Undervisningsvæsen

Den første skole, man hører om på Færøerne, er præsteskolen i Kirkjubøur. Den blev formentlig opret. under biskop Gudmund, da gården i Kirkjubøur o. 1120 blev kirkens ejendom. Den blev nedlagt ved reformationens gennemførelse ca. 1538. Dens formål var at uddanne præster til den færøske kirke.

Den næste skole, der omtales, er latinskolen i Tórshavn. Dette er den første egl. børneskole. I en kgl. skrivelse fra 1547 bestemmes, at lensmand Thomas Koppen skal yde 100 mark til skolen på Færøerne som betaling for at have fået kongsjorden under sig. Sognepræsten i Tórshavn skulle samtidig være skolemester. Latinskolen virkede indtil 1794, i de sidste 72 år dog m. egen rektor. O. 1625-30 oprettedes også en da. skole for de elever, der »ikke due til at lære latin«. Denne skole virkede s. 150 indtil 1770. 1806 blev skolen genoplivet. Ved lov af 1/3 1854 blev der opret. en realskole i Tórshavn, der dog først begyndte undervisningen 1861. Indtil den kommunale realskole i Tvøroyri blev opret. 1923, var den den eneste realskole på Færøerne. Realskolen i Tórshavn – Færøernes Mellem- og Realskole – blev opretholdt som en selvstændig skole m. de sa. lærerkræfter som Færøernes seminarium indtil 1/8 1962, da den indgik som en del af Tórshavn kommuneskole.

På bygd var der derimod ingen egl. undervisning. I 17-1800t. havde man på Sandoy flere gange forsøgt en vandrelærerordning, men man kunne ikke gennemføre nogen fast ordning p.gr.af økon. vanskeligheder. 1812 påbegyndtes en undervisning i alle bygder på Suðuroy, og i årene herefter blev der bygget skoler bl.a. på Vágar (1829), Nólsoy (1837) og Saltnes (1844). Der var på denne tid også skoler i Sandur og Skúvoy, i det nuv. Klaksvík, på Fugloy og Svínoy og i Viðareiði. En meget væsentlig del af landet var således dækket m. skoler. I øvrigt blev børnene undervist i hjemmene.

Fra 1846 indførtes ved provisorisk reglement af 23/5 1845 en egl. almueskole på Færøerne. Denne skole – de da. tvangsskoler – blev ikke nogen sukces. Tværtimod gik skoleundervisningen tilbage under denne ordning. Ved lov af 1/3 1854 ophævede man denne ordning og indførte i stedet undervisningspligt for børn over 7 år. Beboerne kunne selv efter loven ordne undervisningsvæsenet, som de ønskede det. Denne lov var med en række ændringer bl.a. 1896, 1910 og 1912 lovgrundlaget for den færøske folkeskole indtil 1/8 1962.

Fra 1872 blev der ved den nye kommunallov krævet, at kommunerne skulle sikre, at alle børn over 7 år fik den nødvendige skoleuddannelse. Inden århundredskiftet fik de fleste bygder skoler og lærerboliger. Flere af disse bruges den dag i dag.

Den nuv. skoleordning bygger på lov nr. 117 af 31/3 1962 om folkeskoler på Færøerne. I h. t. denne lov er der undervisningspligt for børn fra 7 til 14 år. Folkeskolen er ordnet som en 7-årig hovedskole m. en overbygning, hvor dette er mul., m. 8. og 9. klasse og/el. en 3-årig realafdeling. Opbygningen af folkeskolen er nu principielt ens overalt på Færøerne, medens der tidl. var en række forskelle ml. Tórshavn skolevæsen og skolerne på bygd. Herudover findes et af landsstyret drevet gymnasium m. realafd. samt et par private skoler i Tórshavn.

Undervisningen i den færøske børneskole svarer til den undervisning, der gives i den da. børneskole, men følger dog ikke helt de sa. krav og normer.

De første skolebøger på færøsk kom o. 1900. Som obligatorisk fag blev mundtlig færøsk indført ved anordning 16/1 1912, men først ved anordning 12/12 1938 blev færøsk endeligt indført som undervisningssprog.

Undervisningen er – i det omfang det har været mul. – præget af de særl. færøske forhold. Den sker på basis af en undervisningsplan for den færøske folkeskole, som er udarbejdet af et særl. læseplansudvalg. Dette blev nedsat, samtidig med at man behandlede forslaget til den nye folkeskolelov for Færøerne, der, som nævnt, trådte i kraft 1/8 1962. Efterhånden som der udkommer flere og flere skolebøger på færøsk, kan undervisningen præges mere og mere af de særl. færøske forhold, men der lægges dog af hensyn til børnenes eventuelle videre uddannelse megen vægt på, at kravene til de eksaminer, der tages ved de færøske skoler, er af sa. størrelse som ved tilsvarende eksaminer ved da. skoler. De færøske eksaminer er fuldt ligestillet m. de tilsvarende danske.

Ved den nye folkeskolelov søgte man at gennemføre en forhøjelse af det samlede timetal. Man fastsatte et samlet minimumstimetal for de 7 første skoleår i hovedskolen. Dette minimumstal kunne ved lovens gennemførelse kun gennemføres af 1/7 af samtlige folkeskoler. Man er efterhånden godt på vej til, at flertallet af børn får et samlet timetal de første 7 skoleår, der opfylder lovens minimumskrav. Ved de større skoler ligger det samlede timetal i hovedskolen noget højere end i Danmark. Dette skyldes først og fremmest undervisningen i da., der skal påbegyndes senest i 3. klasse, og som har et timetal af sa. størrelsesorden som færøsk.

