Offentlig økonomi

a. De offentlige udgifter.

If. hjemmestyreloven afholdes alle off. udgifter til særanliggender fuldtud fra færøsk side, d.v.s. hovedsagelig af landskassen og de færøske kommuner, medens s. 115 udgifterne til fællesanliggender enten deles ml. staten og færøske kasser el. afholdes fuldtud af staten.

De samlede off. udgifter er siden hjemmestyrelovens ikrafttræden steget fra 16 mill. kr. 1948/49 til knap 122 mill. kr. 1965/66. Alene de sidste 4 år er udgifterne fordoblet, jf. nedenstående tabel.

I statens udgifter er medtaget samtlige anlægsudgifter, der 1965/66 androg ca. 13 mill. kr. I landskassens udgifter er ligeledes medregnet en del anlægsudgifter –1965/66 for et beløb af knap 18 mill. kr. – men da landskassen finansierer en væsentlig del af sine anlægsudgifter ved lån, er tallene ikke umiddelbart sammenlignelige. De for kommunerne anførte udgiftsbeløb er – i mangel af en tilgængelig statistik over kommunale udgifter – de i vedkommende år udskrevne kommunale skatter.

Som det fremgår af tabellen, kan det i store træk siges, at de off. udgifter i de seneste år er dækket m. 35-40 % af statskassen, med 40-45 % af den færøske landskasse og m. 15-20 % af de færøske kommuner. Fordelingen af udgifterne varierer derimod stærkt fra område til område, jf. nedenstående specifikation af statens og landskassens udgifter på Færøerne i finansåret 1965/66.

Af landskassens administrationsudgifter på ca. 4,6 mill. kr. vedrører 0,9 mill. kr. lagtinget. Under statens administrationsudgifter er kun medtaget udgifterne ved s. 116 driften af rigsombudsmandens kontor og statens tilskud til Føroya Gjaldstova, medens statens øvr. administrationsudgifter er henført under de respektive sagsområder.

Inden for sundhedsvæsenets område er hovedposten hospitalerne, hvis driftsudgifter deles lige ml. staten og landskassen, dog således at staten først i det flg. år refunderer halvdelen af landskassens nettoudgifter i det foregående år. Når statens udgifter alligevel 1965/66 har været 11,6 mill. kr. mod en landskasseudgift på knap 5 mill. kr., skyldes det, at der i statens udgifter for dette år indgår byggeomkostninger på godt 5 mill. kr. til det under opførelse værende statshospital for sindslidende i Tórshavn og et statstilskud på 2 mill. kr. til opførelse af landssygehusets nye patient- og behandlingsbygning. Medens udgifterne til statshospitalet, der er anslået til i alt ca. 60 mill. kr. fordelt på en 10-årig byggeperiode, fuldtud afholdes af staten, deles udgifterne til udv. af landssygehuset, der er anslået til ca. 30 mill. kr., lige ml. staten og landskassen, idet den halvdel, der afholdes af landskassen, ydes denne som et statslån til markedsrente – f. t. 9 % p. a. – at afdrage over en årrække efter byggeriets afslutning. Som følge heraf optræder der ikke for tiden sygehusbyggeudgifter på landskassens regnskab, men kun renteudgifter.

Udgifterne til samfærdsel hviler først og fremmest på landskassen, der – med et mindre bidrag fra kommunerne – afholder alle udgifter til vejes anlæg og vedligeholdelse og halvdelen af udgifterne til havneanlæg, hvortil staten og kommunerne bidrager med hver 25 %. Af landskassens udgifter til samfærdsel 1965/66 på ca. 10,5 mill. kr. er ca. 7 mill. kr. anv. til vejformål og knap 3 mill. kr. til havneanlæg. I statens udgifter på ca. 2,5 mill. kr. er inkluderet ca. 1,6 mill. kr. til retablering af flyvepladsen på Vágar, der drives af staten.

