Bildende kunst

Medens den nyere færøske litteratur foruden at have modtaget påvirkninger udefra tillige har dybe rødder i selvstændig sproglig og hist. tradition, mangler den bildende kunst ganske den grobund, stedlig overlevering giver. Før sent i 1800t. eksisterede der praktisk taget ingen færøsk malerkunst, men det alm. kulturelle opsving, der siden har fundet sted, har også givet sig udslag på kunstens område, og Færøerne kan i dag mønstre en række malere og tegnere samt en betydelig billedhugger. Samtidig er den alm. interesse for kunst i stærk stigen. 1941 stiftedes Listafelag Føroya (Færøernes kunstforening) m. den opgave at arrangere udstillinger og at samle kunst til et kommende museum, og 1947 oprettedes institutionen Føroya Listasavn (Færøernes kunstsaml.), der nyder lagtingsstøtte og arbejder i tilslutning til kunstforeningen. Lagtinget yder også årl. støtte til færøske kunstneres uddannelse og rejser. Et stort antal færøske kunstnere har fået deres s. 182 uddannelse ved Kunstakademiet i Kbh. På kunstforeningens første udstilling i Tórshavn deltog 22 kunstnere m. 170 arbejder. Siden har udstillinger været afholdt hvert år i Tórshavn, og færøske kunstnere har haft lejlighed til at udstille uden for Færøerne, både enkeltvis og samlet, således afholdtes store udstillinger i Kbh. 1955 og i Reykjavik 1961.

De første færøske malere var Niels Kruse (Eiði, 1871-1951), Chr. Holm Isaksen (Tórshavn, 1877-1935) og J. Waagstein (Klaksvik, 1879-1949), som alle tre lagde både kunnen og opr. malerglæde for dagen; deres lyrisk opfattede landskabsbilleder ses rundt omkr. i mange færøske hjem. Men først med Sámal Elias Joensen Mikines (f. på øen Mykines 1906) opstår en egl. betydelig færøsk malerkunst. For Mikines blev det dyb alvor med maleriet, hans liv kom til at forme sig som en kunstnerisk jakobskamp, og han står stadig midt i denne kamp, unøjsom og selvkritisk som han er og ganske fremmed for tanken om at hvile på de laurbær, han fra tid til anden har indhøstet. Mikines, hvis billeder også er repræsenteret på kunstsamlinger i Danmark, Norge og Island, er elev fra Kunstakademiet, og det dystre og ofte makabre islæt i hans bedst kendte billeder har elevforholdet til prof. Ejnar Nielsen til dels udløst. Kendte og skattede er også Mikines’ store figurkompositioner med motiv fra den færøske grindefangst.

En anden markant maler, Ingálvur av Reyni (f. i Tórshavn 1920), er også uddannet på Kunstakademiet. Hans motiver er stilfærdige og dagligdags, men denne hverdag præsenterer sig ofte som en koloristisk vision, en egen ekstatisk verden, der afspejler en sindets renhed og uskyld. I de sen. år er han næsten helt gået over til det abstrakte maleri.

Også Ruth Smith (Vágur, 1913-1958) skyldte Kunstakademiet sin uddannelse. Hun besidder både som maler og tegner megen djærvhed, og noget vist ru og kantet indgår som led i hendes sikre stilfølelse. Hun er især skattet for sin dristigt karakteriserende portrætkunst.

Elinborg Lützen (f. i Klaksvik 1919) har skabt en række tegninger, akvareller og træsnit m. motiver fra færøske sagn og eventyr, alle præget af en frodigt skabende og troldsk fantasi.

Frida i Grótinum (f. i Klaksvik 1912) bygger sine billeder op i flader, der føjer sig sammen i en slags bred mosaik, en selvstændig og interessant teknik.

En tredje kunstnerinde, Bergithe Johannessen (f. i Tórshavn 1908, uddannet i England) har specialiseret sig i akvarellen.

Hans Hansen (f. i Mikladalur 1920) har på Kunstakademiet lært frescoteknik og desuden studeret mosaik-teknik i Ravenna. Han har ligesom Zacharias Heinesen (f. i Tórshavn 1936, også uddannet på Kunstakademiet) løst dekorative opgaver ved udsmykning af skoler og festsale. Nævnes må også autodidakterne Sigmundur Petersen (f. i Tvøroyri 1906) og Stefan Danielsen (f. på Nólsoy 1922), en naivistisk maler i ordets bedste betydning, Sune Jakobsen (f. i Gøta 1930), Terji Skýlindal (f. i Tórshavn 1933), Jóannis Kristiansen (f. i Leirvík 1918), Frimod Joensen (f. i Sandur 1920) og Bárður Jacobsen (f. i Tórshavn 1942). Disse unge har på udstillinger i Tórshavn alle røbet så meget talent, at der er grund til at tro, at den gunstige vind, færøsk kunst må siges at have haft i sejlene siden beg. af tyverne, ikke foreløbig vil løje af.

Billedhuggeren Janus Kamban (f. i Tórshavn 1913) har også fået sin uddannelse på Kunstakademiet i Kbh. og har tilbragt en del af sin ungdom i denne by. s. 183 En række portrætbuster og mindre arbejder viser Kambans eminente evne til karakterisering. Lune, følsomhed og veloplagt fortællerglæde præger disse arbejder, men også sikker fornemmelse af plastisk virkning og holdning. Det sa. gør sig gældende i hans større arbejder, der omfatter figurer, grupper og relieffer, udf. i ler og i færøsk basalt. Han har bl.a. skabt et monument for sprogforskeren Hammershaimb, placeret uden for biblioteket i Tórshavn, et gavlrelief på kommuneskolen smst. og søfartsmonumenter i Vestmanna og Skopun.