Upernavik kommune

Byen: Upernavik. Bygderne: Søndre Upernavik, Prøven, Augpilagtoq, Tugsâq, Naujât, Ivnârssuit, Tasiussaq, Nutârmiut, Ikerasârssuk, Kûk, Kraulshavn, Igdlulik, Kuvdlorssuaq.

Geografisk kan denne kom. opdeles i to områder. Det sydl. område strækker sig fra Svartenhuk Halvø til Upernavik Isfjord og karakteriseres af dybe fjorde omgivet af et bjergland, der på v.siden af Uvkusigssat Fjord når højder på 1855 m og s. f. Upernavik ved Qaersorssuaq 1042 m. I det nordl. område ml. Upernavik Isfjord og Melville Bugt går Indlandsisen mange steder ud til kysten og opdeler landområdet i isolerede nunatakker, halvøer og øer, hvis fjelde kan nå en højde af op til 1100 m. Bjergarterne i det sydl. område ligner meget de fra Umanak kom. kendte og omfatter prækambriske gråvakker, gnejser og granitter, der nogle steder overlejres af sedimenter (sandsten og skifre) fra kridt og tertiær. Hvilende på sedimenterne, men også i store områder mod ø. på prækambriet, findes basaltiske lavaer. Den nordligste synlige basaltforekomst er Pingut (889 m) i J. P. Koch Land, men basalterne strækker sig formentlig langt ind under Indlandsisen i nordøstl. retning. Gnejserne ved Uvkusigssat Fjord indeholder lokalt vegsten og er stærkt foldede. Nordefter bliver bjergarterne mere og mere metamorfoserede og tilhører ved Upernavik granulit-facies. I et område, der i nordøstl. retning strækker sig fra sø. f. Prøven til Upernavik Isstrøm, optræder granitter, som i s. direkte overlejres af basalt. Langs sø.randen er granitten flankeret af gråvakker, medens den mod nv. ved Upernavik overlejrer gnejser i granulitfacies. N.f. Upernavik Isstrøm er granulit-gnejserne mindre omdannede og går jævnt over i gnejser i amfibolit-facies. På den nordl. Nûgssuaq Halvø indeholder amfibolitgnejserne store mængder af silimanit.

Grønlænderne har tidl. udnyttet kom.s spredte vegstensforekomster, og de har brudt kul ved Ingnerit på n.kysten af halvøen Ingnerit. Et forsøg på at bryde et 0,7 m tykt grafitlag på Langø ved Upernavik har ikke kunnet svare sig.

De store halvøer og dybe fjordkomplekser i kom.s sydl. distrikt har en temmelig rig flora. Ca. 190 arter blomsterplanter og bregner er kendt herfra. De klimatiske og jordbundsmæssige forhold er her omtrent som i Umanaq kommune. I indlandet er sommeren tør og ret varm. Her findes de nordligste pilekrat i Vestg., det største ved Orpik i bunden af Laksefjorden. Indlandets heder er rige på dværg-birk og mose-post. På solrige, tørre s.skråninger findes steppeagtige græsog starsamfund m. dominans af klippe-star, steppe-star, purpur-rørhvene og grønlandsk fjeldsimmer. Yderkystens vegetation bærer præg af den hyppige tåge og større nedbør. Snelejer m. dværg-pil, moslyng og fjeldsyre er alm. Hedernes vigtigste dværgbuske er her fjeld-revling og mosebølle. N. f. Upernavik Isstrøm er det isfrie land ganske smalt og opløst i talrige, ret lave øer, halvøer og halvnunatakker. Mange sydl. arter når her deres nordgrænser i Vestg. Det gælder bl.a. en hel del dværgbuske som mose-post, dværg-birk, moslyng, kryblyng og blålyng. Vegetationen er ret fattig. I hederne er kantlyng, fjeld-revling og mosebølle dominerende. Forsk. snelejesamfund er ret hyppige. De vigtigste arter er her dværg-pil, varde-frytle og fjeldsyre. I det sydl. distrikt forekommer en del s. 587 kalkyndende planter i områder m. basalt, sandsten el. skifre, bl.a. rank norel, pude-draba, mose-kobresie og polarræddike. De mangler helt i n.distriktet, hvor grundfjeldet er enerådende.

Litt.: M. P. Porsild i Medd. om Grønl. 50. Th. Sørensen smst. 124.

