Angmagssalik kommune

Byen: Angmagssalik. Bygderne: Kap Cort Adelaer, Umîvik, Pikiutdlit, Isortoq, Tiniteqilâq, Íkáteq, Qernertuarssuit, Kap Dan, Kûngmiut, Sermiligâq, Kialineq, Nûgâlik, Kangerdlugssuaq. Loranstationen Orssuiagssuaq og flyvepladsen Kulusuk. Uden for kommuneinddelingen: loranstationen Qutdleq, vejrstationen Tingmiarmiut, radarstationen Kulusuk og vejrstationen Aputitêq.

Distriktet omfatter den del af G.s ø.kyst, der strækker sig fra den store, stærkt producerende bræ Ikertivaq (Ikerssuaq) i s. til K. J. V. Steenstrup Bræ (der også bærer det grønl. navn Ikertivaq (Ikerssuaq)) i n. Det er et af de store fjordsystemer – Sermilik, Angmagssalik Fjord, Sermiligâq og Kangertîtivatsiaq (Kangerdlugssuatsiaq) – et sønderskåret landområde, delt op i en mængde halvøer og øer, af hvilke Angmagssalik Ø, Kulusuk (Kap Dan Ø), Umîvik Ø, Igtikásait Ø, Qîanerteq og Leif Ø er de største. Det er overvejende et vildt fjeldland m. betydelige højder, der på yderøerne ligger o. 6-800 m, på Angmagssalik Ø o. 1000 m og længere ind mod Indlandsisen har toppe på over 2000 m; langt mod n. når Ingolf Fjeld ca. 2300 m og i Schweizerland i randen af Indlandsisen når Mt. Forel 3505 m. Fjeldenes former er gennemgående stejle m. spidse toppe, nærmere havet dog mere afslidte på grund af isens eroderende virksomhed. Der er ikke meget lavland, kun småpletter, hvor bopladserne kan anlægges, størst ved fjorden Tasîlaq (Tasiussaq) på Angmagssalik Ø, hvor byen Angmagssalik er anlagt.

Angående distriktets geologi må henvises til det geol. afsnit s. 19; hele området består af grundfjeld (prækambrisk).

Medens skærgården v. f. Sermilik og mange af de ydre kystfjelde ø. og n. f. Sermilik har en ret fattig flora, kendetegnet af arter tilpasset langt snedække, vil områderne lige inde bag den yderste bræmme meget ofte vise en forbavsende frodighed. Allerede ved byen Angmagssalik er der flere steder frodigt og artsrigt (Blomsterdalen ved byen var især tidl. en æstetisk oplevelse). Inde i fjordene er der noget tørrere, men fremfor alt mere varmt om sommeren. Her er mange steder smukt udviklede pilekrat og urtelier, og dværgbirkene spiller større rolle i hederne. De meget høje fjelde og mange nunatakker har en interessant alpin flora. Mange arktiske arter findes i Angmagssalik udelukkende el. fortrinsvis i højlandet (således fx. kantlyng). Der findes i Angmagssalik egnen og på kysten n.på et for grønl. forhold særligt stort kontingent af europ. arter; i forhold til de s. 615 amer. arter er der flere europ., og disse betyder langt mere i vegetationen end de amerikanske. Angmagssalik egnen blev især grundigt undersøgt botanisk af C. Kruuse. Enkelte arter træffes i G. kun i Angmagssalik egnen (bidende stenurt, Angmagssalik-høgeurt).

Litt.: Medd. om Grønland. Bd. 49. 1912.

Dyrelivet langs Sydøstg.s udsatte kyst er fattigt på arter såvel som på individer. P. gr. af Atlanterhavets nærhed er klimaet her det mest ustabile i G., store snemængder afvekslende med vinterregn og overisning. Kystlandet har desuden ringe udstrækning og sparsom vegetation. Renen har tidl. levet her i ringe tal, haren findes ikke i nutiden, hvidræven og blåræven er fåtallige. Derimod besøges Angmagssalik distriktet af en del isbjørne, der kommer passivt med drivisen og søger ind til land om efteråret og tidligt på vinteren for at gå i hi og vandre tilbage n.på det flg. forår, følgende kysterne. Moderbjørne med unger kan træffes, men da der ikke findes naturlige betingelser for ungernes opvækst, vil de hurtigt dø. Ringsælen er den mest fangede sæl og har i visse perioder været meget talrig. Om sommeren trækker den n.på til drivisen. I meget kolde vintre med tæt drivisbælte trækker ungsælerne rundt om Kap Farvel til Sydvestg. Der opstår da misfangst (tidl. hungersnød) i Angmagssalik distriktet. Hvalrossen forekommer sparsomt, ligeså spættet sæl, mere alm. er grønlandssæl, klapmyds og remmesæl. Narhval og hvidhval trækker nu og da ind i fjordene, om sommeren ligeledes vågehval. I randen af drivisen langt fra kysten har klapmydsen sit hårfældningsfelt. Meget få fugle yngler på denne kyst, men om efteråret besøges den i en kort periode af store flokke søkonger, lomvier og ederfugle n.fra på vej mod vinterpladserne ved Sydvestg. Om foråret passeres distriktet af store gåseflokke på vej mod ynglefelterne i Nordøstg.

