Kulturelle institutioner

Forlagsvirksomhed. H. N. Jacobsens Bókahandil i Tórshavn, stiftet 1865, er den første inst., der udøvede en egl. forlagsvirksomhed på Færøerne. Boghandelen startede som forlag 1870. Med Føroya Bókafelag fra 1898 blev der gjort et nyt forsøg på at danne et forlag, som dog kun virkede i nogle få år. Større betydning fik trykkeriet Frams forlag fra o. 1900 og især Hitt føroyska Bókmentafelagið, Færøsk Litteraturselskab, stiftet 1907, som i de fem år, det arbejdede, udgav ret mange bøger. Foreningen Varðin, ved sin start 1912 ungdomsforening, men siden 1919 litteraturselskab, har ydet en meget værdifuld indsats med sin forlagsvirksomhed. Foreningen Varðin har siden 1921 udgivet det betydelige litteraturtidsskrift »Varðin. Føroyskt tiðarrit«. Af de ovenn. forlag, der almindeligvis betragtes som banebrydende på området, er kun H. N. Jacobsens Bókahandil og foreningen s. 164 Varðin aktive i dag. En halv snes andre af lign. størrelse er siden kommet til. Af bogproduktionen udgives en betragtelig del på eget forlag.

De vigtigste off. institutioner, der beskæftiger sig m. udgivelse af bøger, er Mentunargrunnur Føroya Løgtings (Lagtingets Kulturfond), opret. 1947, og Føroya Skúlabókagrunnur (Færøernes Skolebogsfond). Kulturfondens formål består i at yde økon. støtte til arbejder for færøsk sprog, litteratur, kunst, videnskab og andre kulturanliggender. Fonden har i enkelte tilfælde uddelt hædersgaver til forfattere og kunstnere. Dens største indsats ligger dog i dens egen forlagsvirksomhed og i dens støtte til andre bogudgivelser. Skolebogsfonden er et decideret skolebogsforlag.

Føroya Landsbókasavn (Færøernes Landsbibliotek) er landets hoved- og centralbibliotek. Færø Amtsbibliothek blev opret. 1828, hovedsagelig efter initiativ af amtsfuldmægtig i Tórshavn Jens Davidsen, bistået af bl. andre den kendte oldforsker, prof. C. C. Rafn, Kbh. Allr. 1830 kunne biblioteket flytte ind i egen bygning. Efter Jens Davidsens død 1878 og til beg. af dette årh. arbejdede biblioteket under store vanskeligheder, i perioder stod det lukket. 1905 opnåede biblioteket fast støtte af lagting og stat og åbnede regelmæssigt udlån igen 1906. Det blev bibliotekaren M. A. Jacobsen, der i beg. af 1920’rne gennemførte de nye ideer angående bibliotekernes opgaver og organisation. 1921 fik biblioteket anerkendelse som centralbibliotek for Færøerne. Efter hjemmestyreordningens gennemførelse 1948 blev biblioteksvæsenet gjort til et rent færøsk anliggende, biblioteket blev lagt direkte under landsstyret og navnet ændret til Føroya Landsbókasavn. Indtil nu havde biblioteket været en selvejende institution. Bibliotekets formål er if. lagtingslov af 2. maj 1952 om Landsbibliotek m.v. a) at samle al færøsk litt. og så meget som muligt af litt. om Færøerne, b) som centralbibliotek gennem faglitt., skønlitt. og anden almendannende litt. at virke for udbredelsen af kundskaber og oplysning i landet, c) at få tilvejebragt en samling af videnskabelig litteratur.

Siden nyordningen 1948 har biblioteksvæsenet gennemgået en støt udvikling. Landsbiblioteket er i dag centralbibliotek for 12 bygdebiblioteker, alle oprettede siden 1949, de fleste kommunale. På hovedbiblioteket er der skabt en tidssvarende betjening af det lokale publikum såvel som enkeltlånere ude i landet. Bibliotekets udlån foregår stort set i tre afdelinger: afdelingerne for voksne, for børn samt for biblioteksløse bygder og skibe. Udlån til disse bygder og skibe sker ved lån af bogkasser. Læsesalens bogbestand udvides stadig i takt med den voksende skolebys behov. En særl. færøsk afd., hvortil er knyttet håndskriftsamlingen, er den mest fuldstændige kildesamling, der findes, til studiet af færøske forhold i vid forstand. Den videnskabelige litt., som biblioteket på grund af plads- og personalemangel har forsømt, er siden 1966 ordnet som en særl. afd. m. eget personale.

I sammenligning med biblioteket er Føroya Landsskjalasavn (Færøernes Landsarkiv) en ret ung institution. Landsarkivet, der også er en rent færøsk institution, hvis opgave if. lagtingslov af 2. maj 1952 er at opbevare landets officielle dokumenter, stiftedes 1932. Dets første leder blev Anton Degn, der i en periode havde været ansat ved det da. rigsarkiv. Et omfattende arbejde, der for tiden finder sted på arkivet, er udgivelsen af Færøernes skibsfartshistorie, skrevet af den nuværende landsarkivar.

Beg. til en oldsagssaml. stammer fra 1890’erne. Samlingens stiftelsesår går tilbage s. 165 til 1898, og allr. dette år startede indsamlingen af oldsager. 1916 blev Føroya Forngripafelag (Færøsk arkæologisk Forening) dannet – m. det formål at indsamle og opbevare oldsager og antikviteter og virke til støtte for en fortidsmindesamling. Denne forenings efterhånden omfattende samling blev 1946 overdraget lagtinget, som den 2. maj 1952 vedtog loven om Føroya Fornminnissavn (Den færøske Fortidsmindesamling), som museet nu blev kaldt. Museet, der ledes af landsantikvaren, har til formål at registrere, undersøge og føre tilsyn med materielle fortidsminder, at forberede og forestå udgravninger, at indsamle og udstille gl. og nyere genstande, der tjener til oplysning om færøsk kultur, samt at foretage optegnelse af stednavne og mundtligt overleveret traditionsstof.