Forøgelsen i timetallet er først og fremmest sket ved, at man har nedlagt en lang række af de helt små bygdeskoler, hvor der kun blev undervist en del af skoleåret, og i stedet kører eleverne til centralskoler, hvor der undervises hele skoleåret. Man har endv. ændret formen for undervisningen i de mindre skoler, idet man i højere grad er gået over til at have eleverne i disse skoler i én klasse, medens man tidl. selv i helt små skoler m. få elever ofte havde både 2 og 3 klasser. Endelig har man i de halvstore skoler fået flere lærere.

Siden foråret 1956 har Færøernes skoledirektion hvert år udgivet en årsberetning, der bl.a. indeholder nærmere oplysninger om skolerne på Færøerne, disses elever og lærere. På grundlag af disse oplysninger kan der gives et billede af den udvikling, der har fundet sted i denne periode, hvor den færøske skole er blevet moderniseret m. den nye folkeskolelov af 1962.

Af omstående oversigt over børneskolen på Færøerne fremgår antallet af skoler og elever i årene 1956 til 1968 fordelt efter skolens art.

Som det vil ses af oversigten, er antallet af kommunale eksamensskoler i den pågældende periode blevet fordoblet, medens antallet af andre kommunale skoler er formindsket m. en fjerdedel.

Der er pr. 1/1 1968 1 gymnasium m. realafd., 3 kommunale skoler m. såvel realafd. som 8.-9. klasser, 5 alene m. realafd. og 2 alene m. 8.-9. klasser. På Sandoy har forstanderskaberne indgået en overenskomst om oprettelsen af en centralskole for de ældste årgange. Denne skole skal søges udbygget m. såvel realafd. som 8.-9. klasser. Når denne skole er opret., er en meget væsentlig del af Færøerne dækket m. disse skoler. Der vil dog stadig være børn, der kun ved at flytte hjemmefra, kan få undervisning ud over 7. årgang.

Elevtallet i børneskolen er vokset fra knap 5500 til godt 6500 el. m. næsten 20%. Ca. halvdelen af stigningen skyldes en forøgelse af børnetallet i den undervisningspligtige alder, medens den anden halvdel skyldes en meget stor stigning i antallet af børn, der får skolegang ud over den undervisningspligtige alder, hvadenten dette sker i gymnasiet, realafdelingen el. 8.-9. klasserne.

Antallet af børn, der får undervisning ud over 7. årgang, er i løbet af den her omhandlede periode steget meget og er nu stort set blevet fordoblet. Nu fortsætter 60% af en årgang i 8. klasse el. 1. real, men i en bygd som Klaksvík, der har både realafdelingen og 8.-9. afd., fortsætter ca. 85% af eleverne, og man må påregne en fortsat stigning. I Danmark er det tilsvarende tal i gennemsnit for hele landet ca. 86%, men det svinger fra ca. 92 i Københavnsområdet til ca. 76 i Vestjylland.

For tiden går 4/5 af de børn, der fortsætter i skolen, i 1. real og kun 1/5 i 8. klasse. Man må regne med, at dette forhold vil blive væsentlig ændret, når skolerne bliver udbygget således, at de vil kunne give en virkelig attråværdig undervisning i 8.-9. klasserne, tilrettelagt efter de færøske behov. I Danmark fordeler børnene sig m. godt halvdelen i 8. klasse og knap halvdelen i 1. real. I de sen. år har antallet af elever, der har bestået realeksamen, været ca. 200 pr. år, i 1967 dog 261.

I sa. periode er der sket en strukturændring i den færøske folkeskole. Baggrunden s. 153 herfor er en ændring i samfærdselsforholdene. Det store vejbyggeri har gjort det muligt at lade børn køre til skole i andre bygder. Der er samtidig sket en stigning i børnetallet og en vandring fra de små bygder til de store bygder og særlig til Tórshavn. Man har endv. udvidet mulighederne for skolegang efter det 7. skoleår.

Resultaterne af disse forhold ses af følgende tabel.

Tabellen giver et klart billede af udviklingen hen mod de helt store skoler m. 120 elever og derover. Disse skoler har fuld årgangsdeling og udbygning ud over 7. årgang. Ved periodens begyndelse var der 7 af disse skoler m. 2237 elever el. knap 45% af samtlige elever i folkeskolen, medens der 1967/68 var 10 skoler m. 4015 elever svarende til knap 70%. Dette er den eneste gruppe, hvor der sker en stigning i såvel antal som samlet elevtal i løbet af perioden.

Den næste gruppe er skolerne på 80-119 elever. Det er skoler i de mellemstore bygder på ml. 500 og 1000 indb. Som helhed har disse bygder, selv om deres relative andel i den samlede befolkning er faldet i tiden efter 1950, haft en stigning i det samlede befolkningstal. Skolerne i disse bygder kan ikke blive fuldt årgangsdelte, men de har dog mindst 5 klasser og 3-4 lærere.

Den tredie gruppe er de mellemstore skoler m. et elevantal på 50-79, 2-3 lærere og 3-5 klasser. Gruppen har i perioden været meget konstant m. ca. 7 skoler hvert år. Et par af skolerne er i mellemstore bygder m. et lavt børnetal i forhold til andre bygder, men ellers er det skoler i bygder af størrelsesordenen 200-400 indb. Mange af disse bygder er i tilbagegang i befolkningstal.

Endelig er der gruppen m. de små skoler m. under 50 elever, d.v.s. i bygder m. under 200-400 indb. Det er i denne gruppe, den store tilbagegang er sket. Ganske enkelte bygder har fået et forøget børnetal, men ellers er gruppen karakteriseret ved, at befolkningstallet og dermed børnetallet går ned.