Først ved anordning af 29/12 1962 og med virkning fra 1/1 1963 er det tidl. Angmagssalik distrikt ligesom Nordgrønland og Scoresbysund distrikt kommet ind under den vestgrønl. kommunalordning.

Angmagssalik kom. omfatter byen Angmagssalik samt de dertil hørende bygder, i 1969 13. Selv om antallet af beboede steder er steget i de sidste år, er det væsentlig lavere end for 20-25 år siden. 1946 var der således 22 bosteder i distriktet. Orssuiagssuaq loranstation og fra 1/7 1967 Kulusuk flyveplads hører også ind under Angmagssalik kommune. Uden for kommuneinddelingen, men beliggende i Sydøstg., er Qutdleq loranstation. Tingmiarmiut vejrstation, Kulusuk radarstation og Aputitêq vejrstation.

Kommunalbestyrelsen består af 9 medlemmer, og der er 5 valgkredse i kommunen, nemlig Angmagssalik valgkreds, der består af Angmagssalik, Íkáteq og Qernertuarssuit, og som vælger 3 medlemmer, Isortoq valgkreds (Isortoq, Kap Cort Adelaer, Umîvik, Pikiutdlit og Orssuiagssuaq), Tiniteqilâq valgkreds og Kap Dan valgkreds, der alle 3 vælger hver 1 medlem samt Kûngmiut valgkreds (Kûngmiut og Sermiligâq), der vælger 3 medlemmer.

Fra 1/7 1965 er ansat en kæmner, der som i Vestg. foruden at være sekretær for kommunalbestyrelsen er landshøvdingens stedlige repræsentant. Samtidig nedlagdes stillingen som inspektør, der hidtil havde været varetaget af handelschefen.

Angmagssalik kom. er sammenfaldende med Angmagssalik retskreds, landsrådskreds s. 616 og handelsdistrikt. Til Angmagssalik præstegæld, politidistrikt og skoledistrikt hører foruden kommunen Qutdleq loranstation og vejrstationerne Tingmiarmiut og Aputitêq. Til lægedistriktet hører foruden kommunen de 2 nævnte vejrstationer. Kommunen hører ind under 1. opstillingskreds ved folketingsvalg.

Der har siden opret. af Angmagssalik og indtil de seneste år været en stadig og stærk vækst i befolkningstallet i distriktet – nu kommunen. Stigningen har været stærkest i byen, hvor befolkningen er mere end 3-doblet i de sidste 20 år, mens bygdernes befolkningstal er steget med kun 50%. Stigningen i folketallet har fundet sted, selv om er der i 10-året 1958-67 er sket en fravandring fra kom. af personer født i G. på 254. Fravandringen, der først og fremmest er sket til vestgrønl. kommuner, har således været mindre end kom.s fødselsoverskud.

Af befolkningen 1965 levede 2.215 i 390 private husstande, mens de resterende boede i fælleshusholdninger som alderdomshjem, børnehjem, sygehus, indkvarteringslejre m.v. Knap 62% af den grønlandskfødte befolkning var under 20 år og godt 53% af befolkningen var under 15 år.

Erhvervsforhold. Kom.s vigtigste erhverv er fangst og fiskeri. På enkelte steder udføres endv. en del husflid og kunsthåndværk, særlig arbejder i ben.

Befolkningens fordeling efter erhverv (i () den i G. fødte befolkning): fangst 133 (133), fiskeri 130 (129), fremstillingsvirksomhed 9 (6), bygge- og anlægsvirksomhed 53 (28), off. værker 15 (10), handel og omsætning 61 (53), transport, teletjeneste m.v. 36 (16), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 182 (151). Halvdelen af den grønlandskfødte befolkning var 1965 således lønmodtagere, næsten alle ansat ved off. institutioner. Af befolkningen var 1965 619 el. 26,3% i erhverv (526 el. 24,3%). Inkl. familiemedlemmer var 2.009 el. 85% (1.819 el. 84%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 347 el. 15% (347 el. 16%) levede af pension, understøttelse m.v. I tallene indgår personer på stationerne uden for kommuneinddelingen.

