Julianehåb kommune

Byen: Julianehåb. Bygderne: Qaersutsiaq, Sârdloq, Eqalugârssuit, Kangerdluarssorujuk, Igdlorssuit II, Tasiluk, Qanisartût, Eqaluit, Eqaluit akia, Igdlorssuit, Kirkeruin, Nûpiluk, Mato, Kingigtoq, Qagssimiut, Qeqertarssuâraq, Sarqamiut samt landbrugsstationen Uperniviarssuk (Upernaviârssuk).

Kom. deles geogr. i to områder: Nunarssuit-Julianehåb området, der præges af isskurede klipper m. højder på 500-600 m bortset fra de spidse tinder ved Kap Desolation (795 m), og området ø. f. Julianehåb, hvor nogle høje fjelde præger landskabet (Kitdlavât, 1210 m). Grundfjeldet i Julianehåb kom. udgøres hovedsageligt af ketilidiske granitiske bjergarter. Ml. Nunarssuit og Julianehåb er grundfjeldet en hornblendebiotitgranit, hvori fl. st. findes bånd og zoner af gnejs. S. f. Julianehåb er grundfjeldet meget mere gnejsagtigt. Grundfjeldet har ikke været påvirket af større bevægelser el. metamorfose i de sidste 1500 mill. år. Grundfjeldets granitter er blevet overlejret af grovkornede gardarsandsten og lavaer, som er bevarede ml. Igaliko og Narssaq. Såvel granitterne som det sedimentære dække blev intruderet af mange basiske gange og syenitiske og alkaligranitiske intrusioner, af hvilke de to største, Nunarssuit og Igaliko batholiterne, er blandt de største af deres art i verden. Intrusionen fandt sted for ca. 1100 mill. år siden. Igaliko intrusionen udgøres af 5 sammensatte intrusionscentrer, der alle er opbyggede m. ringstruktur. Fl. st. i kom. findes nogle tynde doleritgange, der mul. er af tertiær alder. Kobbermineralisering kendes dels fra Frederik VII’s kobbermine nær Julianehåb, dels fra Josvaminen (om brydning se afsnittet økonomisk geologi s. 54). Kobbermineraliseringen ved Josvaminen findes i tilknytning til metamorfoserede ketilidiske grønsten, der ikke i større udstrækning er kendt andre steder i kommunen.

Ang. flora og vegetation se Nanortalik kommune (s. 374).

Dyrelivet i Julianehåb og Narssaq kom. er præget af indlandets sydl. og beskyttede beliggenhed. Buske og småtræer yder redeplads for gråsisken, sjægger og, sjældnere, vindrossel. I de vidtstrakte fjordområder har havørnen sine bedste ynglepladser. Desværre er den endnu meget efterstræbt af fåreholderne, der, oftest med urette, beskylder den for at tage lam. Mange unge ørne n.fra overvintrer her og ernærer sig af de fisk, bundgarnsfiskerne smider ud, samt af sårede søfugle og fåreådsler i fjeldet, nu og da også en hare el. ræv. Talr. søfugle: lomvier, søkonger, ederfugle, havlitter, gråænder m.fl. overvintrer i disse sydl. egne af G., nogle kommende fra Vestg., andre fra Østg., lomvier og søkonger endda fra Spitsbergen. I gode rypeår kan det om vinteren myldre m. ryper i fjeldene.

Renen har været udryddet i distriktet i henved halvandet hundrede år. Før 1740 var den alm., men efter den tid er klimaet i Sydvestg. blevet mere og mere atlantisk m. mange milde vintre m. store snemængder og aftagende fønvinde, situationer, der også kan volde fåreavlen store vanskeligheder. Haren klarer sig, men bestanden har i perioder været meget lille. Polarræven har derimod jævnt gode kår takket være en som regel rigelig bærproduktion, mosebølle og rævling, samt den udstrakte kyst m. let tilgængelig strandbred. Det bedste rævedistrikt ligger i Narssaq kom.

Isbjørnen kommer nu og da med Storisen fra Østg. Alle sæler, m. undt. af hvalrossen, er alm. i begge kommuner. Klapmydsen og grønlandssælen kommer på træk både tidligt og sent på sommeren. Ringsælen er mest talrig om vinteren. I kolde vintre kommer den i stort tal på træk fra Østg., hvor den til gengæld bliver hårdt savnet ved Angmagssalik. Spættet sæl er stationær, i nutiden desværre fåtallig af ukendte årsager. Fjeldørreden er meget alm. i talr. søer og enkelte elve.

