Nanortalik kommune

Byen: Nanortalik. Bygderne: Augpilagtoq, Frederiksdal, Igdlukasik, Tasiussaq, Nalassut, Saputit, Nûgârssuk, Quvnermiut, Niaqornârssuk, Narssarssuaq, Igpik, Igdlorpait, Akuliaruseq, Sydprøven, Lichtenau, Sletten, Qagdlumiut samt Prins Christian Sund vejrstation, Frederiksdal loranstation, Store Nordiske Station, Angissoq loranstation.

Landskabet i Nanortalik kom. varierer fra de bølgevaskede lave Kitsigsut Øer til de tinderige bjerge på Sermersôq, ved Tasermiut, i Lindenow Fjord samt på Eggers Ø. Tinderne, der når op til 2500 m ved Indlandsisen, udgøres overvejende af rapakivi-granit og har ofte kurvede, glatte flader. Store dalstrøg er udfyldt m. smeltevandsaflejringer, i hvilke er fundet rester af vegetationsafbrænding, der henføres til nordboernes opdyrkning af landet. Nær Indlandsisen iagttages flere store vandfald. Særl. kendt er faldet i Amitsuarssuk Fjord.

På øen Ûnartoq findes varme kilder (40° C). Vandet, der bobler frem af nogle små kilder, er grundvand, der ved nedsynkning i en spalte er blevet opvarmet for sen. at blive ført tilbage til jordens overflade som en kilde. Luft, der bobler op i vandet, indeholder ca. 2 % helium.

Det prækambriske grundfjeld består af metamorfoserede sedimenter og granitiske gnejser, der er intruderet af en serie rapakivi-granitter ved slutn. af den ketilidiske foldefase for omkr. 1600 mill. år siden. Rester af sedimentære bjergarter er alm. i området ml. Nanortalik og Indlandsisen, hvor der i retningen sv. til nø. er en lagfølge af lerrige bjergarter (der udgør gnejserne ved Nanortalik), kvartsitter og lavaer. Disse er blevet foldet og granitiseret til at udgøre gnejserne i den nordl. del af kom. og rundt omkr. Kap Farvel. Overgangen fra metasedimenter til gnejser ses særdeles godt på øerne Nanortalik og Sermersôq. En grafithorisont i gnejsen på Amitsoq har været genstand for brydning (se afsnit: Økonomisk geologi, Grafit s. 54).

Det sydligste G., specielt Nanortalik og Julianehåb kom., indtager i plantegeogr. henseende en særstilling. Her er der i de indre dale et subarktisk og ikke for tørt klima, der betinger forekomst af kratskov af den grønl. form af dun-birk. Samtidig er der langs yderkysten og navnlig på skærgårdsøerne en fattig flora, der er betinget af de stærkt oceaniske klimaforhold og Storisen. På Kitsigsut Øerne findes stærkt vindpåvirket revlinghede, gråmoshede, snelejer og grusmark m. spredte, hårdføre arter. Floraen i Sydg. er meget rig (ca. 310 vildtvoksende arter). Der er omtrent lige mange vestl. (amerikanske) og østl. (europæiske) arter. Særdeles mange arter er i G. kun fundet i det sydl. G., fx. klippe-dværgulvefod, bjerg-bægerbregne, strandært, rundbladet soldug, i Kap Farvel-området: børstesiv. Mange høgeurtarter, der kun er kendt fra G., er også koncentreret i Sydg. Der er særdeles mange af mennesket indslæbte arter, som breder sig ved byerne, men herudover regnes der med, at enkelte arter, fx. musevikke og høst-borst, allr. blev indført m. nordboerne. Qingua-dalen ved Taserssuaq (Tasermiut Fjord) er fredet som en slags nationalpark. Birkene må ikke fældes her og den storslåede natur ikke ødelægges på anden måde. I det sydligste G. er der på initiativ af prof. C. A. Jørgensen foretaget skovplantningsforsøg i flere af de lune dale. En planteskole er opret. ved Uperniviarssuk ved Julianehåb. En fortrinlig beskrivelse af vegetationen i det sydligste Grønland blev udarbejdet af prof. L. Kolderup Rosenvinge.

Litt.: L. Kolderup Rosenvinge i Medd. om Grønl. 15. 1896. 73–250. M. P. Porsild smst. 77. 1930. 1–24. Polunin i Journ. Linn. Soc. Bot. 52. 1943. 349–406.