Hovedposten inden for skolevæsenet er udgiften til folkeskolelærernes løn og pension, der 1965/66 androg i alt knap 10 mill. kr. Af lønnen betaler staten 55 % og af pensionen 80 %, medens landskassen betaler resten. I Danmark udgør de tilsvarende statstilskud henholdsvis 85 % og 100 %. Folkeskolens øvr. driftsudgifter, der 1965/66 androg godt 2 mill. kr., afholdes af kommunerne. Udgifterne til driften af Færøernes gymnasium og Færøernes sømandsskole (navigationsskole), der er overtaget som særanliggender, afholdes derimod udelukkende af landskassen og har 1965/66 andraget i alt ca. 1,5 mill. kr. Til gengæld driver staten Færøernes seminarium, hvilket 1965/66 kostede ca. 0,4 mill. kr. Til de faglige skoler – handelsskoler, tekniske skoler m.v. – yder staten sa. tilskud som i Danmark. Anlægsudgifterne til skolebyggeri afholdes for folkeskolens vedkommende af kommunerne, der får 20 % af udgifterne refunderet af staten og 20 % af landskassen. Derimod er en nyopført gymnasiebygning til 7,5 mill. kr. og en sømandsskole til 2 mill. kr. alene bekostet af landskassen. For tiden er et nyt statsseminarium med tilhørende kommunal øvelsesskole under opførelse i Tórshavn.

Landskassens samlede udgifter til fiskeri og søfart på 7,5 mill. kr. i 1965/66 hidrører i alt væsentligt fra forsk. tilskud til fiskerierhvervet, medens statens udgift på ca. 7 mill. kr. hovedsagelig vedrører fyrvæsenet, marinestationen og fiskeriinspektionen ved Færøerne.

Udgifterne til landbruget, der er overtaget som særanliggende, afholdes alene af landskassen. Af de 1,6 mill. kr., der er afholdt på denne konto 1965/66, er knap s. 117 halvdelen anv. til drift af matrikulstovan og en landbrugsforsøgsstation og resten hovedsagelig til forsk. tilskudsordninger for landbruget.

Af de sociale udgifter afholder staten gennemgående en noget mindre andel end i Danmark, således af folke- og invalidepensionen kun ca. halvdelen mod henh. 82 % og 91 % i Danmark. Dog afholdes særforsorgsudgifterne – som i Danmark – fuldtud af staten. De satser, hvorefter de sociale ydelser udbetales, blev 1958/59 ført á jour m. de da. satser, men er siden alene reguleret efter pristallet, således at de i dag gennemgående ligger 20-25 % under de da. ydelser. De særl. sociale love for Færøerne er imidlertid nu under revision m. henblik på en gradvis ajourføring af de færøske satser, således at de 1970 kommer på linie m. de da. De samlede sociale udgifter på Færøerne 1965/66 udgjorde i alt ca. 26,2 mill. kr., hvoraf staten og landskassen af holdt henh. 11,3 og 7,3 mill. kr. (jf. tabellen s. 115), medens resten afholdes af kommunerne m. 1,5 mill. kr. og af private m. 6,1 mill. kr. i form af folke- og invalidepensionsbidrag, sygekassekontingenter m.v.

Udgifterne til rets- og politivæsen, der 1965/66 udgjorde 2,8 mill. kr., afholdes alene af staten. I beløbet indgår anlægsudgifter på 0,8 mill. kr. til opførelse af en ny politi- og arrestbygning i Tórshavn.

De kirkelige udgifter deles således, at staten afholder udgifterne til aflønning af præsterne og vedligeholdelse af præstegårdene, landskassen afholder udgifterne til kirkernes udvendige vedligeholdelse, medens kirkernes indvendige vedligeholdelse og drift i øvrigt påhviler menighederne, der tilvejebringer midlerne hertil ved indsamlinger. Speciel kirkeskat el. andre særlige kirkelige afgifter findes ikke på Færøerne.