I disse skoler er der kun én lærer. Ved periodens begyndelse var der 67 skoler af denne type. I 39 af dem underviste læreren kun en del af skoleåret. I de sidstn. skoler var der ca. 400 elever. I løbet af perioden er antallet af skoler m. én lærer faldet til 48, hvoraf 16 kun havde undervisning en del af året. Nu er det kun knap 100 elever, der ikke har undervisning hele året.

Grunden til denne udvikling er som nævnt først og fremmest de forbedrede samfærdselsmuligheder, der har gjort det muligt at nedlægge de helt små skoler og køre børnene til nærmeste lidt større skole. Børnene vil herved kunne opnå at få en bedre undervisning i en tid, hvor der er mangel på kvalificerede lærerkræfter. I de fleste tilfælde vil det også være en økon. fordel for samfundet såvel i penge som i arbejdskraft. Det gælder navnlig, hvis skolebygningen el. lærerboligen er af en så ringe kvalitet, at det vil være uforsvarligt fortsat at benytte dem.

Der vil dog med de naturforhold, der findes på Færøerne, i mange år fremover fortsat være bygder, hvor man nødvendigvis må opretholde en skole for nogle ganske få elever, og derfor må man fortsat have et antal vandrelærere, der passer 2 el. flere af disse små skoler. På særl. udsatte steder har man også særlige vinterlærere for en kortere periode om vinteren, ligesom man enkelte steder uden at have opret. egl. skoler i visse perioder må have ansat en lærer. Dette gælder fx. for øjeblikket St. Dímun, medens man i Trøllanes og på Mykineshólmur har haft en vinterlærer i 5-6 måneder. En anden løsning i sådanne tilfælde er, at der fra det offentliges side ydes tilskud til børnenes ophold i en anden bygd m. skole.

Man har også fl. st. gennemført, at de ældste årgange i en mindre bygd kører til en større skole. Dette giver også en bedre undervisning for alle børnene. Inden for enkelte kommuner har man sammenlagt kommunens skoler og derved opnået en bedre skolegang for eleverne. Dette er som oftest sket i forb. m. nybyggeri.

Der er nu i folkeskolen 272 lærerstillinger. Dette svarer til knap 22 elever pr. lærer. 1956 var de tilsvarende tal 157 (heraf 6 ledige) og 31 elever pr. lærer. Den store stigning er sket inden for skolerne m. udbygning udover 7. skoleår. I 1956/57 havde man således et par skoler m. godt 50 elever og kun én lærer og et par skoler, hvor to lærere havde ansvaret for op mod 120 elever. Nu er det højeste for én lærer 35 og for 2 lærere godt 60 elever.

I de sidste par år har man gennemført en statistik over lærernes uddannelse. Denne viser, at ca. 85% af samtl. lærerstillinger er besat m. lærere m. lærereksamen, medens ca. 15% af de normerede lærerstillinger er besat m. ikke-læreruddannede vikarer.

De fleste lærere i folkeskolen har lærereksamen fra Færøernes seminarium. Af de nuv. lærere i folkeskolen har 5/6 eksamen fra Færøernes seminarium og 1/6 fra danske seminarier.

Et ganske særl. forhold gør sig gældende inden for den færøske folkeskole. Stort set gennem hele perioden har 20% af samtlige lærerstillinger været besat m. lærerinder. I Danmark var ved periodens beg. godt 42% af samtlige lærerstillinger besat m. lærerinder og ved periodens slutning ca. 50%. I det sa. tidsrum steg i Danmark det samlede antal af lærere af begge køn m. 40%, medens stigningen på Færøerne var 70%. I de øvr. nordiske lande er udviklingen som i Danmark gået hen imod en overvægt af lærerinder.

Ved århundredskiftet havde de fleste bygder, som allr. nævnt, fået skoler, hvoraf mange endnu benyttes. I tiden herefter blev der bygget skoler bl.a. i Tórshavn, Tvøroyri, Klaksvík og Gøta. Det store opsving i skolebyggeriet er sket de sidste 10-12 år. Der er blevet bygget skoler til afløsning af ældre, og andre skoler er blevet udv. el. moderniseret. Der mangler dog fortsat meget. De sidste af skolerne fra forrige årh. skal enten moderniseres el. afløses af nye skoler. De hygiejniske forhold er fortsat mange steder dårlige. Det sa. gælder stort set det rent s. 155 bygningsmæssige. Mange steder er det nødvendigt m. fortsatte udvidelser p.gr.af det stigende børneantal. Det, der særl. mangler, er særlokaler. Der findes endnu store skoler, hvor der ikke er et eneste faglokale. Der er ikke nogetsteds på de store skoler tilstrækkelige faglokaler, selv om dette forhold er blevet væsentligt forbedret ved de sidste skoleudvidelser. Det kan således nævnes, at skolekøkken-undervisning først fornylig er blevet påbegyndt i folkeskolen. Dette skyldes manglende lokaler.

Der er også blevet opf. flere tjenesteboliger til lærerne i den nævnte periode. Det er dog fortsat, som ved periodens beg., kun knapt halvdelen af lærerne ved de bygdeordnede skoler, der har tjenestebolig. Flere af disse er dog af en sådan art, at der nødvendigvis må ske fornyelse, i hvert fald når den nuv. lærer går af. Ved de købstadordnede skoler stilles ikke krav om tjenestebolig. Der findes kun tjenestebolig til nogle få af skolerne til brug for skoleinspektøren el. viceinspektøren.