Kom.s s.grænse dannes af Nanortaliks n.grænse. N.grænsen går fra havet n.på ml. Hollænderø og Simiutaq op gennem Skovfjord og bøjer ml. Qúmut sangmissoq og Akuliaruseq ø.over til overbæringsstedet, der fører til Qaqortoq Fjord. Herfra går grænsen mod n. og sen. mod ø. tværs gennem landet, forbi Kitdlavât til nordbopladsen Sigssardlugtoq og videre tværs over fjorden til Qagssiarssuk og Indlandsisen og derfra i ret østl. retning til grænsen ml. Østg. og Vestg. Endv. henlægges til Julianehåb kom. området omkring pladsen Qagssimiut, således at dette område begrænses mod ø. af en linie fra Indlandsisens rand, ø. om Nûk på n.kysten af Bredefjord, gennem Bredefjord, s. om Tugtutôq til dennes sydvestligste pynt og herfra atter s.på m. øerne Qeqertaq, Oqaitsortalik, Uvingassut, Kingigtuarssuk og Qaersortalik ø. f. og Putdlatit, Púkitsoq, Nûgssuaq og Oqũtat v. f. grænsen ud i havet. Mod n. begrænses området af en linie langs Indlandsisens rand ind til linien, der fra Indlandsisen s. om Kînâlik og Sánerut over Qipisarqo går v.ud i havet.

Administrativ inddeling. Da den nugældende kommunalordning blev indført ved kongelig anordning af 18/11 1950, blev det daværende Julianehåb distrikt opdelt i 3 kom., nemlig Nanortalik kom., Julianehåb kom. og Narssaq kommune.

Julianehåb kom. falder sammen med Julianehåb retskreds, landsrådskreds og præstegæld. Julianehåb politidistrikt omfatter foruden Julianehåb kom. også Narssaq kommune. Til Julianehåb skoledistrikt hører foruden Julianehåb kom. Narssaq kom. m. undt. af Narssaq by. Til Julianehåb lægedistrikt hører foruden Julianehåb kom. en del af Nanortalik kom., nemlig Quvnermiut, Niaqornârssuk, Igdlorpait, Igpik, Narssarssuaq, Akuliaruseq, Sydprøven, Lichtenau, Sletten og Qagdlumiut, og en del af Narssaq kom., nemlig Igaliko, Søndre Igaliko og Iterdlak. Til Julianehåb handelsdistrikt hører foruden lægedistriktet yderligere en del af Narssaq kom., nemlig Qagssiarssuk og omegn. Kom. hører ind under 2. opstillingskreds ved folketingsvalg. Kæmneren er landshøvdingens stedlige repræsentant. Kommunalbestyrelsen har 9 medlemmer. Der er 5 valgkredse, nemlig Julianehåb valgkreds (Julianehåb, Nûpiluk, Mato og Kingigtoq), der vælger 5 medlemmer, Sârdloq valgkreds (Sârdloq og Qaersutsiaq), Eqalugârssuit valgkreds, Tasiluk valgkreds (Tasiluk, Eqaluit, Eqaluit akia, Qanisartût, Uperniviarssuk, Kirkeruin, Igdlorssuit, Kangerdluarssorujuk og Igdlorssuit II) og Qagssimiut valgkreds (Qagssimiut, Qeqertarssuâraq og Sarqamiut), der hver vælger 1 medlem. Kæmneren er sekretær for kommunalbestyrelsen.

Foranstående folketal omfatter for alle årene de bosteder, der hører ind under den nuv. kommune. I kom. findes en del helt små bygder – fåreholderpladser – hvoraf der igennem årene er blevet opret. en del nye og nedlagt gamle.

Siden 1950 er byens befolkning mere end fordoblet, medens bygdernes samlede befolkning er stagneret. I de sidste 5 år har der været direkte befolkningstilbagegang i alle bygder bortset fra de helt små fåreholdersteder. I kom. under ét er der i ti-året 1958-67 sket en nettofravandring på 343 personer f. i G., hvori dog også indgår børn f. i G. af danske mødre.

Af befolkningen boede 1965 2.575 i 591 private husstande. Hertil kom 260 personer i fælleshusholdninger som sygehus, børnehjem, alderdomshjem m.v.

Knap 57% af den grønlandskfødte befolkning var under 20 år og godt 47% under 15 år.

Erhvervsforhold. Kom.s vigtigste erhverv er fiskeri og fåreavl. Storisen, som med Polarstrømmen fra østkysten driver rundt om Kap Farvel og op langs vestkysten, virker ofte hindrende for sejladsen i kystfarvandene ud for Julianehåb kom. i månederne maj-juli og kan under uheldige vind- og strømforhold også trænge langt ind i fjordene. I sådanne perioder kan den være til stor gene for fiskeriet. Der er i kom. gode muligheder for fåreavl, der ofte kombineres m. havebrug, bl.a. dyrkes kartofler, spiseroer, kål og gulerødder. Der drives desuden fangst efter sæler og ræve.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () personer f. i G.): Fiskeri 168 (167), fåreavl 40 (27), fangst 14 (14), fremstillingsvirksomhed 99 (66), bygge- og anlægsvirksomhed 162 (65), off. værker 17 (9), handel og omsætning 99 (78), transportvirksomhed, teletjeneste m.v. 124 (101), administration, sundhedsvæsen, skolevæsen m.v. 296 (225).