Renen forekommer på Svartenhuk Halvø, men ikke talrig. Den har tidl. været mere alm., også på øer og halvøer langt n.på. Haren er fåtallig, og det samme er polarræven. I visse år sker indvandring af store hvidræve fra v.siden af Baffin Bugt. Isbjørnens egl. tilholdssted er drivisen omkr. det altid åbne vand (Nordvandet) i Baffin Bugt. Når denne is smelter el. går i drift, søger bjørnene ind til land og kan da træffes overalt i distriktet. Et regelmæssigt ynglefelt er egnene ud mod Melville Bugt. Ringsælen er langt den vigtigste sæl og fanges sommer og vinter. Den har gode yngleforhold på den solide Vinteris i Melville Bugt og i fjordene nær bræerne. Om vinteren får distriktet tilskud af talrige unge sæler fra n. og v. Grønlandssælen var sparsom indtil ca. 1930, derefter har den været alm. I mindre antal forekommer hvalros, remmesæl og klapmyds, mere sjælden er spættet sæl. Hvidhval og narhval er regelmæssige forårs- og efterårsgæster. Af stor betydn. er distriktets mange ederfugleøer og fuglefjelde. På de sidste yngler lomvie, alk, mallemuk, gråmåge, hvidvinget måge, ride og skarv, på særlige lokaliteter desuden lunde og søkonge. Af store fuglefjelde skal nævnes: Qaersorssuaq (ill. s. 101) lidt s. f. Upernavik og Agparssuit (G.s største) n. f. Tasiussaq. Når disse nordvestl. egne af G. har større rigdom på søpattedyr og søfugle end Sydvestg. er årsagen den, at de delvis sterile overfladevandlag fra Østg.s smeltende drivis ikke når så langt n.på i Davisstrædet, hvorved det varmere dybdevand lettere trænger frem til overfladen og her giver næring til en rig planktonproduktion på den for dyrene gunstige årstid. Samtidigt byder det åbne Nordvand i Baffin Bugt gunstige overvintringsbetingelser for ringsæl, hvalros, isbjørn, narhval, hvidhval og lejlighedsvis også for ederfugl og tejst. Når landdyrene samtidigt er fåtallige (i modsætning til havdyrene), skyldes dette også det fremvældende varme bundvand i Baffin Bugt, der giver kystlandet forøget vinternedbør i form af store snemasser, ofte regn og overisning til stor skade for landvildtet.

Upernavik kom. er den nordligste af Vestg.s kommuner og i udstrækning den største. Den grænser mod s. til Umanak kommune. Mod n. falder grænsen sammen med Vestg.s grænse, d.v.s. at den begrænses af en linie fra det punkt, hvor den 75. breddegrad skærer G.s v.kyst, til punktet 78° nordl. bredde, 44° vestl. længde.

Administrativ inddeling. Upernavik kom. er sammenfaldende med Upernavik landsrådskreds, retskreds, politidistrikt, lægedistrikt, præstegæld, skoledistrikt samt handelsdistrikt. Kom. hører ind under 1. opstillingskreds ved folketingsvalg. Kæmneren er landshøvdingens stedlige repræsentant. De kommunale anliggender er henlagt til en folkevalgt kommunalbestyrelse, der har 10 medlemmer. Der er 8 valgkredse i kom., nemlig Upernavik valgkreds, der vælger 3 medlemmer, Søndre Upernavik valgkreds, Prøven valgkreds, Augpilagtoq valgkreds, Tugsâq valgkreds (omfattende Tugsâq, Naujât og Ivnârssuit), Tasiussaq valgkreds (Tasiussaq, Nutârmiut og Ikerasârssuk), Kraulshavn valgkreds (Kraulshavn og Kûk) og Kuvdlorssuaq valgkreds (Kuvdlorssuaq og Igdlulik), der alle hver vælger 1 medlem. Kæmneren er sekretær for kommunalbestyrelsen.

Mens byens befolkning er flerdoblet i de sidste 30-40 år, har bygdernes befolkningstal i sa. periode været stagnerende el. kun svagt stigende. Der er ligesom for Umanak kom. gennem årene sket en betydelig fravandring fra kom. til sydligere kommuner. Nettofravandringen af den grønlandskfødte befolkning har i 10-året 1958-67 været på 219 personer.

Der var 1965 339 private husstande i kom. foruden enkelte fælleshusholdninger som alderdomshjem og sygehus. 58% af den grønlandskfødte befolkning var under 20 år og knap 53% under 15 år.