Alt i alt har investeringerne i skolebygningerne og lærerboliger m.m. i de sidst 12-13 år andraget o. 20 mill. kr. I de kommende år må man regne med investeringer af sa. størrelsesorden for at få de ovenn. forhold bragt i orden. Der bliver i forb. m. Færøernes seminarium opf. en kommunal øvelsesskole i Tórshavn. Der skal opføres en større skole på Sandoy. Man må regne med, at der p.gr.af væksten i børnetallet skal opføres en ny, stor skole i Klaksvík. Endelig er der planer om opførelse af en centralskole i Sundalagið. I Strendur, Hósvík og Kollafjørður er nye skolebygninger på vej. Mange andre bygder har planer og behov for nybyggeri el. om- og tilbygninger. Man må også regne med, at der vil blive behov for yderligere skoler i Tórshavn-området.

Skolebøgerne, hvoraf flere og flere kommer på færøsk, stilles i nogle kommuner til rådighed for eleverne, men i de fleste skal forældrene selv betale dem. Skolebibliotekerne er få og små. For nogle år siden fik skoledirektionen stillet midler til rådighed af lands- og statskassen til anskaffelse af bøger til skolerne. Man gav hver skole en grundstamme på 50 bøger til et håndbibliotek. Det var så meningen, at dette skulle videreføres af kommunerne, men desværre er det ikke sket i så stort omfang, som man kunne have ønsket sig.

Audio-visuelle hjælpemidler såsom filmsapparater og lysbilledapparater kniber det også meget med. Næsten alle de store skoler ejer el. har adgang til et filmsapparat og lysbilledapparat, men kun meget få af de mindre skoler. Alt i alt har ikke over 1/5 af skolerne adgang til filmsapparat el. lysbilledapparat el. begge dele.

På de fleste store skoler er der de nødvendige naturhistorie- og fysiksamlinger, men de er ikke alle steder lige fyldige, og på de mindre skoler er der kun meget få steder samlinger af betydning. Selv på flere mindre skoler er der nu mulighed for, at drengene i hvert fald kan få træsløjd. Metalsløjd og værkstedsarbejde er der kun ringe el. ingen mulighed for endnu. Håndarbejde kan der derimod undervises i næsten alle vegne, medens skolekøkkenundervisning, som tidl. nævnt, praktisk talt er ukendt endnu.

Den ønskede og nødvendige udbygning af skolen, særl. for så vidt angår undervisningen ud over det 7. skoleår, som man står midt i, vil kræve en meget stor indsats m. h. t. at få undervisningsmateriellet op på den standard, der er nødvendig for en tilfredsstillende undervisning, specielt i 8.-9. klasse.

Efter de gældende regler skal kommunerne sørge for de fornødne skolebygninger m. inventar og skolemateriel samt ved de bygdeordnede skoler tillige lærerboliger. s. 156 Statskassen og landskassen yder dog et tilskud på hver 20% af udgifterne til såvel skolebygninger som lærerboliger, men derimod intet til anskaffelse af inventar og undervisningsmateriel.

I afsnittet om forfatningsforhold er der gjort rede for refusionsreglerne for folkeskolens udgifter. I finansåret 1966/67 udgjorde børneskolens egl. driftsudgifter i alt ca. 17 mill. kr. fordelt m. 7,2 mill. kr. på statskassen, 6,2 mill. kr. på landskassen, 3,2 mill. kr. på kommunerne og 0,4 mill. kr. fra private. Af de 17 mill. kr. vedrørte de 15 mill. kr. folkeskolen, 0,8 mill. kr. private skoler og 1,2 mill. kr. Færøernes gymnasium.

I h. t. folkeskoleloven for Færøerne træffer kommunalbestyrelsen bestemmelse om alle forhold vedrørende folkeskolen, der ikke er henlagt til andre myndigheder. Det direkte tilsyn m. og styrelsen af en kommunes skoler føres af en skolekommission, der vælges samtidig med, at der sker valg til kommunalbestyrelsen, og efter sa. regler.

Overledelsen og overtilsynet m. folkeskolen på Færøerne er hos Færøernes skoledirektion, der består af rigsombudsmanden som formand, vicebiskoppen samt 3 af lagtinget valgte medlemmer. P.gr.af de særl. forhold på Færøerne har skoledirektionen, hvori flertallet som nævnt er lagtingsvalgte, en mere selvstændig stilling og større beføjelser end skoledirektionerne i Danmark. Skoledirektionens sekretariatsforretninger varetages af rigsombudet på Færøerne. Til skoledirektionen er knyttet en landsskolekonsulent som pædagogisk medarbejder samt en konsulent for specialundervisningen.

De færøske folkeskolelærere aflønnes efter en særl. lov om lønninger for folkeskolelærerne på Færøerne. Denne lov – lov nr. 210 af 18/5 1960 – fik virkning fra 1/4 1959 at regne. Indtil 1931 var de færøske lærerlønninger meget lave. På dette tidspunkt skete der en væsentlig forbedring, men det var først ved den færøske lærerlønningslov af 1949, at de færøske folkeskolelæreres løn og vilkår i øvrigt kom op på linie m. de da. folkeskolelæreres. Der er i dag praktisk talt ingen forskel på lærernes vilkår inden for den færøske og den da. folkeskole.

De private skoler.

Gennem årene har der været flere mindre, private skoler på Færøerne. Inden for de sidste 12 år har der været 3 private skoler i Tórshavn.

Skt. Frans skole blev opret. aug. 1931 og havde det første skoleår 47 elever fordelt i 2 klasser. Dec. 1933 flyttede skolen ind i nyopførte bygninger i Varðagøta i Tórshavn. De er siden udvidet betydeligt.