En anden inst., der også varetager visse museumsopgaver, er Føroya Náttúrugripasavn, opret. ved lagtingslov af 17. aug. 1955 som off. naturhistorisk saml. under landsstyret. Samlingen har hidtil været delt i tre afdelinger: den geologiske, den zoologiske og den botaniske samling. Grundlaget for den zoologiske saml. er tilvejebragt og skænket af Petur á Botni, Niels á Botni, Petra Djurhuus og Hans A. Djurhuus, og et Herbarium Færoensium, indsamlet og skænket af højskoleforstander Rasmus Rasmussen, danner grundlaget for den botaniske samling. Den geologiske afd. skyldes lederen og iniativtageren til hele samlingens dannelse, geologen Jóannes Rasmussen.

Den naturhistoriske Samlings formål er: a) at indsamle, opbevare og fremvise s. 166 naturgenstande, der belyser Færøernes natur, b) at indsamle, opbevare og behandle videnskabeligt materiale.

Føroya Fróðskaparfelag (Det færøske Videnskabsselskab) har siden dets stiftelse 1952 formidlet et betydeligt videnskabeligt arbejde. Dets formål består i: 1) at gå i spidsen for et samarbejde m. mennesker, der har interesse for videnskabeligt arbejde, 2) at udgive videnskabelige skrifter og 3) at tilvejebringe en saml. videnskabelig litteratur. Selskabet udgiver to publikationer, Fróðskaparrit (Annales societatis scientiarum Færoensis), et årsskrift, der publicerer nye videnskabelige forskningsresultater på færøsk m. resuméer på eng., og Supplementa på fremmede sprog m. resuméer på færøsk. Selskabet står i samarbejde m. andre videnskabelige selskaber, bl.a. m.h.t. bogbytte.

Endv. har det været selskabets formål 4) at virke for dannelsen af en højere forsknings- og læreanstalt på Færøerne. Denne, Fróðskaparsetur Føroya (Academia Færoensis), er i dag en realitet. Akademiet blev opret, ved lagtingslov af 20. maj 1965. Det er en selvejende inst., der ledes af et akademiråd. Dets vedtægter godkendes af landsstyret, der afholder udgifterne ved driften. Prof., dr. phil. Christian Matras (før Kbh.s Universitet) er ansat som prof. i færøsk sprog og leder af sprogafdelingen. Det er hensigten at udbygge akademiet på en sådan måde, at det i fremtiden – i samarbejde m. andre kulturelle institutioner som Landsbiblioteket, Landsarkivet, Fortidsmindesamlingen, Naturhistorisk Samling – bliver hovedsædet for studiet af færøsk sprog og kultur.

If. loven om akademiet er dets formål videnskabeligt arbejde og højere undervisning. Som undervisningsanstalt er det startet med 1) et årskursus i sprog og litt. for lærere, 2) et årskursus i naturhistorie for lærere samt 3) aftenundervisning svarende til folkeuniversitetsundervisning.

Akademiet er allr. i besiddelse af egen bygn., nyopf. til sit formål. Foruden lokaler til undervisning, sprogafd., bibl. o.a. findes der fire kollegieværelser beregnet for udenlandske studerende. Bygningen rummer tillige Fiskeribiologisk Laboratorium og Fiskeriøkonomisk Laboratorium.

Siden beg. af 1957 har Útvarp Føroya (Færøernes Radiofoni) haft regelmæssige udsendelser. Radioen er opret. ved lagtingslov af 28. marts 1956. Lagtinget har eneret til radiospredning.

Al teatervirksomhed på Færøerne forestås af foreninger af teaterinteresserede. Teatret, Sjónleikarhúsið, i Tórshavn (fra 1926) ejes af teaterforeningen. En professionel skuespiller står for den kunstneriske ledelse og har tillige i en årrække undervist teaterinteresserede unge i skuespilkunsten. Under opførelse er en fuldt moderne teaterbygn. m. pladser til 500 mennesker. Teatret bliver lejlighedsvis gæstet af udenlandske skuespillere.

Tórshavnar Musikkskúli, opret. 1940, er Færøernes eneste undervisningsinst. i instrumentalmusik. I de sen. år har denne musikskole lejlighedsvis haft besøg af udenlandske musikere.

1948 vedtog lagtinget at oprette et færøsk kunstmuseum. Det var hensigten m. museet at give offentligheden, landets indbyggere såvel som besøgende fra udlandet, lejlighed til at gøre sig bekendt m. færøsk maler- og billedhuggerkunst, at yde s. 167 skolerne vejledning i undervisningen og støtte kunstnerne gennem udstillinger og ved køb af kunstværker. Lagtinget har siden 1948 hvert år stillet et beløb til rådighed til dette formål. En permanent saml. har man endnu ikke kunnet fremvise, idet de indkøbte kunstværker er deponeret hos forsk. off. institutioner, mest i Tórshavn.

Indkøb af kunstværker sker i samarbejde m. Listafelag Føroya (Færøernes Kunstforening). Da denne forening af kunstnere og kunstvenner blev stiftet 1941, var det med det formål at støtte færøsk kunst først og fremmest ved køb af kunstværker med oprettelsen af et museum for øje. Foreningen arrangerer hvert år udstillinger i Tórshavn, således bl.a. den årl. udstilling i dagene o. 29. juli, Ólavsøka.