Dyrelivet i Vestg.s sydligste kom. er stærkt præget af Den østgrønl. polarstrøm, der runder Kap Farvel og herfra går n.på i Davisstrædet noget borte fra kysten som en kold og næringsfattig overfladestrøm. Da polarstrømmen gør sig stærkest gældende om sommeren, er denne årstid fattig på søfugle og sæler, mens torsk og andre vigtige fisk godt kan være talrige i det varmere bundvand. Om efteråret og vinteren mindskes polarstrømmen, samtidig med at varmt og næringsrigt atlantisk vand trænger op fra dybden. Dette er årsagen til, at store mængder søfugle fra nø. og nv. overvintrer her og giver befolkningen et kærkomment tilskud af frisk kød. På sa. tid ankommer mængder af ringsæler fra Angmagssalik-kysten, især i vintre m. tæt drivis og vanskelige overvintringsforhold ved Østg. Også isbjørnen er en hyppig gæst samtidig m. drivisen. I sjældne tilfælde er fundet bjørnehi og set moderbjørne m. små unger. Noget særligt for Nanortalik er forårets træk af klapmyds forbi yderøerne n.fra til hårfældningsfeltet i drivisen ud for Angmagssalik. Indlandets dyreliv er fattigt. Renen findes ikke mere. Sneharen kan i perioder være ret alm., mens den til andre tider bukker under for vinterens snemasser og isslag. Blåræven og hvidræven klarer sig noget bedre, idet disse har fordel af kystens altid åbne tidevandsrevner. Havørnen yngler flere steder i fjordene og på yderkystens fjelde.

Kom. omfatter området n. f. Kap Farvel, mod n. begrænset af Østg.s s.grænse samt en linie fra havet ml. øerne Sydlige Ũmánartôq og Nordlige Ũmánartôq, således at den har øen Quvssagssat mod v. og Qeqertarssuaq mod ø. op midt gennem Torssukátak, indtil den s. f. øen Sánerut bøjer ø.over gennem Tasiussaqfjorden til dennes bund og fortsætter op i landet til fjeldet Quagssugârssuk. Herfra fortsætter den i nordøstl. retning gennem landet til Indlandsisen og derfra i ret østl. retning til grænsen ml. Øst. og Vestg.

Administrativ inddeling. Den nuv. Nanortalik kom. har tidl. hørt til Julianehåb distrikt, men blev ved kgl. anordning af 18/11 1950 opret. som selvstændig kom.

Nanortalik kom. var 1967 sammenfaldende m. Nanortalik retskreds, landsrådskreds, skoledistrikt og politidistrikt. 1968 overførtes Sydprøven, Lichtenau, Sletten og Qagdlumiut til Julianehåb politidistrikt. Nanortalik præstegæld og lægedistrikt omfatter kun Nanortalik by, bygderne Augpilagtoq, Frederiksdal, Igdlukasik, Tasiussaq, Nalassut, Saputit og Nûgârssuk samt de 4 stationer, mens resten af kommunen hører ind under Sydprøven præstegæld og Julianehåb lægedistrikt. Indtil 1970 omfattede Nanortalik handelsdistrikt samme område som Nanortalik præstegæld og lægedistrikt, bortset fra Prins Christian Sund, der er uden for handelsdistriktinddelingen, men fra 1/1 1970 er også de øvrige bygder overført til Julianehåb handelsdistrikt, således at Nanortalik handelsdistrikt nu kun omfatter Nanortalik by. Kom. hører ind under 2. opstillingskreds ved folketingsvalg. Kæmneren er landshøvdingens stedlige repræsentant. Kommunalbestyrelsen har 10 medlemmer, heraf 3 fra Nanortalik valgkreds, der foruden Nanortalik omfatter Angissoq loranstation, 3 fra Sydprøven valgkreds, der består af bygderne Sydprøven, Quvnermiut, Niaqornårsuk, Narssarssuaq, Igpik, Igdlorpait, Akuliaruseq og Lichtenau, 1 fra hver af valgkredsene Augpilagtoq (Augpilagtoq og Prins Christian Sund), Frederiksdal (Frederiksdal, Igdlukasik, Frederiksdal loranstation og Store Nordiske Station), Tasiussaq (Tasiussaq, Nalassut, Saputit og Nûgârssuk) og Sletten (Sletten og Qagdlumiut). Kæmneren er sekretær for kommunalbestyrelsen.

Ovenstående folketal omfatter for alle årene de bygder og stationer, der hører ind under den nuv. kom., 1921 tillige grafitminen Amitsoq, der nedlagdes 1925.

De sidste 15 år er byens befolkning mere end fordoblet, mens bygdernes samlede folketal næsten har stagneret. Der er dog store individuelle forskelle bygderne imellem, idet steder som Sydprøven og Frederiksdal har haft en ret kraftig befolkningstilvækst, der for Frederiksdals vedkommende er standset i de sen. år, mens de øvr. bygders folketal har stagneret el. vist direkte tilbagegang, foruden at en del bygder er nedlagt. I kom. under ét har der inden for den grønlandskfødte befolkning i 10-året 1958-67 været en nettofravandring på 290 personer.

Af befolkningen boede 1965 2.681 personer i 567 private husstande. Desuden fandtes sygehus, børnehjem og fælleshusholdninger på stationerne m. tilsammen 113 personer. 56 % af den grønlandskfødte befolkning var under 20 år og 48 % under 15 år.