I de »andre udgifter« på godt 2 mill. kr., der if. tabellen er afholdt af staten, indgår bl. a. postvæsenets driftsunderskud på 1,5 mill. kr. samt 0,3 mill. kr. til opførelse af et nyt posthus i Klaksvík. I landskassens »andre udgifter« på ca. 4,4 mill. kr. indgår bl. a. knap 1 mill. kr. til videnskabelige og kulturelle formål (landsbibliotek, landsarkiv, fiskeribiologisk laboratorium, museer m. v.), ca. 1 mill. kr. i driftstilskud til det fælleskommunale el ektricitetsselskab S.E.V. og god 1 mill. kr. i henlæggelser til forsk. formål.

b. Det offentliges indtægter.

Landskassens indtægter består hovedsagelig af told og andre afgifter samt indkomstskat til landskassen, den s.k. landsskat. Indtægterne er siden hjemmestyrelovens ikrafttræden steget fra knap 8 mill. kr. 1948/49 til 58 mill. kr. 1965/66, jf. nedenstående tabel.

Medens de indirekte afgifter og landsskatten 1948/49 indbragte hver ca. halvdelen af landskassens indtægter, er afgiftsindtægterne siden blevet 10-doblet, medens skatteindtægterne kun er 5-doblet, således at landskassen i dag får ca. 2/3 af sine indtægter fra told og afgifter og 1/3 fra provenuet af landsskatten.

Toldindtægterne består dels af alm. indførselsafgifter, der opkræves af en lang række nærmere angivne varer m. forsk. afgiftssatser alt efter varens art, dels af en særlig indførselsafgift, der – m. nogle undtagelser – opkræves generelt af alle indførte varer m. sa. sats, 8% af værdien.

De alm. indførselsafgifter opkræves ikke blot af de varegrupper, der i næsten alle lande er gængse beskatningsobjekter – vin, spiritus, tobak, benzin, motorkøretøjer olgn. – men også af en lang række andre varegrupper, fx. alle manufakturvarer, møbler, elektriske artikler og apparater, kosmetiske artikler o.s.v. For de gængse beskatningsobjekter ligger afgiftsniveauet nogenlunde på linie m. det danske. Vin beskattes således m. fra 4 kr. til 16 kr. pr. l, akvavit m. 28 kr. pr. l og anden spiritus m. 36-48 kr. pr. l, bayersk øl m. 2 kr. pr. l. For tobakkens vedk. er cigarer lidt højere og cigaretter lidt lavere beskattet end i Danmark. Benzin beskattes m. 40 øre pr. l og personvogne m. 90 % af værdien. For de øvr. varegruppers vedk. er afgiftssatserne stærkt varierende. Fx. er afgiften for manufakturvarer 20 %, for glas, porcelæn og elektriske artikler 25 %, for hermetikvarer 30 %, for legetøj 50 % og for alle kosmetiske artikler (undt. sæbe og tandpasta) 100 %.

Den særlige indførselsafgift på 8 % opkræves af alle indførte varer undt. varer, der anvendes i fiskerierhvervet, samt korn, foderstoffer, flydende og fast brændsel, sukker, salt, skibe, medicinalvarer og bøger. Da næsten alle varer – bortset fra fisk og fiskeprodukter – må indføres, virker den særl. indførselsafgift i praksis næsten som en alm. omsætningsafgift.

Af de godt 37 mill. kr., der 1965/66 indkom i told og afgifter, hidrører de 34 mill. kr. fra den nævnte alm. og særl. indførselsafgift. Af restbeløbet hidrører knap 1 mill. fra produktionsafgifter på de eneste varer, der – bortset fra fiskeprodukter – fremstilles industrielt på Færøerne, nemlig svagt øl og mineralvand samt sukkervarer, og 1 mill. kr. fra motorafgifter. De sidste godt 1 mill. kr. stammer i alt væsentligt fra forlystelsesafgifter samt en valutaafgift på 1 % af værdien af den import, der skal betales i fremmed valuta.

