Forbindelse indenlands:
At »glaða« el. at »brenna vita« (brænde røgbål) og at »breiða« (udbrede et hvidt klæde) har været meddelelsesmidler, man har brugt på Færøerne helt op til den nyere tid. At »glaða« blev i de sen. tider først og fremmest anv. i forb. m. »grindaboð«, d.v.s. for at meddele og viderebringe meddelelsen om forekomsten af en flok grindehvaler. Disse signaliseringssystemer blev anv., indtil telefonen for ca. 60 år siden afløste dem.
Af et privat selskab i Vestmanna under ledelse af kbmd. Ólavur á Heygum anlagdes der 1905 en telefonlinie fra nævnte bygd til Tórshavn. Denne linie blev imidlertid 1906 overtaget af lagtinget, som siden har drevet telefonvæsenet på Færøerne.
I 1920erne var telefonnettet fuldt udbygget, så der var forb. til alle bygder; dog skal bemærkes, at da telefonkablet til Suðuroy viste sig ikke at kunne holde, oprettede Det Store Nordiske Telegrafselskab telegrafforb. m. denne ø samt radiotelefonforb. m. Fugloy, Nólsoy, Skúvoy og Koltur. 1939 var der 99 centraler og 801 abonnenter tilsammen.
Under og i de første år efter krigen skete der ikke nogen udvikling af betydning, bortset fra at abonnentantallet steg til det dobbelte i denne periode; men efter 1950 er telekommunikationen derimod udbygget og moderniseret i betydelig grad; VHF radiotelefonforb. har erstattet dels radiotelegrafforb. til Suðuroy (1950) og dels ældre radiotelefonforb. til forsk. mindre øer og ligeledes erstattet el. suppleret søkabelforb. til Sandoy, Vágar og Klaksvík. Jordkabler har i stor udstrækning erstattet luftlinier, og centralernes antal er reduceret til det halve, samtidig med at flere store områder (svarende til ca. 2/3 af abonnentantallet) er automatiseret.
Der er udarbejdet en plan for fuldautomatisering af hele landet og for abonnentselvvalg til Danmark, Storbritannien og Island. Den første etape i denne udbygning er påbegyndt, nemlig en automatisk rigs- og mellembyscentral i Tórshavn.
For at give et indtryk af væksten i og omfanget af telekommunikationen indenlands er nedenfor angivet nogle statistiske oplysninger.
Manuelle centraler |
Autom. centraler |
Lokale samtaler |
Udenbys samtaler og telefontelegrammer |
|||
År |
Antal |
Abonnenter |
Antal |
Abonnenter |
||
1955 |
72 |
1.351 |
1 |
1.037 |
3.665.200 |
572.800 |
1960 |
52 |
1.140 |
5 |
2.289 |
5.394.000 |
750.000 |
1965 |
50 |
1.670 |
5 |
3.105 |
8.521.000 |
1.249.000 |
Forbindelse med omverdenen:
I beg. af dette århundrede etablerede Det Store Nordiske Telegrafselskab en kabelforbindelse ml. Shetlandsøerne, Færøerne og Østisland, og 2/8 1906 åbnedes telegrafforb. m. Shetlandsøerne og dermed til kontinentet, og 27/8 s.å. til Island.
14/9 1954 åbnede sa. selskab i samarbejde m. Generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet en radiotelefonforb. m. Kbh., og 22/1 1962 en kabeltelefonforb. m. omverdenen; et par måneder sen. blev kabelforbindelsens anvendelsesområde udv. m. fjernskrivning (telex).
For at illustrere benyttelsen af telekommunikation med omverdenen er der nedenfor meddelt nogle statistiske oplysninger.
År |
Telegrammer |
Rigstelefonsamtaler |
Telexskrivelser |
1954 |
90.000 |
– |
– |
1962 |
85.000 |
55.000 |
7.065 |
1966 |
102.000 |
95.000 |
25.000 |
M. Helmsdal landsingeniør