Af befolkningen var 1.019 el. 35,9% (752 el. 30,9%) i erhverv. Inkl. familiemedlemmer var 2.402 el. 84,7% (2.001 el. 82,3%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 433 el. 15,3% (429 el. 17,7%) levede af pension, understøttelse m.v.

Der fandtes 1968 i kom. 13 motorbåde ml. 5 og 10 brt., 26 motorbåde under 5 brt. og et stort antal robåde med el. uden påhængsmotor. Der var 76 kajakker 1959, det sidste år for hvilket oplysning herom foreligger.

1950 blev endv. indhandlet 5.030 havkatskind, der i de første år efter 2. verdenskrig blev anvendt til fodtøj. I de sidste par år indhandles endv. torskelever (1968: 90 t, 1967: 43 t), der anvendes til konserves. Indhandlingstallene omfatter også en privat konservesfabrik i Julianehåb. Der fiskes også rejer i kom., men de indhandles og forarbejdes ved rejehermetikfabrikken i Narssaq.

Der mangler oplysninger fra en del små fåreholderpladser, hvis fangst sandsynligvis er beskeden. Der er derfor opgivet afrundede tal for sæler og ræve. Af fåreholdere fandtes der 1966 i kom. 36, der tilsammen havde 13.500 får.

Salg af fiske-, fangst- og fåreholderprodukter til KGH indbragte 1967 1,0 mill. kr. (1966: 1,0 mill. kr., 1960: 0,6 mill. kr.). Af indhandlingsbeløbene stammede i de omhandlede år 93-95% fra fiskeri, mens fangstprodukterne tegnede sig for 4-7% og fåreavlsprodukterne for under 1%. Den lave procent for fåreavlsprodukterne hænger sammen med, at næsten alle får og lam indhandles ved slagteriet i Narssaq el. sælges til private. Herudover opnår befolkningen væsentlige indtægter ved lønarbejde, først og fremmest for off. institutioner og virksomheder. Lønindkomsten for løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under stat og kom. var 1967 4,8 mill. kr.

KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 1,4 mill. kr. (1966: 1,2 mill. kr., 1960: 1,2 mill. kr.).

KGH’s omsætning inden for butikshandelen 1967: 14,2 mill. kr. (1966: 12,0 mill. kr., 1960: 7,5 mill. kr.).

Bank- og sparekassevirksomhed. Filialer af Bikuben og Grønlandsbanken, der administreres af KGH. De grønl. sparekasser, der ligeledes administreres af KGH, er under afvikling.

De offentlige udgifter. Ministeriets nettodriftsudgifter udgjorde 1967 9,4 mill. kr. (1966: 9,0 mill. kr., 1960: 4,0 mill. kr.), deraf administration 1,2 mill. kr., retsvæsen 0,1 mill. kr., sundhedsvæsen 3,4 mill. kr., skolevæsen 2,7 mill. kr. og GTO’s virksomhed 2,0 mill. kr. 1966 udgjorde udgifterne til KGH’s virksomhed 2,1 mill. kr. (1960: 1,4 mill. kr.). Udgifterne til kirke og politi afholdes af henh. kirke- og justitsministeriet.

De kommunale driftsudgifter beløb sig til 1,8 mill. kr. 1967 (1966: 1,3 mill. kr., 1960: 0,6 mill. kr.), hvoraf hovedparten gik til aldersrente og andre sociale ydelser, nemlig 1,3 mill. kr. (1966: 0,9 mill. kr., 1960: 0,4 mill. kr.).

Til bygge- og anlægsvirksomhed anvendtes flg. beløb (i 1000 kr.):

1951-67 har de statslige investeringer ekskl. boligstøtte og erhvervslån i alt udgjort 61,5 mill., hvoraf 58,0 mill. kr. er investeret i byen, 3,5 mill. kr. i bygderne. Til sundhedsvæsen er brugt 0,7 mill. kr., til skoler 8,8 mill. kr., til investeringer vedr. erhvervsvirksomhed 3,0 mill. kr., til administration, retsvæsen m.v. 0,7 mill. kr., til tjenesteboliger, indkvarteringsbarakker m.v. 17,5 mill. kr., til elværker, vej- og kloakanlæg, vandværker og værksteder 14,1 mill. kr., til telekommunikation, intern flyvning, trafikhavne og kystfartøjer 8,8 mill. kr., til butikker, pakhuse og tankanlæg 7,1 mill. kr. og til diverse arbejder 0,8 mill. kr.

Endv. er 1953-67 til boligstøttebyggeri anvendt 18,7 mill. kr., deraf 16,8 mill. kr. i byen, 1,9 mill. kr. i bygderne, og til anskaffelser gennem erhvervslån er anvendt 3,5 mill. kr.

De kommunale investeringer 1951/52-1967 har andraget 3,8 mill. kr., hvoraf boliger og alderdomshjem tegner sig for 2,0 mill. kr.