Skolen blev statsanerkendt 1951 og har siden da fået statstilskud udregnet efter regler som for friskoler i Danmark. Skolen har ca. 350 elever i 15 klasser i de første 7 årgange.

1935-40 og igen 1945-60 opretholdtes en kostafd., der på sit højeste 1950 havde 52 kostelever. 1935-40 havde skolen endv. husholdningsskole m. 10 kostelever årligt. I forb. m. skolen er der børnehave. Denne blev startet 1932 m. 20 børn og har nu knap 80 børn. 1963 beg. skolen m. en børnehaveklasse. Denne afd. har nu godt 50 elever.

Elisabeth Arges skole startede 1951 og lukkede ved udgangen af skoleåret 1964/65. s. 157 Den var statsanerkendt og fik tilskud fra statskassen. Skolen havde på sit højeste knap 20 elever.

Adventistskolen åbnede aug. 1966 i en nyopf. bygn. Den begyndte m. 22 elever i de 4 første årgange og har nu 47 elever i børnehaveklassen og i de 5 første årgange. Spørgsmålet om dens statsanerkendelse er for tiden til behandling.

Færøernes gymnasium.

1937 påbegyndtes et to-årigt studenterkursus i Tórshavn, og 1939 blev efter en pause på ca. 150 år de første studenter igen dimitteret på Færøerne.

Initiativet til opret. af dette kursus – lagtingets studenterkursus – kom fra dav. realskolelærer, cand. mag. Th. Nygaard, der ledede det de første år og blev dets første rektor.

I de første år var der kun kursus for nysproglige studenter og for præliminarister. Fra 1947 var der tillige kursus for matematisk-naturvidenskabelige studenter. 1959 forlængedes kursustiden for studenterne til 3 år, og 1962 ændredes status fra et kursus til et egl. gymnasium. Samtidig ændredes præliminærkursus til en 3-årig realafdeling.

Lagtingets studenterkursus blev opret. af lagtinget og har stedse været drevet af hjemmestyret uden nogen økon. støtte fra rigsmyndighederne. I pædagogisk henseende er det efter hjemmestyrets ønske underlagt undervisningsministeriet, og kravene til dets eksaminer svarer til de krav, der stilles til tilsvarende da. eksaminer med de ændringer, der følger af, at der er yderligere et sprog – færøsk. Herved opnås, at eksaminer fra gymnasiet fuldt ud sidestilles m. eksaminer fra da. gymnasier, hvad der har stor betydning for dem, der ønsker en videre uddannelse, fx. på et universitet i Danmark.

Realeksamen fra gymnasiet svarer fuldstændig til realeksamen fra den færøske folkeskoles realafdelinger.

Gymnasiet har gennem årene arbejdet under meget dårlige lokaleforhold. Der er nu sket en ændring heri, idet gymnasiet ved beg. af skoleåret 1965/66 kunne tage nye, moderne bygninger i brug.

Gymnasiets opgave er først og fremmest at skabe mulighed for at tage studentereksamen på Færøerne. Det har endv. den opgave at give de børn fra de mindre bygdeskoler, der ikke har mulighed for at gå direkte ind i en af folkeskolens realafdelinger, fx. fordi de ikke har haft fremmede sprog, chancen for at få realeksamen. Efterhånden som mulighederne for at få realeksamen i en af folkeskolens realafdelinger er blevet betydelig bedre, dels p.gr.af de forbedrede trafikforhold, dels p.gr.af forøgelsen i antallet af realafdelinger, er gymnasiets betydning i denne henseende blevet mindre. Det vil dog fortsat være nødvendigt at have denne mulighed åben for børn fra pladser, hvorfra det ikke er gørligt at køre til en bygd m. realafdeling. Samtidig med stigningen i antallet af realafdelinger inden for folkeskolen er der derfor sket en forøgelse i antallet af børn fra Tórshavn, der går i realafdelingen på gymnasiet.

Skolen har de sidste år haft ca. 250 elever fordelt med knap halvdelen i gymnasieafd. og godt halvdelen i realafd. Det årlige antal nysproglige og matematisknaturvidenskabelige studenter ligger på godt 30.

Disse tal må dog forøges m. et mindre antal elever på da. gymnasier og studenterkursus.

Statens skole for høre- og talelidende.

Efteråret 1962 oprettedes i Tórshavn en afd. af Statens kostskole for døve, der tillige giver undervisning til talelidende (herunder også ordblinde) samt blinde.

Skolen har nu 110 elever, hvoraf 90 talelidende, 17 døve og 3 blinde.

Skolen drives udelukkende for statskassens regning, medens bygningerne indtil videre er stillet vederlagsfrit til rådighed, dels af landsstyret, dels af Tórshavn kommune.

Finansåret 1966/67 androg udgifterne for statskassen 500.000 kr.

De faglige skoler.

1934 oprettedes de første tekniske skoler på Færøerne m. undervisning om aftenen. Det var i Tórshavn, Tvøroyri og Klaksvík. Sen. kom også tekniske skoler i Vágur og Fuglafjørður.

De små skoler i Tvøroyri, Vágur og Fuglafjørður blev nedlagt 1963, idet der ikke kunne fås elever nok til en økon. forsvarlig drift, og nu er kun skolerne i Tórshavn og Klaksvík tilbage.