Indkomstskatten til landskassen – landsskatten – der træder i stedet for statsindkomstskatten, er ens for forsørgere og ikke-forsørgere og har i de sen. år været udskrevet efter omstående skala.

En umiddelbar sammenligning af landsskatteskalaen m. den rateskala, hvorefter statsskatten i Danmark blev udskrevet for skatteåret 1966/67, viser, at landsskatten sætter ind allr. ved indkomster på 4.000 kr., medens statsskatten for forsørgere først begynder ved indkomster på 7.000 kr., og at landsskatten på alle indkomstrin op til en skattepligtig indkomst på o. 25.000 kr. er noget højere end statsskatten, medens indkomster over denne størrelse er lavere beskattet på Færøerne. I realiteten er landsskatten imidlertid – i sammenligning m. statsskatten – for næsten alle relevante indkomsttrin væsentli g højere, end skalaerne giver udtryk for. Dette skyldes, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på s. 119 Færøerne ikke gives nær så mange og så store fradrag som i Danmark. Der findes således på Færøerne intet lønmodtagerfradrag. Forsikringsbidrag m. v. kan kun fradrages m. i alt 600 kr., uanset om der er tale om pensionsforsikring, pensionsbidrag, sygeforsikring el. livsforsikring. Børnetilskuddene andrager kun 100-150 kr. pr. barn, alt eftersom indtægten er over el. under 10.000 kr., mod 630 kr. pr. barn i Danmark uanset indkomstens størrelse. Endv. gives der ikke – som i Danmark – noget særl. nedslag i indkomsten for folke- og invalidepensionister, der beskattes ganske som andre skatteydere. Endelig er afskrivningsreglerne ikke så lempelige som i Danmark, ligesom begrebet skattefri henlæggelser til investeringsfonds ikke kendes på Færøerne. Derimod gives der fradrag for betalte skatter på sa. måde som tidl. i Danmark.

De anførte forskelligheder i ligningsreglerne bevirker, at alle skatteydere m. skattepligtige indkomster under ca. 25.000 kr. er væsentligt højere beskattet og s. 120 de fleste skatteydere m. skattepligtige indkomster over 25.000 kr. noget højere beskattet på Færøerne end i Danmark. Først når den skattepligtige indkomst overstiger ca. 50.000 kr., er der i realiteten tale om, at beskatningen er lavere end i Danmark, men af sådanne skatteydere findes der kun ganske få på Færøerne, jf. omstående oversigt over skatteydernes fordeling efter størrelsen af deres skattepligtige indkomst. Nogle af de største indkomster hidrører endda fra aktieselskaber (banker m. v.), der på Færøerne beskattes som personer og derfor indgår i skattestatistikken.

Udover indkomstskat til landskassen svares der tillige indkomstskat til kommunen. Denne indkomstskat udskrives med en af kommunalbestyrelsen fastsat ligningsprocent af de skattepligtige indkomster, efter at disse er forhøjet m. højst 40 % el. nedsat m. højst 70 % efter »formue og lejlighed«. De fleste kommunale ligningsprocenter ligger ml. 8 og 11, og niveauet for den kommunale indkomstskat ligger derfor nogenlunde på højde m. det da., for de lavere indtægter dog noget højere, da der ikke ydes personfradrag. Derimod svares der ikke grundskatter på Færøerne, og bygningsskat udskrives kun i Tórshavn, hvor den for 1966/67 blot androg ca. 300.000 kr.

I nedenstående tabel er givet en oversigt over antallet af skatteydere, de skattepligtige indkomster og de udskrevne skattebeløb til landskassen og kommunerne de sen. år. I landsskattebeløbene er invalide- og folkepensionsbidrag ikke medregnet, og børnetilskud er ikke fratrukket.

Som det fremgår af tabellen, er det navnlig i de allerseneste år, at indkomsterne er steget kraftigt, og da de mindre indkomster beskattes langt kraftigere til kommunen end til landskassen, er det først fra og med skatteåret 1964/65, at udskrivningen af landsskat er blevet større end udskrivningen af kommuneskat.