Der fandtes i kom. 1967 2 fiskerbåde ml. 5 og 20 brt., 52 motorbåde under 5 brt. og 46 robåde. Af kajakker var der 1958 omkr. 170. På fangstrejser og som alm. transportmiddel benyttes om vinteren hundeslæder. Optællingen er ligesom for kajakker senest foretaget 1958, hvor der var 167 hundeslæder og 1134 slædehunde.

Tallene i parentes er skønsmæssige tal, anslået på grundlag af ufuldstændigt førte oversigter over fangsten. Udover de anførte fangstdyr jages enkelte hvalrosser.

Fiskeri har først fået betydning den sidste halve snes år, og kun i et par af bygderne – Kûngmiut og Kap Dan. Indhandlingen i kom. var 1968 628 t torsk (1967: 753 t, 1960: 1331 t).

Salg af fangst- og fiskeprodukter til KGH indbragte 1967 erhververne 0,7 mill. kr. (1966: 0,7 mill. kr., 1960: 0,6 mill. kr.). Herudover opnår befolkningen væsentlige indtægter ved lønarbejde, først og fremmest for off. institutioner, derunder for KGH ved behandling af fangstprodukterne. Lønindkomsten for løstansatte lokale arbejdere og funktionærer under s. 617 stat og kom. var 1967 2,1 mill. kr. KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 1,1 mill. kr. (1966: 1,3 mill. kr., 1960: 0,7 mill. kr.). KGH’s butiksomsætning var 1967 8,3 mill. kr. (1966: 6,9 mill. kr., 1960: 4,7 mill. kr.).

Bank og sparekassevirksomhed. Filialer af Bikuben og Grønlandsbanken, der administreres af KGH. KGH’s sparekassevirksomhed er nu under afvikling.

De offentlige udgifter. Ministeriets nettodriftsudgifter udgjorde 1967 7,6 mill. kr. (1966: 5,7 mill. kr., 1960: 3,7 mill. kr.), deraf administration, domstole 0,7 mill. kr., sundhedsvæsen 2,1 mill. kr., skolevæsen 1,4 mill. kr. og GTO’s virksomhed 3,4 mill. kr., der fordeler sig med 2,9 mill. kr. til vejrtjeneste m.v. og 0,5 mill. kr. til GTO’s virksomhed i øvrigt. Udgifterne til KGH var 1966 0,9 mill. kr. (1960: 0,8 mill. kr.). Udgifter til kirke og politi afholdes af henh. kirkeministeriet og justitsministeriet.

De kommunale driftsudgifter beløb sig til 1,4 mill. kr. i 1967 (1966: 1,3 mill. kr.), hvoraf hovedparten gik til sociale ydelser, nemlig 1967 1,0 mill. kr. (1966: 1,1 mill. kr.).

Til bygge- og anlægsvirksomhed anvendtes flg. (i 1000 kr.):

1951-67 har de statslige investeringer udover erhvervslån og lån og tilskud til boliger til fastboende udgjort i alt 39,4 mill. kr., hvoraf 32,8 mill. kr. er investeret i byen og 6,6 mill. kr. i bygderne. Til sundhedsvæsen er brugt 3,0 mill. kr., til skoler 2,9 mill. kr., til investeringer vedr. erhvervsvirksomhed 2,4 mill. kr., kirker, administration m.v. 0,8 mill. kr., tjenesteboliger, indkvarteringsbarakker m.v. 9,9 mill. kr., elværker, vej-, kloakanlæg, vandværk, værksteder m.v. 5,4 mill. kr., telekommunikation, fartøjer og trafikhavne m.v. 7,2 mill. kr., butikker, pakhuse og tankanlæg 7,3 mill. kr. og diverse arbejder 0,5 mill. kr.

Endv. er 1953-67 anvendt 10,9 mill. kr. i lån til boliger til fastboende, deraf 4 mill. kr. til byens befolkning og 6,9 mill. kr. til bygdebefolkningen, og 1,2 mill. kr. til anskaffelser gennem erhvervslån.

De kommunale investeringer har 1964/65-1967 andraget 461.000 kr., deraf til boliger og alderdomshjem 162.000 kr.