I de sen. år har antallet af lærlinge, der fik undervisning i de tekniske skoler på Færøerne, været stærkt stigende, fra 420 i 1963/64 til 575 i 1966/67. For Tórshavns vedkommende var tallene henh. 351 og 492 og for Klaksvíks vedkommende henh. 69 og 83. Der var i de fire år lærlinge fra 18 forsk. fag. De fire største fag var maskinarbejdere, bygningssnedkere, bygningstømrere og el-installatører. I Tórshavn var der tillige undervisning til teknisk forberedelseseksamen m. gennemsnitlig 30 elever pr. år og de seneste to år tillige undervisning til teknisk driftsassistent (17-18 elever pr. år). I Klaksvík har der været ca. 8 elever årl., der tog maskinistprøven.

1960 indførtes dagundervisning, som 3 år forinden var påbegyndt i Danmark. Lærlingene kommer i de første 3 læreår ind på skolen 6 uger hvert år samt får i det 4. år et 3 ugers repetitionskursus. I forb. hermed er der indr. et skolehjem i Tórshavn for teknisk skoles elever fra bygd.

Lovgrundlaget for de tekniske skoler er nu anordning af 3/11 1965 for Færøerne om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler, hvorefter undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra landsstyret kan godkende de nævnte skoler til at meddele undervisning samt yde tilskud til drift og anlæg.

De tekniske skoler er selvejende institutioner. De ledes af bestyrelser m. repræsentanter for håndværkerne, kommunen, landsstyret og undervisningsministeriet.

Udgifterne til de tekniske skoler udgjorde i finansåret 1966/67 497.000 kr., hvoraf statskassens andel udgjorde 347.000 kr., kommunernes 69.000 kr. og mestrenes 81.000 kr.

Den første handelsskole på Færøerne blev opret. i Tórshavn på aftenskolebasis. Skolen fik eksamensret 1938. Siden oprettedes handelsskoler i Klaksvík, Tvøroyri og Vágur.

Undervisningen på handelsskolerne har hidtil foregået som aftenundervisning s. 159 efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 347 af 27/7 1949 om handelsmedhjælpereksamen, med henblik på at eleverne kan tage handelsmedhjælpereksamen uden fremmede sprog. I Tórshavn har dog en del af eleverne haft eng. og ty. De nye regler for handelsmedhjælpereksamen, undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 90 af 21/3 1964 om handelsmedhjælpereksamen, forudsætter en betydelig mere udvidet og differentieret undervisning. Dette medfører, at det er nødvendigt med en centralisering af undervisningen. Det er derfor hensigten at søge de nuv. handelsskoler sammenlagt til én inst. under en fælles ledelse, men dog således, at der sker undervisning såvel i Tórshavn som i Klaksvík, sidstn. sted dog kun for butikslærlinge. Herudover vil der i de andre bygder, såfremt der melder sig det fornødne antal elever, kunne afholdes forberedende undervisning i færøsk, da. og regning.

Den nye undervisning forudsætter ligesom undervisningen på de tekniske skoler overgang til dagundervisning. Dette vil dog ikke kunne lade sig gøre, før der er fornødne lokaler til undervisning om dagen. En anden vanskelighed er, at den færøske lærlingelov ikke gør lærekontrakt inden for handels- og kontorfaget obligatorisk.

En stor del af de elever, der går i handelsskolerne, har ingen tilknytning til handels- og kontorfaget, men benytter handelsskolernes aftenundervisning til at supplere deres skolekundskaber, fordi de ikke har haft mulighed for at få undervisning i børneskolen udover 7. årgang.

I Tórshavn har der i de sen. år været op mod 250 elever årl., medens Klaksvík s. 160 har haft 60-70 elever årl. Endelig har de to skoler på Suðuroy haft et mindre antal elever.

Udgifterne til handelsskolerne udgjorde finansåret 1966/67 228.000 kr., hvoraf statskassens andel udgjorde 139.000 kr., kommunernes 8000 kr. og den private andel (skolepenge) 81.000 kr.

Færøernes sygeplejerskeskole.

Færøernes sygeplejerskeskole begyndte sin virksomhed 1/2 1960 og har indtil nu uddannet 68 sygeplejersker. Der henvises i øvrigt til afsnittet om sundhedsvæsen.

Skt. Frans søstrene har i forb. m. den af dem drevne vuggestue i sommeren 1966 påbegyndt et kursus til den et-årige barneplejerskeprøve. Der kan deltage indtil 7 elever i det pågældende kursus. Den teoretiske del af dette kursus tages i vidt omfang sammen med sygeplejeeleverne på sygeplejerskeskolen.

Sømands- og maskinskoler.

1892 kom lov om fiskeskipperprøven. På grundlag af denne lov påbegyndtes egl. navigationsskoler på Færøerne. 1916 afløstes fiskeskipperprøven af sætteskipperprøven. 1925 begyndte færøske fiskeskibe at tage til Grønland for at fiske. Der krævedes hertil bedre kundskaber i navigation, og 1927 begyndtes egl. styrmandsuddannelse på Færøerne på sømandsskolen i Tórshavn, der samtidig blev statsskole. I årene herefter blev den udv., således at den også omfattede forsk. kursus for maskinpersonale og for radiotelefonister.

1949 blev sømandsskolen overtaget som særanliggende. 1962 flyttede skolen ind i nye, moderne bygninger i Tórshavn. Der kan nu tages skibsførereksamen, styrmandseksamen, færøsk fiskeskippereksamen og kystskippereksamen, ligesom der undervises til radiotelefoniprøverne. Undervisningen af maskinpersonale ophørte 1960, men er begyndt igen i en selvstændig, selvejende skole – Færøernes maskinskole – fra efteråret 1964. Ved skolen kan tages maskinistprøve, færøsk maskineksamen samt maskinmestereksamen.

