de indbragtes til Julianehåb.

Der er i Narssaq ikke opret. private fiskeindustrianlæg (1968), men en minkfarm, der aftager affaldet fra KGH’s slagteri, charcuteri og filetfabrik. Den har dog indstillet driften midlertidigt (1969).

Da oplysningerne fra flere steder er ufuldstændige, er anført afrundede tal for sæler og ræve. Ud over den anførte fangst er 1952/53 fanget ca. 200 havkale.

Indhandlingen til KGH af grønl. produkter indbragte 1967 1,3 mill. kr. (1966: 2,7 mill. kr., 1960: 1,3 mill. kr.). Mens over halvdelen af indhandlingsbeløbene normalt stammer fra fåreavlsprodukter (1966: 57%, 1960: 60%), der indhandles ikke blot af kom.s befolkning, men også af fåreholdere fra Nanortalik og Julianehåb kommuner, var andelen 1967 faldet til 13% som følge af den usædvanlig snerige og langvarige vinter 1966/67, hvorved mere end 2/3 af fårene i fåreholderdistrikterne gik tabt. Kom.s fårebestand, der ved udgangen af 1966 var på 25.200 moderfår, var 1967 faldet til 7.600. Værdien af indhandlingen af fåreavlsprodukter var faldet fra over halvanden mill. kr. i 1966 til 165.000 kr. i 1967. Da der ud over indhandlingen til KGH finder et stort salg sted til private, var tabet endnu større, end det fremgår af indhandlingsbeløbene. Både landskassen og staten har ydet hjælp til de katastroferamte fåreholdere, og man håber i løbet af en 5-årig periode at få fårebestanden op på sa. størrelse som i 1966.

Indhandlingen af fangstprodukter har de sen. år været under 1% af det samlede indhandlingsbeløb, mens den 1960 udgjorde 5%.

Ud over indkomsterne fra salg til KGH opnår befolkningen indkomster ved salg til private, især af fåreavlsprodukter, og væsentlige indtægter ved lønarbejde, først og fremmest for off. institutioner og virksomheder. Lønindkomsterne for løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. var 1967 3,1 mill. kr.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 5,0 mill. kr. (1966: 10,0 mill. kr., 1960: 4,1 mill. kr.).

KGH’s omsætning inden for butikshandelen var 1967 10,3 mill. kr. (1966: 10,0 mill. kr., 1960: 3,7 mill. kr.).

Bank- og sparekassevirksomhed. Filialer af Bikuben og Grønlandsbanken, der administreres af KGH. De grønl. sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

De offentlige udgifter. Ministeriets nettodriftsudgifter udgjorde 1967 3,9 mill. kr. (1966: 3,8 mill. kr., 1960: 1,3 mill. kr.), deraf administration, rets- og sundhedsvæsen 1,4 mill. kr., skolevæsen 1,2 mill. kr. og GTO’s virksomhed 1,3 mill. kr. Udgifterne til kirke og politi afholdes af henh. kirkeministeriet og justitsministeriet. 1966 udgjorde nettoudgifterne til KGH’s virksomhed (inkl. produktionsvirksomhed) 0,5 mill. kr. (1960: 0,6 mill. kr.).

De kommunale driftsudgifter beløb sig til 1,3 mill. kr. 1967 (1966: 0,9 mill. kr., 1960: 0,3 mill. kr.), hvoraf hovedparten gik til aldersrente og andre sociale ydelser, nemlig 0,8 mill. kr. 1967 (1966: 0,6 mill. kr. og 1960: 0,2 mill. kr.).

Til bygge- og anlægsvirksomhed anvendtes flg. beløb (i 1000 kr.):

1951-67 har de statslige investeringer ekskl. boligstøtte og erhvervslån i alt udgjort 39,6 mill. kr., hvoraf 38,8 mill. kr. er investeret i byen, 0,8 mill. kr. i bygderne. Endv. er 1953-67 til boligstøttebyggeri anvendt 14,8 mill. kr., deraf 13,3 mill. kr. til byens befolkning, 1,5 mill. kr. til bygdebefolkningen. Til anskaffelser gennem erhvervsstøttelån er anvendt 3,6 mill. kr.

De kommunale investeringer 1951/52-1967 har andraget 3,9 mill. kr.