Erhvervsforhold. Det vigtigste erhverv er fangst, især sælfangst, hvorimod fiskeriet har ringe betydning. Fangsten finder hovedsagelig sted i bygderne. Den er ubetydelig i byen, hvor befolkningen hovedsagelig er lønmodtagere. Da fangsterhvervet ikke har kunnet ernære en stadig voksende befolkning, har der som foran omtalt fundet fraflytning sted.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer født i G.): fangst 215 (214), fiskeri 11 (11), fremstillingsvirksomhed 6 (6), bygge- og anlægsvirksomhed 45 (33), off. værker 7 (5), handel og omsætning 59 (53), transport, teletjeneste m.v. 21 (15), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 121 (100). 485 personer el. 25,9% (437 el. 24,3%) var erhvervsmæssigt beskæftiget. Inkl. familiemedlemmer var 1641 el. 88% (1570 el. 87%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 229 el. 12% (228 el. 13%) levede af pension, understøttelse m.v.

Der fandtes i kom. 1968 i motorbåd mellem 5 og 20 brt., 39 motorbåde under 5 brt. samt 102 robåde med el. uden påhængsmotor. 1959 (sidste optælling) 205 kajakker. Til fangstrejser og alm. transport om vinteren anvendes slæder og slædehunde, hvoraf 1959 (sidste optælling) fandtes henh. 261 og 1838.

I de afrundede tal for sælfangsten indgår skønnede fangsttal fra bygden Igdlulik, hvorfra fangstoplysninger mangler de fleste år.

Af fisk blev der 1968 indhandlet 16 t havkat og 1 t hellefisk (1967 9 t havkat og 2 t hellefisk).

Salg af fangst- og fiskeprodukter til KGH indbragte 1967 fangerne og fiskerne 544.000 kr., deraf fangstprodukter 535.000 kr. (1966: 942.000 kr., 1960: 445.000 kr.). Herudover opnår befolkningen væsentlige indtægter ved lønarbejde, først og fremmest for off. institutioner, derunder for KGH ved behandling af fangstprodukterne. Lønindkomsterne for løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. var 1967 2,1 mill. kr.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 0,7 mill. kr. (1966: 2,1 mill. kr., 1960: 1,1 mill. kr.). KGH’s butiksomsætning var 1967 6,8 mill. kr. (1966: 6,2 mill. kr., 1960: 2,8 mill. kr.).

Bank- og sparekassevirksomhed. Filialer af Bikuben og Grønlandsbanken, som administreres af KGH. De grønl. sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

De offentlige udgifter. Ministeriets nettodriftsudgifter udgjorde 1967 4,2 mill. kr. (1966: 3,9 mill. kr., 1960: 1,8 mill. kr.), deraf administration og retsvæsen 0,5 mill. kr., sundhedsvæsen 2,0 mill. kr., skolevæsen 1,0 mill. kr., og GTO’s virksomhed 0,7 mill. kr. 1966 udgjorde nettoudgifterne til KGH’s virksomhed (inkl. produktionsvirksomhed) 0,2 mill. kr. (1960: 0,2 mill. kr.). Udgifter til kirke og politi afholdes af henh. kirkeministeriet og justitsministeriet.

De kommunale driftsudgifter beløb sig til 1,2 mill. kr. 1967 (1966: 0,9 mill. kr., 1960: 0,3 mill. kr.), hvoraf hovedparten gik til aldersrente og andre sociale ydelser, nemlig 0,8 mill. kr. (1966: 0,6 mill. kr., 1960: 0,2 mill. kr.).

Til bygge- og anlægsvirksomhed anvendtes flg. beløb (i 1000 kr.):

1951-67 har de statslige investeringer ekskl. boligstøtte og erhvervslån i alt udgjort 10,3 mill. kr., hvoraf 9,3 mill. kr. er investeret i byen, 1 mill. kr. i bygderne. Til sundhedsvæsenet er brugt 0,3 mill. kr., til skoler 1,7 mill. kr., investeringer vedr. erhvervsvirksomhed, administration m.v. 0,1 mill. kr., elværker, vej-, vand- og kloakanlæg 3,0 mill. kr., telekommunikation, kystfartøjer, trafikhavne 0,9 mill. kr., butikker, pakhuse m.v. 0,9 mill. kr., tjenesteboliger, indkvarteringsbarakker 3,4 mill. kr. Endv. er 1953-67 til boligstøttebyggeri anvendt 5,0 mill. kr., deraf 2,7 mill. kr. til byens befolkning og 2,3 mill. kr., til bygdebefolkningen. Til anskaffelse gennem erhvervslån (især både) er anvendt 1,1 mill. kr.

De kommunale investeringer har 1951/52-1967 andraget 1,6 mill. kr., hvoraf boliger og alderdomshjem tegner sig for 0,6 mill. kr.