Udover sømandsskolen i Tórshavn findes en privat sømands- og radioskole i Klaksvík. Denne begyndte 1/10 1947 undervisning til fiskeskippereksamen. Indtil udgangen af 1966 har skolen indstillet 25 elever til fiskeskippereksamen ved sømandsskolen i Tórshavn. I årene 1957-59 havde skolen tre hold m. i alt 15 styrmandselever, der ligeledes tog selve eksamen i Tórshavn.

Okt. 1961 begyndte skolen uddannelse af radiotelegrafister. Indtil udgangen af 1967 har 25 elever bestået radiotelegrafistprøven fra skolen.

Ved sømandsskolerne er der de sidste 5 år gennemsnitligt blevet uddannet 20 skibsførere, 23 styrmænd og 34 fiskeskippere. Maskinskolen har, siden den begyndte, dimitteret i alt 58 elever m. maskinistprøve, færøsk maskineksamen og de første dele af maskinmestereksamen.

Færøernes seminarium.

Som tidl. nævnt indførtes ved lov af 1/3 1854 undervisningspligt for børn over 7 år. Skønt hjemmeundervisningen fortsat var mest udbredt, viste det sig dog hurtigt, at der var ønsker om at få en bedre skolegang. Dette førte til, at der blev opret. skoler fl. steder. Der var dog store vanskeligheder med at få de fornødne lærere.

Foranlediget heraf oprettedes 1870 seminariet i Tórshavn. Uddannelsestiden var 2 år, og lærerne ved seminariet var de sa. som ved Færøernes mellem- og realskole. Den første, der fik lærereksamen fra seminariet, var Gregers Joensen fra Eiði. Han havde været skoleholder, før han beg. uddannelsen på seminariet, og han fik eksamen efter kun et års forløb. Han forblev hele sit liv lærer i Eiði. 1878 blev uddannelsestiden forlænget til 3 år. 1884 fik kvinder adgang til seminariet, og det første hold herefter, der blev færdig 1887, udgjorde 5 kvinder og 1 mand. Den treårige uddannelse varede til 1938, hvorefter uddannelsestiden igen blev forlænget m. et år til fire år. 1947 skærpedes optagelsesbetingelserne, således at de stort set svarede til kravene ved da. seminarier. Samtidig gik man over til at optage elever hvert andet år, således at elevtallet udvidedes.

Det nuv. lovgrundlag for seminariet er lov nr. 36 af 7/2 1962 om læreruddannelsen på Færøerne. Uddannelsen er fortsat 4-årig og forudsætter kundskaber, der stort set svarer til realeksamen. Der blev samtidig opret. en præparandklasse til seminariet på op til 18 mdr.s varighed. Den første præparandklasse påbegyndtes skoleåret 1962/63. Der regnes fortsat kun med optagelse af elever hvert andet år. I de sidste to år på seminariet sker der en deling af eleverne i en sproglig og en matematisk-naturvidenskabelig linie. Med det antal elever, der kan påregnes, er det tvivlsomt, om det vil være muligt at gennemføre en videregående liniedeling i lighed med den, der sker ved da. seminarier.

Indtil denne lov trådte i kraft 1/8 1962, havde seminariet ingen selvstændig rektor og lærerstab. Inspektøren og lærerne ved Færøernes mellem- og realskole var samtidig lærere ved seminariet. Også lærere fra det dav. lagtingets studenterkursus underviste på seminariet. Fra 1/8 1962 fik seminariet sin egen rektor og en fast, mindre lærerstab. Der er nu foruden rektor fire faste lærere. Den øvr. undervisning varetages af et vekslende antal timelærere, hovedsagelig lærere fra Færøernes gymnasium og Tórshavn kommuneskole. Der er for tiden 11 timelærere.

Seminariet i Tórshavn er et statsseminarium, og udgifterne ved dets drift har stedse været afholdt af statskassen.

Seminariet har aug. 1968 taget sine egne bygninger i brug.

Siden seminariet første gang dimitterede 1871 og indtil sommereksamen 1967 har i alt 420 taget lærereksamen i Tórshavn. Heraf var 301 el. 72 % mænd og 119 el. 28% kvinder.

Seminariet har de senere år haft 70-80 elever årl. og dimitterer normalt 20-25 hvert andet år. Antallet af kvindelige elever har været ret konstant på gnmst. 12-13 pr. år. De sidste to år er det steget, så man kan se frem til, at den udprægede mangel på lærerinder kan blive noget afhjulpet.

Lærerne kan få en videre uddannelse på Danmarks lærerhøjskole, hvor hvert år 5-10 færøske lærere er på kursus. Lærerhøjskolen har, som tidl. nævnt, i forsommeren 1966 afholdt et 4-ugers kursus i undervisning af læseretarderede børn. I løbet af 1967 er der afholdt et kursus på 2 uger i undervisning i matematik. På foranledning af skoledirektionen er der 1962 og 1965 afholdt et særl. kursus i naturfag i Tórshavn for færøske lærere. Endelig afholder Academia Færoensis kursus i færøsk for folkeskolelærere og andre interesserede. Disse kurser påbegyndtes 1965. Det ovf. nævnte naturfagkursus vil blive fortsat af akademiet m. passende mellemrum.

Endelig bliver der i forb. m. de årl. lærerstævner, der forestås af Færøernes lærerforening, afholdt kortvarige kursus om aktuelle pædagogiske spørgsmål.

Academia Færoensis.

Se s. 166.

Færøernes folkehøjskole.