Erhvervsforhold. Kom.s vigtigste erhverv er fiskeri, desuden finder der sælfangst og lidt rævefangst sted, og der drives fåreavl flere steder i kom. Storisen, som med polarstrømmen fra ø.kysten driver rundt om Kap Farvel og op langs v.kysten, virker ofte hindrende for sejladsen i kystfarvandene ud for Nanortalik kom. i månederne maj-juli, og kan under uheldige vindog strømforhold også trænge langt ind i fjordene til stor gene for fiskeriet.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): fiskeri 285 (277), fangst 71 (71), fåreavl m.v. 30 (26), fremstillingsvirksomhed 30 (24), bygge- og anlægsvirksomhed 84 (50), off. værker 11 (8), handel og omsætning 72 (64), transportvirksomhed, teletjeneste m.v. 157 (87), administration, sundhedsvæsen, skolevæsen m.v. 177 (143). Af befolkningen var 917 el. 32,8% (750 el. 29,1 %) i erhverv. Inkl. familiemedlemmer var 2.337 el. 83,6% (2.121 el. 82,3%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 457 el. 16,4% (455 el. 17,7 %) levede af pension, understøttelse m.v.

Der fandtes i kom. 1968 15 motorbåde ml. 5 og 20 brt., 27 motorbåde under 5 brt. og et stort antal robåde med el. uden påhængsmotor. Der var i kom. 127 kajakker 1959, det sidste år, for hvilket der foreligger oplysninger.

Tallene for 1967 og 1968 omfatter foruden indhandling til KGH også indhandlingen til en privat fabrik i Sydprøven.

Fåreavl. Ved udgangen af 1966 var der 6.600 får og væddere i kom., men en meget hård vinter 1966/67 medførte store tab, så der sommeren 1967 kun var ca. 2.000 moderfår tilbage, og der blev dette år så godt som ingen lam solgt. Såvel landsrådet som staten har ydet økon. støtte til de ramte fåreholdere, og man håber i løbet af en 5-årig periode at få tabene genoprettet.

Salg af fiske-, fangst- og fåreavlsprodukter indbragte 1967 1,3 mill. kr. (1966: 1,0 mill. kr., 1960: 0,9 mill. kr.). Langt den største part stammer fra fiskeprodukterne, 1967 over 91%, mens godt 6% og 2% stammede fra henh. fangst- og fåreavlsprodukter, af hvilke en del dog også sælges til private. Herudover opnår befolkningen væsentlige indtægter ved lønarbejde, først og fremmest for off. institutioner og virksomheder. Lønindkomsten for løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. var 1967 3,3 mill. kr.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 3,1 mill. kr. (1966: 2,0 mill. kr., 1960: 2,4 mill. kr.).

KGH’s omsætning inden for butikshandelen var 1967 9,2 mill. kr. (1966: 8,1 mill. kr., 1960: 5,0 mill. kr.).

Bank- og sparekassevirksomhed. Filialer af Bikuben og Grønlandsbanken, der administreres af KGH. De grønlandske sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

De offentlige udgifter. Ministeriets nettodriftsudgifter udgjorde 1967 7,4 mill. kr. (1966: 4,5 mill. kr., 1960: 1,4 mill. kr.), deraf administration og retsvæsen 1,0 mill. kr., sundhedsvæsen 1,6 mill. kr., skolevæsen 1,6 mill. kr. og GTO’s virksomhed 3,2 mill. kr., heraf teletjenesten i Prins Christian Sund 2,4 mill. kr. 1966 udgjorde udgifterne til KGH’s virksomhed (inkl. produktionsvirksomheden) 1,8 mill. kr. (1960: 1,4 mill. kr.).

Udgifterne til kirke og politi afholdes af henh. kirkeministeriet og justitsministeriet.

De kommunale driftsudgifter beløb sig til 1,8 mill. kr. 1967 (1966: 1,5 mill. kr., 1960: 0,4 mill. kr.), hvoraf hovedparten gik til aldersrente og andre sociale ydelser, nemlig 1,3 mill. kr. (1966: 1,1 mill. kr., 1960: 0,3 mill. kr.).

Til bygge- og anlægsvirksomhed anvendtes flg. beløb (i 1000 kr.):

1951-67 har de statslige investeringer ekskl. boligstøtte og erhvervslån i alt udgjort 25,0 mill. kr., hvoraf 22,1 mill. kr. er investeret i byen, 2,9 mill. kr. i bygderne. Til sundhedsvæsen s. 378 er brugt 1,3 mill. kr., til skoler 2,7 mill. kr., til investeringer vedrørende erhvervsvirksomhed 1,4 mill. kr., til administration, retsvæsen m.v. 1,2 mill. kr., til tjenesteboliger, indkvarteringsbarakker m.v. 9,5 mill. kr., til elværker, vej- og kloakanlæg, vandværker og værksteder 6,8 mill. kr., til telekommunikation, intern flyvning, trafikhavne og kystfartøjer 0,8 mill. kr., til butikker, pakhuse og tankanlæg 1,3 mill. kr. Endv. er 1953-67 til boligstøttebyggeri anvendt 14,5 mill. kr., deraf 9,7 mill. kr. til byens befolkning, 4,8 mill. kr. til bygdebefolkningen. Til anskaffelser gennem erhvervslån er anvendt 6,0 mill. kr.

De kommunale investeringer 1951/52-1967 har andraget 4,1 mill. kr., hvoraf boliger, derunder aldersrenteboliger, tegner sig for 1,5 mill. kr.