Færøernes folkehøjskole blev startet i Klaksvik vinteren 1899 af Simun av Skarði og Rasmus Rasmussen. Året efter fik den sin egen bygning, Fagralíð, på vestsiden af Borðoy. 1909 flyttede højskolen til Tórshavn, hvor den fortsat har til huse (se s. 233). Højskolen drives på sa. måde som højskoler i Danmark, men fungerer tillige som efterskole, idet den også optager elever ml. 15 og 18 år. Der afholdes et 3-måneders sommerkursus for piger og et 5-måneders vinterkursus for drenge. Endv. har der på højskolen siden 1961/62 været afholdt en 5-mdr.s forskole for sygeplejeelever. Højskolen er en selvejende inst., der i h. t. lagtingslov nr. 48 af 1/6 1961 får tilskud af landskassen. Denne yder også tilskud til eleverne. Der er to faste lærere og et vekslende antal timelærere. Antallet af elever har i de sidste 10-12 år været gnmst. 40-50 piger på det 3 mdr.s sommerkursus og 30-40 drenge på det 5 mdr.s vinterkursus. Den særlige forskole for sygeplejeelever har gnmst. haft 20 elever pr. kursus.

Aftenskoler.

Den første aftenskole blev opret. 1904 på Sandoy. Efterhånden kom flere til. I de økon. dårlige tider i 1930’rne var der stor deltagelse, men i krigsårene og de første efterkrigsår faldt den stærkt for igen at stige nogle år efter krigens slutning. 1936/37 var deltagelsen i den kommunale aftenskole oppe på 1600 elever, et tal der ikke er nået igen. På sit laveste i 1949/50 var der kun en deltagelse på 200 elever. I perioden 1954/55-1958/59 var der godt 600 elever, men siden da er elevtallet steget og nåede 1966/67 op på godt 1500 elever.

I Tórshavn har den kommunale aftenskole i de sidste sæsoner haft et årl. elevtal på omkring 200 elever, men hertil kommer, at handelsskolen har haft et stort antal elever, der benyttede denne som en aftenskole for at supplere deres skolelærdom og samtidig få et bevis for bestået prøve. Endv. har Skt. Frans søstrene siden 1932 regelmæssigt holdt aftenskolekursus m. sprogundervisning, især i eng. og fr. Elevantallet på dette kursus har i de sen. år været 40-50 elever årl.

Den stigning i elevtallet, der har været i de sidste år, falder stort set alene på antallet af kvindelige elever på bygd. Det skyldes først og fremmest den store interesse for deltagelse i væve-, sy- og tilskærerkursus.

Gennem de senere år har ca. 2/3 af det mandlige deltagerantal været under 18 år og 1/2 af det kvindelige været over 25 år. Den ringe mandlige deltagelse og den aldersmæssige fordeling af denne m. meget få deltagere over 25 år skyldes bl.a., at fiskeriet i stadig større omfang lægger beslag på den mandlige befolkning også om vinteren.

Lovgrundlaget for støtten til den kommunale aftenskole er fortsat undervisningsministeriets bekendtgørelse af 7/10 1935 om statstilskud til aftenskoler på Færøerne. Herefter skal kom. betale 30 % af lærerlønnen, medens resten ydes s. 163 som tilskud fra statskassen og landskassen m. henh. 2/3 og 1/3. De samlede udgifter til de kommunale aftenskoler andrager o. 300.000 kr.

Siden denne bekendtgørelse blev sat i kraft, er der sket en fornyelse af den da. aftenskole senest ved lov nr. 257 af 11/6 1960. På grundlag af denne lovbekendtgørelse afgav et af Færøernes skoledirektion nedsat udvalg den 29/8 1963 en betænkning angående aften- og ungdomsskoleundervisning samt fritidsforanstaltninger på Færøerne. Betænkningen indeholdt forslag til kgl. anordning om ungdomsskoler og aftenskoler m.v. på Færøerne. Det gik bl.a. ud på en udv. af fagkredsen i aftenskolen, mulighed for at oprette aftenhøjskoler samt regler om støtte til fritidsforanstaltninger for unge. Forslaget er to gange faldet i lagtinget.

De samlede udgifter til undervisningsvæsenet.

Undervisningsvæsenets samlede driftsudgifter 1966/67 udgjorde 19,7 mill. kr. fordelt med 8,6 mill. kr. el. 45 % på statskassen, 7,1 mill. kr. el. 35 % på landskassen, 3,4 mill. kr. el. 17 % på kommunerne og 0,6 mill. kr. el. 3 % på private.

I finansåret 1965/66 var de samlede udgifter godt 16 mill. kr. og 1964/65 godt 12 mill. kr.

I de sa. tre finansår har investeringerne inden for undervisningsvæsenet været henh. 6,2 mill. kr., 6,4 mill. kr. og 3,7 mill. kr.

Der ydes unge under uddannelse stipendier og lån både af statskassen og landskassen.

Ungdommens Uddannelsesfond har i de sidste tre finansår til unge under uddannelse på Færøerne ydet stipendier på henh. 419.000 kr., 587.000 kr. og 721.000 kr. samt lån på henh. 154.000 kr., 236.000 kr. og 210.000 kr.

Landskassen har i de sa. finansår stillet henh. 351.000 kr., 365.000 kr. og 371.000 kr. til rådighed som elevtilskud.

I elevtilskud til ophold på højskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler i Danmark og det øvr. Norden har statskassen i de sa. finansår ydet henh. 138.000 kr., 144.000 kr. og 131.000 kr.

Endelig får studerende fra Færøerne ved højere læreanstalter og universiteter i Danmark stipendier og lån fra Ungdommens Uddannelsesfond efter sa. regler som studerende fra Danmark.